Hurtigere adgang end browser!
17 relationer: Atom, Atomkerne, Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronegativitet, Fysiske bindinger, Ion, Ionbinding, Kemisk polaritet, Kompleks (kemi), Kovalent binding, Londonbinding, Metal, Molekyle, Natriumklorid, Salt (kemi).
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Kemisk binding og Atom · Se mere »
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Ny!!: Kemisk binding og Atomkerne · Se mere »
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Ny!!: Kemisk binding og Elektricitet · Se mere »
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Ny!!: Kemisk binding og Elektrisk ladning · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Kemisk binding og Elektron · Se mere »
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Ny!!: Kemisk binding og Elektronegativitet · Se mere »
Fysiske bindinger
Fysiske bindinger, er bindinger mellem molekyler.
Ny!!: Kemisk binding og Fysiske bindinger · Se mere »
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ny!!: Kemisk binding og Ion · Se mere »
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Ny!!: Kemisk binding og Ionbinding · Se mere »
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig). I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt.
Ny!!: Kemisk binding og Kemisk polaritet · Se mere »
Kompleks (kemi)
Et kompleks opstår når en ion (et enkelt ladet atom eller molekyle) binder flere ioner eller polære molekyler til sig.
Ny!!: Kemisk binding og Kompleks (kemi) · Se mere »
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Ny!!: Kemisk binding og Kovalent binding · Se mere »
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Ny!!: Kemisk binding og Londonbinding · Se mere »
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Ny!!: Kemisk binding og Metal · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Kemisk binding og Molekyle · Se mere »
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Ny!!: Kemisk binding og Natriumklorid · Se mere »
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Ny!!: Kemisk binding og Salt (kemi) · Se mere »
