Indholdsfortegnelse
33 relationer: Acceleration, Brændstof, Deceleration, Galakse, Gravitation, Halleys komet, Himmellegeme, Jet Propulsion Laboratory, Jorden, Jordens magnetfelt, Karlsvognen, Kinetisk energi, Lagrange-punkt, Lysår, Mariner 10, Månen, Merkur (planet), Niels Bohr Institutet, Pioneer 10, Planet, Potentiel energi, Rumfartøj, Rumsonde, Solen, Solsystemet, Solvind, Sort hul, Stjerne, Swift Gamma-Ray Burst Mission, Ulysses (rumsonde), Undvigelseshastighed, Venus (planet), W. M. Keck Observatoriet.
- Fremdrift af rumfartøjer
Acceleration
En kugle påvirkes af tyngdekraften og accelererer. Acceleration er ændring af hastigheden pr.
Se Gravitationel slynge og Acceleration
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Se Gravitationel slynge og Brændstof
Deceleration
Deceleration er negativ ændring af hastighed, hvilket er er det samme som negativ acceleration.
Se Gravitationel slynge og Deceleration
Galakse
En galakse fotograferet af Hubble-rumteleskopet. En galakse, (af græsk:γαλαξίας som betyder mælkeagtig), er et komplekst system af stjerner, mørkt stof og interstellart stof, bundet sammen af tyngdekraften.
Se Gravitationel slynge og Galakse
Gravitation
Jordens gravitations afvigelse fra det forventede, under antagelse at jorden er kugleformet. De gul-orange-rød områder har højere gravitation end forventet. De turkis-blå områder har mindre.https://m.youtube.com/watch?v.
Se Gravitationel slynge og Gravitation
Halleys komet
Halleys komet i 1986. Halleys komet, officielt kaldet 1P/Halley efter Edmond Halley, som i 1700-tallet var den første der udregnede dens bane, er den bedst kendte og klareste af kometerne fra Kuiper-bæltet, som besøger den indre del af solsystemet i en regelmæssig bane.
Se Gravitationel slynge og Halleys komet
Himmellegeme
Universet indeholder et utal af himmellegemer. Her er et kig mod et udsnit af den Lille Magellanske Sky. Et himmellegeme er benævnelsen for et objekt i rummet; f.eks..
Se Gravitationel slynge og Himmellegeme
Jet Propulsion Laboratory
Test af Mars Exploration Rovers på Jet Propulsion Laboratory Jet Propulsion Laboratory (forkortet JPL) er et institut i USA der forsker i rumfartøjer, raketter o.l.
Se Gravitationel slynge og Jet Propulsion Laboratory
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Se Gravitationel slynge og Jorden
Jordens magnetfelt
Jordens magnetosfære skærmer jordens overflade mod solvindens og især store solstormes ladede partikler. Magnetosfæren er trykket på dagssiden af jorden og udvidet på natsiden. (Illustrationen er ikke skalatro) Den mørke kurve viser Jordens temperatur gennem 100.000 år.
Se Gravitationel slynge og Jordens magnetfelt
Karlsvognen
Karlsvognen vist som en del af det større stjernebillede Store Bjørn (markeret med guld) Karlsvognen er en asterisme, som indgår i stjernebilledet Store Bjørn.
Se Gravitationel slynge og Karlsvognen
Kinetisk energi
Overførsel af kinetisk energi fra en kugle til en anden. Kinetisk energi eller bevægelsesenergi er den energi, som legemer i bevægelse besidder.
Se Gravitationel slynge og Kinetisk energi
Lagrange-punkt
De fem lagrange-punkter i forhold til de to himmellegemer. Et Lagrange-punkt (også omtalt som L-punkt eller librationspunkt) er positioner i tilknytning til to himmellegemers omløbsbaner omkring hinanden, hvor et tredje legeme (som skal have forsvindende lille masse sammenlignet med de to øvrige legemer) kan forblive stabilt i, uden at centripetalkraften eller de andre legemers tyngdekraft trækker det væk fra denne position.
Se Gravitationel slynge og Lagrange-punkt
Lysår
Nærmeste stjerne afstande i lysår i forhold til Solen som funktion af titusinder af år. Lysår (ly) er en længdeenhed der anvendes inden for astronomi.
Se Gravitationel slynge og Lysår
Mariner 10
Mariner 10 rumsonden Mariner 10 var den sidste rumsonde i NASAs Mariner program (Mariner 11 og 12 blev omdøbt til Voyager 1 og 2).
Se Gravitationel slynge og Mariner 10
Månen
Månen er Jordens eneste måne og den femtestørste naturlige satellit i solsystemet.
Se Gravitationel slynge og Månen
Merkur (planet)
Sammenligning af Merkurs og Jordens størrelse. Merkur er planeten tættest på Solen og den mindste planet i Solsystemet, med en omløbstid om Solen på 87,969 dage.
Se Gravitationel slynge og Merkur (planet)
Niels Bohr Institutet
Niels Bohr Institutet Niels Bohr Institutet (oprindelig Københavns Universitets Institut for Teoretisk Fysik, men kendt under det nuværende navn – først uofficielt, senere officielt – og fortsat med den gamle stavemåde "Institutet") er et institut på Københavns Universitet, der blev grundlagt af Niels Bohr i 1920.
