Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Krystallografi

Indeks Krystallografi

Krystallografi er en videnskabelig disciplin, der beskæftiger sig med den atomare opbygning af stoffer i fast fase.

Indholdsfortegnelse

  1. 10 relationer: Bioteknologi, Diffraktion, Elektron, Fiber, Krystal, Lysozym, Makromolekylær krystallografi, Nanoteknologi, Neutron, Røntgenstråling.

  2. Kemi
  3. Kondenserede stoffers fysik
  4. Materialevidenskab

Bioteknologi

Bioteknologi eller blot biotek er teknologi baseret på biologi, specielt når den bliver brugt i landbrugs-, fødevare- og medicinalindustrien.

Se Krystallografi og Bioteknologi

Diffraktion

optisk diffraktion. Når bølger (af f.eks. lyd eller lys) sendes igennem snævre åbninger godt og vel på størrelse med bølgernes længde, spredes de i bestemte mønstre: Dette fænomen kaldes for diffraktion.

Se Krystallografi og Diffraktion

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Krystallografi og Elektron

Fiber

Hampefiber. Fiberoptisk kabel Fiber er en materialetype, der består af sammenhængende filamenter eller forlængede stykker af enheder på samme måde som homogene tråde.

Se Krystallografi og Fiber

Krystal

Krystaller af proteiner og viruspartikler Snekrystaller Xylitol krystaller Krystaller af dimethyltryptamin, DMT Proteinkrystal af lysozym En krystal er et fast stof hvor de indgående atomer, molekyler eller ioner er ordnet i et gentagende mønster i alle rumlige dimensioner - se krystalstruktur.

Se Krystallografi og Krystal

Lysozym

Proteinkrystal af lysozym Den tertiære molekylstruktur af lysozym Molekylmodel af lysozym: Substratet (sort) Bindingssædet (blåt) Det aktive sæde (rødt) Overblik over lysozyms reaktioner Lysozym er er enzym, der fungerer ved at hydrolysere og bryde glykosidbindinger i peptidoglykaner.

Se Krystallografi og Lysozym

Makromolekylær krystallografi

Makromolekylær krystallografi er en biologisk videnskabelig discplin, der beskæftiger sig med den tredimensionelle opbygning (også kaldet struktur) af livets makromolekyler, typisk proteiner og nukleinsyrer.

Se Krystallografi og Makromolekylær krystallografi

Nanoteknologi

Nanoteknologi betegner anvendt naturvidenskab, som beskæftiger sig med strukturer af størrelsesorden 0,1 – 100 nm, hvor en nanometer er en milliontedel millimeter (også skrevet som 10⁻⁹ m) Karakteristisk for dette niveau er, at strukturerne er for store til at beskrives af enkle atommodeller, og samtidig er de for små til at beskrives af klassiske teorier, som klassisk termodynamik, klassisk elektromagnetisme og newtonsk fysik.

Se Krystallografi og Nanoteknologi

Neutron

Neutronen er en subatomar partikel som blev opdaget i 1932 af James Chadwick.

Se Krystallografi og Neutron

Røntgenstråling

Røntgenbillede af hånden af den schweiziske anatom Albert von Kölliker (1817-1905), januar 1896.http://www.wuerzburgerleben.de/2013/11/08/8-november-1895-roentgen-entdeckt-unsichtbare-strahlen-in-wuerzburg/ ''Röntgen opdager usynlige stråler i Würzburg'' (tysk) Røntgenstråling er en form for elektromagnetisk stråling med en bølgelængde fra omkring 5 pikometer til 10 nanometer (svarende til frekvenser mellem 30 petahertz og 60 exahertz).

Se Krystallografi og Røntgenstråling

Se også

Kemi

Kondenserede stoffers fysik

Materialevidenskab