Indholdsfortegnelse
151 relationer: Aesti, Alanere, Alemannere, Alsace, Anglere, Anno Domini, Antikken, Apenniniske halvø, Aquitaine, Arianisme, Arkæologi, Astorga, Augustus, Østerby (ved Egernførde), Østersøen, Baltikum, Baskere, Bayern, Bøhmen, Bohuslen, Braga, Britannia, Bronzealder, Buri, Centurion (Rom), Chaukere, Cheruskere, Commentarii de Bello Gallico, Consul, Dacia, Den Iberiske Halvø, Dio Cassius, Donau, Edda (historiske håndskrifter), Edward Gibbon, Elben, Ems (flod), England, Etymologi, Finland, Finsk-ugriske folkeslag, Finsk-ugriske sprog, Flavius Aëtius, Flavius Honorius, Florus, Folkevandringstiden, Frankere, Frankrig, Galicisk (sprog), Gallæcien, ... Expand indeks (101 mere) »
- Germanske stammer
Aesti
Romerriget Aestierne (eller Aestiierne) var et folk omtalt af den romerske historiker Tacitus i sin afhandling Germania (ca. 98 e.Kr.). I henhold til disse optegnelser, levede Aestierne på bredden af Det Suebiske Hav (Østersøen) øst for svionerne (skandinaverne) og vest for sitonerne.
Alanere
Alanernes område omkring år 650 e.Kr., markeret med gult Alanernes bosætning i Hispania i 400-tallet Vandalske kongerige omkring 455 Kongeriget Alanien omkring 1060 Alanere var et iransk pastoralt nomadisk folkeslag fra oldtiden.
Alemannere
Område beboet af Alemannerne. Årstal angiver romersk-alemanniske slag fra 3. til 6. århundrede e.Kr. Alamannere (alamanni, allemanni etc.) var en alliance af germanske stammer ved øvre Main i nutidens Tyskland.
Alsace
Alsace (tysk Elsass) var en fransk region indtil 1.
Anglere
Anglernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (blåtonet) Anglernes udvandring til den britiske ø (sammen med en del af jyderne og sakserne) Anglerne (opkaldt ifølge Saxo efter Humbles Søn Angel) er et folkeslag fra Angel i det nuværende Slesvig-Holsten der ligger mellem Flensborg Fjord i nord og Slesvig-fjord Slien i syd.
Anno Domini
Dionysius Exiguus opfandt betegnelsen ''Anno Domini'' i år 525 Anno Domini ("i det Herrens år", A.D. eller AD) er latin for år efter Kristi fødsel (e.Kr.). Om årene inden bruges anno ante Christum: f.Kr.
Antikken
Attika, Peloponnes, Grækenland. En forenklet oversigt over historien fra og med antikken. Antikken omfatter middelhavsområdet i perioden fra ca.
Apenniniske halvø
Satellitfoto, marts 2003 Apenniniske halvø, eller den italienske halvø, er en støvleformet halvø som ligger i Middelhavet og udgør størstedelen af Italien.
Se Svebere og Apenniniske halvø
Aquitaine
Aquitaine (occitansk: Aquitània; baskisk: Akitania; dansk: Aquitanien) var en administrativ region i Sydvestfrankrig mod Atlanterhavet, Pyrenæerne og Spanien.
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Arkæologi
Arkæologisk udgravning med profil. Arkæologi er studiet af tidligere tiders menneskelige aktivitet, primært gennem studiet af menneskets materielle levn.
Astorga
Astorga (spansk udtale) er en kommune og en by beliggende i det centralt i provinsen León, i den autonome region Castilla y León i Spanien 43 km sydvest for provinshovedstaden León.
Augustus
Gajus Julius Cæsar Octavianus (23. september 63 f.Kr. – 19. august 14 e.Kr.), kendt som Octavian eller Augustus, var enehersker i Romerriget 31 f.Kr. – 14 e.Kr., romersk kejser 27 f.Kr. – 14 e.Kr. og posthumt betragtet som en gud.
Østerby (ved Egernførde)
Østerby (dansk) eller Osterby (tysk) er en landsby og kommune beliggende 6 km vest for Egernførde (Egernfjord) i Hyttenbjerge i det sydøstlige Sydslesvig.
