Indholdsfortegnelse
127 relationer: Ablativ, Afrika, Afrikaans, Akkusativ, Aktiv (grammatik), Amish, Angelsaksisk (sprog), Anglere, Aorist, Australien, Ømål, Østdansk, Älvdalens kommun, År 0, Bayersk, Bibeloversættelse, Burgundisk (sprog), Danmark, Dansk (sprog), Dativ, De Britiske Øer, Diatese, Donau, Engelsk (sprog), Fausto Cercignani, Færøsk (sprog), Femininum, Flamsk (sprog), Folkeslag, Folkevandringstiden, Frankere, Frankrig, Fransk (sprog), Fremtid (futurum), Frisisk (sprog), Gallien, Gammelgutnisk, Genitiv, Germanske folkeslag, Germanske lydforskydning, Gotere, Gotisk (sprog), Grammatisk køn, Grammatisk tal, Græsk (sprog), Grundsprog, Gutnisk, Horsens, Imperativ, Imperfektum, ... Expand indeks (77 mere) »
- Indoeuropæiske sprog
Ablativ
Ablativ er en kasus, der angiver fjernelse væk fra et sted.
Afrika
Afrika er den næststørste verdensdel på jorden Afrika er den næststørste verdensdel med et areal på 30,3 millioner km²; det er 20% af landmasserne på Jorden.
Afrikaans
Afrikaans eller (meget sjældent) boersprog (fordi det oprindeligt blev talt af boerne) er et vestgermansk sprog, udviklet fra det nederlandske sprog, der blev talt af bønder i 1600-tallets Nederland.
Se Germanske sprog og Afrikaans
Akkusativ
Akkusativ (genstandsfald) er en af de grammatiske kasus, der på nogle sprog (indoeuropæiske sprog) bruges til at markere bestemte sætningsleds funktioner.
Se Germanske sprog og Akkusativ
Aktiv (grammatik)
Aktiv form af et udsagnsord foreligger, når grundleddet udfører den handling, som udsagnsordet udtrykker.
Se Germanske sprog og Aktiv (grammatik)
Amish
Amish er en protestantisk kristen gruppe af anabaptister (voksendøbere), der hovedsageligt er udbredt i USA og Canada.
Angelsaksisk (sprog)
Angelsaksisk eller oldengelsk (ISO 639-3 kode) er den tidligste form af engelsk.
Se Germanske sprog og Angelsaksisk (sprog)
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Aorist
Aorist (græsk aóristos chrónos (ἀόριστος χρόνος) 'udefineret tid') er en bøjningsform af verberne i en række sprog, f.eks.
Australien
Australien (Australia), officielt Commonwealth of Australia, er en suveræn forbundsstat i Oceanien.
Se Germanske sprog og Australien
Ømål
Ømål er en familie af danske dialekter, som tales på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og de øvrige danske øer øst for Lillebælt med undtagelse af Bornholm.
Østdansk
Østdansk er en gruppe af danske dialekter, som tales eller taltes i Skåne, på Bornholm, hovedparten af Halland og i Blekinge, samt i Hallaryd og Markaryd sogne i det sydligste Småland.
Se Germanske sprog og Østdansk
Älvdalens kommun
Älvdalen kommune ligger i det svenske len Dalarnas län i Dalarna og Härjedalen.
Se Germanske sprog og Älvdalens kommun
År 0
År 0 findes hverken i den gregorianske kalender eller i dens forgænger den julianske kalender.
Bayersk
Udbredelsen af bayersk dialekt Bayersk eller bajersk (på tysk Bairisch) er en dialektgruppe af det højtyske sprog, der tales længst sydøst i det tyske sprogområde Bayersk dialekt tales bl.a. i forbundslandet Bayern, men dialekten tales også uden for Bayern, ligesom ikke alle bayerske dialekter er bayriske.
Bibeloversættelse
Bibeloversættelse er gengivelse af de bibelske skrifter på et andet sprog.
Se Germanske sprog og Bibeloversættelse
Burgundisk (sprog)
Burgundisk er et uddødt østgermansk sprog, som blev talt af burgundere i Burgund i sydøstlige Gallien så sent som i 400-tallet e.Kr.
Se Germanske sprog og Burgundisk (sprog)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dansk (sprog)
Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Germanske sprog og Dansk (sprog)
Dativ
Dativ eller hensynsfald er en grammatisk kasus (på dansk 'fald'), som findes i visse sprog, herunder tysk og latin.