Se Gravitationel slynge og Niels Bohr Institutet
Pioneer 10
Pioneer 10 kort før færdiggørelsen. Pioneer 10 er et ubemandet rumfartøj, som blev opsendt 2. marts 1972 med det formål at observere planeten Jupiter fra nært hold for første gang.
Se Gravitationel slynge og Pioneer 10
Planet
Planeterne i vores solsystem En planet (fra græsk, πλανήτης αστήρ (planítis astír), der betyder "vandrende stjerne") er et himmellegeme, der opfylder en række kriterier.
Se Gravitationel slynge og Planet
Potentiel energi
Et vandværk omdanner den potentielle energi i vandet til først kinetisk energi og derefter elektrisk energi. Potentiel energi (også kaldet beliggenhedsenergi) er oplagret energi.
Se Gravitationel slynge og Potentiel energi
Rumfartøj
Lockheed Martin X-33 skulle udvikles til afløseren til de nuværende rumfærger, men blev nedlagt i 2001. Et rumfartøj er et fartøj til brug i rummet, dvs.
Se Gravitationel slynge og Rumfartøj
Rumsonde
Juno rumsonden, der blev opsendt i 2011 En rumsonde er et ubemandet, videnskabeligt, undersøgende rumfartøj.
Se Gravitationel slynge og Rumsonde
Solen
Solen (latin: Sol; græsk: Helios) er den stjerne, som sammen med sit planetsystem udgør solsystemet.
Se Gravitationel slynge og Solen
Solsystemet
Pluto (der engang var klassificeret som en planet) og en komet. Solsystemet består af Solen og de himmellegemer, som den binder til sig gennem sin gravitation.
Se Gravitationel slynge og Solsystemet
Solvind
Solvind er den modulerede, vedvarende udstråling af store mængder partikler fra Solen.
Se Gravitationel slynge og Solvind
Sort hul
2041-8213. Figure 3. En kunstners opfattelse af et sort hul, men formodentlig uden gravitationslinsevirkning af stjernerne i baggrunden. Et simuleret billede af et sort hul, set på en afstand af 600 km med Mælkevejen i baggrunden. Et sort hul er en samling af masse så tæt, at selve rumtiden kolapser, dette danner et tyngdefelt så masivt, at end ikke elektromagnetiske bølger (f.eks.
Se Gravitationel slynge og Sort hul
Stjerne
HR-diagrammet En stjernes løgringe af grundstoffer lige inden døden. Arealernes størrelse afspejler forholdet mellem mængderne af de forskellige grundstoffer, dog ikke den egentlige størrelse. En stjerne er en glødende kugle af plasma, der er i dynamisk balance, idet den holdes sammen af tyngdekraften og udspilet af strålingstrykket fra dens indre fusionsprocesser.
Se Gravitationel slynge og Stjerne
Swift Gamma-Ray Burst Mission
Rumteleskopet Swift. Animation showing Swift moving into sunlight and past the Earth to end facing out into space. Swift Gamma-Ray Burst Mission består af et rumteleskop kaldet Swift ("hurtig i vendingen"), der blev opsendt i kredsløb den 20.
Se Gravitationel slynge og Swift Gamma-Ray Burst Mission
Ulysses (rumsonde)
Rumsonden '''Ulysses''' er guldæsken øverst. Den hvide kugle nedenunder er PAM (''Payload Assist Module'') og cylinderen med 'USA' på nederst er IUS (''Inertial Upper Stage''). PAM og IUS var de rakettrin der sendte Ulysses til JupiterUlysses' kredsløb Ulysses (Odysseus) er en rumsonde der blev sendt af sted fra rumfærgen Discovery (STS-41) i oktober 1990.
Se Gravitationel slynge og Ulysses (rumsonde)
Undvigelseshastighed
Undvigelseshastigheden på exoplaneter som funktion af deres radius. Undvigelseshastighed er den fart et himmellegeme eller rumfartøj skal have for at kunne undvige tyngdefeltet fra (og dermed forlade) et andet himmellegeme uden på noget tidspunkt at falde tilbage mod, eller forblive i kredsløb om dette legeme.
Se Gravitationel slynge og Undvigelseshastighed
Venus (planet)
Venus er planet nr.
Se Gravitationel slynge og Venus (planet)
W. M. Keck Observatoriet
W. M. Keck Observatoriet W. M. Keck Observatoriet er et to teleskopers astronomisk observatorium, der er bygget i en højde over vandoverfladen på 4.145 meter nær toppen af Mauna Kea i den amerikanske stat Hawaii.
Se Gravitationel slynge og W. M. Keck Observatoriet
Se også
Fremdrift af rumfartøjer
- Gravitationel slynge
- Hohmann-bane
- Hypersonisk hastighed
- Ion-motor
- RF resonans hulrumsdrev
- Railgun
- Rumelevator
- Trinitramid
Også kendt som Fly by, Fly bys, Gravitational slingshot, Gravitational slingshots, Gravitational slynge, Gravity assist, Gravity-assist.