Se Svebere og Østerby (ved Egernførde)
Østersøen
Kort over Østersøen med Finske Bugt og Botniske Bugt Rønne, på Bornholm En munding af Świna i Świnoujście, Polen Kalmar Slot, Sverige Østersøen, også kaldet det Baltiske Hav, er et indhav i Nordeuropa som omgives af Danmark, Tyskland, Polen, Litauen, Letland, Estland, Rusland, Finland og Sverige, der ved Øresund, Storebælt og Lillebælt forbindes med Kattegat.
Baltikum
Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.
Baskere
Baskere (euskaldunak; vascos; basques) er et indfødt folkeslag i Europa, der taler det ikke-indoeuropæiske sprog baskisk, og bebor Baskerlandet, der strækker sig fra nordlige Spanien til vestlige Sydfrankrig.
Bayern
Bayern, officielt Fristaten Bayern (Freistaat Bayern), er en af de 16 delstater i Forbundsrepublikken Tyskland.
Bøhmen
Tjekkiets historiske inddeling. Bøhmen (grøn), Mähren (blå) og Tjekkiske Schlesien (okker). Bøhmens flag Våbenskjold Bøhmen (tysk: Böhmen, tjekkisk: Čechy, latin: Bohemia) er en historisk region i Centraleuropa, der oprindeligt var et eget kongerige underlagt det tysk-romerske rige.
Bohuslen
Bohuslen eller Bohuslän (Bohuslän; Båhuslen) er et svensk landskap nord for Göteborg.
Braga
Braga er den tredje største by i Portugal og hovedstad i Braga-distriktet i i Minho-provinsen den nordvestlige del af landet.
Britannia
Britannia var oprindeligt det latinske navn på den romerske provins Britannien.
Bronzealder
Anskuelsestavle med navnet "bronzealder". Bronzealderen er kulturperioden mellem stenalder (eller nogle steder kobberalder) og jernalderen.
Buri
Buri (oldnord. »avler, fader«): Nordisk urjætte og gudernes forfader.
Centurion (Rom)
Centurion Centurion, (fra: centuria over centum; hundrede), var den mest udbredte officersgrad i den romerske hær.
Chaukere
Germanske stammer omkring 50 e.Kr. Germanske folk ca. 150 e.Kr. Chaukerne (latin: Chauci, tysk: Chauken og identisk eller lignende på andre moderne sprog) var en germansk folkestamme, der boede i lavlandsområdet mellem floderne Ems og Elben på begge sider af Weser ved nordsøkysten og så langt ind i landet som til øvre Weser.
Cheruskere
Romerriget under Hadrian (regerede i årene 117-138), som viser udbredelsen af '''cheruskere''' og andre germanske stammer. Cheruskere (Cherusci) var en germansk stamme som eksisterede fra 100-tallet f.Kr. til 300-tallet e.Kr., og som først blev omtalt af Julius Cæsar.
Commentarii de Bello Gallico
Commentarii de Bello Gallico (dansk: Kommentarer om den galliske krig) er en latinsk beretning, skrevet af Julius Caesar (omtaler sig selv i tredje person), om hans niårige felttog i Gallien, der endte med den romerske anneksion af størsteparten af Vesteuropa.
Se Svebere og Commentarii de Bello Gallico
Consul
Stillingen som consul (på dansk også stavet konsul) var det øverste embede i magistraten i den romerske republik.
Dacia
romersk provins Dacia (da.: Dakien) var en romersk provins, som strakte sig mellem Karpaterne og Balkanbjergene, som blev beboet af en lang række forskellige stammer.
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Svebere og Den Iberiske Halvø
Dio Cassius
Dio Cassius (født ca. 164, død ca. 229), var en romersk senator og historiker.
Donau
Donau er en flod, der har sit udspring i Schwarzwald i Tyskland, hvor den dannes af to mindre floder: Brigach og Breg.
Edda (historiske håndskrifter)
Edda er en betegnelse for to middelalderlige islandske kilder til nordisk mytologi og nordiske sagn.
Se Svebere og Edda (historiske håndskrifter)
Edward Gibbon
Edward Gibbon (født 27. april 1737, død 16. januar 1794) var en britisk historiker og et af de største navne inden for antikforskningen.
