Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Gallæcien

Indeks Gallæcien

Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.

Indholdsfortegnelse

  1. 37 relationer: Aachen, Alanere, Anneksion, Astorga, Asturien, Augustus, Berbere, Braga, Dakien, Den Iberiske Halvø, Diocletian, Første puniske krig, Galicien (Spanien), Gallien, Germanske sprog, Gregor af Tours, Hispania, Hispania Tarraconensis, Irland, Karl den Store, Keltere, Keltiske sprog, Latin, León (provins), Lugo, Plinius den ældre, Pomponius Mela, Porto, Pyrenæerne, Romerske provinser, Strabon, Svebere, Synode, Tidslinje for Galiciens historie, Umayyader, Vandaler, Visigoter.

  2. Galiciens historie
  3. Senromerske provinser

Aachen

thumb Aachen (Aken; Aix-la-Chapelle) er en by i delstaten Nordrhein-Westfalen i det vestlige Tyskland.

Se Gallæcien og Aachen

Alanere

Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.

Se Gallæcien og Alanere

Anneksion

Anneksion (lat. nexus) er en tilegnelse eller besættelse af statslige landområder ved ensidige eller gensidige erklæringer fra de involverede parter.

Se Gallæcien og Anneksion

Astorga

Astorga (spansk udtale) er en kommune og en by beliggende i det centralt i provinsen León, i den autonome region Castilla y León i Spanien 43 km sydvest for provinshovedstaden León.

Se Gallæcien og Astorga

Asturien

Kort over den administrative inddeling Fyrstendømmet Asturien (de såkaldte “comarcas” (svarende til “distrikter”)). Den "romerske" bro ved Cangas de Onís. I sin nuværende form er den bygget i middelalderen. Asturien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.

Se Gallæcien og Asturien

Augustus

Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.

Se Gallæcien og Augustus

Berbere

Flag Områder hovedsageligt beboet af berbere i Nordafrika. Berber (Berbisk: Imaziɣen, ⵉⵎⴰⵣⵉⵗⴻⵏ; ental: Amaziɣ, ⴰⵎⴰⵣⵉⵗ) er en betegnelse for en oprindelig befolkningsgruppe i Nordafrika.

Se Gallæcien og Berbere

Braga

Braga er den tredje største by i Portugal og hovedstad i Braga-distriktet i i Minho-provinsen den nordvestlige del af landet.

Se Gallæcien og Braga

Dakien

Kongeriget Dakiens grænser i dets storhedstid. Kort over Dakien af Brue Adrien Hubert, (1826) Dakien betegner et område i Sydøst-Europa i Antikken.

Se Gallæcien og Dakien

Den Iberiske Halvø

Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.

Se Gallæcien og Den Iberiske Halvø

Diocletian

Gaius Aurelius Valerius Diocletianus (egl. Diocles) (født ca. 236/237 e. Kr, død 3. december 316) var romersk kejser 284-305.

Se Gallæcien og Diocletian

Første puniske krig

Den første puniske krig (264-241 f.Kr.) var den første af tre krige, der blev udkæmpet mellem de to daværende regionale stormagter i det vestlige Middelhav: Rom og Karthago.

Se Gallæcien og Første puniske krig

Galicien (Spanien)

Katedralen i Santiago de Compostela Galicien er en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.

Se Gallæcien og Galicien (Spanien)

Gallien

Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.

Se Gallæcien og Gallien

Germanske sprog

De germanske sprog (blå- nordisk, orange - engelsk og frisisk, grøn - tysk og nederlandsk), den røde linje skiller det nord- og vestgermanske sprogområde De germanske sprog er en sprogfamilie under den indoeuropæiske sprogæt og omfatter de.

Se Gallæcien og Germanske sprog

Gregor af Tours

Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.

Se Gallæcien og Gregor af Tours

Hispania

Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).

Se Gallæcien og Hispania

Hispania Tarraconensis

romerske provins ''Hispania Tarraconensis'', 120 e.v.t. ''Hispania Tarraconensis'' udstrækning i 27 e.v.t. ''Hispania Tarraconensis'' udstrækning efter reformen i slutningen af det 3. århundrede Hispania Tarraconensis var den største af tre romerske provinser på den Iberiske halvø.

Se Gallæcien og Hispania Tarraconensis

Irland

Irland (Éire; Ireland), eller Republikken Irland (Poblacht na hÉireann; Republic of Ireland) er et land i det nordvestlige Europa.

Se Gallæcien og Irland

Karl den Store

Karl den Store (Karl der Große, Carolus Magnus, fransk/Charlemagne) (2. april 742, 747 eller 748 – 28. januar 814 i Aachen) var hersker over Frankerriget fra 768 til sin død i 814. Han underlagde sig det meste af Vesteuropa i tidlig middelalder og lagde grundstenen til de moderne lande Frankrig og Tyskland.

Se Gallæcien og Karl den Store

Keltere

Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.

Se Gallæcien og Keltere

Keltiske sprog

De keltiske sprogs udbredelse i Europa i dag.Inden for de indoeuropæiske sprog er de keltiske sprog nærmest beslægtet med de italiske sprog.

Se Gallæcien og Keltiske sprog

Latin

Latin (latin: lingua latīna) er et sprog, der blev talt i oldtidens Romerrige.

Se Gallæcien og Latin

León (provins)

León (Llionsk: Llion) er en provins i det nordvestlige Spanien, i den nordvestlige del af den autonome region Castilla y León.

Se Gallæcien og León (provins)

Lugo

Lugo er hovedstad i provinsen af samme navn beliggende i Galicien, en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.

Se Gallæcien og Lugo

Plinius den ældre

Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.

Se Gallæcien og Plinius den ældre

Pomponius Mela

En rekonstruktion af Pomponius Melas verdenskort Pomponius Mela, født i Tingentera eller Baetia i det sydlige Spanien regnes som en fremstående romersk kartograf.

Se Gallæcien og Pomponius Mela

Porto

Clérigos tårnet i Portos historiske centrum. Divino Coração de Jesus' kapel i Porto. Porto eller Oporto (o Porto; Havnen) er en by i det nordlige Portugal.

Se Gallæcien og Porto

Pyrenæerne

Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.

Se Gallæcien og Pyrenæerne

Romerske provinser

120 e.v.t. efter Hadrian havde opgivet provinserne i Mesopotamien.En romersk provins (latin provincia) var den største territorielle og administrative enhed i Romerriget.

Se Gallæcien og Romerske provinser

Strabon

En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").

Se Gallæcien og Strabon

Svebere

Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.

Se Gallæcien og Svebere

Synode

Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.

Se Gallæcien og Synode

Tidslinje for Galiciens historie

Det nordvestlige Spanien omfattede i tidlig middelalder områderne Asturien, Galicien, Kantabrien og León.

Se Gallæcien og Tidslinje for Galiciens historie

Umayyader

Udbredeslen af det umayyadiske dynasti omkring år 750 Det umayyadiske dynasti (arabisk: الأمويون / بنو أمية. umawiyy; tyrkisk: Emevi) var et arabisk kongedynasti fra 600- til 900-tallet e.v.t., som gjorde store erobringer, og som var det første kalifat, der ikke nedstammede direkte fra profeten Muhammed.

Se Gallæcien og Umayyader

Vandaler

svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.

Se Gallæcien og Vandaler

Visigoter

Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.

Se Gallæcien og Visigoter

Se også

Galiciens historie

Senromerske provinser

Også kendt som Gallaecia.