Hurtigere adgang end browser!
119 relationer: Albert 2. af Belgien, Alexander De Croo, Antwerpen, Antwerpen (provins), Østflandern, Belgiens økonomi, Belgiens forfatning, Belgiens historie, Belgiens regenter, Belgisk chokolade, Benelux, Boykot, Brabant Wallon, Bruxelles, Centre démocrate humaniste, Christen-Democratisch en Vlaams, Composante Marine, De Standaard, Demokratiske Republik Congo, Den belgiske revolution, Den Europæiske Union, Den industrielle revolution, Det belgiske koloniimperium, Ecolo, Elio Di Rupo, Euro, Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet, Europa-Parlamentsvalget 2009, Europarådet, Europæiske Kul- og Stålfællesskab, Eurozonen, Føderation, Firsårskrigen, Flamlændere, Flamsk (sprog), Flamske parlament, Flandern, Folkevandringstiden, Forenede Kongerige Nederlandene, Frankrig, Fransk (sprog), Gallia Belgica, Groen (belgisk parti), Hainaut, Højindkomstland, Herman Van Rompuy, Holland, Industriland, Julius Cæsar, ..., Karl den Store, Katholieke Universiteit Leuven, Konføderation, Konsensus, Konstitutionelt monarki, Le Soir, Leuven, Levestandard, Liège, Liège (provins), Limburg (belgisk provins), Luxembourg, Luxembourg (belgisk provins), Middelalderen, Minedrift, Monarki, Moules-frites, Mouvement Réformateur, Namur, Namur (provins), Napoleon 1. af Frankrig, NATO, Nederlandene (historisk område), Nederlandsk (sprog), Nieuw-Vlaamse Alliantie, Nordsøen, OECD, Open Vlaamse Liberalen en Democraten, Parlamentsvalget i Belgien 2010, Parti Socialiste (Belgien), Politiken, Pommes frites, Rådet for Den Europæiske Union, Romerriget, Schengen, Senat, Separatisme, Socialistische Partij Anders, Spærregrænse, Statsforfatningsret, Status quo, Suveræn stat, Sværindustri, Trediveårskrigen, Tysk (sprog), Tyskland, Uafhængighed (politik), Union des Francophones, Vaffel, Vaffeljernspolitik, Valgsystem, Vallonere, Vallonien, Vesteuropa, Vestflandern, Vlaams Belang, Vlaams-Brabant, WTO, Yves Leterme, .be, 1. verdenskrig, 1548, 1648, 1713, 1815, 1830, 1831, 1839, 2. verdenskrig. Expand indeks (69 mere) »
Albert 2. af Belgien
Albert II (født 6. juni 1934) var belgiernes regerende konge fra 9. august 1993 til 21. juli 2013.
Ny!!: Belgien og Albert 2. af Belgien · Se mere »
Alexander De Croo
Alexander De Croo (født 3. november 1975 i Vilvoorde, Vlaams-Brabant) er en belgisk forretningsmand og politiker i det flamske liberale parti Open VLD og siden 1.
Ny!!: Belgien og Alexander De Croo · Se mere »
Antwerpen
Domkirken i Antwerpen Antwerpen (Flamsk: Antwerpen, vallonsk: Anvers) er en by i Flandern i det nordlige Belgien.
Ny!!: Belgien og Antwerpen · Se mere »
Antwerpen (provins)
Den belgiske provins Antwerpen er med sine indbyggere den mest befolkede af de 10 belgiske provinser.
Ny!!: Belgien og Antwerpen (provins) · Se mere »
Østflandern
Østflandern er en af de fem flamske provinser i kongeriget Belgien.
Ny!!: Belgien og Østflandern · Se mere »
Belgiens økonomi
Schaerbeek-distriktet i Bruxelles. Belgiens økonomi er en moderne kapitalistisk økonomi, der har kapitaliseret på landets centrale geografiske placering, højt udviklet trafiksystem og diversificeret industriell og kommerciel base.
