25 relationer: Afføring, Antistof (biologi), Bakterier, Blod, Celle (biologi), DNA, Gel, Havsvampe, Hud, Inkubationstid, Krop, LCR, Mikroorganisme, Mund, Patogen, PCR, Petriskål, Sår, Skede (kønsorgan), Spyt, Svælg, Urin, Urinrør, Væske, Virus.
Afføring
Afføring Afføring (lat: faeces eller fæces, også kendt som fækalier, lort (folkeligt, vulgært), bæ og puha (barnesprog) er betegnelsen dels for menneskers og dyrs udskillelse af faste affaldsstoffer og dels for disse stoffer. Når man "har afføring", udskiller man "afføring"; i sundhedsfaglig sammenhæng sondres mellem de to, da udskillelsen benævnes defækation, mens produktet er fæces. Da situationen er almenmenneskelig, men alligevel tabubelagt, har den fremkaldt en lang række finere omskrivninger, som mere eller mindre knytter sig til barnesprog. På den anden side findes der en mindst lige så lang række udtryk på slang og i vulgærsprog, som dels kan misbruges om situationen, og dels kan bruges nedsættende om helt andre ting. Således misbruges ordene ofte til at tiltegne noget en negativ betydning. Det er værd at bemærke, at afføring i sig selv er én af de nævnte omskrivninger. På gammelt nordisk hed processen skita (.
Ny!!: Dyrkning og Afføring · Se mere »
Antistof (biologi)
Illustration af hvordan '''antistoffer''' og antigener passer sammen. Molekylstrukturen af et molekyle IgG: 1. Fab-delen. 2. Fc-delen. 3. To tunge kæder. 4. To lette kæder. 5. Sæde for antigenbinding (paratop). 6. Hængselregionen Domænestrukturen af et molekyle IgG: to variable domæner og otte konstante domæner Den overordnede molekylstruktur af de fem immunglobulinklasser A shark (left) and a camelid (middle) heavy-chain antibody in comparison to a common antibody (right). Heavy chains are shown in a darker shade, light chains in a lighter shade. VH and VL are the variable domains. Nedbrydning af et molekyle IgG med papain giver to 50-kDa-Fab-Fragmenter og et 50-kDa-Fc-Fragment kvantitativ immunelektroforese (eng). Udført omkring 1975 på Proteinlaboratoriet. Antistoffer eller immunglobuliner er en vigtig del af kroppens immunforsvar mod fremmede organismer, primært bakterier, svampe, virus og parasitter.
Ny!!: Dyrkning og Antistof (biologi) · Se mere »
Bakterier
Bakterier (af græsk βακτήριον baktērion, "lille stav") er éncellede mikroskopiske organismer uden cellekerner eller andre organeller, dvs.
Ny!!: Dyrkning og Bakterier · Se mere »
Blod
Blodkredsløbet Blod er flydende vævL.
Ny!!: Dyrkning og Blod · Se mere »
Celle (biologi)
Cellekultur, farvet for keratin (rød) og DNA (grøn). En celle er den mindste levende enhed i alle levende organismer og er fælles for alt liv, både for mikroorganismer, planter, svampe, dyr og mennesker.
Ny!!: Dyrkning og Celle (biologi) · Se mere »
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Ny!!: Dyrkning og DNA · Se mere »
Gel
Gel er et geléagtigt stof, der bruges ved mange laboratorieundersøgelser.
Ny!!: Dyrkning og Gel · Se mere »
Havsvampe
Gennemskåret svamp (''Ceratoporella'') Havsvampe (Porifera) er en række af primitive flercellede hav- og ferskvandsdyr.
Ny!!: Dyrkning og Havsvampe · Se mere »
Hud
Overflade eller struktur af et menneskes hud. '''Menneskets hud''' inddeles i:1. Hornlag (''stratum corneum'')2. Vækstlag (''stratum basale'')1. + 2. Overhud (''epidermis'')3. Læderhud (''dermis'')4. Underhud (''subcutis'') Hud er det organ, som danner kroppens ydre grænse.
Ny!!: Dyrkning og Hud · Se mere »
Inkubationstid
Inkubationstiden betegner den periode, der går, fra man er smittet med en sygdomsfremkaldende organisme til man viser symptomer på sygdommen.
