Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Aggregattilstand

Indeks Aggregattilstand

Oversigt over aggregattilstande og faseovergange. Aggregattilstande eller tilstandsformer er tilstande, som stoffer og materialer kan optræde i. De aggregattilstande, der forekommer hyppigst på jordkloden, er fast form, væske og gasform.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Atom, Elektron, Fase (stof), Fast form, Gas, Ion, Ionisering, Is, Jorden, Lyn, Lysstofrør, Materie, Mikroskop, Molekyle, Plasma, Solen, Sparepære, Superleder, Temperatur, Termodynamik, Tryk (fysik), Væske.

  2. Faseændringer
  3. Kondenserede stoffers fysik
  4. Stoffaser

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Aggregattilstand og Atom

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Aggregattilstand og Elektron

Fase (stof)

I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.

Se Aggregattilstand og Fase (stof)

Fast form

Fast form er en tilstandsform et stof kan optræde i. I stoffets faste form sidder atomer og ioner bundet til hinanden, så de beholder deres plads i forhold til naboatomerne.

Se Aggregattilstand og Fast form

Gas

Gasmolekylers bevægelse Gas er betegnelsen for den tredje fase/form/tilstand et materiale eller grundstof kan have.

Se Aggregattilstand og Gas

Ion

En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.

Se Aggregattilstand og Ion

Ionisering

Ionisering (eller ionisation) er processen at konvertere et (eller flere) atom eller molekyle til en ion ved at tilføje eller fjerne ladede partikler såsom elektroner.

Se Aggregattilstand og Ionisering

Is

En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.

Se Aggregattilstand og Is

Jorden

Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.

Se Aggregattilstand og Jorden

Lyn

I billedet ses sky-til-jord lynnedslag (venstre) og sky-til-sky (foroven til venstre samt højre) lynudladning. Kilde: NOAA Photo Library. Antal lynnedslag per km²/år rundt omkring på jorden. Kilde: NASA, NSSTC Lightning Team. Lyn fra sky-til-sky Eksplosivt damptryk mellem stammen og barken fra lynnedslaget blæste birkebarken væk Lynnedslag.

Se Aggregattilstand og Lyn

Lysstofrør

Lysstofrør:'''Øverst''': Et kompaktlysstofrør med to varmkatodemuligheder - to tilledninger i hver ende af lysstofrøret.'''Midt''': Et kompaktlysstofrør med to koldkatodemuligheder - kun én tilledning i hver ende af lysstofrøret.'''Nederst''': To lige (lineare) lysstofrør med forskellig diameter med to varmkatodemuligheder – to tilledninger i hver ende af lysstofrøret – deres respektive anden ende er udenfor fotografiet.

Se Aggregattilstand og Lysstofrør

Materie

Materie har flere betydninger.

Se Aggregattilstand og Materie

Mikroskop

Mikroskop Carl Zeiss (1879) Et mikroskop bruges til at danne et forstørret billede af et objekt.

Se Aggregattilstand og Mikroskop

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Aggregattilstand og Molekyle

Plasma

Gasudladningsrør, muligvis med magnetfelt mellem de to buede pinde ved midten. Dette kan være grunden til de lokaliserede lys i midten. Plasmalampe Teslaspoleudladning i almindelig luft. Plasma i universet. ''Cygnus Loop'' (i stjernebilledet Svanen). (NASA) Plasma (også kaldet ioniseret gas) betegner inden for fysik og kemi en energirig tilstand for et stof på gasform, hvor en eller flere af dets elektroner i yderste skal er blevet adskilt fra atomet.

Se Aggregattilstand og Plasma

Solen

Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.

Se Aggregattilstand og Solen

Sparepære

Typisk udseende af en kompaktlysstofrør. En variant af en lysdiodelampe. Det der (bør) gå igen er lysdiodelampens køleplade, hvis formål det er at holde lysdiode-chippene så kølig som muligt, da det giver væsentligt længere levetid. Sammenligning af en glødepære på 60W (venstre søjle) og en lavenergipære på 11W (højre søjle) som ifølge illustrationen giver samme mængde synligt lys (nederste gule søjlestub).

Se Aggregattilstand og Sparepære

Superleder

En superleder (tidligere supraleder) er en elektrisk leder af stof, som har en elektrisk modstand på 0 Ω.

Se Aggregattilstand og Superleder

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Aggregattilstand og Temperatur

Termodynamik

Termodynamik (termo.

Se Aggregattilstand og Termodynamik

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Aggregattilstand og Tryk (fysik)

Væske

En væske er et flydende stof, der ligesom faste stoffer kun i ringe grad kan ændre rumfang under tryk, men som en gasart er flydende og således ikke har nogen afgrænset form.

Se Aggregattilstand og Væske

Se også

Faseændringer

Kondenserede stoffers fysik

Stoffaser

Også kendt som Tilstandsform, Tilstandsformer.