Elben
Floden Elben (Labe, die Elbe) er 1.091 km lang flod i Nord- og Centraleuropa, der udspringer i Tjekkiet, løber gennem Tyskland, forbi Dresden mod nord og passerer Hamborg, før den når Nordsøen nær Cuxhaven.
Ems (flod)
Ems (Eems) er en flod i det nordvestlige Tyskland og det nordøstlige Holland.
England
England (på engelsk udtalt) (oldengelsk: Englaland, middelengelsk: Engelond) er det største og mest folkerige af de fire konstituerende lande i Storbritannien.
Etymologi
Etymologi (af græsk ἔτυμον / étymon 'sand, egentlig, ægte' og λόγος / lógos 'ord, fornuft, forklaring') er læren om enten ords oprindelse og udvikling eller et enkelt ords oprindelse.
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Finsk-ugriske folkeslag
Neenets, et finsk-ugrisk folk, omkring 1860. Ved finsk-ugriske folk forstås sådanne, som har finsk-ugrisk sprog som modersmål.
Se Svebere og Finsk-ugriske folkeslag
Finsk-ugriske sprog
De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.
Se Svebere og Finsk-ugriske sprog
Flavius Aëtius
Flavius Aëtius (født ca. 395, død 21. september 454) var en vestromersk hærfører under kejserne Honorius, Johannes og Valentinian III.
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Svebere og Flavius Honorius
Florus
Lucius Annaeus Florus (ca. 74 e.Kr. – ca. 130 e.Kr.) var en romersk historiker som levede på samme tid som kejserne Trajan og Hadrian.
Folkevandringstiden
Kort over Europa med nogle af Folkevandringstidens vandringer indtegnet med pile og årstal. Kortet viser hverken frankernes, burgundernes, svebernes (i Gallien og Spanien), briternes i Bretagne, slavernes eller magyarernes vandringer i Østeuropa. Folkevandringstiden er de migrationsbølger, der fandt sted ca.
Se Svebere og Folkevandringstiden
Frankere
Frankerne dukker for første gang op i de skrevne kilder ved begyndelsen af vores tidsregning.
Frankrig
Frankrig (France), officielt Den Franske Republik (République française), er et land i Vesteuropa.
Galicisk (sprog)
Galicisk (på galicisk: galego) er et ibero-romansk sprog, der tales i Galicien, der er en selvstyrende region i det nordvestlige Spanien.
Se Svebere og Galicisk (sprog)
Gallæcien
Hispania Gallaecias beliggenhed i Romerriget ''Hispania Gallaecias'' udstrækning i slutningen af det 3. århundrede Gallæcien (latin: Gallaecia eller Callaecia), som også kaldtes Hispania Gallaecia, var navnet på den romerske provins, der omfattede landområderne i det nordvestlige Hispania, omtrent svarende til nutidens Galicien, det nordlige Portugal, Asturien og Leon samt det senere svebiske kongerige Galicien.
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Svebere og Germanske folkeslag
Gladiator
En gladiator (af latin gladius, et sværd) var en professionel kriger, der sloges mod andre gladiatorer, vilde dyr og slaver.
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gregor af Tours
Gregor af Tours (født ca. 538, død 17. november 594?) var en gallo-romersk historiker og biskop af Tours.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Gustaf Kossinna
Gustaf Kossinna (født 28. september 1858 i Tilsit, Østpreussen, død 20. december 1931 i Berlin, Tyskland) var en tysk arkæolog og lingvist.
Harzen
Harzen (der Harz) blev helt op i Middelalderen kaldt Hardt (.
Herminoner
Herminonerne (hermionerne) var ifølge blandt andet Tacitus en af de tre oprindelige folkegrupper af vestgermanerne i Centraleuropa omtrent modsvarende det nuværende Tyskland med tilgrænsende områder.
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Holsten
Kortskitse som viser Holsten, i forhold til Slesvig, Danmark og Tyskland Holsten (tysk: Holstein plattysk: Holsten, latin: Holsatia) er et område i det nordlige Tyskland, i delstaten Slesvig-Holsten, der oprindelig var beboet af en saksisk stamme Holsten /Holtsaten der kan oversættes med „skovboere“ (gammelsaksisk holt „træ, skov“ og sāt „Sasse, beboer“).