Ny!!: Dyrkning og Inkubationstid · Se mere »
Krop
Den mandlige menneskekrop. Krop af død hare i et maleri fra 1800-tallet. Kroppen er en fællesbetegnelse for alle de fysiske dele, som tilhører et dyr eller et menneske.
Ny!!: Dyrkning og Krop · Se mere »
LCR
LCR har flere betydninger.
Ny!!: Dyrkning og LCR · Se mere »
Mikroorganisme
En mikroorganisme (mikrobe) er en organisme som er så lille, at den kun kan ses i et mikroskop.
Ny!!: Dyrkning og Mikroorganisme · Se mere »
Mund
Hoved og halsen illustreret. I menneskelig anatomi er munden den første del af fordøjelsessystemet, som indtager mad og producerer spyt.
Ny!!: Dyrkning og Mund · Se mere »
Patogen
Det mest omtalte patogen i mange år: SARS-CoV-2, et Coronavirus Patogen (fra græsk: παθογένεια, pathogeneia, "ophav til lidelse") betyder: sygdomsfremkaldende.
Ny!!: Dyrkning og Patogen · Se mere »
PCR
PCR (polymerase chain reaction) er en DNA-opformeringsteknik, der har mange anvendelser i molekylær- og mikrobiologi samt diagnostik, jvf.
Ny!!: Dyrkning og PCR · Se mere »
Petriskål
Petriskål En Petriskål er en lav, rund skål af enten glas eller plastik, der bruges til at studere mikrobiologisk cellekultur; det være sig fra dyr, planter, bakterier eller svampe.
Ny!!: Dyrkning og Petriskål · Se mere »
Sår
Et sår defineres som gennembrud af hud eller slimhinde.
Ny!!: Dyrkning og Sår · Se mere »
Skede (kønsorgan)
Skeden (latin: vagina, som direkte oversat betyder "skede" i meningen hylster), er den første del af pattedyrhunners indre kønsorganer.
Ny!!: Dyrkning og Skede (kønsorgan) · Se mere »
Spyt
Mundhulens spytkirtler. Spyt er et sekret.
Ny!!: Dyrkning og Spyt · Se mere »
Svælg
Svælget på person. Mandlerne er fjernet. Svælget er et forbindelsesled mellem mund og spiserør.
Ny!!: Dyrkning og Svælg · Se mere »
Urin
En prøve med menneskelig urin Når urinen bliver brugt som en gødningsressource, kaldes den for ''ajle''. Her er det en landmand fra Amishfolket, der er i gang med at udbringe gødningen. Urin (af latin: urea), normalt kaldet tis, som er en eufemisme for fællesgermansk pis er en farveløs til gul væske som består af affaldsstoffer fra kroppen opløst i vand.
Ny!!: Dyrkning og Urin · Se mere »
Urinrør
Mandligt og kvindeligt urinrør, markeret på tegningen som Urethra Urinrøret (uretra), som indgår i urinvejene, er en biologisk kanal som leder urin fra urinblæren til den eksterne urinvejsåbning.
Ny!!: Dyrkning og Urinrør · Se mere »
Væske
En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.
Ny!!: Dyrkning og Væske · Se mere »
Virus
Coronavirus som set med et elektronmikroskop Diagram af celleinvasionen og replikationen af influenzavirus Baltimore-klassifikationen inddeler virus efter hvordan virus-mRNA syntetiseres Model af en Hepatitis B virus Model af HDV, hepatitis D virus, den mindste sygdomsfremkaldende virus Elektronmikroskopi af Influenza A-virus Tobacco mosaic virus på den engelske Wikipedia En model af en bakteriofag og dens replikation Elektronmikrografi af bakteriofagen Φ X174, en virus med ssDNA Illustration af de overlappende gener i Φ X174 Illustration af de overappende gener i HVB Strukturen af en plantevirus (cowpea mosaik virus) herpes virus 3D model af en filovirus En biologisk virus består af et genom af DNA eller RNA og et antal enzymer, der er indlejret i en proteinkappe (en kapsid) eventuelt omkranset af en membrankappe.
Ny!!: Dyrkning og Virus · Se mere »