Indholdsfortegnelse
374 relationer: Alfred Olsen (politiker), Almue, Altinget, Ambassade, Amt, Amtmænd på Færøerne, Anfinn Kallsberg, Annika Olsen, Atli Dam, Auktion, Ólavsøka, Ænder, Bakkafrost, Bankerot, BankNordik, Barbara (film), Barbara (roman), Bæk, Bergen, Betri Bank, Bill Justinussen, Bjørgvin Stift, Bloktilskud, Boykot, Byg, Bygd, Carl Christian Rafn, Christian 1., Christian 10., Christian 3., Christian 4., Christoffer Gabel, Christoffer Valkendorf, Currach, Dampskib, Danmark-Norge, Danmarks historie, Danmarks Kommunistiske Parti, Danmarks Riges Grundlov, Dansk (sprog), Danske Bank, Den Europæiske Union, Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret, Det Europæiske Fællesskab, Dicuil, DR, Edmund Joensen, England, Erlendur af Færøerne, Eysturoy, ... Expand indeks (324 mere) »
Alfred Olsen (politiker)
Alfred Olsen i 2012 Alfred Olsen (30. marts 1947 i Tórshavn) er en færøsk tjenestemand og politiker (Sambandsflokkurin).
Se Færøernes historie og Alfred Olsen (politiker)
Almue
Almuen er en bestemt del af befolkningen, typisk om nogle historisk laverestående befolkningsgrupper.
Se Færøernes historie og Almue
Altinget
Altinget i Reykjavik. Altinget (islandsk: Alþingi, norrønt: Alþingi) er Islands parlament og en af verdens ældste folkeforsamlinger.
Se Færøernes historie og Altinget
Ambassade
En ambassade er en stats diplomatiske repræsentation i en fremmed stat.
Se Færøernes historie og Ambassade
Amt
Amt er en betegnelse for administrativ inddeling på sekundærniveau, der blev anvendt i Danmark fra 1662 til 2007, hvorefter amtsstrukturen blev afløst af en ny struktur baseret på en opdeling af Danmark i 5 regioner.
Amtmænd på Færøerne
Amtmandssæden i Tórshavn kaldes ''Amtmansborgin'' eller kort ''Borgin''. "Borgen" var Tórshavns største hus. (Foto: Generalstabens topografiske Afdeling, 1899) Liste over stiftamtmænd og amtmænd på Færøerne.
Se Færøernes historie og Amtmænd på Færøerne
Anfinn Kallsberg
Anfinn Kallsberg (født 19. november 1947) er en tidligere færøsk politiker.
Se Færøernes historie og Anfinn Kallsberg
Annika Olsen
Annika Olsen (født 13. marts 1975 i Thorshavn) er en færøsk politiker (T), tidligere (FF).
Se Færøernes historie og Annika Olsen
Atli Dam
Atli Pætursson Dam (født 12. september 1932 - død 7. februar 2005) var en færøsk politiker for Javnaðarflokkurin (Socialdemokratiet).
Se Færøernes historie og Atli Dam
Auktion
''Auktionslokalet hos Christie's'' (1808) af Thomas Rowlandson (1756–1827) og Augustus Charles Pugin (1762–1832) efter John Bluck (1791–1819). Auktion er et offentligt salg til højstbydende.
Se Færøernes historie og Auktion
Ólavsøka
Olaifesten Færøske lagtingsmedlemmer, medlemmer af Landsstyret, præster, rigsombudsmanden, et stort kor og andre foran Lagtingshuset den 29. juli 2012 Kaproning olajaften den 28. juli 2010 Ólavsøka (på dansk: Olaifesten, Olai eller Olaj) er festdage på Færøerne og falder den 28.
Se Færøernes historie og Ólavsøka
Ænder
Ænder (Anatinae), også kaldet ægte ænder, er en underfamilie af andefugle, der omfatter mere end hundrede arter udbredt over hele verden.
Se Færøernes historie og Ænder
Bakkafrost
Bakkafrost er hovedsponsor for Færøernes fodboldlandshold. Her ses rekordspiller og anfører, Fróði Benjaminsen, med Bakkafrost-logo. Bakkafrost (OSE) er Færøernes største lakseopdrætsvirksomhed og den ottendestørste fiskeopdrætsvirksomhed i verden.
Se Færøernes historie og Bakkafrost
Bankerot
Bankerot er et i dansk lovsprog sjældent brugt udtryk for en stats konkurs ell.
Se Færøernes historie og Bankerot
BankNordik
Føroya Bankis nedlagte filial i Leirvík. BankNordik er den største bank på Færøerne med fem filialer, og har tillige en filial i Nuuk i Grønland.
Se Færøernes historie og BankNordik
Barbara (film)
Anneke von der Lippe som ''Barbara'' i filmen. Barbara er en dansk film fra 1997 af Nils Malmros, hvor handlingen foregår på Færøerne.
Se Færøernes historie og Barbara (film)
Barbara (roman)
filmen fra 1997. Hun forsøger at indhente skibet ''Fortuna'', men i Jacobsens roman roedes færøbåden med fire mænd. Barbara er en kærlighedsroman af den færøske forfatter Jørgen-Frantz Jacobsen, der 1934 gik i gang med sit livsværk – romanen Barbara, der var skrevet på dansk og udkom året efter hans død i 1939.
Se Færøernes historie og Barbara (roman)
Bæk
En bæk i Indiana i USA. En bæk er betegnelsen for et vandløb, der er mindre i bredde og vandføring end en å.
Bergen
Bergen er en by og kommune i Vestland fylke; eget fylke frem til 1972.
Se Færøernes historie og Bergen
Betri Bank
Betri Bank (før: Eik Bank og Føroya Sparikassi) er en færøsk-ejet bank.
Se Færøernes historie og Betri Bank
Bill Justinussen
Kristian Bill Justinussen (født 27. august 1963 i Klaksvík, bosat i Glyvrar, Østerø) er en færøsk regnskabsfører og politiker (Miðflokkurin).
Se Færøernes historie og Bill Justinussen
Bjørgvin Stift
Bergen domkirke Bjørgvin bispedømme er et af Norges fem oprindelige stifter.
Se Færøernes historie og Bjørgvin Stift
Bloktilskud
Bloktilskud er et statsligt, økonomisk tilskud den danske stat yder til regionerne, kommunerne, samt Færøerne og Grønland.
Se Færøernes historie og Bloktilskud
Boykot
En boykot (efter kaptajn Charles Boycott (1832-1897, Irland) er et fravalg af handel med en bestemt person, virksomhed eller et helt land. Deltagerne i boykotten mener, at den pågældende person eller virksomhed opfører sig umoralsk eller uhæderligt. Ordet boykot bruges også om at indstille et samarbejde eller ikke tillade adgang f.eks.
Se Færøernes historie og Boykot
Byg
Byg (Hordeum) er en slægt med 32 arter, som findes i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Nord- og Sydamerika.
Bygd
Bygd (fra norrønt bygð, at bygge eller bebygget) er et fællesnordisk ord for et bebygget eller dyrket sted.
Carl Christian Rafn
Carl Christian Rafn (født 16. januar 1795 på Brahesborg, Assens, død 20. oktober 1864 i København) var en dansk oldforsker.
Se Færøernes historie og Carl Christian Rafn
Christian 1.
Christian 1. (født februar 1426, død 21. maj 1481) var konge af Danmark 1448–1481, af Norge 1450–1481 og af Sverige 1457–1464 samt hertug af Slesvig og greve (fra 1474: hertug) af Holsten fra 1460 til 1481.
Se Færøernes historie og Christian 1.
Christian 10.
Christian 10.
Se Færøernes historie og Christian 10.
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Se Færøernes historie og Christian 3.
Christian 4.
Christian 4. (12. april 1577 – 28. februar 1648) var konge af Danmark og Norge fra 1588 til 1648.
Se Færøernes historie og Christian 4.
Christoffer Gabel
Christoffer Gabel (født 6. august 1617 i Glückstadt, død 13. oktober 1673) var en dansk handelsmand, rentemester og statholder i København.
Se Færøernes historie og Christoffer Gabel
Christoffer Valkendorf
H.E. Christoffer Valkendorf (1. september 1525 – 17. januar 1601) var rentemester under Frederik II.
Se Færøernes historie og Christoffer Valkendorf
Currach
Currach i Blasket Heritage Centre, Dunquin, County Kerry Currach i Blasket Heritage Centre Currach-både i Dunquin ud for Blasket Islands Currach, Curach eller Curragh er en skindbåd bygget af tynde trælægter.
Se Færøernes historie og Currach
Dampskib
Danmarks første dampskib, ''Caledonia'', bygget i England og købt i 1819 Et Dampskib (forkortes D/S, S/S eller SS for det engelske steamship, også kaldet dampbåd eller damper) er et skib, som drives helt eller delvist af en dampmaskine.
Se Færøernes historie og Dampskib
Danmark-Norge
Danmark-Norge er den moderne betegnelse for rigsfællesskabet mellem de to kongeriger Danmark og Norge fra 1536 til 1814.
Se Færøernes historie og Danmark-Norge
Danmarks historie
Nutidens Danmark. Danmarks arkæologiske historie begyndte ved slutningen af sidste istid.