Indoeuropæiske sprog
De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.
Se Svebere og Indoeuropæiske sprog
Isidor af Sevilla
Isidor af Sevilla eller Isidorus Hispalensis (spansk San Isidoro de Sevilla; født ca. 560, død 4. april 636) var biskop i Sevilla i mere end tre årtier, forfatter og kirkelærer.
Se Svebere og Isidor af Sevilla
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Jernalder
Jernalderen i Danmark regnes i dag som tidsrummet mellem ca.
Julius Cæsar
Gaius Julius Cæsar (født 12. eller 13. juli 100 f.Kr., død 15. marts 44 f.Kr.) var en romersk feltherre og statsmand.
Jyder (germansk folkeslag)
Et udvalg af stammer i Skandinavien iflg. Jordanes ''Den jyske halvø'' med Sydslesvig (''brun''), historisk en del af Jylland, og Holsten (''gul''), ikke en del af Jylland, men en del af den jyske halvø. Jyder var et germansk folkeslag i Jylland.
Se Svebere og Jyder (germansk folkeslag)
Jylland
Jylland er halvøen, der udgør den vestlige del af Danmark og den eneste del af Danmark, der er landfast med det europæiske kontinent.
Katolicisme
Mosaik fra Vituskatedralen i Prag med afbildning af katolske helgener. Ordet katolicisme bruges hovedsageligt om den romersk-katolske kirkes lære og virke, samt om holdninger og livsformer hos de kristne, der tilhører denne kirke.
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Keltere
Keltisk kors. Kelterne er en betegnelse, der i dag referer til kulturer og sprog i Wales, Cornwall, England, Irland, Skotland, Isle of Man, Frankrig, Spanien og Portugal.
Kronologi
Kronologi (χρόνος, chronos tid og λόγος, lógos ord, lære) ofte også tidsregning er en måde at beregne og inddele tiden på.
Langobarder
Langobarderne (latin Langobardi, urgermansk Langbärte) var et germansk folk fra Nordeuropa, måske Skandinavien.
Lugo
Lugo er hovedstad i provinsen af samme navn beliggende i Galicien, en selvstyrende enhed i det nordvestlige Spanien.
Lusitanien
Provinsen Lusitanias udstrækning omkring omkring år 200 Lusitanias udstrækning i det 3. århundrede Lusitania eller Hispania Lusitania var en romersk provins som i store træk omfattede det moderne Portugal, undtagelsen var nogle områder i Nordportugal som tilhørte Hispania Tarraconensis, samt nogle områder, som i dage tilhører Spanien.
Main
Mains kilde Skilt, der viser flodens løb Main er en flod i Tyskland.
Markomannere
Markomannerne levede i egnen omkring floden Main Markomannere (Marcomanni) var et germansk folkeslag som levede i egnen omkring floden Main i det nordlige Bayern i den centrale del af nutidens Tyskland.
Mérida (Spanien)
Mérida er hovedsted af den autonome region Extremadura i Spanien.
Se Svebere og Mérida (Spanien)
Merovinger
fibula fundet på gravpladsen ved Blondefontaine i Frankrig. Merovingerne var en frankisk kongeslægt som regerede et rige (med meget skiftende grænser) i dagens Frankrig, Tyskland og Belgien fra det 5. århundrede til det 8. århundrede.
Minho
Choi Min-ho (født 9. december 1991) er en sydkoreansk sanger, rapper og skuespiller.
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Svebere og Nordisk mytologi
Nordsøen
Satellitbillede af Vesterhavet. Nordsøen (eller Vesterhavet) har et areal på cirka 575.000 kvadratkilometer og en gennemsnitlig dybde på 95 meter.
Norge
Norge (norsk: Norge (bokmål) eller Noreg (nynorsk); nordsamisk: Norga; lulesamisk: Vuodna; sydsamisk: Nöörje), officielt Kongeriget Norge (fra oldnordisk: Norðvegr ('Nordvejen')), er en skandinavisk enhedsstat i form af et konstitutionelt monarki, der består af den vestlige del af den skandinaviske halvø samt Jan Mayen, Svalbard og Bouvetøen.
