Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Færøsk (sprog)

Indeks Færøsk (sprog)

Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.

Indholdsfortegnelse

  1. 72 relationer: Akkusativ, Aspiration (fonetik), Ð, Bárður Jákupsson, Bogstav, Christian Matras, Danmark, Dativ, Det latinske alfabet, Diftong, Eivør Pálsdóttir, Eventyr, Eysturoy, Fader vor, Færøerne, Föroya Bjór, Fonetik, Fremtid (futurum), Gammelnorsk, Genitiv, Germanske sprog, Hankøn, Hebriderne, Hunkøn, Hvalba, Indoeuropæiske sprog, Intetkøn, Island, Islandsk (sprog), Jakob Jakobsen (filolog), Jákup Dahl (provst), Jens Christian Svabo, Kringvarp Føroya, Kristian Osvald Viderø, Kvinna, Lagtinget, Landnam, Matthæusevangeliet, Nólsoy, Nólsoyar Páll, Nominativ, Norðoyar, Nordiske sprog, Norge, Norrønt, Norsk (sprog), Ogg, Orkneyøerne, Perfektum, Pluskvamperfektum, ... Expand indeks (22 mere) »

  2. Færøsk kultur
  3. Færøsk sprog
  4. Sprog i Danmark

Akkusativ

Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.

Se Færøsk (sprog) og Akkusativ

Aspiration (fonetik)

Aspiration er en fonetisk betegnelse, som vedrører den luftstrøm som kan følge en obstruent.

Se Færøsk (sprog) og Aspiration (fonetik)

Ð

Ð (majuskel), ð (minuskel) er et bogstav, der ikke kendes fra dansk, men bruges i visse fremmede person- og stednavne.

Se Færøsk (sprog) og Ð

Bárður Jákupsson

Bárður Jákupsson (født 23. december 1943) er en færøsk kunstmaler, grafiker og forfatter.

Se Færøsk (sprog) og Bárður Jákupsson

Bogstav

Bogstaver fra antikkens Grækenland på en vase. Et alfabet består af bogstaver, hvor de idealiseret set, hver er et tegn for en sproglyd.

Se Færøsk (sprog) og Bogstav

Christian Matras

Christian Matras (7. december 1900 i Viðareiði – 16. oktober 1988) var en færøsk sprogvidenskabsmand og digter.

Se Færøsk (sprog) og Christian Matras

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Færøsk (sprog) og Danmark

Dativ

Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.

Se Færøsk (sprog) og Dativ

Det latinske alfabet

Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.

Se Færøsk (sprog) og Det latinske alfabet

Diftong

En diftong (fra δίφθογγος, diphthongos, "tvelyd") eller tvelyd er inden for fonetikken to vokaler, der forekommer sammen i en enkelt stavelse.

Se Færøsk (sprog) og Diftong

Eivør Pálsdóttir

Eivør Pálsdóttir (født 21. juli 1983 i Syðrugøta på Færøerne) er en færøsk sangerinde og komponist.

Se Færøsk (sprog) og Eivør Pálsdóttir

Eventyr

Trolde med en bortført prinsesse Ordet eventyr kommer af det latinske ord adventura, som betyder hændelse.

Se Færøsk (sprog) og Eventyr

Eysturoy

Eysturoy (dansk Østerø) er Færøernes næststørste ø.

Se Færøsk (sprog) og Eysturoy

Fader vor

Fader vor eller Fadervor er en kristen bøn, som findes i Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-13, og udgør en del af Bjergprædikenen.

Se Færøsk (sprog) og Fader vor

Færøerne

Færøerne (Føroyar) er en gruppe på 18 øer af vulkansk oprindelse i den nordlige del af Atlanterhavet mellem Storbritannien, Island og Norge.

Se Færøsk (sprog) og Færøerne

Föroya Bjór

Föroya Bjór er navnet på et bryggeri på Færøerne og betyder Færøernes øl.

Se Færøsk (sprog) og Föroya Bjór

Fonetik

Fonetik er læren om sproglyd, dvs.

Se Færøsk (sprog) og Fonetik

Fremtid (futurum)

Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.

Se Færøsk (sprog) og Fremtid (futurum)

Gammelnorsk

Gammelnorsk er en tidlig form for norsk, der blev talt mellem det 11.

Se Færøsk (sprog) og Gammelnorsk

Genitiv

Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.

Se Færøsk (sprog) og Genitiv

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Færøsk (sprog) og Germanske sprog

Hankøn

Hankøn er betegnelsen for et levende væsen, f.eks.

Se Færøsk (sprog) og Hankøn

Hebriderne

Kort over de Indre Hebrider (røde) og de Ydre Hebrider (gule) ved Skotlands nordvestkyst. Hebriderne (skotsk/engelsk: The Hebrides, skotsk gælisk: Innse Gall) er en skotsk øgruppe med omkring 60.000 indbyggere i Atlanterhavet ud for Skotlands nordvestkyst.