Se Færøernes historie og Danmarks historie
Danmarks Kommunistiske Parti
Danmarks Kommunistiske Parti (DKP) er et dansk politisk parti, der blev stiftet på en konference i Fredericia af tre udbrydergrupper fra Socialdemokratiet den 9. november 1919 under navnet Danmarks Venstresocialistiske Parti.
Se Færøernes historie og Danmarks Kommunistiske Parti
Danmarks Riges Grundlov
Danmarks Riges Grundlov (færøsk: Grundlógin, grønlandsk: Tunngaviusumik inatsit) eller blot Grundloven (forkortet GRL) er Kongeriget Danmarks forfatning.
Se Færøernes historie og Danmarks Riges Grundlov
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Færøernes historie og Dansk (sprog)
Danske Bank
Danske Banks hovedsæde ved Holmens Kanal, København set fra Kongens Nytorv. Danske Bank er Danmarks største bank og finansielle koncern.
Se Færøernes historie og Danske Bank
Den Europæiske Union
Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.
Se Færøernes historie og Den Europæiske Union
Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Forsiden af den originale forordning fra 15. juni 1771, som indførte Hof- og Stadsretten i København. Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret for Østifterne blev oprettet af Johann Friedrich Struensee i 1771 som en domstol for København.
Se Færøernes historie og Den kongelige Landsoverret samt Hof- og Stadsret
Det Europæiske Fællesskab
Det Europæiske Fællesskab (EF) var en europæisk overnational organisation, der var forløberen for Den Europæiske Union (EU).
Se Færøernes historie og Det Europæiske Fællesskab
Dicuil
Dicuil eller Dicuilus var en irsk munk og geograf, som blev født omkring år 760.
Se Færøernes historie og Dicuil
DR
DR, tidligere Danmarks Radio, er Danmarks nationale public service-selskab, som formidler nyheder, kultur, underholdning og oplysning via tv, radio, dr.dk (herunder Bonanza og DRTV) og mobile platforme efter radio- og fjernsynsloven.
Edmund Joensen
Politikere fra det færøske politiske parti Sambandsflokkurin. F.v.: Magnus Herdalur, form. for partiets ungdomsorganisation Unga Samband, Edmund Joensen, medlem af Folketinget, Johan Dahl, landsstyremand (industriminister), og Bárður Nielsen, form. for Lagtingets (det fær.
Se Færøernes historie og Edmund Joensen
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Se Færøernes historie og England
Erlendur af Færøerne
Magnuskatedralen Nidarosdomens vestfront Erlendur af Færøerne (født Erlend i eller nær Bergen, officielt død 13. juni 1308 i Bergen) var en katolsk præst.
Se Færøernes historie og Erlendur af Færøerne
Eysturoy
Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.
Se Færøernes historie og Eysturoy
Eysturoyartunnilin
Eysturoyartunnilin er en undersøisk tunnel på Færøerne med en undersøisk rundkørsel med tre tilkørsler, der åbnede for trafik den 19.
Se Færøernes historie og Eysturoyartunnilin
Favn
fod og alen" ved det gamle rådhus i Regensburg i Bayern. En favn er et længdemål og en gammel dansk måleenhed der svarer til.
Fámjin
Fámjin set fra syd Fámjin er en færøsk bygd omgivet af høje fjelde på vestsiden af Suðuroy.
Se Færøernes historie og Fámjin
Fámjinserklæringen
Fámjinerklæringen er en fælles principerklæring mellem Danmarks regering og Færøernes Landsstyre om Færøernes medvirken og inddragelse i udenrigs- og sikkerhedspolitikken.
Se Færøernes historie og Fámjinserklæringen
Får
Fåret (Ovis aries), også kaldt tamfår, er et drøvtyggende pattedyr, der typisk holdes som husdyr.
Fårebrevet
Færøsk frimærke udgivet 19. oktober 1981 med illustration af Fårebrevet fra 1298 Fårebrevet (på færøsk Seyðabrævið) fra 24. juni 1298 er Færøernes ældste dokument.
Se Færøernes historie og Fårebrevet
Færøerne
Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.
Se Færøernes historie og Færøerne
Færøernes økonomi
Fiskeriet er den færøske økonomiens fundament. Færøernes økonomi var den 166.
Se Færøernes historie og Færøernes økonomi
Færøernes flag
Færøernes flag Merkið ("Mærket") er et nordisk korsflag, som for første gang blev anvendt den 22. juni 1919.
Se Færøernes historie og Færøernes flag
Færøernes folkekirke
Bøur Kirke Saksun Kirke Færøernes folkekirke, Fólkakirkjan í Føroyum, blev grundlagt den 29.
Se Færøernes historie og Færøernes folkekirke
Færøernes Kommunistiske Parti
Færøernes Kommunistiske Parti (KFF) var et kommunistisk, marxist-leninistisk politisk parti på Færøerne.
Se Færøernes historie og Færøernes Kommunistiske Parti
Færøernes Kunstmuseum
Færøernes Kunstmuseum (færøsk Listasavn Føroya) er et kunstmuseum i Thorshavn på Færøerne.
Se Færøernes historie og Færøernes Kunstmuseum
Færøernes Nationalbibliotek
Færøernes Nationalbibliotek (færøsk: Føroya Landsbókasavn) er beliggende i Thorshavn og er Færøernes nationalbibliotek, hvis hovedopgave er at samle, registrere, bevare og udbrede viden om litteratur vedrørende Færøerne.
Se Færøernes historie og Færøernes Nationalbibliotek
Færøernes Nationalmuseum
Færøernes Nationalmuseum (færøsk Tjóðsavnið) er et kulturhistorisk museum og nationalmuseum for Færøerne.
Se Færøernes historie og Færøernes Nationalmuseum
Færøernes Universitet
Færøernes Universitet (færøsk: Fróðskaparsetur Føroya, "Færøernes videnskabssæde") i Thorshavn blev grundlagt den 20. maj 1965 som Academia Færoensis og fik officiel universitetsstatus i 1990.
Se Færøernes historie og Færøernes Universitet
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Færøernes historie og Færøsk (sprog)
Færøsk hest
Færøsk hingst. To færøske unghingste. Færøske heste. Færøsk hest med vinterpels. Den færøske hest (som på færøsk kaldes Føroyska rossið eller Føroyskt ross) er meget robust og nøjsom – den har levet og klaret sig selv i Færøernes barske natur i over 1000 år.
Se Færøernes historie og Færøsk hest
Færøsk kirkehistorie
katolske bispedømme fra 1138 til reformationen. Færøsk kirkehistorie begynder omkring 625, da munke fra Irland flyttede til øerne, hvor de levede et eremitliv og brugte tid på fåreavl og plantedyrkning, blandt andet havre.
Se Færøernes historie og Færøsk kirkehistorie
Færøsk olieudvinding
Færøsk olie udvinding begynder 1981 i Lopra med en boring ned i 2.178 meters dybde.
Se Færøernes historie og Færøsk olieudvinding
Færingehavn
Færingehavn (grønlandsk: Kangerluarsoruseq), (færøsk: Føroyingahavnin) var en station, beliggende ca.
Se Færøernes historie og Færingehavn
Færingesaga
Færingesaga, eller Færinge saga, oldnordisk Færeyinga saga, færøsk Føroyinga søga, er den ældste kilde til Færøernes historie og samtidig den vigtigste kilde til vikingetiden på Færøerne.
Se Færøernes historie og Færingesaga
Fólkaflokkurin
Hin Føroyski Fólkaflokkurin (radikalt sjálvstýri) i daglig tale Fólkaflokkurin (dansk: trad. Folkeflokken, nu også Folkepartiet) er et liberalkonservativt, politisk parti på Færøerne, som ønsker løsrivelse fra Danmark, og at Færøerne skal være en selvstændig stat.
Se Færøernes historie og Fólkaflokkurin
Føroya Fólkaháskúli
Rasmus Rasmussen og Símun av Skarði Føroya Fólkaháskúli (dansk: Færøernes Folkehøjskole) blev grundlagt i 1899 og er Færøernes eneste folkehøjskole.
Se Færøernes historie og Føroya Fólkaháskúli
FIFA
Ved hovedkontoret i Zürich. Fédération Internationale de Football Association, forkortet FIFA, er fodboldforbundenes verdensorganisation.
Filet
Rå kyllingebryst-filet filet af svinekød En filet er en kødudskæring eller et stykke benløst kød.
Se Færøernes historie og Filet
Finansiel Stabilitet
Finansiel Stabilitet er en dansk selvstændig offentlig virksomhed, oprettet i 2008, der har til formål at sikre finansiel stabilitet i Danmark.
Se Færøernes historie og Finansiel Stabilitet
Finansminister
En finansminister er minister for et lands finanspolitik og ansvarlig for statsbudgettet.
Se Færøernes historie og Finansminister
Firsårskrigen
Rijksmuseum, Amsterdam Firsårskrigen eller det hollandske oprør varede fra 1568 til 1648 og var Nederlands frihedskamp mod Spanien.
Se Færøernes historie og Firsårskrigen
Fjord
Mariager Fjord Den fraktale kystlinie i det østlige Grønland med dens mange fjorde. Nederst ses Scoresby Sund, verdens længste fjord. En fjord er et havområde med land på tre sider.
