Indholdsfortegnelse
79 relationer: Apollo-asteroide, April, Asteroide, Asteroidebælte, Aten-asteroide, Cassini-Huygens, Ceres (dværgplanet), Chicxulub-krateret, Dawn (rumsonde), Dværgplanet, Galileo (rumsonde), Geostationære bane, Himmellegeme, Jorden, Kentaur-asteroider, Kikkert, Komet, Kuiperbæltet, Mars (planet), Månen, Meteoritnedslag, Meteoroid, Meter, Mexico, Nærjordsasteroide, New Horizons, OSIRIS-REx, Rosetta (rumsonde), Solen, Stjerne, Torino-skalaen, Trojanske asteroider, Tsunami, Vandrefalk, Yucatán-halvøen, (101955) Bennu, (16) Psyche, (1677) Tycho Brahe, (2) Pallas, (3) Juno, (3753) Cruithne, (4) Vesta, (4179) Toutatis, (419624) 2010 SO16, (433) Eros, 1. juni, 10. juli, 12. februar, 12. september, 13. december, ... Expand indeks (29 mere) »
- Asteroider
Apollo-asteroide
En Apollo-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er større end 1,000 AE og perihelium-afstanden er mindre end 1,017 AE.
Se Asteroide og Apollo-asteroide
April
April, måned med navn fra latin (mensis) Aprilis, anden måned efter romersk kalender, af uvis oprindelse.
Asteroide
Jupiter. Grønne og brune prikker er trojanske asteroider fastlåst i Jupiters bane Kentaurer, der befinder sig mellem Kuiperbæltet (grønt) og de indre asteroider Asteroide (243) Ida En asteroide (småplanet, planetoide) er et fast himmellegeme, hvis bane går rundt om Solen (eller en anden stjerne).
Asteroidebælte
Asteroidebæltet, hvor hovedbæltet mellem Mars og Jupiter er vist med hvidt, gruppen ''Hildas'' der nærmer sig Jupiters bane (orange) samt ''Trojans'' og ''Greeks'', der strækker sig ud over Jupiters bane (grønne) Det såkaldte asteroidebælte ligger mellem Mars og Jupiter, og består af småplaneter (asteroider) og store klippestykker (meteoroider), som kredser rundt om Solen på linje med de øvrige himmellegemer.
Se Asteroide og Asteroidebælte
Aten-asteroide
En Aten-asteroide er en småplanet, hvor banens halve storakse er mindre end 1.000 au og aphelium-afstanden er større end 0,983 au.
Se Asteroide og Aten-asteroide
Cassini-Huygens
Tegning af Cassini under nedbremsning til kredsløbet om Saturn umiddelbart efter at hovedmotoren er tændt. Cassini-Huygens er en ubemandet rummission med det formål at studere Saturn og dens måner og ringsystem.
Se Asteroide og Cassini-Huygens
Ceres (dværgplanet)
Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre(fotomontage) Ceres bane Ceres (mere præcist 1 Ceres, symbol) er en dværgplanet.
Se Asteroide og Ceres (dværgplanet)
Chicxulub-krateret
Radartopografi viser kraterets diameter på 180 kilometer (''image courtesy NASA/JPL-Caltech)''. I omkredsen findes mange jordfaldshuller Chicxulub-krateret er et gammelt nedslagskrater, hvor halvdelen ligger under jorden inde på Yucatán-halvøen i Mexico og den anden halvdel ligger under havbunden ud for halvøen.
Se Asteroide og Chicxulub-krateret
Dawn (rumsonde)
Dawn (engelsk for daggry) er en amerikansk rumsonde, der blev opsendt d. 27.
Se Asteroide og Dawn (rumsonde)
Dværgplanet
Dawn. Sammenligning mellem Ceres til venstre og Månen til højre (fotomontage) En dværgplanet er en relativt ny klasse af objekter i Solsystemet, der blev indført af den Internationale Astronomiske Union (IAU) 24. august 2006.
Galileo (rumsonde)
STS-34-missionen Galileo var en ubemandet rumsonde, lavet af NASA, der studerede Jupiter og dens måner.