De Britiske Øer
De Britiske Øers placering i Europa De Britiske Øer er en øgruppe udfor Europas nordvestlige kyst, bestående af Storbritannien og Irland samt nærliggende øer.
Se Germanske sprog og De Britiske Øer
Diatese
Diatese (fra græsk diathesis) er en sprogvidenskabelig term for verbal kategori.
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Engelsk (sprog)
Lande, hvor engelsk eller en engelsk kreolsk er officielt eller de facto hovedsprog er markeret med mørkeblåt. Lande hvor engelsk er sekundært officielt sprog er markeret med lyseblåt. EN: Engelsk symboliseret ved sprogkode ISO 639-1 Engelsk er et germansk sprog, der tales på de Britiske Øer, i Nordamerika, Australien, New Zealand, Jamaica, Bahamas, Sydafrika, Kenya og Singapore og flere andre steder.
Se Germanske sprog og Engelsk (sprog)
Fausto Cercignani
Fausto Cercignani (født 21. marts 1941) er en italiensk akademiker, essayist og digter.
Se Germanske sprog og Fausto Cercignani
Færøsk (sprog)
Færøsk (føroyskt (mál)) er et vestnordisk sprog, som har udviklet sig fra det oldnordiske sprog som landnamsmændene talte da de bosatte sig på Færøerne i det 9.
Se Germanske sprog og Færøsk (sprog)
Femininum
Femininum er grammatisk hunkøn.
Se Germanske sprog og Femininum
Flamsk (sprog)
Flamsk (Vlaams) er den sydlige dialekt af nederlandsk.
Se Germanske sprog og Flamsk (sprog)
Folkeslag
Et folkeslag er en gruppe af mennesker, der er knyttet sammen af fælles historie, sprog, kultur og evt.
Se Germanske sprog og Folkeslag
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Germanske sprog og Folkevandringstiden
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Se Germanske sprog og Frankere
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Se Germanske sprog og Frankrig
Fransk (sprog)
Væsentligt minoritetssprog Fransk tales i store dele af Afrika – særligt Nord- og Vestafrika. Kronprins Reza Pahlavi af Iran undervises i fransk i 1967. Fransk er et romansk sprog, der tales i Frankrig, Belgien, Luxembourg, Schweiz, Canada, Haiti, Elfenbenskysten, den Demokratiske Republik Congo (og en række andre tidligere kolonier i Afrika, Asien og Amerika).
Se Germanske sprog og Fransk (sprog)
Fremtid (futurum)
Fremtid (futurum) er en grammatisk form, tempus, som udtrykker en forventning om noget, som ikke er nu.
Se Germanske sprog og Fremtid (futurum)
Frisisk (sprog)
Frisisk (vestfrisisk Frysk, nordfrisisk Friisk og frasch, saterfrisisk Fräisk) er det sprog, der tales af friserne.
Se Germanske sprog og Frisisk (sprog)
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Gammelgutnisk
Udbredelse af de nordiske sprog omkring år 900. Oldgutnisk er markeret med lyserød (på Gotland). Oldgutnisk eller gammelgutnisk betegner det nordiske sprog, som taltes på Gotland fra omkring 900 e.Kr til 1600-tallet.
Se Germanske sprog og Gammelgutnisk
Genitiv
Ejefald eller genitiv (latin casus genetivus "oprindelsesfald") er en kasus.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Germanske sprog og Germanske folkeslag
Germanske lydforskydning
Den germanske lydforskydning er en serie af lydudviklinger ("lydlove"), der var med til at spalte germansk fra de øvrige indoeuropæiske sprog.
Se Germanske sprog og Germanske lydforskydning
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gotisk (sprog)
Gotisk er et uddødt germansk sprog, der blev talt af goterne.
Se Germanske sprog og Gotisk (sprog)
Grammatisk køn
Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.
Se Germanske sprog og Grammatisk køn
Grammatisk tal
Numerus (latin) eller tal er en bøjningsform af substantiver (navneord), adjektiver (tillægsord), pronominer (stedord) eller verber (udsagnsord), som bruges i nogle sprog.
Se Germanske sprog og Grammatisk tal
Græsk (sprog)
Græsk (græsk: Ελληνικά, IPA "hellensk") er en selvstændig hovedgren af de indoeuropæiske sprog med mere end 3500 års dokumenteret historie.
Se Germanske sprog og Græsk (sprog)
Grundsprog
Grundsprog - også ursprog eller protosprog - er en sprogteori der antager et fælles sprog, til en given tid, der herefter udvikler sig til flere sprog.