Se Færøernes historie og Fjord
Foged
Foged er en betegnelse for en embedsmand, der er udstyret med magtbeføjelser til at gennemtvinge afgørelser truffet af domstolene eller af den offentlige administration.
Se Færøernes historie og Foged
Fold (afkast)
Fold er en betegnelse for visse afgrøders størrelse.
Se Færøernes historie og Fold (afkast)
Folketinget
Folketinget er Kongeriget Danmarks parlamentariske kammer.
Se Færøernes historie og Folketinget
Forlaget Multivers
Forlaget Multivers er et mindre dansk forlag stiftet i 1998 af forlægger Henrik Borberg.
Se Færøernes historie og Forlaget Multivers
Fossbankin
Fossbankin var en færøsk privatejet bank, som blev stiftet i 1986 i de økonomiske gode tider på Færøerne af familien Foss.
Se Færøernes historie og Fossbankin
Freden i Kiel
Mindesmærke for underskrivelsen af Freden i Kiel. Freden i Kiel afslutter i 1814 Napoleonskrigene for Danmarks del.
Se Færøernes historie og Freden i Kiel
Fuglafjørður
Fuglafjørður er med omkring 1.500 indbyggere en bygd på østkysten af Eysturoy på Færøerne, der er administrativt center for Fuglafjarðar kommuna.
Se Færøernes historie og Fuglafjørður
Gæs
Film med gås. Gæs er fugle i familien Egentlige andefugle, der helt overvejende er udbredt i den nordlige halvkugles koldere og koldeste egne.
Ged
Geden (latin: Capra aegagrus hircus), også kaldet tamgeden, er et husdyr, der tilhører underfamilien Caprinae i familien Bovidae.
Glyvrar
Glyvrar Kirkja Glyvrar er en færøsk bygd på øen Eysturoy, og ligger på østsiden af Skálafjørður.
Se Færøernes historie og Glyvrar
Grímur Kamban
Færøsk frimærke fra 2004 Grímur Kamban (800-tallet) var efter færingesagaen den første landnamsmand på Færøerne.
Se Færøernes historie og Grímur Kamban
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Se Færøernes historie og Grønland
Grindefangst
Grindefangst i Vestmanna den 17 juni 1854 Døde grindehvaler på stranden ved bygden Hvalba, 2004 Billede fra en bog, som udkom i 1855, som beskriver en ekspedition til Færøerne. På billedet ses robåde og flere af mændene stikker hvalerne med spyd. Det er ikke længere tilladt at stikke hvalerne fra bådene.
Se Færøernes historie og Grindefangst
Hans Andrias Djurhuus
Hans Andrias Djurhuus, egentlig Hans Andreas Djurhuus, almindeligvis forkortet til Hans A. Djurhuus (født 20. oktober 1883, død 6. maj 1951) var en færøsk lærer og digter.
Se Færøernes historie og Hans Andrias Djurhuus
Hans Jacob Debes
Hans Jacob Debes (17. juli 1940 – 26. januar 2003) var en færøsk forfatter, politiker og lektor ved Færøernes Universitet.
Se Færøernes historie og Hans Jacob Debes
Hanseforbundet
Hanseforbundets udbredelse Hanseforbundet var en sammenslutning af nordeuropæiske byer, hovedsagelig tyske, i et handelsforbund.
Se Færøernes historie og Hanseforbundet
Harald Hårfager
Snorre mente, Harald Hårfager var begravet. Harald Hårfager (Haraldr hárfagri, født ca. 850, død ca. 932) var søn af Halvdan Svarte (.
Se Færøernes historie og Harald Hårfager
Havn
Havnen i Oslo. Indløbet til havnen i Ystad. Villum Claussen. En havn er et til dels indesluttet vandområde, hvor skibe kan lægge til beskyttet mod strøm, bølger og vind.
Havre
Havre (Avena) er en planteslægt af græsser, der er udbredt i Mellemøsten og Nordafrika.
Se Færøernes historie og Havre
Håkon 4. Håkonsson
Håkon Håkonsson og hans søn Magnus Lagabøte på en illustration fra Flatøbogen. Håkon IV Håkonsson (født 1204 på Folkenborg i Eidsberg i Østfold, død 1263) var konge af Norge 1217-1263 som søn af Håkon Sverresson og hans frille Inga fra Varteig.
Se Færøernes historie og Håkon 4. Håkonsson
Høgni Hoydal
Høgni Karsten Hoydal (født 28. marts 1966 i København) er færøsk politiker, formand for Tjóðveldi (Republikanerne).
Se Færøernes historie og Høgni Hoydal
Højesteret
| Appelmuligheder ved de danske domstole Højesteret er Kongeriget Danmarks højeste domstol og sidste appelinstans.
Se Færøernes historie og Højesteret
Høns
Høns er hårdføre og produktive husdyr som holdes overalt i verden.
Heðin Mortensen
Heðin Mortensen (født 7. april 1946 i Trongisvágur) er en færøsk politiker (Javnaðarflokkurin, før Sambandsflokkurin).
Se Færøernes historie og Heðin Mortensen
Helleflynder
Helleflynderen (Hippoglossus hippoglossus; dansk navn kommer af "hellig flynder") er den ubestridt største af alle fladfisk.
Se Færøernes historie og Helleflynder
Historie
Kristian Erslev i 1922. Erslev var en hovedperson i professionaliseringen af historiefaget i Danmark. Historie henviser enten til det, der skete i fortiden, eller forskningen i og formidlingen af denne fortid, dvs.
Se Færøernes historie og Historie
Hjemmestyre
Hjemmestyre giver borgere i en administrativ del af et rige mulighed for at udøve regerende magt på administrative delområder som er overdraget til den af den centrale regering.
Se Færøernes historie og Hjemmestyre
Holland
Holland eller Nederlandene (formen Nederland (Nederland er også korrekt, men bruges stort set ikke på dansk) er et land i Europa. Formelt set er Holland en del af Kongeriget Nederlandene, som et konstituerende land og udgør de Nederlandske provinser i Vesteuropa, mens resten udgøres af tre øer i det Caribiske Hav.
Se Færøernes historie og Holland
Husdyr
Husdyr er dyr, der igennem generationer har tilpasset sig mennesker (se domesticering).
Se Færøernes historie og Husdyr
Husflid
alt.
Se Færøernes historie og Husflid
Husholdningssalt
Nærbillede af salt Husholdningssalt, køkkensalt, bordsalt eller blot salt, er et krystallinsk pulver eller granulat der hovedsageligt består af saltet natriumklorid, og som bruges i madlavning som smagsforstærkende krydderi, samt særligt tidligere til konservering.
Se Færøernes historie og Husholdningssalt
International sømil
En international sømil, international nautisk mil, blot nautisk mil eller sømil blev i 1929 ved en international konference sat til 1.852 meter.
Se Færøernes historie og International sømil
Irland
Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.
Se Færøernes historie og Irland
Island
Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.
Se Færøernes historie og Island
Island Games
Island Games (Ø-legene) er de olympiske lege for ø-samfund (af sponsorårsager også kaldt NatWest Island Games) of er en multisportsbegivenhed med mellem 12 og 14 sportsgrene som afholdes hvert andet år.
Se Færøernes historie og Island Games
Island Games 2009
De XIII Island Games blev holdt i Åland, Finland fra 27.
Se Færøernes historie og Island Games 2009
Islands historie
Husavik på Island i 2005.Islands historie er anderledes end historien i det øvrige Norden.
Se Færøernes historie og Islands historie
Isle of Man
Isle of Man er en ø i det Irske Hav.
Se Færøernes historie og Isle of Man
Jacob Vestergaard
Jacob Vestergaard Jacob Vestergaard (født 7. april 1961 i Akrar) er en færøsk politibetjent og politiker (Fólkaflokkurin) og Færøernes fiskeriminister 2012-15 og igen 2019-23.
Se Færøernes historie og Jacob Vestergaard
Javnaðarflokkurin
Javnaðarflokkurin (dansk: officielt Det Socialdemokratiske Parti, direkte oversat Lighedspartiet) er det færøske Socialdemokrati.
Se Færøernes historie og Javnaðarflokkurin
Jákup Dahl (provst)
Færøske frimærker fra 2007. Jákup Dahl, egentlig Jacob Dahl (5. juni 1878 – 5. juni 1944) var provst på Færøerne og bibeloversætter.
Se Færøernes historie og Jákup Dahl (provst)
Jákup Frederik Øregaard
Jákup Frederik Øregaard (født 29. juli 1906 i Leirvík - død 6. marts 1980 i Kollafjørður) var en færøsk købmand og politiker (Javnaðarflokkurin).
Se Færøernes historie og Jákup Frederik Øregaard
Jákup Mikkelsen (politiker)
Jákup Mikkelsen Jákup Mikkelsen (22. august 1957 i Klaksvík) er en færøsk erhvervsmand og politiker (Fólkaflokkurin).
Se Færøernes historie og Jákup Mikkelsen (politiker)
Jóannes Eidesgaard
Jóannes Dan Eidesgaard (født 19. april 1951 i Tvøroyri på Suðuroy) er en færøsk politiker.