Ny!!: Belgien og Belgiens økonomi · Se mere »
Belgiens forfatning
Leopold 1. med Belgiens forfatning Kongeriget Belgiens forfatning (nederlandsk: De Belgische Grondwet, fransk: La Constitution Belge, tysk: Die Verfassung Belgiens) blev vedtaget den 7. februar 1831, og er siden ændret flere gange.
Ny!!: Belgien og Belgiens forfatning · Se mere »
Belgiens historie
Belgiens historie som en stat begynder med den belgiske revolution i 1830.
Ny!!: Belgien og Belgiens historie · Se mere »
Belgiens regenter
Buster af de fem første belgiske monarker. Dette er en liste over de belgiske monarker fra 1831, da den første belgiske konge Leopold I besteg tronen efter at Belgien løsrev sig fra Kongeriget Nederlandene under den belgiske revolution i 1830.
Ny!!: Belgien og Belgiens regenter · Se mere »
Belgisk chokolade
Belgisk chokolade (chocolat belge, Belgische chocolade) er chokolade, der er produceret i Belgien.
Ny!!: Belgien og Belgisk chokolade · Se mere »
Benelux
Benelux' flag placeringen af Benelux i Europa Benelux er en europæisk region bestående af landene '''Be'''lgien, '''Ne'''derlandene, og '''Lux'''embourg.
Ny!!: Belgien og Benelux · Se mere »
Boykot
En boykot (efter kaptajn Charles Boycott (1832-1897, Irland) er et fravalg af handel med en bestemt person, virksomhed eller et helt land. Deltagerne i boykotten mener, at den pågældende person eller virksomhed opfører sig umoralsk eller uhæderligt. Ordet boykot bruges også om at indstille et samarbejde eller ikke tillade adgang f.eks. i politik eller kommunikation.
Ny!!: Belgien og Boykot · Se mere »
Brabant Wallon
Brabant Wallon (nederlandsk: Waals-Brabant, tysk: Wallonisch-Brabant, dansk: Vallonsk Brabant) er en provins i Vallonien, Belgien.
Ny!!: Belgien og Brabant Wallon · Se mere »
Bruxelles
Bruxelles eller Bryssel (Brussel; Bruxelles; Brüssel) indeholder Belgiens hovedstad, Bruxelles-Ville.
Ny!!: Belgien og Bruxelles · Se mere »
Centre démocrate humaniste
Centre démocrate humaniste (cdH eller CDH) (dansk: humanistisk demokratisk center) er et fransk sproget, vallonsk og kristendemokratisk parti i Belgien.
Ny!!: Belgien og Centre démocrate humaniste · Se mere »
Christen-Democratisch en Vlaams
Christen-Democratisch en Vlaams, forkortet til CD&V (Kristeligdemokratisk og flamsk) er et flamsk og kristendemokratisk parti i Belgien.
Ny!!: Belgien og Christen-Democratisch en Vlaams · Se mere »
Composante Marine
Composante marine ("Den maritime komponent".: Marinecomponent) er den maritime del af det belgiske forsvar.
Ny!!: Belgien og Composante Marine · Se mere »
De Standaard
De Standaard er et dagblad i Belgien.
Ny!!: Belgien og De Standaard · Se mere »
Demokratiske Republik Congo
Den Demokratiske Republik Congo (République Démocratique du Congo; fork. DR Congo) eller Congo Kinshasa er et land i Afrika.
Ny!!: Belgien og Demokratiske Republik Congo · Se mere »
Den belgiske revolution
Under den belgiske revolution i 1830 gjorde den overvejende katolske befolkning i de sydlige provinser af det Forenede Kongerige Nederlandene oprør mod de fortrinsvis protestantiske nordlige provinsers overherredømme.
