Hurtigere adgang end browser!
24 relationer: Alkan, Asymmetri, Atomkerne, Brint, Carbon, Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronegativitet, Elektronskal, Grundstof, Heptan, Hydrogenbinding, Ilt, Kemi, Kulbrinte, Lipid, Londonbinding, Molekyle, Opløsningsmiddel, Pentan, Pol (elektrisk), Positiv og negativ, Tetraeder.
Alkan
En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en kæde eller et træ.
Ny!!: Kemisk polaritet og Alkan · Se mere »
Asymmetri
Figuren til venstre er symmetrisk, mens figuren til højre er asymmetrisk Asymmetri betyder "uden symmetri" og er dermed noget uden symmetriakse.
Ny!!: Kemisk polaritet og Asymmetri · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Kemisk polaritet og Atomkerne · Se mere »
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Ny!!: Kemisk polaritet og Brint · Se mere »
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Ny!!: Kemisk polaritet og Carbon · Se mere »
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Ny!!: Kemisk polaritet og Elektricitet · Se mere »
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Ny!!: Kemisk polaritet og Elektrisk ladning · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Kemisk polaritet og Elektron · Se mere »
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Ny!!: Kemisk polaritet og Elektronegativitet · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Kemisk polaritet og Elektronskal · Se mere »
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Ny!!: Kemisk polaritet og Grundstof · Se mere »
Heptan
Heptan er en fællesbetegnelse for en alkan med 7 kulstofatomer.
Ny!!: Kemisk polaritet og Heptan · Se mere »
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Ny!!: Kemisk polaritet og Hydrogenbinding · Se mere »
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Ny!!: Kemisk polaritet og Ilt · Se mere »
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Ny!!: Kemisk polaritet og Kemi · Se mere »
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Ny!!: Kemisk polaritet og Kulbrinte · Se mere »
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Ny!!: Kemisk polaritet og Lipid · Se mere »
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Ny!!: Kemisk polaritet og Londonbinding · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Kemisk polaritet og Molekyle · Se mere »
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Ny!!: Kemisk polaritet og Opløsningsmiddel · Se mere »
Pentan
Pentan er en organisk kemisk forbindelse, som består af kulstof og brint.
Ny!!: Kemisk polaritet og Pentan · Se mere »
Pol (elektrisk)
En elektrisk pol er et sted hvor der er enten overskud eller underskud af elektroner.
Ny!!: Kemisk polaritet og Pol (elektrisk) · Se mere »
Positiv og negativ
Positiv har flere betydninger.
Ny!!: Kemisk polaritet og Positiv og negativ · Se mere »
Tetraeder
Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.
Ny!!: Kemisk polaritet og Tetraeder · Se mere »
Omdirigeringer her:
Polaritet (fysik), Polær, Polært molekyle, Polært og upolært stof, Upolær.