Se Færøernes historie og Jóannes Eidesgaard
Jóannes Patursson
Kongsbonden Jóannes Patursson var en markant politisk forkæmper for Færøernes selvstændighed. Jóannes Patursson Jóannes Patursson (6. maj 1866 i Kirkjubøur – 2. august 1946 smst) var en færøsk kongsbonde, forfatter og nationalistisk politiker, som var en af de mest indflydelsesrige mænd i Færøernes historie.
Se Færøernes historie og Jóannes Patursson
Jørgen Niclasen
Jørgen Niclasen (født 17. januar 1969) er en færøsk politiker, der var leder af Fólkaflokkurin fra 2007 til 2022.
Se Færøernes historie og Jørgen Niclasen
Jørgen-Frantz Jacobsen
Jørgen-Frantz Jacobsen på et færøsk frimærke fra 1988. To generationer af de første færøske forfattere: J.H.O. Djurhuus, Jørgen-Frantz Jacobsen, William Heinesen og Hans Andrias Djurhuus 1924. Jørgen-Frantz Jacobsen (29. november 1900 i Tórshavn – 24.
Se Færøernes historie og Jørgen-Frantz Jacobsen
Jørn Astrup Hansen
Jørn Astrup Hansen (født 1942 i Sædding ved Esbjerg) er en dansk bankdirektør, uddannet cand.ocoen, tidligere bankoprydder for Finansiel Stabilitet og økonomisk kommentator for Berlingske.
Se Færøernes historie og Jørn Astrup Hansen
Jens Christian Svabo
Jens Christian Svabo (født 1746 i Miðvágur, død 14. februar 1824 i Tórshavn) var en færøsk folkemindesamler og sprogforsker.
Se Færøernes historie og Jens Christian Svabo
Julemødet 1888
3.00 kr. frimærke 3.20 kr. frimærke 12.00 kr. frimærke Den 22. december 1888 stod der i Færøernes dengang eneste avis, Dimmalætting, denne korte notits: Invitationen, der var underskrevet af 9 fremstående færinger, var indledningen til en ny æra i det færøske folks historie – med den starter den nationale bevægelse.
Se Færøernes historie og Julemødet 1888
Justitsminister
Justitsministeren er i Danmark minister i Justitsministeriet.
Se Færøernes historie og Justitsminister
Kaj Leo Johannesen
Kaj Leo Holm Johannesen (født 28. august 1964 i Tórshavn, Færøerne) er politiker i partiet Sambandsflokkurin som han er formand for.
Se Færøernes historie og Kaj Leo Johannesen
Kaldbak
Kaldbak er en færøsk bygd på ved nordsiden af Kaldbaksfjørður nord for Tórshavn på det sydøstlige Streymoy.1976 blev Kaldbaks kommuna en del af Tórshavnar kommuna.
Se Færøernes historie og Kaldbak
Kalmarunionen
Kalmarunionen var en personalunion mellem kongerigerne Danmark, Norge og Sverige, som blev oprettet i 1397 og varede til 1523.
Se Færøernes historie og Kalmarunionen
Kaper
Briggen ''Bremen'' forsvarer sig mod den franske kaper ''Democrat'' i 1797 En kaper (corsaire, privateer) er et privat skib, der ved en bemyndigelse (kaldet "kaperbrev", fransk: lettre de marque, engelsk: letter of marque) fra en krigsførende stat berettiges til at deltage i fjendtligheder til søs og navnlig til at kapre fjendtlige handelsskibe.
Se Færøernes historie og Kaper
Katrin Olsen
Katrin Olsen (født 5. januar 1978 i Tórshavn) er en færøsk roer som internationalt repræsenterer Danmark.
Se Færøernes historie og Katrin Olsen
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Se Færøernes historie og Keltere
Kildeskat
Kildeskat er en type indkomstskat, som opkræves ved kilden – typisk således, at skatten indeholdes af arbejdsgiveren i forbindelse med udbetaling af løn.
Se Færøernes historie og Kildeskat
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Kirkjubøur
Kirkjubøur er Færøernes vigtigste historiske sted.
Se Færøernes historie og Kirkjubøur
Kirkjubøur bispedømme
Kirkjubø bispedømme var et katolsk bispedømme som omfattede Færøerne.
Se Færøernes historie og Kirkjubøur bispedømme
Klaksvík
Klaksvík Klaksvík (dansk: Klaksvig) er den næststørste by på Færøerne; den er Norðoyars hovedby og det vigtigste center for fiskeindustrien på Færøerne.
Se Færøernes historie og Klaksvík
Klaksvíkstriden
Klaksvík De to konstituerede læger Kell Jordal og Stig Jarnum med Olaf Halvorsen til højre. Klaksvíkstriden (færøsk: Klaksvíksstríðið) var en indenrigspolitisk strid og et folkeoprør i 1955 i Klaksvík på Færøerne mod den danske overmyndighed.
Se Færøernes historie og Klaksvíkstriden
Klipfisk
Karl Ragnar Gjertsen Klipfisk er saltet og tørret fisk, som for det meste fremstilles af torsk.
Se Færøernes historie og Klipfisk
Knob
Tovværk samlet med knob Knob, knude eller stik, er en sammenføjnings- eller sikringsmetode, hvor et knob typisk kendetegnes ved at to tampe (tov-ender) (eks. råbåndsknob, flagknob mm.) sammenbindes hvorimod et stik typisk bindes med een tamp (eks. 8-tals-stik, pælestik mm.), i nogle tilfælde på midten af et tov (eks.
Kongsjord
Kongsjord (på færøsk kongsjørð, læs) er jord i offentlig eje i landbruget på Færøerne.
Se Færøernes historie og Kongsjord
Konkurs
En konkurs er en retlig behandling af en insolvent persons aktiver og gæld.
Se Færøernes historie og Konkurs
Korn
Fra venstre: havre, rug, hvede og byg. Kornmark med enkelte valmuer i forgrunden, juni 2005 Kornarter eller kornsorter er en gruppe af forædlede græsser.
Kringvarp Føroya
Kringvarp Føroya er Færøernes nationale radio og fjernsyn.
Se Færøernes historie og Kringvarp Føroya
Kuller
Kuller (Melanogrammus aeglefinus) er en torskefisk i torske-familien Gadidae, og den eneste art i slægten Melanogrammus.
Se Færøernes historie og Kuller
Kvívík
Kvívík (dansk: Kvivig) er en bygd med 379 indbyggere (2016) og en kommune med ca 582 indb.
Se Færøernes historie og Kvívík
Lagmand
Lagmanden (færøsk: løgmaður) er formand for Færøernes landsstyre, altså regeringsleder på Færøerne.
Se Færøernes historie og Lagmand
Lagtinget
Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.
Se Færøernes historie og Lagtinget
Lagtingets retsudvalg
Lagtingets retsudvalg (færøsk: Rættarnevndin) er det fagudvalg, som behandler rets-, politi- og kommunalsager i Lagtinget på Færøerne.
Se Færøernes historie og Lagtingets retsudvalg
Lagtingsvalget 1980
Lagtingsvalget på Færøerne 1980 blev afholdt den 8. november 1980.
Se Færøernes historie og Lagtingsvalget 1980
Lars Olsen (fodboldtræner)
Lars Christian Olsen (født 2. februar 1961) er en tidligere landsholdsspiller i fodbold, forhenværende træner for Færøernes fodboldlandshold og senest træner for Esbjerg fB.
Se Færøernes historie og Lars Olsen (fodboldtræner)
Latinskole
Latinskolerne blev i de fleste købstæder oprettet efter reformationen (den første dog fire år inden i 1532 i Horsens) og havde til opgave at uddanne kommende præster.
Se Færøernes historie og Latinskole
Leirvík
Leirvík er en by med 898 indb.
Se Færøernes historie og Leirvík
Leivur Øssursson
Leivur Øssursson, eller Leif Øssursson (ca. 980 – før 1047) var hersker over Færøerne, efter at han i 1035 fik dem til len af Norge.
Se Færøernes historie og Leivur Øssursson
Len
Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.
Lopra
Lopra er en bygd på Færøernes sydligste ø Suðuroy som ligger ved Lopransfjørður, der munder ud i Vágsfjørður.
Se Færøernes historie og Lopra
Lucas Jacobsøn Debes
Det første kort over Færøerne: ''FÆROARUM – Prima & accurata delineatio'' af Lucas Debes 1673 færøsk frimærke fra 1981 Lucas Jacobsøn Debes (født 1623 i Stubbekøbing, død 28. september 1675 i Tórshavn) var præst og topograf.
Se Færøernes historie og Lucas Jacobsøn Debes
Lunds Universitet
Lunds Universitet Lunds Universitet blev grundlagt i 1666 og er det næstældste universitet i Sverige.
Se Færøernes historie og Lunds Universitet
Madding
Fiskekrog med madding Madding eller agn bruges af medefiskeren, det kan bestå af brød, orm, græshopper, bær og stort set af alt hvad der kan sættes på en fiskekrog for at lokke en fisk til at bide på krogen.
Se Færøernes historie og Madding
Magnus den Gode
Kong Magnus ledte den danske hær an under slaget på Lyrskov Hede i 1043. Magnus den Gode (1024 – 25. oktober 1047), også Magnus Olavsson, var konge af Norge fra 1035–1047 og af Danmark 1042–1047.
