Indholdsfortegnelse
47 relationer: Abbed, Abbedisse, Øsel-Wiek bispedømme, Ærkebispedømmet Salzburg, Biskop, Brandenburg, Corvey, Den Tyske Orden, Den Tyske Ordensstat, Det tysk-romerske Rige, Dynasti, Frankrig, Fyrstbispedømmet Bamberg, Fyrstbispedømmet Lübeck, Fyrstbispedømmet Liège, Fyrstbispedømmet Münster, Hanseforbundet, Italien, Kurfyrste, Kurfyrstendømmet Köln, Kurfyrstendømmet Mainz, Kurfyrstendømmet Trier, Kurland bispedømme, Mecklenburg, Montenegro, Napoleonskrigene, Patria del Friuli, Provst, Reichsdeputationshauptschluss, Reval bispedømme, Riga ærkebispedømme, Rigsdag, Rigsfyrste, Rigsumiddelbarhed, Sachsen, Schweiz, Sekularisering, Tartu bispedømme, 1419, 1435, 1561, 1648, 1794, 1799, 1803, 1806, 1918.
- Adelige titler
- Fyrstbiskopper
- Gejstlige rigsfyrstendømmer
- Kirkelige titler
- Romerskkatolske kirke i middelalderen
- Statsoverhoveder
Abbed
En abbed er forstander for et (større) munkekloster i den Romersk-katolske kirke, især af Benediktinerordenen.
Abbedisse
Abbedisse Margarethe von Bayern En abbedisse er forstanderinde for et nonnekloster.
Øsel-Wiek bispedømme
Øsel-Wiek bispedømme ses med gul farve Våbenskjold for biskop Reinhold von Buxhoevden, biskop i Øsel-Wiek 1532-41 Øsel-Wiek bispedømme (Saare-Lääne piiskopkond; Bistum Ösel-Wiek; Bisdom Ösel-Wiek; Ecclesia Osiliensis) var et delvist selvstændigt romersk-katolsk bispedømme i områderne Wiek (estisk: Läänemaa) og Øsel (estisk: Saaremaa) i den vestlige del af Estland.
Se Fyrstbiskop og Øsel-Wiek bispedømme
Ærkebispedømmet Salzburg
Domkirken i Salzburg, der er midtpunkt for ærkebispedømmet Salzburg Nutidens Østrig med bispedømmerne omkring 1250. Salzburg ærkebispedømme er mørkegrønt og dens egenbispedømmer grå, lyseblå, mørkerød og mørkeblå.
Se Fyrstbiskop og Ærkebispedømmet Salzburg
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Brandenburg
Brandenburg er en af de 16 delstater i Tyskland.
Corvey
Corvey er Nordrhein-Westfalens ældste kloster grundlagt i 822 af benediktinermunke ved Höxter nær floden Weser.
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Fyrstbiskop og Den Tyske Orden
Den Tyske Ordensstat
Forholdene i Preussen Forholdene i Livland (med Kur- og Estland) Den Tyske Ordensstat (tysk: Staat des Deutschen Ordens eller kort: Deutschordensstaat) var en blandet gejstlig-militær statsdannelse ved Den tyske ridderorden, som opretholdtes mellem 1230 og 1525 i Preussen og Livland.
Se Fyrstbiskop og Den Tyske Ordensstat
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Fyrstbiskop og Det tysk-romerske Rige
Dynasti
Et dynasti betegner en arvefølge af herskere som tilhører den samme familie og strækker sig over flere generationer (eksempelvis Ming-dynastiet. Et dynasti omtales i nogle tilfælde som et hus, eksempelvis Huset Habsburg el. Huset Glücksburg (som den danske regentfamilie tilhører).
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Fyrstbispedømmet Bamberg
Domkirken i Bamberg. Fyrstbispedømmet Bamberg var et katolsk ærkebispedømme, som omfattede store dele af Franken i den nordlige del af fristaten Bayern.
