Åbn i Google MapsIndholdsfortegnelse
36 relationer: Belgien, Biskop, Couvin, Det tysk-romerske Rige, Dinant, Enklave og eksklave, Første franske republik, Fransk (sprog), Fyrstbiskop, Fyrste, Generalstaterne, Hasselt, Hertugdømmet Brabant, Holland, Hovedstad, Huy (Belgien), Katolicisme, Liège, Liège (provins), Limburg (belgisk provins), Maaseik, Maastricht, Nederrhinske-vestfalske Rigskreds, Revolutionskrigene, Rigsumiddelbarhed, Sekularisme, Sint-Truiden, Stift, Tongeren, Vallonsk (sprog), 10. århundrede, 1096, 1678, 1795, 18. århundrede, 980.
- Den Nederrhinske-Vestfalske Rigskreds
Belgien
Belgien (nederlandsk: België, fransk: Belgique, tysk: Belgien), officielt Kongeriget Belgien (nederlandsk: Koninkrijk België, fransk: Royaume de Belgique, tysk: Königreich Belgien), er en suveræn stat i Vesteuropa.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Belgien
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Biskop
Couvin
Couvin (vallonsk: Couvén) er en by i Vallonien i den sydlige del af Belgien.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Couvin
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Det tysk-romerske Rige
Dinant
Dinant er en belgisk by og kommune i Vallonien ved floden Maas i provinsen Namur.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Dinant
Enklave og eksklave
C er en enklave i A, og en eksklave til B C er en eksklave til B, men ikke en enklave i A, da det også grænser op til D En enklave (af latin in.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Enklave og eksklave
Første franske republik
Den Første franske republik (Première République, officielt République française) blev oprettet den 22.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Første franske republik
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Fyrstbispedømmet Liège og Fransk (sprog)
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Fyrstbiskop
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Fyrste
Generalstaterne
Generalstaterne (hollandsk: Staten-Generaal) er det hollandske parlament.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Generalstaterne
Hasselt
Hasselt er hovedstad i provinsen Limburg i det nordøstlige Belgien med et indbyggertal på godt 77.000.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Hasselt
Hertugdømmet Brabant
Brabants placering i Nederlandene Brabant er et tidligere hertugdømme og et historisk område i Benelux, der i dag består af fem underområder: provinserne Nord-Brabant i Nederlandene, Flamsk-Brabant, Vallonsk-Brabant, Antwerpen og regionen Bryssel i Belgien.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Hertugdømmet Brabant
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Holland
Hovedstad
En hovedstad (af tysk: hauptstadt, jævnfør græsk: metropolis, fransk og italiensk: capitale, engelsk og spansk: capital) er normalt benævnelsen for den by i et land, der er sæde for landets regering og som hovedregel dens centraladministration.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Hovedstad
Huy (Belgien)
Huy (vallonsk: Hu, nederlandsk: Hoei) er en by i Vallonien i det østlige Belgien.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Huy (Belgien)
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Katolicisme
Liège
St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Liège
Liège (provins)
Liège (tysk: Lüttich, nederlandsk: Luik) er den østligste provins i Vallonien og Belgien.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Liège (provins)
Limburg (belgisk provins)
Limburg er en af de 10 belgiske provinser.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Limburg (belgisk provins)
Maaseik
Bytorvet i Maaseik Maaseik er en by og en kommune i den belgiske provins Limburg i delstaten Flandern.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Maaseik
Maastricht
Maastricht (Mestreech /məsˈtʁeːç/; Meuse) er en kommune og en by, beliggende i den sydlige provins Limburg i Nederlandene.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Maastricht
Nederrhinske-vestfalske Rigskreds
Kort som viser rigskredsene, som de var første del af 1500-tallet. Nederrhinske-vestfalske rigskreds er markeret med rødt. Den Nederrhinske-vestfalske Rigskreds (tysk: Der Niederrheinisch-Westfälische Reichskreis) var en rigskreds i det Tysk-Romerske Rige.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Nederrhinske-vestfalske Rigskreds
Revolutionskrigene
Revolutionskrigene eller De Franske Revolutionskrige er betegnelsen for de europæiske storkrige 1792-1803, og som skyldtes reaktionerne på den Franske Revolution.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Revolutionskrigene
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Rigsumiddelbarhed
Sekularisme
Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Sekularisme
Sint-Truiden
Sint-Truiden (fransk: Saint-Trond) er en by i den belgiske provins Limburg, 39.128 indbyggere.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Sint-Truiden
Stift
Danske stifter / bispedømmer i middelalderen Et stift eller bispedømme er et kirkeligt geografisk område bestående af provstier, der er inddelt i sogne.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Stift
Tongeren
Tongeren er en by i den belgiske provins Limburg, ca.
Se Fyrstbispedømmet Liège og Tongeren
Vallonsk (sprog)
Vallonsk er et romansk sprog, der fortrinsvis tales i det sydlige Belgien (Vallonien og Bruxelles).
Se Fyrstbispedømmet Liège og Vallonsk (sprog)
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Fyrstbispedømmet Liège og 10. århundrede
1096
---- Konge i Danmark: Erik Ejegod 1095-1103 ---- Se også 1096 (tal).
Se Fyrstbispedømmet Liège og 1096
1678
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 – Danmark i krig: Skånske Krig 1675-1679 ---- Se også 1678 (tal).
Se Fyrstbispedømmet Liège og 1678
1795
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1795 (tal).
Se Fyrstbispedømmet Liège og 1795
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Fyrstbispedømmet Liège og 18. århundrede
980
---- Se også 980 (tal).
Se Fyrstbispedømmet Liège og 980
Se også
Den Nederrhinske-Vestfalske Rigskreds
- Fyrstbispedømmet Liège
- Fyrstbispedømmet Münster
- Grevskabet Hoya
- Grevskabet Schaumburg
- Hertugdømmet Berg
- Hertugdømmet Jülich
- Nederrhinske-vestfalske Rigskreds
- Utrecht bispedømme
Også kendt som Bispedømme af Liège, Fyrstbispedømmet Lüttich.