Se Germanske sprog og Grundsprog
Gutnisk
Gutnisk eller gutamål er et nordisk sprog, der tales på de svenske øer Gotland og Fårø.
Horsens
Horsens er en by i Østjylland og er med sine Danmarks 7. største by.
Imperativ
Imperativ er en grammatisk form der oftest udtrykker et påbud eller direktiv handling.
Se Germanske sprog og Imperativ
Imperfektum
Imperfektum (latin imperfectum tempus 'ufuldendt tid').
Se Germanske sprog og Imperfektum
Indikativ
Indikativ eller fremsættende måde er en modus, der betegner, at en verbalhandling er ligefrem og reel, f.eks.
Se Germanske sprog og Indikativ
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Germanske sprog og Indoeuropæiske sprog
Indoiranske sprog
Indoiranske sprog er den mest østlige gruppe af de levende indoeuropæiske sprog.
Se Germanske sprog og Indoiranske sprog
Infinitiv
Infinitiv (lat. infinitivus modus 'ubestemt måde'), også kaldet navnemåde eller "at-form", er en bøjningsform af verberne.
Se Germanske sprog og Infinitiv
Instrumentalis
Instrumentalis er en kasus, som man på nogle sprog bruger til at udtrykke, med hvad man gør noget (f.eks. "jeg slog ham med kæppen").
Se Germanske sprog og Instrumentalis
Intetkøn
Intetkøn eller neutrum er et grammatisk køn.
Se Germanske sprog og Intetkøn
Islandsk (sprog)
En mand taler islandsk I en bog Islandsk (islandsk: íslenska) er det officielle sprog i Island.
Se Germanske sprog og Islandsk (sprog)
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Jiddisch
Jiddisch skrevet på jiddisch Jiddisch (יידיש) er et sprog af den germanske familie, med hebraiske og slaviske indslag, der tales af europæiske, særlig østeuropæiske, ashkenaziske jøder.
Se Germanske sprog og Jiddisch
Jysk
Vest for den røde linje stilles artiklen foran navneordet.Tallet angiver antal grammatiske køn Danske dialekter. Jysk består af de dialekter, man traditionelt har talt i Jylland, herunder også i dele af Sydslesvig.
Kasussprog
Kasussprog er sprog, der angiver syntaktiske relationer ved hjælp af kasus.
Se Germanske sprog og Kasussprog
Kendeord
En artikel eller kendeord er på mange sprog et lille ord, der lægger sig til et navneord (substantiv) og siger noget om dets køn, tal og kasus, og om det er bestemt eller ubestemt.
Se Germanske sprog og Kendeord
Konjunktiv
Konjunktiv er en modus, der optræder i en række indoeuropæiske sprog.
Se Germanske sprog og Konjunktiv
Kultur
Den specielle gangart, som bruges på "catwalk'en" er tillært – altså kultur – i modsætning til normal gang. Her er det fr. Gisele Bündchen, der praktiserer kunststykket.youtube: https://www.youtube.com/watch?v.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Se Germanske sprog og Langobarder
Langobardisk (sprog)
Langobardisk eller longobardisk er et uddødt sprog der blev brugt af langobarderne, et germansktalende folk der slog sig ned i Italien i det 6. århundrede.
Se Germanske sprog og Langobardisk (sprog)
Latin
Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.
Lausitzer Neiße
udspring Lausitzer Neiße eller Neiße (sorbisk: Łužiska Nysa, tjekkisk: Lužická Nisa, polsk Nysa Łużycka) er en flod i Tjekkiet (54 km) og langs grænsen mellem Polen og Tyskland (198 km), med en længde på totalt 252 km.
Se Germanske sprog og Lausitzer Neiße
Letzeburgsk
Letzeburgsk (letzeburgsk Lëtzebuergesch) er et højtysk sprog, som primært tales af 400.000 mennesker i Storhertugdømmet Luxembourg (Groussherzogtum Lëtzebuerg), hvor sproget har officiel status, sammen med tysk og fransk.
Se Germanske sprog og Letzeburgsk
Lokativ
Lokativ er et grammatisk fagudtryk, der betegner en kasus.
Lombardiet
Lombardiet er en af Italiens 20 regioner.
Se Germanske sprog og Lombardiet
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Germanske sprog og Middelalderen
Modus
Modus (plur. modi) eller måde er en verbal bøjningskategori, der udtrykker, om en handling er f.eks.
Navneord
Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.
