Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Fysiske bindinger

Indeks Fysiske bindinger

Fysiske bindinger, er bindinger mellem molekyler.

Indholdsfortegnelse

  1. 12 relationer: Ætanol, Fritz London, Husholdningssalt, Intermolekylær kraft, Ionbinding, Kaliumpermanganat, Kemisk binding, Kemisk polaritet, Kovalent binding, Londonbinding, Sukrose, Vand.

Ætanol

Ætanol eller ethanol (sidstnævnte iflg. Kemisk Ordbog), samt ethylalkohol, ætylalkohol eller finsprit, er en organisk forbindelse med den kemiske formel: C2H5OH eller sumformlen CH3CH2OH som forkortes EtOH.

Se Fysiske bindinger og Ætanol

Fritz London

Fritz Wolfgang London (født 7. marts 1900 i Breslau, Tyskland, død 30. marts 1954 i Durham, North Carolina) var en tysk-amerikansk teoretisk fysiker.

Se Fysiske bindinger og Fritz London

Husholdningssalt

Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.

Se Fysiske bindinger og Husholdningssalt

Intermolekylær kraft

Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.

Se Fysiske bindinger og Intermolekylær kraft

Ionbinding

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Se Fysiske bindinger og Ionbinding

Kaliumpermanganat

Kaliumpermanganat opløses i vand Kaliumpermanganat er en kemisk forbindelse af kalium, mangan og ilt: Ved stuetemperatur og atmosfærisk tryk er stoffet et granulat af sorte eller mørkviolette rhombeformede krystaller, evt.

Se Fysiske bindinger og Kaliumpermanganat

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Fysiske bindinger og Kemisk binding

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

Se Fysiske bindinger og Kemisk polaritet

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Fysiske bindinger og Kovalent binding

Londonbinding

En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.

Se Fysiske bindinger og Londonbinding

Sukrose

Strukturformel af sukrose-molekylet. Sukrose eller sakkarose (også kaldet køkkensukker, raffineret hvidt sukker eller sukker uden fiber; kemisk formel: C12H22O11) er et kulhydrat.

Se Fysiske bindinger og Sukrose

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Fysiske bindinger og Vand