Indholdsfortegnelse
13 relationer: Approksimation, Dielektrikum, Dipol, Drejningsmoment, Elektrisk felt, Elektrisk ladning, Elektromagnetisme, Homogenitet, Kemisk polaritet, Parallel, Potentiel energi, Skalarprodukt, Vektor (geometri).
Approksimation
En approksimation er en tilnærmelse.
Se Elektrisk dipolmoment og Approksimation
Dielektrikum
Et dielektrikum (flertal: dielektrika) er et fysisk legeme (væske, gas, fast stof) karakteriseret ved dets permittivitet \epsilon og dets permeabilitet \mu.
Se Elektrisk dipolmoment og Dielektrikum
Dipol
Elektriske feltlinjer af to modsatte ladninger separeret af en endelig afstand. Magnetiske feltlinjer af en ring (her torus), med en elektrisk strøm, med en endelig diameter. En dipol er en elektromagnetisk størrelse, som har to poler.
Se Elektrisk dipolmoment og Dipol
Drejningsmoment
Drejningsmoment (eller kraftmoment) er et begreb fra den klassiske mekanik, som beskriver en krafts påvirkning af et legeme i forhold til afstanden til et valgt punkt.
Se Elektrisk dipolmoment og Drejningsmoment
Elektrisk felt
punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.
Se Elektrisk dipolmoment og Elektrisk felt
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Elektrisk dipolmoment og Elektrisk ladning
Elektromagnetisme
Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.
Se Elektrisk dipolmoment og Elektromagnetisme
Homogenitet
Homogenitet er en ensartethed af bestanddele indenfor et afgrænset område, system eller gruppe.
Se Elektrisk dipolmoment og Homogenitet
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Elektrisk dipolmoment og Kemisk polaritet
Parallel
Ordet parallel kommer af af latin parallelus, som kommer af det græske parallelos fra par- + allelo.
Se Elektrisk dipolmoment og Parallel
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Elektrisk dipolmoment og Potentiel energi
Skalarprodukt
Skalarprodukt eller prikprodukt er et begreb inden for matematikken, nærmere betegnet vektormatematik, og er et specialtilfælde af matrixproduktet.
Se Elektrisk dipolmoment og Skalarprodukt
Vektor (geometri)
En vektor er i geometrien et objekt, der er defineret ved at have en længde og en retning.