Logo
Unionpedia
Meddelelse
Nu på Google Play
Ny! Hent Unionpedia på din Android™ enhed!
Installer
Hurtigere adgang end browser!
 

Kovalent binding

Indeks Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

31 relationer: Alken (kulbrinte), Atom, Atomkerne, Carbon, Carbonylgruppe, Cis-trans-isomeri, Elektricitet, Elektron, Elektronegativitet, Elektronskal, Fosfor, Funktionel gruppe, Grænseflade (kemi), Halvmetal, Ikkemetal, Ilt, Imin, Ionbinding, Kemi, Kemisk binding, Kemisk forbindelse, Kemisk polaritet, Kovalent binding, Linus Pauling, Massefylde, Molekyle, Myresyre, Olie, Organisk kemi, Strukturformel, Vand.

Alken (kulbrinte)

En 3D-model af ethylen, den mest simple alken. Alkener er umættede kulbrinter der indeholder en carbon-carbon dobbeltbinding.

Ny!!: Kovalent binding og Alken (kulbrinte) · Se mere »

Atom

Bohrs model af et brintatom. En elektron springer mellem faste baner og udsender en foton med en bestemt energi. fm Et atom defineres som den mindste kendte kemiske bestanddel, der stadig har stoffets egenskaber.

Ny!!: Kovalent binding og Atom · Se mere »

Atomkerne

Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen, og en kappe.

Ny!!: Kovalent binding og Atomkerne · Se mere »

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er det det første (i række 2) af seks elementer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Ny!!: Kovalent binding og Carbon · Se mere »

Carbonylgruppe

Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).

Ny!!: Kovalent binding og Carbonylgruppe · Se mere »

Cis-trans-isomeri

''cis''-but-2-en. ''trans''-but-2-en Cis-trans-isomerer, E-Z-isomeri eller geometriske isomerer er betegnelser der beskriver den rumlige struktur af visse kemiske forbindelser.

Ny!!: Kovalent binding og Cis-trans-isomeri · Se mere »

Elektricitet

Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.

Ny!!: Kovalent binding og Elektricitet · Se mere »

Elektron

En elektron er en subatomar elementarpartikel.

Ny!!: Kovalent binding og Elektron · Se mere »

Elektronegativitet

Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.

Ny!!: Kovalent binding og Elektronegativitet · Se mere »

Elektronskal

Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.

Ny!!: Kovalent binding og Elektronskal · Se mere »

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Ny!!: Kovalent binding og Fosfor · Se mere »

Funktionel gruppe

I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.

Ny!!: Kovalent binding og Funktionel gruppe · Se mere »

Grænseflade (kemi)

En grænseflade er den grænse, der skabes når to forskellige faser mødes.

Ny!!: Kovalent binding og Grænseflade (kemi) · Se mere »

Halvmetal

Halvmetaller er grundstoffer med en blanding af metalliske og ikke-metalliske egenskaber.

Ny!!: Kovalent binding og Halvmetal · Se mere »

Ikkemetal

Ikkemetaller er grundstoffer som er isolatorer i kondenseret tilstand (fast stof eller væske).

Ny!!: Kovalent binding og Ikkemetal · Se mere »

Ilt

Oxygen, i molekyleform kaldet ilt (eller, kemisk betegnet, dioxygen), er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Ny!!: Kovalent binding og Ilt · Se mere »

Imin

En imin er en funktionel gruppe eller kemisk forbindelse der indeholder en carbon-nitrogen dobbeltbinding, hvor der på nitrogenet sidder enten et hydrogen eller en organisk gruppe.

Ny!!: Kovalent binding og Imin · Se mere »

Ionbinding

En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.

Ny!!: Kovalent binding og Ionbinding · Se mere »

Kemi

Molekylemodel af det kemiske stof Koriandrin, der findes i Korianders æteriske olier Kemi (χημεία) dog også kendt som læren om væsker eller (flydende) metaller.

Ny!!: Kovalent binding og Kemi · Se mere »

Kemisk binding

En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.

Ny!!: Kovalent binding og Kemisk binding · Se mere »

Kemisk forbindelse

En kemisk forbindelse er et kemisk stof, der består af flere forskellige typer atomer, der er bundet til hinanden af kemiske bindinger.

Ny!!: Kovalent binding og Kemisk forbindelse · Se mere »

Kemisk polaritet

O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig). I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt.

Ny!!: Kovalent binding og Kemisk polaritet · Se mere »

Kovalent binding

Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.

Ny!!: Kovalent binding og Kovalent binding · Se mere »

Linus Pauling

Linus Carl Pauling (født 28. februar 1901, død 19. august 1994) var en amerikansk fysisk kemiker.

Ny!!: Kovalent binding og Linus Pauling · Se mere »

Massefylde

Candyfloss har lav massefylde - stort rumfang og lav vægt.Osmium er med en massefylde på ca. 22,57 g/cm3 det tætteste grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved 3 forskellige datoer (kilde: NASA/STScI). Stjernen er kun 200 lysår fra jorden. Neutronstjerner anses for at have massefylder på mellem 8×1013 – 2×1015 g/cm3. Massefylde er forholdet mellem et stofs masse og dets rumfang.

Ny!!: Kovalent binding og Massefylde · Se mere »

Molekyle

En 3D-gengivelse af et molekyle, her en fosfoniumion. Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er den mindste stabile partikel af et grundstof eller en kemisk forbindelse som kan eksistere.

Ny!!: Kovalent binding og Molekyle · Se mere »

Myresyre

Myresyre, også kaldet methansyre, er den mest simple alifatiske carboxylsyre og har konstitutionsformlen HCOOH.

Ny!!: Kovalent binding og Myresyre · Se mere »

Olie

En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.

Ny!!: Kovalent binding og Olie · Se mere »

Organisk kemi

Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.

Ny!!: Kovalent binding og Organisk kemi · Se mere »

Strukturformel

Propans strukturformel. Koffeins strukturformel (bemærk at kulstofskelettet ikke er beskrevet som andet end hjørner). Strukturformel for aminosyren alanin, som viser den rumlige orientering af kemiske grupper der sidder på α-kulstofatomet. En strukturformel eller stregformel er en grafisk fremstilling af et molekyles opbygning.

Ny!!: Kovalent binding og Strukturformel · Se mere »

Vand

damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.

Ny!!: Kovalent binding og Vand · Se mere »

Omdirigeringer her:

Dobbeltbinding, Elektronparbinding, Enkeltbinding, Kovalent, Kovalente bindinger.

UdgåendeIndgående
Hej! Vi er på Facebook nu! »