Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Kovalent binding

Indeks Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Indholdsfortegnelse

  1. 34 relationer: Alken (kulbrinte), Atom, Atomkerne, Carbon, Carbonylgruppe, Cis-trans-isomeri, Elektricitet, Elektron, Elektronegativitet, Elektronprikformel, Elektronskal, Fosfor, Funktionel gruppe, Grænseflade (stof), Halvmetal, Ikkemetal, Ilt, Imin, Ionbinding, Kemi, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk polaritet, Kovalent binding, Linus Pauling, Massefylde, Molekyle, Myresyre, Olie, Organisk kemi, Propan, Sigma-binding, Strukturformel, Vand.

  2. Kemisk binding

Alken (kulbrinte)

En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.

Se Kovalent binding og Alken (kulbrinte)

Atom

fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.

Se Kovalent binding og Atom

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.

Se Kovalent binding og Atomkerne

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Kovalent binding og Carbon

Carbonylgruppe

Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).

Se Kovalent binding og Carbonylgruppe

Cis-trans-isomeri

''cis''-but-2-en. ''trans''-but-2-en Cis-trans-isomerer, E-Z-isomeri eller geometriske isomerer er betegnelser der beskriver den rumlige struktur af visse kemiske forbindelser.

Se Kovalent binding og Cis-trans-isomeri

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Se Kovalent binding og Elektricitet

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Se Kovalent binding og Elektron

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Se Kovalent binding og Elektronegativitet

Elektronprikformel

En elektronprikformel er en måde at tegne atomer, molekyler og ioner op på, hvor man indikerer alle valenselektronerne (elektronerne i den yderste atomskal) for atomet/samtlige atomer i enheden.

Se Kovalent binding og Elektronprikformel

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form.

Se Kovalent binding og Elektronskal

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Kovalent binding og Fosfor

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Se Kovalent binding og Funktionel gruppe

Grænseflade (stof)

En grænseflade (også overflade) er den grænse, der skabes når to forskellige faser mødes.

Se Kovalent binding og Grænseflade (stof)

Halvmetal

Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.

Se Kovalent binding og Halvmetal

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Se Kovalent binding og Ikkemetal

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Kovalent binding og Ilt

Imin

Generel struktur på en imin. En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.

Se Kovalent binding og Imin

Ionbinding

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Se Kovalent binding og Ionbinding

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) er studiet af de basale atomare byggesten i naturen, og hvordan de kan kombineres til at danne stoffer i fast fase, væskefase og gasfase, som former liv og alt andet, vi kender.

Se Kovalent binding og Kemi

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Se Kovalent binding og Kemisk binding

Kemisk forbindelse

DNA er er en organisk kemisk forbindelse, der danner grundlag for liv. En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Se Kovalent binding og Kemisk forbindelse

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).

Se Kovalent binding og Kemisk polaritet

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Se Kovalent binding og Kovalent binding

Linus Pauling

Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.

Se Kovalent binding og Linus Pauling

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Kovalent binding og Massefylde

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.

Se Kovalent binding og Molekyle

Myresyre

Myresyre, også kaldet methansyre, er den mest simple alifatiske carboxylsyre og har konstitutionsformlen HCOOH.

Se Kovalent binding og Myresyre

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Se Kovalent binding og Olie

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Se Kovalent binding og Organisk kemi

Propan

Propan er en alkan, en mættet, alifatisk kulbrinte (carbonhydrid) med 3 kulstofatomer.

Se Kovalent binding og Propan

Sigma-binding

Sigma-binding er en kemisk binding, som udgør en rotationssymmetrisk molekylær binding mellem to eller eventuelt flere atomer.

Se Kovalent binding og Sigma-binding

Strukturformel

Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.

Se Kovalent binding og Strukturformel

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Se Kovalent binding og Vand

Se også

Kemisk binding

Også kendt som Dobbeltbinding, Elektronparbinding, Enkeltbinding, Kovalent, Kovalent forbindelse, Kovalente bindinger.