Se Færøsk (sprog) og Hebriderne

Hunkøn

Hunkøn er hunnen af mennesker/dyr og er/kan blive fødedygtigt (gælder for de fleste pattedyr) eller æglæggende (for andre dyr).

Se Færøsk (sprog) og Hunkøn

Hvalba

Hvalba Hvalba (eller på gammel dansk Kvalbø) er en færøsk bygd på det nordlige Suðuroy.

Se Færøsk (sprog) og Hvalba

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Færøsk (sprog) og Indoeuropæiske sprog

Intetkøn

Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.

Se Færøsk (sprog) og Intetkøn

Island

Island (Ísland) er en nordisk europæisk østat, der ligger, hvor Nordatlanten møder Ishavet på den midtatlantiske ryg.

Se Færøsk (sprog) og Island

Islandsk (sprog)

En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.

Se Færøsk (sprog) og Islandsk (sprog)

Jakob Jakobsen (filolog)

Jákup Jakobsen, egentlig Jakob Jakobsen (født 22. februar 1864 i Tórshavn på Færøerne, død 13. august 1918 på Frederiksberg) var en færøsk sprogforsker og nordisk filolog.

Se Færøsk (sprog) og Jakob Jakobsen (filolog)

Jákup Dahl (provst)

Færøske frimærker fra 2007. Jákup Dahl, egentlig Jacob Dahl (5. juni 1878 – 5. juni 1944) var provst på Færøerne og bibeloversætter.

Se Færøsk (sprog) og Jákup Dahl (provst)

Jens Christian Svabo

Jens Christian Svabo (født 1746 i Miðvágur, død 14. februar 1824 i Tórshavn) var en færøsk folkemindesamler og sprogforsker.

Se Færøsk (sprog) og Jens Christian Svabo

Kringvarp Føroya

Kringvarp Føroya er Færøernes nationale radio og fjernsyn.

Se Færøsk (sprog) og Kringvarp Føroya

Kristian Osvald Viderø

Færøske frimærker fra 2007. Kristian Osvald Viderø (27. maj 1906, Skálavík – 8. april 1991, København) var en færøsk forfatter, digter, præst og bibeloversætter.

Se Færøsk (sprog) og Kristian Osvald Viderø

Kvinna

Kvinna (færøsk for kvinde) er Færøernes eneste kvindemagasin.

Se Færøsk (sprog) og Kvinna

Lagtinget

Færøsk frimærke udgivet 2002 i anledning 150-årsjubilæet Lagtinget (færøsk Løgtingið eller Føroya løgting) er parlamentet på Færøerne.

Se Færøsk (sprog) og Lagtinget

Landnam

Nordmænd på vej mod Island, som man senere tænkte sig landnammet. Landnam er at bosætte sig på ubeboet land og bruges især om nordboernes bosættelse af Island i tidlig vikingetid.

Se Færøsk (sprog) og Landnam

Matthæusevangeliet

''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.

Se Færøsk (sprog) og Matthæusevangeliet

Nólsoy

lille stormsvale Fyrtårnet Borðan Nólsoy Kirke Nólsoy bygd Æresporten Havnen Havnen Nólsoy (dansk Nolsø) er en ø på Færøerne.

Se Færøsk (sprog) og Nólsoy

Nólsoyar Páll

Nólsoyar Páll, egentlig Poul Poulsen Nolsøe (døbt 11. oktober 1766 i Nólsoy, savnet den 1808/1809) er Færøernes nationalhelt.

Se Færøsk (sprog) og Nólsoyar Páll

Nominativ

Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.

Se Færøsk (sprog) og Nominativ

Norðoyar

Norderøerne Norðoyar eller Norðoyggjar (dansk Norderøerne) med et samlet areal på 241 km² er en region på Færøerne.

Se Færøsk (sprog) og Norðoyar

Nordiske sprog

Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.

Se Færøsk (sprog) og Nordiske sprog

Norge

Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.

Se Færøsk (sprog) og Norge

Norrønt

Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.

Se Færøsk (sprog) og Norrønt

Norsk (sprog)

Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.

Se Færøsk (sprog) og Norsk (sprog)

Ogg

Ogg er et frit containerformat til komprimeret lyd, stemme, musik og video.

Se Færøsk (sprog) og Ogg

Orkneyøerne

Orkneyøernes flag (indført i 2007). Orkneyøerne /årkni-/ (engelsk: Orkney, på (især lidt ældre) dansk også kaldet Ørkenøerne) (‑ey‑ betyder ø, og Orkneyøerne er en tautologi, Orknøøerne) er en skotsk øgruppe beliggende 16 km nord for det skotske fastland med 21.000 indbyggere.

Se Færøsk (sprog) og Orkneyøerne

Perfektum

Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').

Se Færøsk (sprog) og Perfektum

Pluskvamperfektum

Pluskvamperfektum (latin plus quam perfectum tempus 'mere end fuldendt tid').