Se Færøernes historie og Magnus den Gode
Magnus Heinason
Oyndarfjørður på Færøerne, Magnus Heinasons føde- og opvækststed Færøernes havforskningskib Magnus Heinason Magnus Heinason eller Mogens Heinesen (1548 i Oyndarfjørður – 18. januar 1589 i København) var en færøsk søhelt i det 16.
Se Færøernes historie og Magnus Heinason
Magnus Lagabøte
Magnus Lagabøte eller Magnus VI. (født 1. maj (eller 3.) 1238, død 9. maj 1280) var konge af Norge mellem 1263 og 1280.
Se Færøernes historie og Magnus Lagabøte
Magnus Lagabøtes Landslov
Side fra Magnus Lagabøte's landslov. Eksemplar fra ca. 1590. Magnus Lagabøte giver landslovene Magnus Lagabøtes landslov var et lovværk gældende for hele Norge givet af kong Magnus Lagabøte mellem 1274 og 1276.
Se Færøernes historie og Magnus Lagabøtes Landslov
Magnuskatedralen
Magnuskatedralen i dag. Magnuskatedralruinen på et færøsk frimærke Inde i Magnuskatedralruinen på et færøsk frimærke Magnuskatedralen (Magnus-katedralurin, men omtales på færøsk som Múrurin, Muren) var en katedral, som blev bygget på initiativ af biskop Erlendur af Færøerne omkring år 1300 i Kirkjubøur på Færøerne.
Se Færøernes historie og Magnuskatedralen
Marita Petersen
Marita Petersen (21. oktober 1940 i Vágur – 26. august 2001 i Tórshavn) var i tiden fra 1993-1994 den første kvindelige lagmand på Færøerne.
Se Færøernes historie og Marita Petersen
Martin Lidegaard
Martin Lidegaard (født 12. december 1966 i København) er en dansk politiker, der siden 2022 har været politisk leder for Radikale Venstre.
Se Færøernes historie og Martin Lidegaard
Miðflokkurin
Miðflokkurin (dansk: Midterpartiet) er et kristendemokratisk, socialkonservativt parti på Færøerne og baserer sin politik på et traditionelt og bibeltro kristent grundsyn, herunder modstand mod fri abort og LGBT-rettigheder.
Se Færøernes historie og Miðflokkurin
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Færøernes historie og Middelalderen
Nationalmuseet
Historisk segl fra 1893. Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie.
Se Færøernes historie og Nationalmuseet
Naturalier
Naturalier bruges som samlebetegnelse for ydelser, som leveres i form af produkter.
Se Færøernes historie og Naturalier
Nólsoyar Páll
Nólsoyar Páll, egentlig Poul Poulsen Nolsøe (døbt 11. oktober 1766 i Nólsoy, savnet den 1808/1809) er Færøernes nationalhelt.
Se Færøernes historie og Nólsoyar Páll
Niels Ryberg
Niels Ryberg (født 14. september 1725 i Rybjerg i Salling i Jylland, død 29. august 1804) var en dansk handelsmand, skibsreder og godsejer, slaveassurandør og far til Johan Christian Ryberg.
Se Færøernes historie og Niels Ryberg
Norðoyar
Norderøerne Norðoyar eller Norðoyggjar (dansk Norderøerne) med et samlet areal på 241 km² er en region på Færøerne.
Se Færøernes historie og Norðoyar
Nordens historie
De nordiske lande. Grønland er ikke med på kortet Nordens historie er den fælles historie for de nordiske lande Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige samt de selvstyrende områder Ålandsøerne (tilhører Finland) samt Færøerne og Grønland (tilhører Danmark).
Se Færøernes historie og Nordens historie
Nordens Hus på Færøerne
Nordens Hus. Nordens Hus på Færøerne (færøsk: Norðurlandahúsið í Føroyum) er et nordisk kulturhus i Tórshavn og er Færøernes betydeligste kulturcenter.
Se Færøernes historie og Nordens Hus på Færøerne
Norderøtunnelen
Norderøtunnelen (færøsk: Norðoyatunnilin) er en lang tunnel, der forbinder de to nordlige øer på Færøerne.
Se Færøernes historie og Norderøtunnelen
Nordisk Atlantsamarbejde
Nordisk Atlantsamarbejde (NORA) er en grænseregional komité under Nordisk Ministerråds regionalpolitiske samarbejdsprogram, der fungerer som et mellemstatligt samarbejde.
Se Færøernes historie og Nordisk Atlantsamarbejde
Nordisk Råd
Nordisk Råd er et samarbejdsorgan for parlamenterne i de nordiske lande, og dermed et central element i den formelle del af det nordiske samarbejde.
Se Færøernes historie og Nordisk Råd
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Se Færøernes historie og Norge
Norges historie
Norges historie kan dateres tilbage til tiden før år 800, hvorfra man har fundet flere helleristninger skrevet med runer.
Se Færøernes historie og Norges historie
Norgesvældet
Omtrentligt kort over Norgesvældet i 1265. Som symbol på Norgesvældets udstrækning blev Håkon Håkonssons datter Kristina (1234-1262) indgiftet i den spanske kongefamilie. Statue af hende i Covarrubias i Spanien. En tilsvarende afstøbning står ved Slotsfjeldet i Tønsberg, udført af Brit Sørensen.
Se Færøernes historie og Norgesvældet
Olav den Hellige
Olav II (Haraldsson) den Hellige (Oláfr hinn helgi) (995 – 29. juli 1030 i Slaget ved Stiklestad) var Norges konge fra 1015 til 1028.
Se Færøernes historie og Olav den Hellige
Olav Tryggvason
Olav Trygvasson (ca 968 – 9. september 1000 ved slaget ved Svold) var Norges konge fra 995 til 1000.
Se Færøernes historie og Olav Tryggvason
Olie
En olieboreplatform i den Mexicanske Golf. Olie var tidligere ensbetydende med planteolier af forskellig slags.
Olympiske lege
Fem olympiske ringe symboliserer de olympiske lege. I antikkens olympiske lege var løb den eneste idrætsgren. De 21. olympiske vinterlege i 2010. De olympiske lege (forkortes OL) er en sportsbegivenhed med mange sportsgrene, der afholdes hvert fjerde år.
Se Færøernes historie og Olympiske lege
Operation Weserübung
Operation Weserübung (Unternehmen Weserübung eller Fall Weserübung) var den tyske kodebetegnelse for invasionen af Danmark (''Weserübung-Süd'') og Norge (''Weserübung-Nord'') under 2. verdenskrig.
Se Færøernes historie og Operation Weserübung
Ordbog
Ordbog En ordbog er et opslagsværk, der indeholder sproglige og faktuelle oplysninger om et sprogs ordforråd med forklaringer på det samme sprog og/eller med oversættelse til et andet sprog.
Se Færøernes historie og Ordbog
Orkneyøerne
Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.
Se Færøernes historie og Orkneyøerne
Pál Joensen
Pál Vitalis Joensen (født 10. december 1990 i Vágur, Suðuroy som Pál Joensen) er en færøsk elitesvømmer.
Se Færøernes historie og Pál Joensen
Per Stig Møller
Per Stig Møller (født 27. august 1942 på Frederiksberg) er en dansk politiker, litterat, og dr.phil., der var miljøminister fra 1990 til 1993, udenrigsminister fra 2001 til 2010 samt kultur- og kirkeminister fra 2010 til 2011.
Se Færøernes historie og Per Stig Møller
Pirat
Piratflaget En pirat (fra fr. pirate) er en sørøver, der udøver sørøveri.
Se Færøernes historie og Pirat
Posta
Frimærke, udgivet i anledning af grundlæggelsen af Postverk Føroya 1976 Posta (før Postverk Føroya) er Færøernes postvæsen.
Se Færøernes historie og Posta
Poul Nyrup Rasmussen
Poul Oluf Nyrup Rasmussen (født 15. juni 1943 i Esbjerg) er en dansk socialdemokratisk politiker, som var Kongeriget Danmarks statsminister fra 25. januar 1993 til 27. november 2001.
Se Færøernes historie og Poul Nyrup Rasmussen
Poul Schlüter
Poul Holmskov Schlüter (født 3. april 1929 i Tønder, død 27. maj 2021 på Frederiksberg) var en dansk advokat og Danmarks statsminister fra 1982 til 1993.
Se Færøernes historie og Poul Schlüter
Præstegæld
Præstegæld (Prestegjeld, Prestagjald, Palaseqarfik) var et geografisk, administrativt område på landet i Den norske kirke og den danske folkekirke i Grønland og Færøerne og betegner en sognepræsts embedsdistrikt.
Se Færøernes historie og Præstegæld
Protestantisme
Martin Luther Protestantisme er en af de store hovedretninger inden for kristendommen, der opstod ved reformationen som en reaktion mod den katolske kirke og som primært omfatter den evangelisk-lutherske kirke, den reformerte kirke og den anglikanske kirke, men også mere radikale grupper som gendøberne og unitarerne.
Se Færøernes historie og Protestantisme
Provst
En provst er den øverste ansvarlige embedsmand inden for et provsti.
Se Færøernes historie og Provst
Rúsdrekkasøla Landsins
Rúsdrekkasøla Landsins, eller bare Rúsan, er det færøske alkoholmonopol, som blev etableret i 1992.