Se Asteroide og Galileo (rumsonde)
Geostationære bane
Den geostationære bane Den geostationære bane er en cirkelformet omløbsbane omkring Jorden, ca.
Se Asteroide og Geostationære bane
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Kentaur-asteroider
Farvefordeling af Kentauere. Kentauerne er en gruppe af is-planetoider opkaldt efter den mytologiske race kentauer.
Se Asteroide og Kentaur-asteroider
Kikkert
Astronomiske observationer i Tien Shan-bjergene i 1912 En kikkert eller et teleskop er et instrument til at se genstande på stor afstand.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Kuiperbæltet
Solsystemet; planeterne, Kuiperbæltet og Oortskyen (ikke skalatro) Solsystemet; Planeterne, Sedna, Kuiperbæltet og Oortskyen (formodet skalatro). Tryk på billedet for større illustration. Kuiperbæltet er en samling af asteroider, dværgplaneter og kometer (Kuiperbælteobjekter, KBO) i et kredsløb uden for planeten Neptun.
Mars (planet)
Mars er den fjerde planet i Solsystemet talt fra Solen, og naboplanet til vores egen planet Jorden.
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Meteoritnedslag
En tegners opfattelse af et katastrofalt nedslag på den unge Jord Barringer-krateret i Arizonas ørken, USA En animering der viser nedslag og kraterdannelse (University of Arizona, Space Imagery Center) Dinosaurernes udslettelse, her vist "Sue", skelettet af en Tyrannosaurus Tjeljabinsk-meteorens kondensationsspor Brudstykker af kometen Shoemaker-Levy 9 på vej til voldsomme nedslag på Jupiter Merkurs overflade med store og små meteorkratere Herschel-krateret på Månen, 41 km i diameter, dybde 3,8 km, omgivet af større og mindre kratere Mimas med det 130 km store og 10-16 km dybe Herschel-krater Callisto med lysende, isfyldte nedslagskratere Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater Et meteoritnedslag er et nedslag af et objekt fra himmelrummet.
Se Asteroide og Meteoritnedslag
Meteoroid
En meteoroid (også kaldet meteoroide) er et lille stenobjekt i kredsløb om Solen.
Meter
Af de 16 metersten af marmor, der blev opsat rundt omkring i Paris i 1796 og 1797, er dette den eneste, der fortsat er på sin oprindelige plads, ved Rue de Vaugirard 36 over for Luxembourghaven. En meter (symbol m) er et mål for længde og en grundlæggende SI-enhed.
Mexico
Mexico (spansk: México; nahuatl: Mēxihco), officielt De Forenede Mexicanske Stater (spansk: Estados Unidos Mexicanos, EUM), er et land i det sydlige Nordamerika.
Nærjordsasteroide
Antal kendte nærjordsasteroider efter årstal. Antal nærjordsasteroider efter størrelse. En nærjordsasteroide er en småplanet, der bevæger sig i en bane der, enten bringer den tæt på Jorden, eller ligefrem medfører at den krydser Jordens bane.
Se Asteroide og Nærjordsasteroide
New Horizons
New Horizons fra NASA er den første af mange missioner under navnet New Frontiers Missions.
OSIRIS-REx
OSIRIS-REx (The Origins, Spectral Interpretation, Resource Identification, Security, Regolith Explorer) er en NASA rummission der skal studere asteroiden (101955) Bennu og returnere en prøve af den til Jorden i 2023.
Rosetta (rumsonde)
Rosetta-sonden Rosetta var en rumsonde, der var bygget og opsendt af Den Europæiske Rumorganisation for at foretage detaljerede undersøgelser af kometen 67P/Tjurjumov-Gerasimenko.
Se Asteroide og Rosetta (rumsonde)
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Torino-skalaen
Torino-skalaen er en skala, som bruges til kategorisering af nærjords-objekter (som fx asteroider eller kometer), efter kollisionsfaren.