Se Færøsk (sprog) og Pluskvamperfektum

Reformationen

Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.

Se Færøsk (sprog) og Reformationen

Retskrivning

Retskrivning eller ortografi er regler for rigtig skrivning af et sprog og omfatter bl.a. stavning, orddeling, tegnsætning og brug af majuskler.

Se Færøsk (sprog) og Retskrivning

Sagn

Sagn er fortællinger, der udgør en genre med udgangspunkt i mundtlig tradition.

Se Færøsk (sprog) og Sagn

Sandoy

Færgebyen Skopun Sandoy (dansk: Sandø) er den femte største færøske ø med et areal på 112,1 km².

Se Færøsk (sprog) og Sandoy

Shetlandsøerne

Shetlandsøernes flag (indført i 2005). Shetlandsøerne, tidligere Zetland og Hjaltland, er en skotsk øgruppe på 32 øer placeret nord for det skotske fastland mellem øgruppen Orkneyøerne og Færøerne.

Se Færøsk (sprog) og Shetlandsøerne

Skarð

Skarð er en tidligere færøsk bygd på den nordøstlige del af øen Kunoy.

Se Færøsk (sprog) og Skarð

Skriftsprog

Skriftsprog er sprog, der udtrykkes eller repræsenteres ved hjælp af tegn, der nedfældes på et fast materiale eller elektronisk.

Se Færøsk (sprog) og Skriftsprog

Sprog

Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.

Se Færøsk (sprog) og Sprog

Sprogvidenskab

Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.

Se Færøsk (sprog) og Sprogvidenskab

Streymoy

Magnuskatedralen i Kirkjubøur Den gamle bydel Tinganes i Tórshavn Streymoy (dansk: Strømø), der er 48 kilometer lang og 14 kilometer bred, er den største og folkerigeste ø på Færøerne. Øen er inddelt i en nord- og sydregion. Hovedstaden Tórshavn ligger på den sydøstlige side beskyttet af Nolsoy.

Se Færøsk (sprog) og Streymoy

Suðuroy

Suðuroy Suðuroy (dansk Suderø) er den sydligste ø på Færøerne og ligger forholdsvis afskåret fra det centrale Færøerne, som efterhånden for størstedelens vedkommende er bundet sammen med broer og undersøiske tunneler.

Se Færøsk (sprog) og Suðuroy

Sundini

Norðskáli på Eysturoy og broen over til Streymoy Sundini (Sundene) er et 40 km langt sund mellem Streymoy og Eysturoy på Færøerne.

Se Færøsk (sprog) og Sundini

Thorshavn

Thorshavn (færøsk: Tórshavn), blandt færinger som regel blot kaldet Havn, er hovedstaden på Færøerne og ligger på østkysten af øgruppens største ø, Streymoy, i læ af øen Nólsoy.

Se Færøsk (sprog) og Thorshavn

Tjørnuvík

Tjørnuvík er en færøsk bygd med indbyggere.

Se Færøsk (sprog) og Tjørnuvík

Vágar

Vágar (dansk Vågø) er en færøsk ø, vest for Streymoy, der bl.a. huser Færøernes eneste lufthavn, der blev anlagt af briterne under 2. verdenskrig.

Se Færøsk (sprog) og Vágar

Venceslaus Ulricus Hammershaimb

V.U. Hammershaimb Venceslaus Ulricus Hammershaimb, almindeligvis forkortet til V.U. Hammershaimb eller Venzel Hammershaimb (født 25. marts 1819 på gården Steig (á Steig i Sandavági) på Vágar, Færøerne, død 8. april 1909 i København) var en færøsk præst og filolog.

Se Færøsk (sprog) og Venceslaus Ulricus Hammershaimb

Vestnordiske sprog

Vestnordiske sprog er de sprog, som har udviklet sig fra urnordisk, som i begyndelsen af vikingetiden adskilte sig fra de østnordiske sprog og blev til norrønt.

Se Færøsk (sprog) og Vestnordiske sprog

13. december

13.

Se Færøsk (sprog) og 13. december

15. århundrede

14. århundrede – 15.

Se Færøsk (sprog) og 15. århundrede

1808

Året 1808 startede på en fredag.

Se Færøsk (sprog) og 1808

1898

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1898 (tal).

Se Færøsk (sprog) og 1898

1938

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1938 (tal).

Se Færøsk (sprog) og 1938

Se også

Færøsk kultur

Færøsk sprog

Sprog i Danmark

Også kendt som Færøsk grammatik, Færøsk sprog.

, Reformationen, Retskrivning, Sagn, Sandoy, Shetlandsøerne, Skarð, Skriftsprog, Sprog, Sprogvidenskab, Streymoy, Suðuroy, Sundini, Thorshavn, Tjørnuvík, Vágar, Venceslaus Ulricus Hammershaimb, Vestnordiske sprog, 13. december, 15. århundrede, 1808, 1898, 1938.