Indholdsfortegnelse
24 relationer: Alkan, Asymmetri, Atomkerne, Brint, Carbon, Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronegativitet, Elektronskal, Grundstof, Heptan, Hydrogenbinding, Ilt, Kemi, Kulbrinte, Lipid, Londonbinding, Molekyle, Opløsningsmiddel, Pentan, Pol (elektrisk), Positiv og negativ, Tetraeder.
- Fysisk kemi
- Kemiske egenskaber
Alkan
En stregformel af propan. En alkan er en organisk, kemisk forbindelse der består af et antal carbon-atomer bundet til hinanden med enkeltbindinger, så de danner en kæde eller et træ.
Asymmetri
Figuren til venstre er symmetrisk, mens figuren til højre er asymmetrisk Asymmetri betyder "uden symmetri" og er dermed noget uden symmetriakse.
Se Kemisk polaritet og Asymmetri
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Kemisk polaritet og Atomkerne
Brint
Tre naturligt forekommende isotoper af hydrogen. Da alle tre har én proton er de alle hydrogen (brint). Brint eller hydrogen (græsk hydōr "vand" og genes "skaber") er et grundstof med atomnummer 1 i det periodiske system.
Carbon
Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Kemisk polaritet og Elektricitet
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Kemisk polaritet og Elektrisk ladning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Se Kemisk polaritet og Elektron
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Kemisk polaritet og Elektronegativitet
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.
Se Kemisk polaritet og Elektronskal
Grundstof
Det periodiske system klipper, hvilke som udnyttes industrielt - og ædelmetaller. Et grundstof er et kemisk stof, der udelukkende består af atomer med samme atomnummer (dvs. har samme antal protoner i kernen) – for eksempel jern, der udelukkende består af jernatomer Fe, eller brom, der i ren form udelukkende består af molekyler med formlen Br2.
Se Kemisk polaritet og Grundstof
Heptan
Heptan er en fællesbetegnelse for en alkan med 7 kulstofatomer.
Hydrogenbinding
kovalente bindinger i samme molekyle, og de prikkede streger er hydrogenbindinger mellem H og O i nabomolekyler. En hydrogenbinding er en tiltrækkende kraft imellem molekyler eller dele af molekyler.
Se Kemisk polaritet og Hydrogenbinding
Ilt
Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.
Kemi
Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Se Kemisk polaritet og Kulbrinte
Lipid
Stryer ''et al.'', p. 330. Lipider er en gruppe af naturligt forekommende molekyler, der omfatter fedtstoffer, voks, steroler, fedtopløselige vitaminer (såsom vitamin A, D, E og K), monoglycerider, diglycerider, triglycerider, fosfolipider og andre.
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Se Kemisk polaritet og Londonbinding
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Kemisk polaritet og Molekyle
Opløsningsmiddel
Vand er et opløsningsmiddel Et opløsningsmiddel eller solvent er en flydende fase (gas, væske eller plasma) hvori stoffer kan opløses, således at der dannes en homogen blanding.
Se Kemisk polaritet og Opløsningsmiddel
Pentan
Pentan er en organisk kemisk forbindelse, som består af kulstof og brint.
Pol (elektrisk)
En elektrisk pol er et sted hvor der er enten overskud eller underskud af elektroner.
Se Kemisk polaritet og Pol (elektrisk)
Positiv og negativ
Positiv har flere betydninger.
Se Kemisk polaritet og Positiv og negativ
Tetraeder
Et tetraeder (flertal: tetraedre) er et polyeder hvis fire sideflader er trekanter, af hvilke tre mødes ved hvert hjørne.
Se Kemisk polaritet og Tetraeder
Se også
Fysisk kemi
- Absorption
- Aerosol
- Affinitet
- Aktivitet (termodynamik)
- Allotropi
- Bioaerosol
- Bjerrum-længde
- Daltons lov
- Elektrolyt
- Ficks love
- Fysisk kemi
- Gel
- Gibbs-Donnan effekt
- Hess' lov
- Ion
- Ionisering
- Ionstyrke
- Kemisk blanding
- Kemisk ligevægt
- Kemisk polaritet
- Kemisk potential
- Madelungkonstanten
- Metallisk hydrogen
- Opløsning (kemi)
- Ostwalds fortyndingslov
- Overfladevidenskab
- Partialtryk
- Resonans (kemi)
- Reversibel reaktion
- Solcelle
- Standardbetingelser
- Syrestyrkekonstant
- Vægt (fysik)
Kemiske egenskaber
- Adhæsion
- Amfifil
- Antændelsestemperatur
- Atommasse
- Atomnummer
- Doteringsmiddel
- Elektrisk ladning
- Elektronegativitet
- Elektronkonfiguration
- Energiniveau
- Hydrofil
- Hydrofob
- Hygroskopi
- Ildfaste materialer
- Ioniseringsenergi
- Kemisk egenskab
- Kemisk polaritet
- Kovalent radius
- Krystalstruktur
- Lipofil
- Metastabilitet
- Naturlig forekomst
- Opløselighed
- Oxidationsmiddel
- Oxidationstrin
- Tripelpunkt
- Valens
- Van der Waals-radius
- Vandfri
- Vandig opløsning
Også kendt som Polaritet (fysik), Polær, Polært molekyle, Polært og upolært stof, Upolær.