Ny!!: Belgien og Den belgiske revolution · Se mere »
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Ny!!: Belgien og Den Europæiske Union · Se mere »
Den industrielle revolution
En Watt-dampmaskine, som var en dampmaskine, der udelukkende blev drevet af kul, der var drivkraften bag den industrielle revolution i Storbritannien og resten af verden.Watt-dampmaskine billede: placeret i forhallen til den videregående tekniske skole for industrielle ingeniører på UPM (Madrid) Den industrielle revolution var en periode fra omkring 1760 til et tidspunkt mellem 1820 og 1840, hvor store ændringer inden for landbrug, masseproduktion, minedrift og transport havde en dybtgående betydning for socioøkonomiske og kulturelle forhold i Storbritannien.
Ny!!: Belgien og Den industrielle revolution · Se mere »
Det belgiske koloniimperium
Belgiens koloniimperium omkring 1920 Det belgiske koloniimperium omfattede kun tre områder, som Belgien besad i tiden mellem 1885 og 1962: Belgisk Congo, Rwanda og Burundi, hvortil kom en handelsstation i Kina.
Ny!!: Belgien og Det belgiske koloniimperium · Se mere »
Ecolo
Ecolo (Écologistes Confédérés pour l'Organisation de Luttes Originales) er et grønt parti i de fransk- og tysk talende dele af Belgien.
Ny!!: Belgien og Ecolo · Se mere »
Elio Di Rupo
Elio Di Rupo (født 18. juli 1951 i Morlanwelz i Belgien) er en belgisk politiker og tidligere partileder for det fransksprogede Parti Socialiste (PS) mellem 1999 og 2011.
Ny!!: Belgien og Elio Di Rupo · Se mere »
Euro
Euro Den Store Danske Udtaleordbog.
Ny!!: Belgien og Euro · Se mere »
Europa-Kommissionen
Europa-Kommissionen (ofte forkortet EU-Kommissionen, tidligere Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, EF-Kommissionen) er den udøvende gren af Den Europæiske Union og ansvarlig for at fremlægge lovforslag, implementere beslutninger, opretholde EU-traktater og administrere den daglige drift af EU.
Ny!!: Belgien og Europa-Kommissionen · Se mere »
Europa-Parlamentet
Europa-Parlamentet (uofficielt også EU-parlamentet, forkortet EP) er EU's folkevalgte parlament.
Ny!!: Belgien og Europa-Parlamentet · Se mere »
Europa-Parlamentsvalget 2009
Europa-Parlamentsvalget 2009, også kaldet EU-Parlamentsvalg, EU-valg eller EP-valg var det syvende direkte valg til Europa-Parlamentet og fandt sted mellem 4.
Ny!!: Belgien og Europa-Parlamentsvalget 2009 · Se mere »
Europarådet
Europarådets medlemslande Europarådet er en international organisation, der består af 47 europæiske lande.
Ny!!: Belgien og Europarådet · Se mere »
Europæiske Kul- og Stålfællesskab
EKSF's beliggenhed med medlemmerne, der grundlagde fællesskabet. Algeriet var dengang en del af Frankrig. Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab (EKSF) eller Kul- og Stålunionen var en international organisation med seks stater.
Ny!!: Belgien og Europæiske Kul- og Stålfællesskab · Se mere »
Eurozonen
EU-lande uden euro Eurozonen (også kaldt Euroland, euroområdet eller eurosystemet) er et fællesnavn for det område som består af de lande som har dannet en møntunion og dermed indført euroen som valuta.
Ny!!: Belgien og Eurozonen · Se mere »
Føderation
Kort, hvor verdens forbundsstater er markeret med grøn En føderation eller forbundsstat er en statsdannelse, der er en sammenslutning af flere delstater.
Ny!!: Belgien og Føderation · Se mere »
Firsårskrigen
Rijksmuseum, Amsterdam Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.
Ny!!: Belgien og Firsårskrigen · Se mere »
Flamlændere
Det flamske samfund, markeret i rødt, inden for Belgien. I henhold til beregningen fra 2006 består det af 6.550.000 mennesker. Flamlændere eller flandere (nederlandsk: Vlamingen) er den nederlandsktalende befolkning i Belgien, der hovedsagelig er bosat i de nordlige dele af landet i delstaten Flandern.