Se Germanske sprog og Navneord
Nederlandsk (sprog)
Nederlandsk eller hollandsk er et vestgermansk sprog, som tales i Nederlandene, den nordlige halvdel af Belgien (i delstaten Flandern og i Bryssel), samt i Fransk Flandern.
Se Germanske sprog og Nederlandsk (sprog)
New Zealand
Udsigt over bakker med græssende får på New Zealands nordø Mount Cook med den turkisblå Lake Tekapo i forgrunden New Zealand New Zealand er en stat beliggende i Stillehavet på den sydlige halvkugle, opkaldt efter den Hollandske provins Zeeland.
Se Germanske sprog og New Zealand
Nominativ
Nominativ (nævnefald) er en grammatisk kasus (et 'fald'), der har som én ud af evt.
Se Germanske sprog og Nominativ
Nordamerika
Satellitfoto af Nordamerika Nordamerika: Territorial udvikling, 1750- i dag Nordamerika er et kontinent på den nordlige halvkugle, beliggende øst for Stillehavet, vest for Atlanterhavet, syd for det Arktiske hav og nord for det sydamerikanske kontinent.
Se Germanske sprog og Nordamerika
Nordiske sprog
Nordiske sprog omfatter dansk, svensk, norsk, færøsk og islandsk.
Se Germanske sprog og Nordiske sprog
Norditalien
NTUS regions of Italia Nord-Ovest and Italia Nord-Est Norditalien er et udstrakt kulturelt, historisk og geografisk område, som ikke udgør en decideret administrativ enhed.
Se Germanske sprog og Norditalien
Norn
Norn er et uddødt vestnordisk sprog, som indtil 1800-tallet taltes på Orkneyøerne, Shetlandsøerne og i vikingetiden og den tidlige middelalder på Hebriderne (ca. 800-1200) og omkring Caithness på det skotske fastland.
Norrønt
Norrønt eller oldvestnordisk er betegnelsen på det vestnordiske sprog i perioden ca.
Norsk (sprog)
Norsk er et vestnordisk sprog fra den nordgermanske gren af den germanske sprogfamilie og er i lighed med svensk og dansk, stærkt påvirket af nedertysk.
Se Germanske sprog og Norsk (sprog)
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Optativ
Optativ eller ønskemåde er en modus, der angiver ønske eller håb.
Participium
Participium (latin: egtl. 'deltageform', fordi det er et verbum, der tager del i adjektivernes bøjning og brug, efter græsk metoché (μετοχή)).
Se Germanske sprog og Participium
Passiv (grammatik)
Passiv eller lideform er en verbalform, der indebærer, at subjektet er den, som handlingen retter sig imod, og ikke den, der udfører handlingen.
Se Germanske sprog og Passiv (grammatik)
Pennsylvania
Pennsylvania (tidl. også Pennsylvanien) er en amerikansk delstat.
Se Germanske sprog og Pennsylvania
Pennsylvania Dutch
De såkaldte Pennsylvania Dutch (som sikkert burde hedde Pennsylvania Deitsch eller endnu mere oprindeligt: Pennsilfaani-Deitsch) er efterkommere efter tysktalende immigranter, der kom til Pennsylvania før 1800.
Se Germanske sprog og Pennsylvania Dutch
Perfektum
Perfektum (latin perfectum tempus 'fuldendt tid').
Se Germanske sprog og Perfektum
Plattysk
Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.
Se Germanske sprog og Plattysk
Politikens Forlag
Politikens Forlag er grundlagt i 1946 og et af Danmarks største forlag med en årelang tradition for udgivelse af bøger.
Se Germanske sprog og Politikens Forlag
Præsens
Præsens (latin praesēns tempus 'tilstedeværende tid') er en bøjningsform af verberne, der betegner en handling, der enten er samtidig med ytringen eller er uden begrænsning i tid;.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rigsdansk
Rigsdansk (også rigsmål) er den standardiserede form for dansk, især brugt om talesproget.
Se Germanske sprog og Rigsdansk
Romanske sprog
''Romanske sprog'' over hele verden:'''Blå''' – fransk; '''Grøn''' – spansk; '''Orange''' – portugisisk; '''Gul''' – italiensk; '''Rød''' – rumænsk.
Se Germanske sprog og Romanske sprog
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Se Germanske sprog og Romerriget
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Germanske sprog og Romersk Britannien
Runealfabet
Fuþark fra Kylverstenen, Sverige. (ca. 400 e.Kr.) Themsensværdet fundet i Themsen med angelsaksiske runer (ca. 9. årh.) lanseskaft fra Kragehul med runeinskriptioner. (ca. 5. årh. e.Kr.) Runealfabeterne er en række af skriftsystemer, der først opstod i 2.