Oder
Oders løb Oder ved Szczecin Police, Polen Oder (polsk og tjekkisk: Odra) er en flod på grænsen mellem Tyskland og Polen.
Oldtidens Grækenland
Oldtidens Grækenlands geografiske udbredelse. Oldtidens Grækenland (Ἑλλάς, Hellás) var en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie både i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne.
Se Svebere og Oldtidens Grækenland
Plinius den ældre
Tegning af Plinius den Ældre fra en udgave af ''Historia Naturalis'' fra 1635. Plinius den Ældre (født Gaius Plinius Secundus; ca. 23, død 79 e.Kr.) var en romersk historiker, naturhistoriker og militærleder.
Se Svebere og Plinius den ældre
Porto
Clérigos tårnet i Portos historiske centrum. Divino Coração de Jesus' kapel i Porto. Porto eller Oporto (o Porto; Havnen) er en by i det nordlige Portugal.
Portugisisk (sprog)
Portugisisk er et sprog, der tales i Portugal, Brasilien og i de øvrige forhenværende portugisiske kolonier i Afrika, navnlig Angola, Mozambique og Kap Verde.
Se Svebere og Portugisisk (sprog)
Ptolemæus
Ptolemæus, som man forestillede sig ham i det 16. århundrede. Claudius Ptolemæus (latinsk form for græsk Κλαύδιος Πτολεμαῖος.
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Relikvie
St. Hyacinthus i Fürstenfeld klosterkirke. Øverste del af kraniet efter Hermann von Reichenau. St. Michael slotskirke i Altshausen. St. Maria af Blachernæ i Konstantinopel, hvor jomfru Marias hovedslør angiveligt blev opbevaret. Jesu sandaler, Prüm-klostret i Eifel. Relikvier (latin: levninger) dvs.
Rheinland
Kort over Rheinland fra 1905. Klik for at se en større version Rhinland (højtysk: Rheinland; ripuarisk: Rhingland) var en region i det vestlige Tyskland.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Svebere og Rhinovergangen 406
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Sachsen-Anhalt
Sachsen-Anhalt er en delstat i Tyskland.
Saksere
Kortet viser sakseres og andre folkeslags geografiske tilhørsforhold år 100 e.Kr. Sakserne var et folkeslag fra det nuværende Niedersachsen og Holsten.
Sankt Morten
Sankt Morten. Sankt Morten (ca. 315 – 11. november 397) er en katolsk helgen.
Schwaben
Schwaben er en historisk region i Tyskland og et sprogligt område.
Schwarzwald
Kort over Tyskland med Schwarzwald vist med grøn kurve i det sydvestlige hjørne Højdekort for Schwarzwald Schwarzwald ("den mørke skov") er et stort bjerg- og skovområde i det sydvestlige Tyskland.
Schweiz
Schweiz (indtil 2012 på dansk også stavet Svejts, Die Schweiz, La Suisse, Svizzera, Svizra, Helvetia) er en indlandsstat i Centraleuropa.
Sevilla
Sevilla er den største by i det sydlige Spanien og gennemløbes af floden Guadalquivir.
Skandinavien
Satellitbillede af den skandinaviske halvø om vinteren.årsag.
Spansk (sprog)
Spansk eller castiliansk (spansk: español eller castellano) er et romansk sprog i den Iberoromanskgruppe, der udviklede sig fra flere sprog og dialekter i den centrale-nordlige del af den Iberiske Halvø i løbet af 800-tallet og gradvist spredtes med udvidelsen af kongeriget Castilien i det centrale og sydlige dele af den iberiske halvø under senmiddelalderen.
Spedalskhed
Spedalskhed, også kaldt lepra (det videnskabelige navn), er en infektionssygdom forårsaget af lepra-bacillen mycobacterium leprae.
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Standardtysk
Standardtysk, også kendt som højtysk (tysk: Hochdeutsch) er navnet på det overregionale rigssprog i Tyskland, Østrig og Schweiz, altså svarende til rigsdansk.
Strabon
En side fra Isaac Casaubons udgave af ''Geographica'' fra 1620. Kort over Europa som det så ud ifølge Strabon Strabon (græsk: Στράβων; 63/64 f.Kr. –ca. 24 e.Kr.) var en græsk historiker, geograf og filosof, som i dag bedst huskes for sit værk på 17 bind, Geografika ("geografi").