Ny!!: Belgien og Flamlændere · Se mere »
Flamsk (sprog)
Flamsk (Vlaams) er den sydlige dialekt af nederlandsk.
Ny!!: Belgien og Flamsk (sprog) · Se mere »
Flamske parlament
Det flamske parlament (nederlandsk: Vlaams Parlement, fransk: Le Parlement flamand) er det repræsentative organ for det nederlandsk talende flamske Fællesskab og for den flamske region (Vlaams Gewest) i Belgien.
Ny!!: Belgien og Flamske parlament · Se mere »
Flandern
Flandern er den nordlige, nederlandsksprogede del af Belgien.
Ny!!: Belgien og Flandern · Se mere »
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Ny!!: Belgien og Folkevandringstiden · Se mere »
Forenede Kongerige Nederlandene
Forenede kongerige Nederlandene (1815-1830) (1839) (Verenigd Koninkrijk der Nederlanden, Royaume-Uni des Pays-Bas) var navnet på den europæiske stat, som blev bestemt oprettet efter Napoleonskrigene af Wienerkongressen i 1815.
Ny!!: Belgien og Forenede Kongerige Nederlandene · Se mere »
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Ny!!: Belgien og Frankrig · Se mere »
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Ny!!: Belgien og Fransk (sprog) · Se mere »
Gallia Belgica
Provinsens beliggenhed Romerske Provinser under Trajan (117 n. Chr.) Provinsen Belgica I efter forvaltningsreformen under Diokletian Gallia Belgica, senere bare kaldt Belgica, var en af de tre romerske provinser, som blev dannet under opdelingen af Gallia under kejser Augustus; de to andre var Gallia Lugdunensis i midten og Gallia Aquitania i sydvest.
Ny!!: Belgien og Gallia Belgica · Se mere »
Groen (belgisk parti)
Groen! (Grønt) er et grønt parti i den flamske del af Belgien.
Ny!!: Belgien og Groen (belgisk parti) · Se mere »
Hainaut
Hainaut (nederlandsk: Henegouwen, tysk: Hennegau) er en provins i Vallonien og Belgien.
Ny!!: Belgien og Hainaut · Se mere »
Højindkomstland
Landegrupperinger baseret på Verdensbankens ansættelse af BNI per indbygger, 2008.
Ny!!: Belgien og Højindkomstland · Se mere »
Herman Van Rompuy
Greve Herman Achille Van Rompuy (født 31. oktober 1947 i Etterbeek) er en belgisk (flamsk) politiker, der fra den 1. december 2009 til den 30.
Ny!!: Belgien og Herman Van Rompuy · Se mere »
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav. Den europæiske del grænser mod nord og vest til Nordsøen, Belgien mod syd og Tyskland mod øst; og deler sine maritime grænser med Belgien, Tyskland og Storbritannien. Landet er det tættest befolkede i Europa (bortset fra småstaterne Monaco, Vatikanstaten, Malta og San Marino). Det er også et af verdens lavestliggende lande, hvilket navnet Nederlandene henviser til. Kun omkring 50% af landarealet er over 1 meter over havets overflade med Vaalserberg på 321 meter som det højeste punkt og Zuidplaspolder i kommunen Zuidplas på -6,72 m som laveste. Til sammenligning er Lammefjorden på -7,5 m. 17 % af det nuværende landareal er indvundet ved inddæmning (landvinding fra havet) og opfyldning af indsøer og 26 % af landarealet er beskyttet af diger. Nederlandene har over 17.860.000 indbyggere i juni 2023, der kaldes nederlændere eller hollændere. De bebor et landareal på 33.481 km² i Europa. Befolkningstæthed: 533 indbyggere per km² landareal, 430 per km² samlet areal. Amsterdam er den officielle hovedstad, mens Haag (Den Haag) er sæde for regeringen og parlamentets to kamre: Eerste Kamer og Tweede Kamer. Haag er også hjemsted for Den Internationale Domstol og Den Internationale Straffedomstol.
