Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Funktion (programmering)

Indeks Funktion (programmering)

Inden for programmering er en funktion (underprogram, subrutine, procedure, eller metode) en stump kode som udfører en bestemt opgave som del af et større program.

Indholdsfortegnelse

  1. 28 relationer: ALGOL, C (programmeringssprog), C++, Cosinus, Datatype, Funktionsprogrammering, Input, Java (programmeringssprog), Kvadratrod, Lisp, Modularitet, Murphys love, Parameter, Pascal (programmeringssprog), Påskedag, Pointer, Programmering, Programmeringssprog, Prolog (programmeringssprog), Prototype, Reference, Rekursion, Sinus (matematik), Standard ML, Styresystem, Subrutine, Systemkald, Variabel (datalogi).

ALGOL

ALGOL (forkortelse af ALGOritmic Language) er en række imperative programmeringssprog, der oprindeligt blev udviklet midt i 1950'erne og som blev en de facto standard måde at vise algoritmer i bøger i de følgende 30 år.

Se Funktion (programmering) og ALGOL

C (programmeringssprog)

C er navnet på et imperativt programmeringssprog udviklet af Dennis Ritchie.

Se Funktion (programmering) og C (programmeringssprog)

C++

thumb C++ (udtales C plus plus) er et multiparadigmatisk programmeringssprog baseret på C, med hvilket det fastholder næsten fuldstændig kompatibilitet.

Se Funktion (programmering) og C++

Cosinus

Cosinus er en trigonometrisk funktion inden for matematikken, som beskriver bestemte forhold mellem siderne i en retvinklet trekant, eller x-koordinaten til et punkt på enhedscirklen.

Se Funktion (programmering) og Cosinus

Datatype

Inden for datalogi og i programmering er en datatype en klassifikation der identificerer og indskrænker hvilke værdier en given mængde data repræsenterer.

Se Funktion (programmering) og Datatype

Funktionsprogrammering

Inden for datalogi er funktionsorienteret programmering, funktionel programmering eller funktionsprogrammering et programmeringsparadigme hvor man betragter beregning som evalueringen af matematiske funktioner.

Se Funktion (programmering) og Funktionsprogrammering

Input

Input (eller inddata hvis det er inden for edb) er det, som tilføjes til en proces.

Se Funktion (programmering) og Input

Java (programmeringssprog)

Java er et objektorienteret tredjegenerations-programmeringssprog inspireret af C++.

Se Funktion (programmering) og Java (programmeringssprog)

Kvadratrod

Kvadratrodsfunktionen i intervallet 0,9 Kvadratrødderne af et tal x er de tal t, som tilfredsstiller ligningen t2.

Se Funktion (programmering) og Kvadratrod

Lisp

Lisp, eller LISP (forkortelse for LISt Processing) er et dynamisk typet, funktionsorienteret programmeringssprog.

Se Funktion (programmering) og Lisp

Modularitet

Meccano dele er modulære Modelfly lavet af meccano. Legoklodser er modulære Legorobot I store træk er modularitet den grad, i hvilken et systems komponenter kan adskilles og rekombineres, ofte med fordel af fleksibilitet og variation i brugen.

Se Funktion (programmering) og Modularitet

Murphys love

En ildrager vælter og sætter fruens kjole i brand, ''Advantages of wearing Muslin Dresses !'', James Gillray, 1802, National Portrait Gallery. Murphys love er betegnelsen for en række populære idiomer eller talemåder.

Se Funktion (programmering) og Murphys love

Parameter

Parameter er flertydig Parameter kan bøjes både som parameteren og parameteret.

Se Funktion (programmering) og Parameter

Pascal (programmeringssprog)

Screenshot med pascal på skærmen Pascal er et såkaldt blokorienteret programmeringssprog udviklet af Nicklaus Wirth i årene 1968-1970, som er opkaldt efter den franske matematiker Blaise Pascal.

Se Funktion (programmering) og Pascal (programmeringssprog)

Påskedag

Kristi opstandelse, malet af Piero della Francesca Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag.

Se Funktion (programmering) og Påskedag

Pointer

Pointer kan være.

Se Funktion (programmering) og Pointer

Programmering

Programmering (fra oldgræsk πρόγραμμα prógramma) er en proces, som går ud på at udvikle computerprogrammer (software) til elektronisk databehandling på en computer, ofte ved hjælp af et programmeringssprog.

Se Funktion (programmering) og Programmering

Programmeringssprog

Indenfor datalogi er programmeringssprog kunstige sprog, som er designet til at udføre beregninger på en computer.

Se Funktion (programmering) og Programmeringssprog

Prolog (programmeringssprog)

Prolog (PROgramming in LOGic) er et deklarativt og logikbaseret programmeringssprog.

Se Funktion (programmering) og Prolog (programmeringssprog)

Prototype

Prototyper af biler på Mercedes-Benz-museet i Stuttgart En prototype er en foreløbig udgave af et produkt, som fremstilles, inden der påbegyndes en egentlig produktion af det.

Se Funktion (programmering) og Prototype

Reference

En reference er en henvisning, som er en relation mellem objekter, i hvilket det ene objekt forbindes ved at referere til et andet objekt.

Se Funktion (programmering) og Reference

Rekursion

En rekursion betegner noget, der refererer til sig selv.

Se Funktion (programmering) og Rekursion

Sinus (matematik)

Sinus er en trigonometrisk funktion inden for matematikken, som beskriver bestemte forhold mellem siderne i en retvinklet trekant, eller y-koordinaten til et punkt på enhedscirklen.

Se Funktion (programmering) og Sinus (matematik)

Standard ML

Standard ML (SML) er et funktionsorienteret programmeringssprog som understøtter moduler, statisk typetjek og typeinferens.

Se Funktion (programmering) og Standard ML

Styresystem

Et styresystem, operativsystem eller styreprogram (kort OS) er en samling af systemsoftware til at håndtere adgangsrettigheder, resurser og yde fælles services for andet software, som kører "ovenpå" dem.

Se Funktion (programmering) og Styresystem

Subrutine

En subrutine er en samling computerinstruktionssætinstruktioner, evt.

Se Funktion (programmering) og Subrutine

Systemkald

Et systemkald er en funktion som styresystemet stiller til rådighed.

Se Funktion (programmering) og Systemkald

Variabel (datalogi)

Indenfor datalogi er en variabel en symbolsk repræsentation, der denoterer en mængde eller et udtryk.

Se Funktion (programmering) og Variabel (datalogi)