Se Asteroide og Torino-skalaen
Trojanske asteroider
Begrebet trojanske asteroider var oprindeligt asteroider, der færdedes i planeten Jupiters bane, mere præcist i de to Lagrange-punkter L4 og L5 langs Jupiter-banen, hhv.
Se Asteroide og Trojanske asteroider
Tsunami
Tsunamien der den 26. december 2004 ramte Thailands kyst kostede tusindvis af mennesker livet. Tsunami på Samoa 2009 En tsunami eller tsunamibølge (jap. 津波, havnebølge; fra 津 tsu, havn, og 波 nami, bølge) er en havbølge, som på dybt vand udbreder sig med op til ca.
Vandrefalk
Vandrefalk (Falco peregrinus) er en rovfugl, der er udbredt over alle kontinenter på nær Antarktis.
Yucatán-halvøen
Yucatán-halvøen set fra en satellit Yucatán er en halvø i Mellemamerika, der adskiller det Caribiske Hav fra den Mexicanske Golf.
Se Asteroide og Yucatán-halvøen
(101955) Bennu
(101955) Bennu er en Apollo-asteroide der blev opdaget af LINEAR-projektet den 11.
Se Asteroide og (101955) Bennu
(16) Psyche
16 Psyche er en af de ti tungeste asteroider i asteroidebæltet.
(1677) Tycho Brahe
(1677) Tycho Brahe er en lille hovedserie-asteroide og har tidligere haft de midlertidige betegnelser 1940 RO og A916 UA.
Se Asteroide og (1677) Tycho Brahe
(2) Pallas
(2) Pallas er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter.
(3) Juno
(3) Juno er en asteroide, som befinder sig i asteroidebæltet.
(3753) Cruithne
3753 Cruithne (3753) Cruithne er en nærjords-asteroide af Atentypen.
Se Asteroide og (3753) Cruithne
(4) Vesta
Reliefkort af asteroiden 4 Vesta med det 505 km store Rheasilvia-krater (4) Vesta er en asteroide og det næstmest massive objekt i asteroidebæltet i mellem Mars og Jupiter.
(4179) Toutatis
Toutatis (4179) Toutatis er en 5 km stor nærjords-asteroide med en omløbstid på 3,99 år.
Se Asteroide og (4179) Toutatis
(419624) 2010 SO16
(419624) 2010 SO16 er en benævnelse for en nærjords-asteroide opdaget med Wide-field Infrared Survey Explorer rumteleskopet.
Se Asteroide og (419624) 2010 SO16
(433) Eros
(433) Eros med navngivne kratere Amor-asteroiden (433) Eros er navngivet efter den græske kærlighedsgud Eros.
1. juni
1.
10. juli
10.
12. februar
12.
12. september
12.
13. december
13.
14. februar
14.
15. januar
15.
15. juli
15.
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Asteroide og 19. århundrede
19. november
19.
1991
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1991 (tal) og 1991 (album).
1993
Begyndelsen på det internationale årti til bekæmpelse af racisme og diskrimination (1993-2003) ---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1993 (tal).
1997
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1997 (tal).
1998
---- Regerende dronning i Danmark: Margrethe 2. 1972- ---- Se også 1998 (tal).
1999
1999 (MCMXCIX) begyndte året på en fredag.
2. november
2.
2000
Året 2000 (MM) var det 2000.
2001
2001 (MMI) begyndte året på en mandag.
2002
2002 (MMII) begyndte året på en tirsdag.
2005
2005 (MMV) begyndte året på en lørdag.
2006
2006 (MMVI) begyndte året på en søndag.
2007
2007 (MMVII) begyndte året på en mandag og året sluttede på en mandag.
2008
2008 (MMVIII) er det 499.
2010
2010 (MMX) begyndte året på en fredag.
2011
2011 (MMXI) begyndte året på en lørdag.
2012
2012 (MMXII) var det 503.
23. december
23.
23. januar
23.
27. juni
27.
28. august
28.
29. juli
29.
29. oktober
29.
4. september
4.
5. september
5.
Se også
Asteroider
- Asteroide
- Asteroidebælte
Også kendt som Asteroid, Astroide, Planetoide, Småplanet.