Se Færøernes historie og Rúsdrekkasøla Landsins
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Færøernes historie og Reformationen
Regalier
Regalier (af latin regalis, kongelig, latin insignia imferii) er latinsk plurale tantum for de privilegier og den insignie-karakteristik af en suværenitet.
Se Færøernes historie og Regalier
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I
Regeringen Anders Fogh Rasmussen I dannedes efter folketingsvalget 2001 og var Danmarks regering fra 27. november 2001 til 18. februar 2005.
Se Færøernes historie og Regeringen Anders Fogh Rasmussen I
Regeringen Kaj Leo Johannesen II
Kaj Leo Johannesens anden regering var regering fra den 14. november 2011 til 15.
Se Færøernes historie og Regeringen Kaj Leo Johannesen II
Regeringen Pauli Ellefsen
Pauli Ellefsens regering var Færøernes regering fra 5. januar 1981 til 10. januar 1985.
Se Færøernes historie og Regeringen Pauli Ellefsen
Reskript
Josef 1.'s reskript fra 1707, der tillader oprettelsen af et teknisk universitet i Prag. Et reskript eller rescript (latin: rescriptum) var oprindeligt et skriftligt svar fra en romersk kejser eller en pave på et spørgsmål om lov eller moral.
Se Færøernes historie og Reskript
Retskrivning
Retskrivning eller ortografi er regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, orddeling, tegnsætning og brug af majuskler.
Se Færøernes historie og Retskrivning
Ridning
En rytter fører sin egen og en ekstra hest. Ridning er menneskets bevægelse på ryggen af dyr.
Se Færøernes historie og Ridning
Rigsdagen
Ordet Rigsdagen er brugt to gange i Danmarks historie i forskellig statsretslig sammenhæng.
Se Færøernes historie og Rigsdagen
Rigsombuddet på Færøerne
Rigsombuddet på Færøerne (Ríkisumboðið) i Tórshavn er en institution under Statsministeriet, hvor Rigsombudsmanden er Danmarks øverste repræsentant på Færøerne.
Se Færøernes historie og Rigsombuddet på Færøerne
Rusland
Rusland (Россия, fra græsk: Ρωσία, Rōsía) eller Den Russiske Føderation (Российская Федерация,; IPA) er et land i Eurasien.
Se Færøernes historie og Rusland
Saga
Sagaerne er overleveret i håndskrifter af papir eller pergament. Nogle af dem er dekoreret. Her ses håndskriftet AM 345 fol Saga er betegnelsen for en gruppe norrøne prosatekster fra middelalderen.
Sambandsflokkurin
Sambandsflokkurin (dansk: Sambandspartiet, navnet betyder Forbundspartiet) er et liberalt færøsk parti med fokus på erhvervsudvikling og kulturelle spørgsmål.
Se Færøernes historie og Sambandsflokkurin
Sandoy
Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².
Se Færøernes historie og Sandoy
Sankthans
Dansk sankthansbål med den traditionelle heks på bålet. Norsk sankthansbål i Kalsund i Austevoll. Højtiden sankthans har navn efter Johannes Døberen, hvis fødsel fandt sted et halvt år før Jesu fødsel Lukasevangeliet 1.13 og er sat til den 24.
Se Færøernes historie og Sankthans
Sara Olsvig
Sara Olsvig (født 26. september 1978 i Nuuk) er en grønlandsk politiker.
Se Færøernes historie og Sara Olsvig
Satellitstat
En satellitstat, lydstat, vasalstat eller marionetstat er en – normalt mindre – stat, som formelt set er selvstændig, men som i praksis helt forvaltes af, politisk domineres af eller står i stærkt afhængighedsforhold til en tilgrænsende stormagt eller i hvert fald dominerende stat.
Se Færøernes historie og Satellitstat
Símun av Skarði
Símun av Skarði (født 3. maj 1872 i Skarð, død 9. oktober 1942 i Tórshavn) var en færøsk folkehøjskolelærer på Færøerne.
Se Færøernes historie og Símun av Skarði
Sørøveri
Piratflaget Sørøveri - røveri til søs, også kendt som pirateri - er en forbrydelse, som gennem historien har spillet en afgørende betydning i flere områder.
Se Færøernes historie og Sørøveri
Sørvágur
Sørvágur er en bygd, der ligger på vestsiden af Vágar på Færøerne i bunden af fjorden Sørvágsfjørður.
Se Færøernes historie og Sørvágur
Søværnet
Søværnet (også Søetaten, Flåden, Marinen eller Kongelige danske marine) er den maritime del af det danske forsvar.
Se Færøernes historie og Søværnet
Sea Shepherd Conservation Society
Sea Shepherd Conservation Society (SSCS) er en international non-profit radikal dyreværnsorganisation der vil beskytte havets havpattedyr og fisk.
Se Færøernes historie og Sea Shepherd Conservation Society
Sej
Sejen (Pollachius virens) er en ret stor torskefisk.
Shetlandsøerne
Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.
Se Færøernes historie og Shetlandsøerne
Sigmundur Brestisson
Mindesmærke for Sigmundur Brestisson i Sandvík. Sigmundur Brestisson (født 961, død 1005) var en vikingehøvding, som på kongebud forkyndte læren om Hvíta Krist (kristendommen) på tinget i Tinganes omkring år 1000.
Se Færøernes historie og Sigmundur Brestisson
Sild
Sild i supermarked i Alsace, Frankrig. Sildestime. Sild eller atlantisk sild (Latin:Clupea harengus, engelsk: herring) er en fisk i sildefamilien.
Sjálvstýri
Sjálvstýri (Selvstyre) – tidligere Sjálvstýrisflokkurin (dansk: Selvstyrepartiet) – er et socialliberalt midterparti på Færøerne.
Se Færøernes historie og Sjálvstýri
Sjælland
Sjælland (oldnordisk: Selund, latin: Selandia) er med sine 7.031 km² den største ø i det egentlige Danmark, altså bortset fra Grønland (i Rigsfællesskabet), og den 95.
Se Færøernes historie og Sjælland
Sjællands Stift
Sjællands Stift afløste det katolske Roskilde Stift i 1537.
Se Færøernes historie og Sjællands Stift
Sjóvinnubankin
Sjóvinnubankin (på dansk: Fiskeriindustribanken) var den næststørste bank på Færøerne.
Se Færøernes historie og Sjóvinnubankin
Skálafjørður
Skipanes ved Skálafjørður Skálafjørður (dansk: Skålefjord) er Færøernes længste fjord beliggende på sydsiden af Eysturoy.
Se Færøernes historie og Skálafjørður
Skúvoy
Kort over Skúvoy Skúvoy (dansk Skuø) er en ø på Færøerne på ca.
Se Færøernes historie og Skúvoy
Skotland
Skotland (skotsk/engelsk: Scotland, skotsk gælisk: Alba) er en selvstyrende nation i det nordvestlige Europa og en af de fire nationer, der udgør Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland.
Se Færøernes historie og Skotland
Slaget i Hafrsfjord
82-91640-25-4 Slaget i Hafrsfjord står centralt i Norges historie.
Se Færøernes historie og Slaget i Hafrsfjord
Slup
Fodboldbane i Sørvágur, Færøerne, i forgrunden en slup. En slup er en-mastet sejlskib, med én, to-delt mast.
Sonja Jógvansdóttir
Sonja Jo.
Se Færøernes historie og Sonja Jógvansdóttir
Statholder
En statholder er den som på statsoverhovedets vegne står for et lands eller en landsdels styre.
Se Færøernes historie og Statholder
Stipendium
Et stipendium er et særligt tilskud, der især tildeles studerende, enten som engangsbeløb, eller faste månedlige eller kvartalsvise tilskud.
Se Færøernes historie og Stipendium
Storbritannien
Storbritannien (United Kingdom), officielt Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland (United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland), er et land i Vesteuropa.
Se Færøernes historie og Storbritannien
Strandskade
Strandskaden (Haematopus ostralegus) er en vadefugl med en karakteristisk sort og hvid fjerdragt og røde ben og næb.
Se Færøernes historie og Strandskade
Streymoy
Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy.
Se Færøernes historie og Streymoy
Suðuroy
Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.
Se Færøernes historie og Suðuroy
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Se Færøernes historie og Sverige
Sysselmænd på Færøerne
En sysselmand (færøsk: sýslumaður) er på Færøerne en lokal embedsmand med administrative og politimæssige beføjelser.
Se Færøernes historie og Sysselmænd på Færøerne
Tamkvæg
Tamkvæg (latin: Bos taurus) er udviklet ud fra uroksen (Bos primigenius).
Se Færøernes historie og Tamkvæg
Tamsvin
Tamsvin eller svin er betegnelsen for den gruppe af svinefamilien, der opdrættes til slagtning.
Se Færøernes historie og Tamsvin
Tømmer
Tømmerhandel afbildet på skoleplancheTømmer er fældede træstammer samt halvfærdige produkter heraf.
Se Færøernes historie og Tømmer
Tørfisk
Stativer til tørring af fisk Tørfisk (eller stokfisk) er usaltet fisk, som er naturligt tørret af sol og vind på et stativ eller (sjældnere) tørret i egentlige tørrerier.
Se Færøernes historie og Tørfisk
Tørv
Tørveskær i Store Vildmose i slutningen af 1800-tallet. Tørv bruges i flere betydninger.