Ny!!: Belgien og Holland · Se mere »
Industriland
Ingen data Et industriland (forkortet iland) er et (økonomisk) udviklet land i form af en suveræn stat, der har stærk, udviklet økonomi og avanceret infrastruktur i forhold til mindre industrialiserede stater (de såkaldte underudviklede lande eller udviklingslande (ulande)).
Ny!!: Belgien og Industriland · Se mere »
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Ny!!: Belgien og Julius Cæsar · Se mere »
Karl den Store
Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland. Han blev i år 800 kronet som Romersk Kejser i Rom og var derved den første germanske fyrste, som antog den romerske kejsertitel og skabte det vesteuropæiske kejserbegreb, der dominerede storpolitikken helt frem til 1918. Tilnavnet "den Store" fik han i sin levetid.
Ny!!: Belgien og Karl den Store · Se mere »
Katholieke Universiteit Leuven
Katholieke Universiteit Leuven (eller KU Leuven) er et nederlandsksproget universitet i den belgiske by Leuven, hovedstaden i provinsen Vlaams-Brabant.
Ny!!: Belgien og Katholieke Universiteit Leuven · Se mere »
Konføderation
En konføderation er et statsforbund, i modsætning til en føderation, der er en forbundsstat.
Ny!!: Belgien og Konføderation · Se mere »
Konsensus
Konsensus vil sige enighed i en gruppe eller et fællesskab om et eller andet.
Ny!!: Belgien og Konsensus · Se mere »
Konstitutionelt monarki
lightgreen Andre typer af konstitutionelle systemer. Konstitutionelt monarki (indskrænket monarki) er et regeringssystem, hvor statsoverhovedet (monarken) er bundet af en forfatning i modsætning til absolut monarki, hvor monarken har uindskrænket politisk magt.
Ny!!: Belgien og Konstitutionelt monarki · Se mere »
Le Soir
''Le Soir''s logo Le Soir (fransk: aftenen) er en belgisk fransksproget avis.
Ny!!: Belgien og Le Soir · Se mere »
Leuven
Rådhuset i Leuven Leuven (nederlandsk udtale:; Louvain, Löwen) er en by i det centrale Belgien og provinshovedstad i Vlaams-Brabant.
Ny!!: Belgien og Leuven · Se mere »
Levestandard
Begrebet levestandard er et samlende mål for en række normative parametre, der skal beskrive hvor godt liv, man lever.
Ny!!: Belgien og Levestandard · Se mere »
Liège
St. Paul-katedralen i Liège Liège (Lîdje, Luik, Lüttich) er en by i det østlige Belgien med indbyggere.
Ny!!: Belgien og Liège · Se mere »
Liège (provins)
Liège (tysk: Lüttich, nederlandsk: Luik) er den østligste provins i Vallonien og Belgien.
Ny!!: Belgien og Liège (provins) · Se mere »
Limburg (belgisk provins)
Limburg er en af de 10 belgiske provinser.
Ny!!: Belgien og Limburg (belgisk provins) · Se mere »
Luxembourg
Luxembourg, officielt Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg,, Großherzogtum Luxemburg), er en indlandsstat i Vesteuropa.
Ny!!: Belgien og Luxembourg · Se mere »
Luxembourg (belgisk provins)
Provinsen Luxembourg er det lilla område mod nordvest. Luxembourg (tysk og nederlandsk: Luxemburg) er den sydøstligste provins i Vallonien og Belgien.
Ny!!: Belgien og Luxembourg (belgisk provins) · Se mere »
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Ny!!: Belgien og Middelalderen · Se mere »
Minedrift
Den 525 meter dybe åbne mine "Mir" i Sibirien. Minedrift (også bjergværksdrift og grubedrift) er udvinding af værdifulde mineraler eller andre geologiske materialer fra jorden, normalt (men ikke altid) fra en malm- eller mineralåre.
