Indholdsfortegnelse
17 relationer: Atom, Atomkerne, Elektricitet, Elektrisk ladning, Elektron, Elektronegativitet, Fysiske bindinger, Ion, Ionbinding, Kemisk polaritet, Kompleks (kemi), Kovalent binding, Londonbinding, Metal, Molekyle, Natriumklorid, Salt (kemi).
- Kvantekemi
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Atomkerne
Model af heliumatom. I atomkernen ses 4 kernepartikler – nukleoner; de røde er modeller af protoner og de grå er neutroner. Nukleoner består hver af 3 kvarker og gluoner ("gule lyn"). Et atom består af en kerne, atomkernen og en kappe.
Se Kemisk binding og Atomkerne
Elektricitet
Ved elektricitet forstås en række fysiske fænomener forbundet ved en tilstedeværelse og en strøm af elektrisk ladede partikler.
Se Kemisk binding og Elektricitet
Elektrisk ladning
Elektrisk ladning er en fundamental bevaret størrelse for visse subatomare partikler, som bestemmer disses elektromagnetiske vekselvirkninger.
Se Kemisk binding og Elektrisk ladning
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Elektronegativitet
Elektronegativitet er et udtryk for grundstoffernes evne til at tiltrække og fastholde elektroner i kemiske bindinger.
Se Kemisk binding og Elektronegativitet
Fysiske bindinger
Fysiske bindinger, er bindinger mellem molekyler.
Se Kemisk binding og Fysiske bindinger
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Ionbinding
En ionbinding er en kemisk binding mellem ioner.
Se Kemisk binding og Ionbinding
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig).
Se Kemisk binding og Kemisk polaritet
Kompleks (kemi)
Et kompleks opstår når en ion (et enkelt ladet atom eller molekyle) binder flere ioner eller polære molekyler til sig.
Se Kemisk binding og Kompleks (kemi)
Kovalent binding
Kovalente bindinger består af fælles elektronpar. (Elektronprikformel af Metan). Begrebet kovalent binding benyttes synonymt med elektronparbinding eller molekylforbindelse inden for kemien om en kemisk binding mellem to atomer (ikkemetaller eller halvmetaller) med en forskel i elektronegativitet på under 2 målt efter Pauling-skalaen.
Se Kemisk binding og Kovalent binding
Londonbinding
En Londonbinding er en svag kemisk binding i en partikel (et atom eller et molekyle), der opstår, når elektronfordelingen er ujævn.
Se Kemisk binding og Londonbinding
Metal
Metallet gallium. Metal er en fællesbetegnelse for metalliske grundstoffer eller legeringer heraf.
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Natriumklorid
Natriumklorid (natriumchlorid iflg. Kemisk Ordbog) er det kemiske navn for det, som vi kalder salt.
Se Kemisk binding og Natriumklorid
Salt (kemi)
Saltkrystaller Saltkrystaller I kemiens fagterminologi er et salt en neutral forbindelse mellem metalliske og ikke-metalliske ioner.
Se Kemisk binding og Salt (kemi)
Se også
Kvantekemi
- Born-Oppenheimer-approksimationen
- Dihydrogen-kation
- Elektronhul
- Elektronkonfiguration
- Energiniveau
- Fotovoltaik
- Fotovoltaisk effekt
- Hamilton-operator
- Hartree-Fock-approksimationen
- Hunds regel
- Ionisering
- Ioniseringsenergi
- Kemisk binding
- Kvanteø
- Kvantekemi
- Kvantemekanisk atommodel
- Slater-determinant
- VSEPR-Model
- Variationsmetode (kvantemekanik)
Også kendt som Binding (kemi), Kemiske bindinger.