Se Germanske sprog og Runealfabet
Russisk (sprog)
Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.
Se Germanske sprog og Russisk (sprog)
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Sanskrit
310x310px Sanskrit (संस्कृतम्,, oprindeligt संस्कृता वाक्, ~ korrekt sprog) er Indiens klassiske kultursprog og liturgisk sprog for hinduer, mange buddhister og sikher.
Se Germanske sprog og Sanskrit
Sønderjysk
artiklen foran navneordet. musikalsk accent i danske dialekter (rosa.
Se Germanske sprog og Sønderjysk
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Se Germanske sprog og Skandinavien
Skånsk
Skånsk (på svensk også skånemål eller blot skånska) er dialekten i Skåne.
Skotsk
Udbredelsen af skotsk. Skotsk (skotsk: Scots) er et sprog, der tales af mere end 1.500.000 i Skotland.
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.
Se Germanske sprog og Spansk (sprog)
Sprog
Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.
Sprogfamilie
Kort over de største sprogfamilier i verden En sprogfamilie er en gruppe sprog, som anses at være i slægt med hinanden derved, at alle disse stammer fra samme sprog, kaldet et grundsprog - evt.
Se Germanske sprog og Sprogfamilie
Standardtysk
Standardtysk, også kendt som højtysk (tysk: Hochdeutsch) er navnet på det overregionale rigssprog i Tyskland, Østrig og Schweiz, altså svarende til rigsdansk.
Se Germanske sprog og Standardtysk
Stedord
Stedord eller pronomen er en ordklasse i adskillige sprog, herunder dansk.
Svensk (sprog)
Svensk er et østnordisk sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i Sverige, på Åland og i dele af Finland.
Se Germanske sprog og Svensk (sprog)
Sydasien
Sydasien er en region i Asien som består af landene Indien, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka, Nepal, Bhutan og Maldiverne.
Se Germanske sprog og Sydasien
Tempus
thumb thumbTempus (tid) betegner inden for grammatik de bøjningsformer af udsagnsord (verber) der placerer handlingen i tid i forhold til andre handlinger og i forhold til fortælleren (narrator).
Tillægsord
Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).
Se Germanske sprog og Tillægsord
Tysk (sprog)
Tysk (Deutsch) er et vestgermansk sprog, der afleder størstedelen af sit ordforråd fra den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
Se Germanske sprog og Tysk (sprog)
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Se Germanske sprog og Tyskland
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Se Germanske sprog og Urgermansk
Urnordisk (sprog)
Nationalmuseet Urnordisk eller protonordisk er sprogstadiet i de skandinaviske sprog i tiden mellem ca.
Se Germanske sprog og Urnordisk (sprog)
Vendelbomål
Vendelbomål er en dansk dialekt, der hører hjemme i Vendsyssel.
Se Germanske sprog og Vendelbomål
Verners lov
Verners lov eller Vernersk veksel er en lydlov opdaget i 1876 af Karl Verner.
Se Germanske sprog og Verners lov
Vestjysk
Det blå område, hvor man kun har ét grammatisk køn, svarer stort set til vestjysk, men enkelte varianter af sønderjysk hører dog også til dette område. Vestjysk er den jyske dialekt af dansk, der tales i Vestjylland og Sydøstjylland syd for Horsens Fjord (se billede).
Se Germanske sprog og Vestjysk
Viborg
Viborg er en af de ældste byer i Danmark.
Vokativ
Vokativ eller tiltalefald (latin cāsus vocātīvus "kaldefald", "tiltalekasus") er den kasus, man bruger, når man afbryder og nævner en persons navn eller en betegnelse for personen for at påkalde sig hans eller hendes opmærksomhed.
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Germanske sprog og 20. århundrede
4. århundrede
Det 4.
Se Germanske sprog og 4. århundrede
Se også
Indoeuropæiske sprog
- Albansk (sprog)
- Anatoliske sprog
- Armensk (sprog)
- Baltiske sprog
- Baltoslaviske sprog
- Germanske sprog
- Indoariske sprog
- Indoeuropæiske sprog
- Indoiranske sprog
- Iranske sprog
- Italiske sprog
- Liste over indoeuropæiske sprog
- Slaviske sprog
- Tokhariske sprog
- Vedisk
Også kendt som Germansk, Germansk (sprog), Germansk sprog.