Se Fyrstbiskop og Fyrstbispedømmet Bamberg
Fyrstbispedømmet Lübeck
Fyrstbispedømmet Lübeck var et rigsumiddelbart fyrstbispedømme i Det Tysk-romerske rige, der lå i den nuværende tyske delstat Slesvig-Holsten.
Se Fyrstbiskop og Fyrstbispedømmet Lübeck
Fyrstbispedømmet Liège
Fyrstbispedømmet Liège var et rigsumiddelbart fyrstbispedømme i Det Tysk-romerske rige, der lå i det nuværende Belgien og Holland.
Se Fyrstbiskop og Fyrstbispedømmet Liège
Fyrstbispedømmet Münster
Fyrstbispedømmet Münster var et kirkeligt fyrstendømme i Det Hellige Romerske Rige, som lå i den nordlige del af nutidens Nordrhein-Westfalen og vestlige Niedersachsen.
Se Fyrstbiskop og Fyrstbispedømmet Münster
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Fyrstbiskop og Hanseforbundet
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Kurfyrstendømmet Köln
Kurfyrstendømmet Köln (ty.: Kurfürstentum Köln eller Kurköln) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Fyrstbiskop og Kurfyrstendømmet Köln
Kurfyrstendømmet Mainz
Det kurfyrstelige slot i Mainz Kurfyrstendømmet Mainz (ty.: Kurfürstentum Mainz eller Kurmainz) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra midten af 900-tallet til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Fyrstbiskop og Kurfyrstendømmet Mainz
Kurfyrstendømmet Trier
Kurfyrstendømmet Trier i 1648. Kurfyrstendømmet Trier (ty.: Erzstift und Kurfürstentum Triereller Kurtrier) var et kirkeligt fyrstedømme i det tysk-romerske rige fra slutningen af 800-tallet og til begyndelsen af 1800-tallet.
Se Fyrstbiskop og Kurfyrstendømmet Trier
Kurland bispedømme
Kurland bispedømme (Episcopatus Curoniensis, plattysk: Bisdom Curland) var det næstmindste bispedømme (4500 km²) i Terra Mariae.
Se Fyrstbiskop og Kurland bispedømme
Mecklenburg
Mecklenburgs våben Mecklenburg Mecklenburg var et hertugdømme i det Tysk-romerske rige ved Østersøen, mellem floderne Elben og Oder.
Montenegro
Montenegro (montenegrinsk: Crna Gora, Црна Гора (betyder "det sorte bjerg")) er en republik på Balkan.
Napoleonskrigene
Napoleonskrigene (1803-1815) var en række store globale konflikter, der satte det franske imperium og dets allierede, ledet af Napoleon I, op imod en fluktuerende række europæiske stater dannet i forskellige koalitioner.
Se Fyrstbiskop og Napoleonskrigene
Patria del Friuli
Patria del Friuli (Patria Fori Iulii, Patrie dal Friûl) også kendt som Patriarkatet Aquileia, var i Middelalderen det territorie, der tilfaldt patriarken af Aquileia, og var en af det tysk-romerske riges kirkestater.
Se Fyrstbiskop og Patria del Friuli
Provst
En provst er den øverste ansvarlige embedsmand inden for et provsti.
Reichsdeputationshauptschluss
Det Tysk-romerske rige 1789 Reichsdeputationshauptschluss var den sidste store lov, der blev vedtaget af Det tysk-romerske rige, og som indebar en radikal ændring i rigets territoriale struktur og magtfordeling.
Se Fyrstbiskop og Reichsdeputationshauptschluss
Reval bispedømme
Reval bispedømmes stift (lysegrøn). Det blågrønne område viser Järvamaa. Andre områder tilhørende Ordenen er vist med hvidt, andre bispedømmer med gråt. Reval bispedømme (estisk: Tallinna piiskopkond, nedertysk: Bisdom Reval, latin: Episcopatus Revaliensis) var et bispedømme i tilknytning til Hertugdømmet Estland under den danske konge 1219–1346 og under Den Liviske Orden 1346–1561.