Sverige
Sverige (svensk: Sverige), officielt Kongeriget Sverige (svensk: Konungariket Sverige), er et land i Nordeuropa.
Tacitus
Publius (eller Gaius) Cornelius Tacitus (ca. 56-120 e.Kr) var romersk historiker.
Thüringer Wald
thumb Udsigt fra Ruppberg Thüringer Wald er en 170 km lang og op til 35 km bred skovrig ås i den tyske delstat Thüringen.
Tyskland
Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.
Urgermansk
Urgermansk eller protogermansk, undertiden også fællesgermansk er sprogstadiet i de germanske sprog i tiden mellem før 1000 f.Kr.
Valkyrie
''Ankomst til Valhal'', detalje fra gotlandsk billedsten, som sandsynligvis viser Odin, der siddende på Slejpner modtages af en valkyrie i Valhal. Valkyrier (af norrønt val.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Varinere
Varinernes stammeområde omkring 100 e. Kr. (gultonet) Varinere (latinsk Varini og Varni) var en germansk stamme, som boede i det sydlige Jylland eller i Nordtyskland.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wisła
Wisła i Kraków. Wisła (tysk: Weichsel, latin: Vistula) er en polsk flod, som udspringer i det sydlige Polen og udmunder i Østersøen.
Zaragoza
Zaragoza (tidligere Saragossa, Caesaraugusta) er hovedstad i den autonome spanske region og det tidligere kongerige Aragón og provinsen Zaragoza.
1. maj
1.
150
---- Se også 150 (tal) ----.
29 f.Kr.
----.
31. december
31.
406
---- Se også 406 (tal) ----.
409
----.
410
----.
416
----.
418
---- Se også 418 (tal) ----.
438
---- Se også 438 (tal) ----.
447
---- Se også 447 (tal) ----.
448
---- Se også 448 (tal) ----.
456
---- Se også 456 (tal) ----.
466
---- Se også 466 (tal) ----.
484
---- Se også 484 (tal) ----.
560'erne
Århundreder: 5. århundrede – 6. århundrede – 7. århundrede Årtier: 510'erne 520'erne 530'erne 540'erne 550'erne – 560'erne – 570'erne 580'erne 590'erne 600'erne 610'erne År: 560 561 562 563 564 565 566 567 568 569 ----.
561
---- Se også 561 (tal) ----.
569
---- Se også 569 (tal) ----.
570
---- Se også 570 (tal) ----.
572
---- Se også 572 (tal) ----.
573
---- Se også 573 (tal) ----.
574
---- Se også 574 (tal) ----.
575
---- Se også 575 (tal) ----.
58 f.Kr.
----.
583
---- Se også 583 (tal) ----.
585
---- Se også 585 (tal) ----.
587
---- Se også 587 (tal) ----.
589
---- Se også 589 (tal) ----.
590
---- Se også 590 (tal) ----.
651
---- Se også 651 (tal) ----.
800'erne f.Kr.
Århundreder: 10. århundrede f.Kr. – 9. århundrede f.Kr. – 8. århundrede f.Kr. Årtier: 850'erne f.Kr. 840'erne f.Kr. 830'erne f.Kr. 820'erne f.Kr. 810'erne f.Kr. – 800'erne f.Kr. – 790'erne f.Kr. 780'erne f.Kr.
9 f.Kr.
----.
Se også
Germanske stammer
- Alemannere
- Ambroner
- Angelsaksere
- Anglere
- Bajuvarere
- Belgae
- Burgundere
- Chattere
- Chaukere
- Cheruskere
- Daner
- Eburoner
- Frankere
- Gepider
- Gotere
- Haruder
- Herminoner
- Herulere
- Ingævonere
- Istævonere
- Jyder (germansk folkeslag)
- Kimbrere
- Langobarder
- Lemoviere
- Markomannere
- Marserne (Tyskland)
- Ostrogoterne
- Quader
- Rugiere
- Saksere
- Svebere
- Thüringerne
- Ubier
- Vandaler
- Varinere
- Visigoter
Også kendt som Sveber.