Ny!!: Belgien og Minedrift · Se mere »
Monarki
Monarki er betegnelsen for en styreform i en stat, hvor én person, monarken, er statsoverhoved for livstid.
Ny!!: Belgien og Monarki · Se mere »
Moules-frites
Moules-frites eller moules et frites (mosselen-friet) er en ret fra Belgien: muslinger og pommes frites.
Ny!!: Belgien og Moules-frites · Se mere »
Mouvement Réformateur
Partiets logo Mouvement Réformateur (MR) (Dansk: Reform bevægelsen) er et fransk sproget, vallonsk liberalt centrum-højre parti i Belgien.
Ny!!: Belgien og Mouvement Réformateur · Se mere »
Namur
Namur (vallonsk: Nameur, nederlandsk: Namen) er en by i Vallonien i det sydlige Belgien ved bredden af floden Sambre.
Ny!!: Belgien og Namur · Se mere »
Namur (provins)
Namur eller Namen er en provins i Vallonien og Belgien.
Ny!!: Belgien og Namur (provins) · Se mere »
Napoleon 1. af Frankrig
Napoléon Bonaparte (født 15. august 1769, død 5. maj 1821) var Frankrigs førstekonsul fra 1799 og var franskmændenes kejser under navnet Napoléon I fra den 18. maj 1804 – 11. april 1814 og igen 20. marts – 22. juni 1815.
Ny!!: Belgien og Napoleon 1. af Frankrig · Se mere »
NATO
NATO (North Atlantic Treaty Organization; Den Nordatlantiske Traktats Organisation; Organisation du traité de l'Atlantique nord, OTAN) er en international organisation for politisk og militært forsvarssamarbejde omkring den nordlige del af Atlanterhavet, som blev etableret i 1949 med de allierede krigspartnere USA, Storbritannien og Frankrig som de drivende kræfter.
Ny!!: Belgien og NATO · Se mere »
Nederlandene (historisk område)
Nederlandene, De 17 Provinser, i 1477. Nederlandene som historisk begreb var det område, der i dag omfatter staterne Nederlandene, Belgien, Luxembourg, de nuværende franske dele af Flandern omkring Lille samt grevskabet Artois.
Ny!!: Belgien og Nederlandene (historisk område) · Se mere »
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Ny!!: Belgien og Nederlandsk (sprog) · Se mere »
Nieuw-Vlaamse Alliantie
right Partilederen Bart De Wever Nieuw-Vlaamse Alliantie (Ny-Flamske Alliance, N-VA) er et flamsk centrum-højreparti i Belgien under ledelse af Bart De Wever.
Ny!!: Belgien og Nieuw-Vlaamse Alliantie · Se mere »
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Ny!!: Belgien og Nordsøen · Se mere »
OECD
Organisation for Economic Co-operation and Development (OECD; Organisation de Coopération et de Développement Économiques, OCDE) er en mellemstatslig økonomisk organisation med 38 medlemslande, der i 1961 blev grundlagt for at stimulere økonomisk udvikling og verdenshandel.
Ny!!: Belgien og OECD · Se mere »
Open Vlaamse Liberalen en Democraten
Open VLD Open Vlaamse Liberalen en Democraten ("Åbne Flamske Liberale og Demokrater", Open VLD) er et flamsk liberalt politisk parti.
Ny!!: Belgien og Open Vlaamse Liberalen en Democraten · Se mere »
Parlamentsvalget i Belgien 2010
Parlamentsvalget i Belgien 2010 foregik 13. juni 2010 og var et valg til begge kamrer i Belgiens føderale parlament.
Ny!!: Belgien og Parlamentsvalget i Belgien 2010 · Se mere »
Parti Socialiste (Belgien)
Partiets logo Parti Socialiste (PS) (er kendt som Sozialistische Partei (SP) i det tysktalende område mod øst) er et socialdemokratisk parti for den fransk- og tysk-sproglige del af Belgien.