Se Fyrstbiskop og Reval bispedømme
Riga ærkebispedømme
Riga ærkebispedømme (''Riia peapiiskopkond'') besiddelser med gråt, den Liviske Ordens besiddelser er vist med hvidt. Kurland bispedømme bispens besiddelser er vist med orange. Riga ærkebispedømme var et katolsk ærkebispedømme og rige, der eksisterede i 1251/1253-1562/1563 i Terra Mariana.
Se Fyrstbiskop og Riga ærkebispedømme
Rigsdag
Rigsdag har flere betydninger.
Rigsfyrste
Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Fyrstbiskop og Rigsumiddelbarhed
Sachsen
Sachsen (Freistaat Sachsen, Sorbisk Swobodny stat Sakska) er en tysk delstat nord for Bøhmen (den tjekkiske republik) og ellers grænsende til Polen, Bayern, Thüringen, Sachsen-Anhalt og Brandenburg.
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Sekularisering
Sekularisering (af latin saeculum.
Se Fyrstbiskop og Sekularisering
Tartu bispedømme
Tartu bispedømmes kirkelige (afgrænset med lyseblå linje) og verdslige (lyseblå) forvaltningsområde. Den Liviske Ordens forvaltningsområder er vist med hvidt. Tartu bispedømme (estisk: Tartu piiskopkond, nedertysk: Bisdom Dorpat, latin: ecclesia Tarbatensis) var en middelalderlig fyrstemagt og et katolsk bispedømme (fyrstbiskop) i Terra Mariae fra 1224 til 1558 omfattede de estisk befolkede områder Ugandi og Vaigas sydlige del, med en samlet størrelse på omkring 9600 km².
Se Fyrstbiskop og Tartu bispedømme
1419
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1419 (tal).
1435
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1435 (tal).
1561
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1561 (tal).
1648
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 og Frederik 3. 1648-1670 ---- Se også 1648 (tal).
1794
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1794 (tal).
1799
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1799 (tal).
1803
Året 1803 startede på en lørdag.
1806
Året 1806 startede på en onsdag.
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
Se også
Adelige titler
- Adelstitel
- Atabeg
- Baron
- Bey
- Bojar
- Datu
- Don (tilnavn)
- Emir
- Farao
- Fyrstbiskop
- Fyrste
- Greve (rang)
- Hertug
- Hofmarskallen (Danmark)
- Infant
- Khan
- Knjaz
- Kongelige og fyrstelige titler
- Landgreve
- Lord
- Maharaja
- Monark
- Pasha
- Pfalzgreve
- Princeps
- Prins
- Prins af blodet
- Prinsesse
- Raja
- Samurai
- Shah
- Sheik
- Storfyrste
- Sultan
- Vesir
- Vicekonge
- Vicomte
- Vojvod
Fyrstbiskopper
- Fyrstbiskop
Gejstlige rigsfyrstendømmer
- Andorra
- Ermland bispedømme
- Fyrstbiskop
Kirkelige titler
- Ærkebiskop
- Ærkebiskop af Canterbury
- Abbed
- Abbedisse
- Archimandrit
- Biskop
- Diakon
- Fyrstbiskop
- Kannik
- Kapellan
- Kirkens præsident
- Kirketjener
- Koadjutor
- Metropolit
- Modpave
- Noviciat
- Pastor
- Patriarken af Konstantinopel
- Pave
- Postulant
- Præst
- Presbyter
- Prior
- Protektor
- Provst
- Superintendent
Romerskkatolske kirke i middelalderen
- Diakoni
- Franciskanerordenen
- Fyrstbiskop
- Lægbroder
- Skolastik
Statsoverhoveder
- Bey
- Censor (Antikkens Rom)
- Diktator
- Emir
- Farao
- Fyrstbiskop
- Fyrste
- Generalguvernør
- Høvding
- Kejser
- Khan
- Landgreve
- Maharaja
- Pave
- Præsident
- Præsident på livstid
- Prins
- Protektor
- Regent
- Sapa Inka
- Statsbesøg
- Statsoverhoved
- Storhertug
- Sultan
- Zar
Også kendt som Fyrstbispedømme, Fyrstebiskop, Fyrstærkebiskop, Fyrstærkebispedømme.