Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Elektromagnetisme

Indeks Elektromagnetisme

Elektromagnetismen er en betegnelse for de fysiske egenskaber af det elektromagnetiske felt; et felt der er til stede overalt, og påvirker elektrisk ladede partikler med en kraft, hvilket igen påvirker disse partiklers bevægelse.

Indholdsfortegnelse

  1. 47 relationer: Albert Einstein, André-Marie Ampère, Bølgelængde, Biot–Savarts lov, Elektricitet, Elektrisk felt, Elektrisk generator, Elektrisk ladning, Elektrisk spole, Elektrisk strøm, Elektromagnetisk felt, Elektromagnetisk induktion, Elektromagnetisk stråling, Elektronik, Fysik, Generel relativitetsteori, Gian Domenico Romagnosi, H.C. Ørsted, Heinrich Rudolf Hertz, James Clerk Maxwell, Klassisk elektrodynamik, Klassisk fysik, Kraft, Kraftværk, Kvanteelektrodynamik, Kvantefeltteori, Kvantemekanik, Lorentzkraft, Lys, Magnet, Magnetfelt, Magnetisme, Maxwells ligninger, Michael Faraday, Optik, Partikel (fysik), Radio, Radiobølger, Teori, Trento, Vindmølle, Voltasøjle, 1802, 1820, 1830, 1831, 1873.

  2. Elektrodynamik

Albert Einstein

Albert Einstein (født 14. marts 1879, død 18. april 1955) var en tysk teoretisk fysiker med en omfattende og banebrydende videnskabelig produktion.

Se Elektromagnetisme og Albert Einstein

André-Marie Ampère

André-Marie Ampère (født 20. januar 1775, død 10. juni 1836) var en fransk fysiker og matematiker.

Se Elektromagnetisme og André-Marie Ampère

Bølgelængde

Illustration af bølgelængde. Bølgelængden er den rummelige afstand mellem gentagne enheder af en bølge.

Se Elektromagnetisme og Bølgelængde

Biot–Savarts lov

Biot–Savarts lov er inden for elektromagnetismen en sætning, som beskriver magnetfeltet, der opstår ved en infinitesimal, dvs.

Se Elektromagnetisme og Biot–Savarts lov

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Se Elektromagnetisme og Elektricitet

Elektrisk felt

punktladning. Jo større afstand, jo svagere bliver feltet. Et elektrisk felt \vec er inden for den klassiske elektromagnetisme et felt, der beskriver den elektriske kraft \vec pr.

Se Elektromagnetisme og Elektrisk felt

Elektrisk generator

Vekselstrømsgeneratorer beregnet til vandkraft i Ungarn fra omkring 1905 til 1915 Transportabel generator på trailer hos Beredskabsstyrelsen En elektrisk generator eller dynamo (af græsk dynamis, "kraft") er en maskine, hvormed bevægelsesenergi omdannes til elektrisk energi i form af jævn- eller vekselstrøm.

Se Elektromagnetisme og Elektrisk generator

Elektrisk ladning

Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.

Se Elektromagnetisme og Elektrisk ladning

Elektrisk spole

Billede af spoler. Fra venstre; luftspole til højttalerdelefilter. Solenoide – har massiv jernkerne. Radio højfrekvensspole variabel via ferritkernen. Radio højfrekvensspole med ferrit-klokke (rødmalet). En elektrisk spole er en elektrisk leder, som er fremstillet til at have en ganske bestemt selvinduktion.

Se Elektromagnetisme og Elektrisk spole

Elektrisk strøm

Elektrisk strøm er pr.

Se Elektromagnetisme og Elektrisk strøm

Elektromagnetisk felt

Det elektromagnetiske felt er en kombination af det elektriske felt og det magnetiske felt hvis korrespondance beskrives af elektrodynamikken.

Se Elektromagnetisme og Elektromagnetisk felt

Elektromagnetisk induktion

Elektromagnetisk induktion i en elektrisk leder (ledning eller spole) viser sig som en spænding, når et magnetfelt ændres i forhold til denne.