Thorshavn
Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.
Se Færøernes historie og Thorshavn
Thorstein Petersen
Thorstein Petersen Thorstein Petersen (21. august 1899 i Tórshavn – 4. maj 1960) var en færøsk bankdirektør, jurist og politiker, der bl.a. var medlem af Folketinget.
Se Færøernes historie og Thorstein Petersen
Tinganes
Tinganes med byen i baggrunden. Tinganes er den gamle bydel i Færøernes hovedstad Tórshavn.
Se Færøernes historie og Tinganes
Tjóðveldi
Tjóðveldi (tidligere Tjóðveldisflokkurin), på dansk officielt Det Republikanske Parti (i daglig tale Republikanerne), er et venstreorienteret, separatistisk politisk parti på Færøerne.
Se Færøernes historie og Tjóðveldi
Ton
Masseenheden ton (symbol t) er lig 1.000 kg.
Torben Nielsen (nationalbankdirektør)
Torben Henning Nielsen (født 2. november 1947) er tidligere direktør i Danmarks Nationalbank og er bl.a. bestyrelsesformand for Eik Bank på Færøerne.
Se Færøernes historie og Torben Nielsen (nationalbankdirektør)
Torsk
Torsk eller atlantisk torsk (Gadus morhua) er en fisk i torskeslægten tilhørende torskefamilien Gadidae.
Se Færøernes historie og Torsk
Tran
Et tranbrænderi Laurits Tuxen, ''Trankogersker på stranden i bygevejr, Nymindegab'', formentlig privateje Tran er fedtstof udvundet af hvaler eller andre havdyr.
Trawl
Et trawl er et stort vod, der slæbes gennem vandet.
Se Færøernes historie og Trawl
Trawler
Trawler, som er ved hale trawlet ind Skagen havn. En trawler er et fiskefartøj.
Se Færøernes historie og Trawler
Tróndur í Gøtu
Tróndur í Gøtu, også Tróndur Gøtuskegg, Gøtutróndur eller Trond på dansk (omkr. 945-1035) var en vikingehøvding på Færøerne.
Se Færøernes historie og Tróndur í Gøtu
Trondheim
Trondheim (tidligere Nidaros og Trondhjem) er en bykommune i Trøndelag.
Se Færøernes historie og Trondheim
Tvøroyri
Tvøroyri Tvøroyrar kirkja Tvøroyri er en færøsk bygd på den nordlige side af Trongisvágsfjørður og Suðuroys næststørste bygd, der er center for Tvøroyrar kommuna, der også omfatter Froðba i øst, Trongisvágur i vest og Ørðavík i syd.
Se Færøernes historie og Tvøroyri
Udpantning
Udpantning er en form for tvangsfuldbyrdelse, hvorved det offentlige søger at inddrive sine krav på skatter, offentlige afgifter m.v. på borgerne.
Se Færøernes historie og Udpantning
UEFA
UEFA (Union of European Football Associations) er en sammenslutning af de europæiske nationale fodboldforbund.
Ukraine
Kort over Ukraine Udsigt over nationalpark i Karpaterne i det vestlige Ukraine Kinburn-halvøen i Mykolaiv oblast Ukraine er et land i Østeuropa.
Se Færøernes historie og Ukraine
Uld
Uld fra australske merinofår. Uld er hår fra pelsen på forskellige pattedyr, som oftest får.
Vágar
Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.
Se Færøernes historie og Vágar
Vágar Lufthavn
Vágar Lufthavn markeret med et rødt fly Vágar lufthavn (Vága Floghavn, Flogvøllinum í Vágum) er Færøernes eneste lufthavn.
Se Færøernes historie og Vágar Lufthavn
Vágartunnelen
Vágartunnelen, Streymoy For åbningen af tunnelen var der en færge mellem Vestmanna på Streymoy og Oyrargjógv på Vágar. Disse færgeterminaler har ikke været brugt siden 2002. Billedet viser terminalen i Oyrargjógv i 2022. Vágartunnelen (færøsk: Vágatunnilin) er en tunnel, der forbinder Vágar med Streymoy under Vestmannasund og dermed Tórshavn med Vágar Lufthavn og var, indtil Nordøtunnelen blev åbnet, den længste tunnel på Færøerne.
Se Færøernes historie og Vágartunnelen
Vágur
Vágur, dansk: Våg, er med sine 1360 indbyggere i 2010 den næststørste bygd på Suðuroy på Færøerne og administrationscenter for Vágs kommuna.
Se Færøernes historie og Vágur
Venceslaus Ulricus Hammershaimb
V.U. Hammershaimb Venceslaus Ulricus Hammershaimb, almindeligvis forkortet til V.U. Hammershaimb eller Venzel Hammershaimb (født 25. marts 1819 på gården Steig (á Steig i Sandavági) på Vágar, Færøerne, død 8. april 1909 i København) var en færøsk præst og filolog.
Se Færøernes historie og Venceslaus Ulricus Hammershaimb
Vestlandet
Vestlandet i Norge Ålesund. Stavanger. Vestlandet er den vestlige landsdel i Syd-Norge.
Se Færøernes historie og Vestlandet
Vestmanna
Vestmanna eller Vestmannahavn er en bygd på det nordvestlige Streymoy på Færøerne.
Se Færøernes historie og Vestmanna
Vestnordiske sprog
Vestnordiske sprog er de sprog, som har udviklet sig fra urnordisk, som i begyndelsen af vikingetiden adskilte sig fra de østnordiske sprog og blev til norrønt.
Se Færøernes historie og Vestnordiske sprog
Viðarlundin
Viðarlundin (dansk: den lille skov eller plantagen) er Tórshavns bypark og Færøernes største plantage.
Se Færøernes historie og Viðarlundin
Vilhelm Buhl
Vilhelm Buhl (født 16. oktober 1881, Fredericia, død 18. december 1954, København) var en dansk politiker, finans- og statsminister.
Se Færøernes historie og Vilhelm Buhl
Vilhelm den Tavse
Vilhelm, fyrste af Oranien, greve af Nassau-Dillenburg eller Vilhelm den Tavse (Willem van Oranje, Willem de Zwijger, Taciturnus, født 14. eller 24. april 1533 i Dillenburg, død 10. juli 1584 i Delft) var leder af det hollandske oprør mod Spanien, der udløste uafhængighedskrigen, kendt som Firsårskrigen, og resulterede i den formelle selvstændighed for De forenede Nederlande i 1648.
Se Færøernes historie og Vilhelm den Tavse
1. februar
1.
Se Færøernes historie og 1. februar
1. januar
1.
Se Færøernes historie og 1. januar
1. verdenskrig
1.
Se Færøernes historie og 1. verdenskrig
10. århundrede
Århundreder: 9. århundrede – 10.
Se Færøernes historie og 10. århundrede
1000
---- Konge i Danmark: Svend Tveskæg 986/87-1014 ---- Se også 1000 (tal).
1111
---- Konge i Danmark: Niels 1104–1134 ---- Se også 1111 (tal).
1138
---- Konge i Danmark: Erik 3. Lam 1137-1146 ---- Se også 1138 (tal).
1271
---- Konge i Danmark: Erik Klipping 1259-1286 ---- Se også 1271 (tal).
1298
---- Konge i Danmark: Erik 6. Menved 1286-1319 ---- Se også 1298 (tal).
13. december
13.
Se Færøernes historie og 13. december
1380
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1380 (tal).
1397
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1397 (tal).
14. maj
14.
Se Færøernes historie og 14. maj
14. september
14.
Se Færøernes historie og 14. september
1469
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1469 (tal).
15. april
15.
Se Færøernes historie og 15. april
1536
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1536 (tal).
1538
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1538 (tal).
1540
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534 – 1559 ---- Se også 1540 (tal).
1553
´ ---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534 – 1559 ----.
1571
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1571 (tal).
1579
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1579 (tal).
1583
---- Konge i Danmark: Frederik 2. – 1559-1588 ----.
16. februar
16.
Se Færøernes historie og 16. februar
16. januar
16.
Se Færøernes historie og 16. januar
1637
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588-1648 ---- Se også 1637 (tal).
1708
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1708 (tal).
1709
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1709 (tal).
1720
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 – Danmark i krig: Den store nordiske krig 1700-1721 ---- Se også 1720 (tal).
1722
---- Konge i Danmark: Frederik 4. 1699-1730 ---- Se også 1722 (tal).
1775
---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1775 (tal).
18. maj
18.
Se Færøernes historie og 18. maj
18. september
18.
Se Færøernes historie og 18. september
1814
Året 1814 startede på en lørdag.
1816
Året 1816 startede på en mandag, og er også kendt som Året uden sommer.
1828
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 ---- Se også 1828 (tal).
1839
---- Konge i Danmark: Frederik 6. 1808-1839 og Christian 8. 1839-1848 ---- Se også 1839 (tal).
1851
Året 1851 (MDCCCLI) begyndte på en onsdag efter den gregorianske kalender.
1852
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1852 (tal).
1854
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1854 (tal) Overlevende fra angrebet, fotograferet i oktober 1854.
1856
---- Konge i Danmark: Frederik 7. 1848-1863 ---- Se også 1856 (tal).
1866
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1866 (tal).