Ny!!: Belgien og Parti Socialiste (Belgien) · Se mere »
Politiken
Dagbladet Politiken er en dansk avis, der udgives af JP/Politikens Hus.
Ny!!: Belgien og Politiken · Se mere »
Pommes frites
Pommes frites. Pommes frites (af fransk, 'stegte kartofler') eller pomfritter er en ret af kartofler i firkantede stave stegt i friture eller ovn og krydret med husholdningssalt.
Ny!!: Belgien og Pommes frites · Se mere »
Rådet for Den Europæiske Union
Rådet for Den Europæiske Union, Ministerrådet, EU-Rådet eller Rådet er de organer, der vedtager love i EU.
Ny!!: Belgien og Rådet for Den Europæiske Union · Se mere »
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Ny!!: Belgien og Romerriget · Se mere »
Schengen
Schengen er en vinlandsby i Luxembourg nær trelandsgrænsen mellem Tyskland, Frankrig og Luxembourg.
Ny!!: Belgien og Schengen · Se mere »
Senat
Senat, fra latin senatus, betyder et ældsteråd, afledt af ordet senex (gammel mand).
Ny!!: Belgien og Senat · Se mere »
Separatisme
Separatisme (af separare) er et standpunkt, der går ind for politisk løsrivelse fra en stat med det sigte at etablere en ny uafhængig stat for den befolkningsgruppe, der bebor det territorum, der ønskes løsrevet.
Ny!!: Belgien og Separatisme · Se mere »
Socialistische Partij Anders
thumb Socialistische Partij Anders, forkortet til sp.a. («Sosialistiske Parti – Anderledes», sp.a.) er et flamsk socialdemokratisk parti i Belgien.
Ny!!: Belgien og Socialistische Partij Anders · Se mere »
Spærregrænse
Spærregrænse er et politisk begreb, som bruges ved valg til parlamenter og lignende.
Ny!!: Belgien og Spærregrænse · Se mere »
Statsforfatningsret
Grundlov (ofte kaldet Grundloven) anno 1849.https://natmus.dk/historisk-viden/danmark/nationalstaten-1849-1915/det-nye-folkestyre/grundloven-1849/ Grundloven 1849 var Danmarks første frie forfatning på natmus.dk Statsforfatningsret (også kaldet forfatningsret eller statsret eller grundlovsjura eller forfatningsjura) er den juridiske disciplin, der studerer en stats gældende forfatning, grundlov eller konstitution.
Ny!!: Belgien og Statsforfatningsret · Se mere »
Status quo
Status quo er et latinsk begreb, der betyder tingenes tilstand.
Ny!!: Belgien og Status quo · Se mere »
Suveræn stat
En suveræn stat, også kaldet selvstændig stat, selvstændigt land, uafhængig stat eller eget land, er en stat, en entitet med et defineret territorium der udøver intern og ekstern suverænitet, da man af Montevideo-konventionen har en permanent befolkning, en regering, selvstændighed fra andre stater og magter, samt muligheden til at indgå i relationer med andre suveræne stater.
Ny!!: Belgien og Suveræn stat · Se mere »
Sværindustri
Sværindustri eller tung industri, er en sammenfattende betegnelse for industrier, som er kapital- og pladskrævende, eksempelvis minedrift, skibsværfter, stålvalseværker, fabriker som fremstiller krigsmateriel omfattende blandt andet produktion af tanks og kanoner, støberier, kemisk- og petrokemisk industri etc.
Ny!!: Belgien og Sværindustri · Se mere »
Trediveårskrigen
Trediveårskrigen var en række militære konflikter i Centraleuropa, hovedsageligt i Tyskland.
Ny!!: Belgien og Trediveårskrigen · Se mere »
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Ny!!: Belgien og Tysk (sprog) · Se mere »
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Ny!!: Belgien og Tyskland · Se mere »
Uafhængighed (politik)
. Monument i Quito til minde om Ecuadors uafhængighed Uafhængighed betegner den situation, som en nation, land eller en stat befinder sig i, såfremt områdets befolkning (eller dele heraf) udøver selvbestemmelse, og oftest suverænitet, over territoriet.