Se Elektromagnetisme og Elektromagnetisk induktion

Elektromagnetisk stråling

Det elektromagnetiske spektrum Elektromagnetisk stråling (forkortet EMS) kan beskrives som en kombination af oscillerende elektriske og magnetiske felter som, vinkelret på hinanden, udbreder sig gennem rummet med lysets hastighed (lys er et bestemt frekvensområde af elektromagnetisk stråling) og som formidler energi fra et sted til et andet.

Se Elektromagnetisme og Elektromagnetisk stråling

Elektronik

filtre. Kredsløbets formål er at dele et balanceret input-signal (de to skrueendeterminaler) frekvenser i to dele. "Lave"-frekvenser til højre via et lavpasfilter – og "høje"-frekvenser til venstre via et højpasfilter. Output er to balancerede signaler.

Se Elektromagnetisme og Elektronik

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Elektromagnetisme og Fysik

Generel relativitetsteori

Illustration af en større masses rumtidskrumning. Den generelle relativitetsteori, (også kaldet den almene relativitetsteori) er den geometriske teori om gravitation, som Albert Einstein publicerede i 1915.

Se Elektromagnetisme og Generel relativitetsteori

Gian Domenico Romagnosi

Gian Domenico Romagnosi (født 11. december 1761, Parma, død 8. juni 1835, Milano) var en italiensk filosof, økonom og jurist Romagnosi menes at være den første person, der publicerede resultater, der antydede en sammenhæng mellem elektricitet og magnetisme.

Se Elektromagnetisme og Gian Domenico Romagnosi

H.C. Ørsted

Hans Christian Ørsted eller H.C. Ørsted (født 14. august 1777 i Rudkøbing, død 9. marts 1851 i København) var en dansk fysiker, kemiker og farmaceut.

Se Elektromagnetisme og H.C. Ørsted

Heinrich Rudolf Hertz

Hertz' gravsten på Ohlsdorf-kirkegården i Hamburg. Heinrich Rudolf Hertz (født 22. februar 1857 i Hamburg, død 1. januar 1894 i Bonn) var en tysk fysiker.

Se Elektromagnetisme og Heinrich Rudolf Hertz

James Clerk Maxwell

James Clerk Maxwell (født 13. juni 1831, død 5. november 1879) var en skotsk matematiker og teoretisk fysiker.

Se Elektromagnetisme og James Clerk Maxwell

Klassisk elektrodynamik

Klassisk elektrodynamik eller klassisk elektromagnetisme er den klassiske teori, der beskriver, hvordan elektriske ladninger i bevægelse påvirker hinanden.

Se Elektromagnetisme og Klassisk elektrodynamik

Klassisk fysik

En grov opdeling af de fire forskellige fysiske teorier, hvor klassisk fysik udgør den øverste halvdel. Klassisk fysik er et samlebegreb for fysik, der ikke er kvantefysik.

Se Elektromagnetisme og Klassisk fysik

Kraft

En kraft er en fysisk beskrivelse af en påvirkning som får et legeme til at accelerere.

Se Elektromagnetisme og Kraft

Kraftværk

Et kulfyret kraftværk i Datteln i Tyskland Et kraftværk er et industrianlæg, der frembringer elektricitet til forbrug i private boliger, offentlige institutioner og industrivirksomheder.

Se Elektromagnetisme og Kraftværk

Kvanteelektrodynamik

Kvanteelektrodynamik (forkortet QED; fra engelsk: quantum electrodynamics) er den kvantemekaniske teori for elektromagnetiske interaktioner mellem elementarpartikler.

Se Elektromagnetisme og Kvanteelektrodynamik

Kvantefeltteori

En kvantefeltteori er en grundlæggende teori, som beskriver mikroverdenen af elementarpartikler – elektroner, fotoner og andre.

Se Elektromagnetisme og Kvantefeltteori

Kvantemekanik

3D visualisering af en 3p orbital i hydrogen. Figuren viser det område af rummet, hvor der er størst sandsyndlighed for at finde en elektron i en 3p orbital. Kvantemekanik (eller kvantefysik) er en gren af fysikken, som beskæftiger sig med stofs egenskaber på atomart og subatomart niveau.

