Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Faststoffysik

Indeks Faststoffysik

Faststoffysik (engelsk: solid state physics) er det område af fysikken, som omhandler stoffets makroskopiske, fysiske egenskaber, i den faste tilstandsform, som optræder, når antallet af elementer er stort, og der er stærk interaktionen mellem dem.

Indholdsfortegnelse

  1. 20 relationer: Aggregattilstand, Bose-Einstein-kondensat, Elektrisk leder, Elektron, Engelsk (sprog), Fase, Fase (stof), Fysik, Fysiker, Helium, Kemi, Kondenserede stoffers fysik, Krystalstruktur, Materialevidenskab, Nanoteknologi, Stof (fysik), Superleder, USA, Væske, 1967.

  2. Kondenserede stoffers fysik
  3. Materialevidenskab

Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Se Faststoffysik og Aggregattilstand

Bose-Einstein-kondensat

Video, der forklarer sammenhængen mellem temperatur, energi og Bose–Einstein-kondensat en sprog. Et Bose-Einstein-kondensat (BEC) opstår enten ved afkøling af en bosongas til ekstremt lave temperaturer eller opvarmning af en fermiongas til ekstremt høje temperaturer.

Se Faststoffysik og Bose-Einstein-kondensat

Elektrisk leder

En elektrisk leder er et legeme af stof, som kan lede elektrisk strøm.

Se Faststoffysik og Elektrisk leder

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Faststoffysik og Elektron

Engelsk (sprog)

Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.

Se Faststoffysik og Engelsk (sprog)

Fase

Fase har flere betydninger.

Se Faststoffysik og Fase

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Faststoffysik og Fase (stof)

Fysik

Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.

Se Faststoffysik og Fysik

Fysiker

Albert Einstein anses for at være én af de største fysikere, der har levet En fysiker beskæftiger sig med fysik i såvel videnskab som uddannelse og anvendelse.

Se Faststoffysik og Fysiker

Helium

Helium (af det græske ord for Solen; ἥλιος, helios) er det 2.

Se Faststoffysik og Helium

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Faststoffysik og Kemi

Kondenserede stoffers fysik

Kondenserede stoffers fysik (også kaldet fysik af kondenserede stoffer eller faststoffysik; engelsk: condensed matter physics) er studiet af fysiske stoffer, hvilket inkluderer alle materialer.

Se Faststoffysik og Kondenserede stoffers fysik

Krystalstruktur

Indenfor mineralogi og krystallografi er en krystalstruktur en unik måde at arrangere atomerne i et krystal.

Se Faststoffysik og Krystalstruktur

Materialevidenskab

I materialevidenskab ved tetrahedronet er der skrevet; struktur, proces, ydelse og egenskaber. Materialevidenskab eller materialeteknologi er en fællesbetegnelse for forskellige videnskabelige og teknologiske aspekter ved materialers egenskaber og brug.

Se Faststoffysik og Materialevidenskab

Nanoteknologi

Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.

Se Faststoffysik og Nanoteknologi

Stof (fysik)

Stof er alt, der vekselvirker med observerbare fænomener.

Se Faststoffysik og Stof (fysik)

Superleder

En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.

Se Faststoffysik og Superleder

USA

USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.

Se Faststoffysik og USA

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Faststoffysik og Væske

1967

---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1967 (tal).

Se Faststoffysik og 1967

Se også

Kondenserede stoffers fysik

Materialevidenskab