Ny!!: Belgien og Uafhængighed (politik) · Se mere »
Union des Francophones
Union des Francophones (UF, nederlandsk: Unie van Franstaligen, dansk: Unionen af fransk talende) er en tværpolitisk fællesliste for de fransk talende i den overvejende nederlandsk talende belgiske provins Flamsk Brabant.
Ny!!: Belgien og Union des Francophones · Se mere »
Vaffel
Vaffel Moderne vaffeljern Vaffel, også omtalt som vaffelkage, er et bagværk på linje med pandekagen.
Ny!!: Belgien og Vaffel · Se mere »
Vaffeljernspolitik
access-date.
Ny!!: Belgien og Vaffeljernspolitik · Se mere »
Valgsystem
Et valgsystem er de regelsæt, som anvendes, når stemmer på partier og kandidater ved valg transformeres til mandater for partier og kandidater.
Ny!!: Belgien og Valgsystem · Se mere »
Vallonere
Regionen Vallonien (rød) i Belgien. Vallonere (fransk: Wallons, vallonsk: Walons) er et fransksproget folkeslag bosat fortrinsvis i det sydlige Belgien (Vallonien) men tillige i det nordlige Frankrig (grevskabet Valois).
Ny!!: Belgien og Vallonere · Se mere »
Vallonien
Vallonien (fransk: Wallonie, vallonsk: Waloneye, flamsk: Wallonië) er den sydlige, fransktalende del af Belgien.
Ny!!: Belgien og Vallonien · Se mere »
Vesteuropa
En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.
Ny!!: Belgien og Vesteuropa · Se mere »
Vestflandern
Vestflandern er den vestligste af de fem flamske provinser i Belgien.
Ny!!: Belgien og Vestflandern · Se mere »
Vlaams Belang
Vlaams Belang (nederlandsk: flamsk interesse) er et belgisk (flamsk) højreekstremistisk og nationalkonservativt politisk parti, der blev grundlagt i 2004.
Ny!!: Belgien og Vlaams Belang · Se mere »
Vlaams-Brabant
Den belgiske provins Vlaams-Brabant med 1.146.175 indbyggere (1. januar 2019), er én af de 10 belgiske provinser.
Ny!!: Belgien og Vlaams-Brabant · Se mere »
WTO
WTO's medlemslande og observatører WTO ('World Trade Organisation', Verdenshandelsorganisation) er en international organisation, der regulerer den internationale handel ved at opretholde et forum for forhandlinger om handelsaftaler og afgørelser om handelsstridigheder.
Ny!!: Belgien og WTO · Se mere »
Yves Leterme
Yves Camille Désiré Leterme (født 6. oktober 1960 i Wervik, Vestflandern) var Belgiens premierminister fra 25.
Ny!!: Belgien og Yves Leterme · Se mere »
.be
.be er et nationalt topdomæne der er reserveret til Belgien.
Ny!!: Belgien og .be · Se mere »
1. verdenskrig
1.
Ny!!: Belgien og 1. verdenskrig · Se mere »
1548
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1548 (tal).
Ny!!: Belgien og 1548 · Se mere »
1648
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).
Ny!!: Belgien og 1648 · Se mere »
1713
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1713 (tal).
Ny!!: Belgien og 1713 · Se mere »
1815
Året 1815 startede på en søndag.
Ny!!: Belgien og 1815 · Se mere »
1830
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1830 (tal).
Ny!!: Belgien og 1830 · Se mere »
1831
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1831 (tal).
Ny!!: Belgien og 1831 · Se mere »
1839
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).
Ny!!: Belgien og 1839 · Se mere »
2. verdenskrig
2.
Ny!!: Belgien og 2. verdenskrig · Se mere »
Omdirigeringer her:
Belgique, Belgisk, Belgiske, Belgium, België, Kongeriget Belgien.