1870'erne
Århundreder: 18. århundrede – 19. århundrede – 20. århundrede Årtier: 1820'erne 1830'erne 1840'erne 1850'erne 1860'erne – 1870'erne – 1880'erne 1890'erne 1900'erne 1910'erne 1920'erne År: 1870 1871 1872 1873 1874 1875 1876 1877 1878 1879 ---- Begivenheder.
Se Færøernes historie og 1870'erne
1872
---- Under en storm den 13. november 1872 blev skonnerten ROBERT af Rønne kastet op på kajen i Allinge havn. Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1872 (tal).
1874
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1874 (tal).
1898
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Færøernes historie og 19. århundrede
1902
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1902 (tal).
1912
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 og Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1912 (tal).
1928
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1928 (tal).
1938
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).
1940
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1940 (tal).
1946
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1946 (tal).
1948
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1948 (tal).
1953
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1953 (tal).
1955
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1955 (tal).
1960'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1910'erne 1920'erne 1930'erne 1940'erne 1950'erne – 1960'erne – 1970'erne 1980'erne 1990'erne 2000'erne 2010'erne År: 1960 1961 1962 1963 1964 1965 1966 1967 1968 1969 ----.
Se Færøernes historie og 1960'erne
1970
---- Konge i Danmark: Frederik 9. 1947-1972 ---- Se også 1970 (tal).
1980
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1980 (tal).
1980'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1930'erne 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne – 1980'erne – 1990'erne 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne År: 1980 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989.
Se Færøernes historie og 1980'erne
1982
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. siden 1972 ---- Se også 1982 (tal).
1983
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1983 (tal).
1986
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1986 (tal).
1987
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1987 (tal).
1988
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1988 (tal) og 1988 (album).
1990
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1990 (tal).
1990'erne
Århundreder: 19. århundrede – 20. århundrede – 21. århundrede Årtier: 1940'erne 1950'erne 1960'erne 1970'erne 1980'erne – 1990'erne – 2000'erne 2010'erne 2020'erne 2030'erne 2040'erne År: 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 ----.
Se Færøernes historie og 1990'erne
1992
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1992 (tal).
1993
Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) ---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1993 (tal).
1995
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1995 (tal).
1996
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1996 (tal).
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
1998
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
2. verdenskrig
2.
Se Færøernes historie og 2. verdenskrig
2. verdenskrig på Færøerne
Da Danmark blev besat d. 9.
Se Færøernes historie og 2. verdenskrig på Færøerne
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
2003
2003 (MMIII) begyndte året på en onsdag.
2004
2004 var et skudår, og det begyndte året på en torsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2007
2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.
2012
2012 (MMXII) var det 503.
21. februar
21.
Se Færøernes historie og 21. februar
23. marts
23.
Se Færøernes historie og 23. marts
23. september
23.
Se Færøernes historie og 23. september
26. marts
26.
Se Færøernes historie og 26. marts
29. juli
29.
Se Færøernes historie og 29. juli
29. marts
29.
Se Færøernes historie og 29. marts
6. juli
6.
Se Færøernes historie og 6. juli
6. marts
6.
Se Færøernes historie og 6. marts
6. september
6.
Se Færøernes historie og 6. september
7. marts
7.
Se Færøernes historie og 7. marts
9. april
9.
Se Færøernes historie og 9. april
9. århundrede
Århundreder: 8. århundrede – 9.
Se Færøernes historie og 9. århundrede
Også kendt som Færø Amt.
, Eysturoyartunnilin, Favn, Fámjin, Fámjinserklæringen, Får, Fårebrevet, Færøerne, Færøernes økonomi, Færøernes flag, Færøernes folkekirke, Færøernes Kommunistiske Parti, Færøernes Kunstmuseum, Færøernes Nationalbibliotek, Færøernes Nationalmuseum, Færøernes Universitet, Færøsk (sprog), Færøsk hest, Færøsk kirkehistorie, Færøsk olieudvinding, Færingehavn, Færingesaga, Fólkaflokkurin, Føroya Fólkaháskúli, FIFA, Filet, Finansiel Stabilitet, Finansminister, Firsårskrigen, Fjord, Foged, Fold (afkast), Folketinget, Forlaget Multivers, Fossbankin, Freden i Kiel, Fuglafjørður, Gæs, Ged, Glyvrar, Grímur Kamban, Grønland, Grindefangst, Hans Andrias Djurhuus, Hans Jacob Debes, Hanseforbundet, Harald Hårfager, Havn, Havre, Håkon 4. Håkonsson, Høgni Hoydal, Højesteret, Høns, Heðin Mortensen, Helleflynder, Historie, Hjemmestyre, Holland, Husdyr, Husflid, Husholdningssalt, International sømil, Irland, Island, Island Games, Island Games 2009, Islands historie, Isle of Man, Jacob Vestergaard, Javnaðarflokkurin, Jákup Dahl (provst), Jákup Frederik Øregaard, Jákup Mikkelsen (politiker), Jóannes Eidesgaard, Jóannes Patursson, Jørgen Niclasen, Jørgen-Frantz Jacobsen, Jørn Astrup Hansen, Jens Christian Svabo, Julemødet 1888, Justitsminister, Kaj Leo Johannesen, Kaldbak, Kalmarunionen, Kaper, Katrin Olsen, Keltere, Kildeskat, Kina, Kirkjubøur, Kirkjubøur bispedømme, Klaksvík, Klaksvíkstriden, Klipfisk, Knob, Kongsjord, Konkurs, Korn, Kringvarp Føroya, Kuller, Kvívík, Lagmand, Lagtinget, Lagtingets retsudvalg, Lagtingsvalget 1980, Lars Olsen (fodboldtræner), Latinskole, Leirvík, Leivur Øssursson, Len, Lopra, Lucas Jacobsøn Debes, Lunds Universitet, Madding, Magnus den Gode, Magnus Heinason, Magnus Lagabøte, Magnus Lagabøtes Landslov, Magnuskatedralen, Marita Petersen, Martin Lidegaard, Miðflokkurin, Middelalderen, Nationalmuseet, Naturalier, Nólsoyar Páll, Niels Ryberg, Norðoyar, Nordens historie, Nordens Hus på Færøerne, Norderøtunnelen, Nordisk Atlantsamarbejde, Nordisk Råd, Norge, Norges historie, Norgesvældet, Olav den Hellige, Olav Tryggvason, Olie, Olympiske lege, Operation Weserübung, Ordbog, Orkneyøerne, Pál Joensen, Per Stig Møller, Pirat, Posta, Poul Nyrup Rasmussen, Poul Schlüter, Præstegæld, Protestantisme, Provst, Rúsdrekkasøla Landsins, Reformationen, Regalier, Regeringen Anders Fogh Rasmussen I, Regeringen Kaj Leo Johannesen II, Regeringen Pauli Ellefsen, Reskript, Retskrivning, Ridning, Rigsdagen, Rigsombuddet på Færøerne, Rusland, Saga, Sambandsflokkurin, Sandoy, Sankthans, Sara Olsvig, Satellitstat, Símun av Skarði, Sørøveri, Sørvágur, Søværnet, Sea Shepherd Conservation Society, Sej, Shetlandsøerne, Sigmundur Brestisson, Sild, Sjálvstýri, Sjælland, Sjællands Stift, Sjóvinnubankin, Skálafjørður, Skúvoy, Skotland, Slaget i Hafrsfjord, Slup, Sonja Jógvansdóttir, Statholder, Stipendium, Storbritannien, Strandskade, Streymoy, Suðuroy, Sverige, Sysselmænd på Færøerne, Tamkvæg, Tamsvin, Tømmer, Tørfisk, Tørv, Thorshavn, Thorstein Petersen, Tinganes, Tjóðveldi, Ton, Torben Nielsen (nationalbankdirektør), Torsk, Tran, Trawl, Trawler, Tróndur í Gøtu, Trondheim, Tvøroyri, Udpantning, UEFA, Ukraine, Uld, Vágar, Vágar Lufthavn, Vágartunnelen, Vágur, Venceslaus Ulricus Hammershaimb, Vestlandet, Vestmanna, Vestnordiske sprog, Viðarlundin, Vilhelm Buhl, Vilhelm den Tavse, 1. februar, 1. januar, 1. verdenskrig, 10. århundrede, 1000, 1111, 1138, 1271, 1298, 13. december, 1380, 1397, 14. maj, 14. september, 1469, 15. april, 1536, 1538, 1540, 1553, 1571, 1579, 1583, 16. februar, 16. januar, 1637, 1708, 1709, 1720, 1722, 1775, 18. maj, 18. september, 1814, 1816, 1828, 1839, 1851, 1852, 1854, 1856, 1866, 1870'erne, 1872, 1874, 1898, 19. århundrede, 1902, 1912, 1928, 1938, 1940, 1946, 1948, 1953, 1955, 1960'erne, 1970, 1980, 1980'erne, 1982, 1983, 1986, 1987, 1988, 1990, 1990'erne, 1992, 1993, 1995, 1996, 1997, 1998, 1999, 2. verdenskrig, 2. verdenskrig på Færøerne, 2000, 2002, 2003, 2004, 2005, 2007, 2012, 21. februar, 23. marts, 23. september, 26. marts, 29. juli, 29. marts, 6. juli, 6. marts, 6. september, 7. marts, 9. april, 9. århundrede.