Se Elektromagnetisme og Kvantemekanik

Lorentzkraft

Lorentzkraft. Lorentzkraften er i fysikken den kraft, som påvirker en elektrisk ladet partikel i et elektromagnetisk felt.

Se Elektromagnetisme og Lorentzkraft

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Elektromagnetisme og Lys

Magnet

Jernspåner i et magnetfelt fra en stangmagnet. En magnet (fra det græske λίθος μάγνης líthos magnes, Sten fra Magnesia) er et objekt som har et magnetfelt, magnetfeltet er usynligt, men har den egenskab at det kan tiltrække Ferromagnetiske genstande og frastøde eller tiltrække andre magneter, det kan være en elektromagnet eller en permanent magnet.

Se Elektromagnetisme og Magnet

Magnetfelt

Illustration af hvordan en strøm ''I'' gennem en elektrisk ledning giver anledning til en magnetfelt '''B''' rundt om ledningen. I fysik er et magnetfelt en del af det elektromagnetiske felt, som opstår når elektriske felter ændres.

Se Elektromagnetisme og Magnetfelt

Magnetisme

Magnetisme er et fysisk fænomen, som optræder overalt, hvor elektrisk ladede partikler er i bevægelse.

Se Elektromagnetisme og Magnetisme

Maxwells ligninger

Maxwells ligninger (også kendt som Maxwells love) er fire partielle differentialligninger som tilsammen danner basis for den klassiske elektromagnetisme.

Se Elektromagnetisme og Maxwells ligninger

Michael Faraday

Michael Faraday (født 22. september 1791, død 25. august 1867), var en britisk fysiker og kemiker, der gjorde banebrydende opdagelser inden for elektromagnetisme.

Se Elektromagnetisme og Michael Faraday

Optik

Optik er en gren af fysikken som beskæftiger sig med egenskaberne ved lys og lysets vekselvirkning med stoffet.

Se Elektromagnetisme og Optik

Partikel (fysik)

Partikel refererer inden for fysikken enhver ansamling af stof, både større og mindre end et atom.

Se Elektromagnetisme og Partikel (fysik)

Radio

En ældre radiomodtager. Radiokommunikation eller kort radio er en teknologi og en trådløs kommunikationsmetode via den del af de elektromagnetiske bølger, der kaldes radiobølger – radiofrekvenserne fra omkring 3 kHz til 300 GHz.

Se Elektromagnetisme og Radio

Radiobølger

elektriske feltlinjer. Radiobølger er elektromagnetiske bølger i det frekvensområde, man normalt benytter til radiotransmissioner.

Se Elektromagnetisme og Radiobølger

Teori

En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.

Se Elektromagnetisme og Teori

Trento

Trento, tidligere også kaldet Trient, er en italiensk by i Adige-dalen i regionen Trentino-Sydtyrol.

Se Elektromagnetisme og Trento

Vindmølle

Stegø Mølle ved Bogense er en hollandsk Vindmølle fra 1871, bygget som pumpemølle. Funktionsdiagram. En vindmølle er en transducer, der omdanner vindens energi til brugbart arbejde.

Se Elektromagnetisme og Vindmølle

Voltasøjle

En voltasøjle er den tidligste forløber for vore dages elektriske batteri: Den blev opfundet af den italienske fysiker Alessandro Volta, som offentliggjorde sine opdagelser i en afhandling til Royal Society den 20. marts 1800.

Se Elektromagnetisme og Voltasøjle

1802

Året 1802 startede på en fredag.

Se Elektromagnetisme og 1802

1820

Året 1820 startede på en lørdag.

Se Elektromagnetisme og 1820

1830

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).

Se Elektromagnetisme og 1830

1831

---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).

Se Elektromagnetisme og 1831

1873

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1873 (tal).

Se Elektromagnetisme og 1873

Se også

Elektrodynamik

Også kendt som Elektromagnetisk, Elektromagnetiske interaktion, Elektromagnetiske vekselvirkning, Eletromagnetisme, Introduktion til elektromagnetisme.