Indholdsfortegnelse
11 relationer: Alger, Biobrændsel, Biomasse, Fossil, Gylle, Halm, Katalysator (kemi), Kulbrinte, Likvefaktion, Råolie, Spildevand.
- Kondenserede stoffers fysik
- Laboratorieteknikker
Alger
Eksempler på encellede kiselalger Nærbillede af en marin rødalge (''Laurencia''); "grenene" er flercellede og kun omkring 1 mm tykke. Meget mindre alger ses fasthæftet på "grenen" til højre. Algeopblomstring. Alger i form af tang har flere anvendelsesmuligheder.
Se HTL og Alger
Biobrændsel
Biobrændsel eller biobrændstof er brændstoffer og brændsler, der stammer fra biologisk materiale der har "levet for nylig" — det sidste krav skelner biobrændsler som en vedvarende energiform fra fossilt brændsel, der stammer fra mange millioner år gammelt biologisk materiale.
Biomasse
Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal.
Fossil
Sort flintsten fra Ærøs vestkyst med aftryk af 3 pectinide muslinger (kammuslinger) af arten ''Mimachlamys cretosa''. Flintens sorte farve tyder på, at fossilets alder er mere end 65 mill. år. En fossil, nu uddød, fisk fra havet omkring Danmark. ''Isocrinus nicoleti''.
Gylle
Gylle udbragt med slanger på et græsareal. Gylle er en flydende staldgødning, som opstår, når kreaturer og/eller svin går på spaltegulve, der tillader både ajle (urin) og møg (blanding af fast afføring og strøelse) at falde ned i et opsamlingssystem.
Se HTL og Gylle
Halm
Halmruller uro ''puzuris'' Halmen er de strå, som bliver tilbage, når kornaksene er høstet.
Se HTL og Halm
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Kulbrinte
Fra oven: etan, toluen, metan, eten, benzen, C10H12, decan I kemien er en kulbrinte, carbonhydrid eller hydrocarbon et organisk stof, der udelukkende består af kulstof og brint.
Likvefaktion
Nogle virkninger af jord likvefaktion efter 1964 Niigata jordskælvet. Kloaknettet flød opad på grund af likvefaktion under jordskælvet i Chūetsu 2004, Japan. Resultatet af likvefaktion på en sandbelagt P-plads under Jordskælvet i Christchurch 2011, New Zealand. Likvefaktion (fordanskning af det engelske liquefaction, som er afledt af latin; liquefacere) beskriver fænomenet, at en vandmættet jord begynder at opføre sig som en væske, når den bliver udsat for en pludselig chokpåvirkning eller forskydningsspænding.
Råolie
Råolie Råolie (petroleum) er den ubehandlede olie, som udvindes fra jordens undergrund.
Spildevand
Muret spildevandskanal i Prag (nedgravet omkring år 1900). Spildevand er brugt brugsvand fra husholdninger, industri og landbrug, når det udledes enten til kloak eller til naturen (recipient).
Se også
Kondenserede stoffers fysik
- Aggregattilstand
- Bløde materialers fysik
- Bose-Einstein-kondensat
- Boson
- Elektrisk skærmning
- Fase (stof)
- Faststoffysik
- Fermionisk kondensat
- Fononspredning
- Fotonisk krystal
- Hårdhed
- HTL
- Hall-effekt
- Halvmetal
- Jahn-Teller-effekten
- Josephson-kontakt
- Kolloid
- Kondenserede stoffers fysik
- Kontaktvinkel
- Krystallografi
- Kvante-Hall-effekten
- Kvasipartikel
- Løsrivelsesarbejde
- Materialevidenskab
- Metal
- Nulpunktsenergi
- Overfladerekonstruktion
- Piezoelektrisk effekt
- Underafkøling (fysik)