Indholdsfortegnelse
44 relationer: Anno Domini, Antikkens Rom, Arier, Centralasien, Den Iberiske Halvø, Det Byzantinske Rige, Eksonym og endonym, Europa, Forhistorisk tid, Geiserik, Germanske folkeslag, Gibraltarstrædet, Gotere, Gunderik, Hispania, Hunnere, Indoiranske sprog, Iranske folkeslag, Justinian 1., Kaukasus, Kina, Lusitanien, Massageterne, Middelalderen, Nomade, Nordafrika, Orléans, Ossetere, Ossetisk (sprog), Partherriget, Pastoralisme, Persisk (sprog), Pontisk-kaspiske slette, Pyrenæerne, Rhinen, Rhinovergangen 406, Romerriget, Sarmatere, Sortehavet, Svebere, Valence, Vandaler, Visigoter, Wallia.
- Folkeslag i Kaukasus
- Goter
- Ossetien
- Portugal i middelalderen
- Republikken Ingusjien
- Republikken Tjetjenien
- Vandaler
Anno Domini
Dionysius Exiguus opfandt betegnelsen ''Anno Domini'' i år 525 Anno Domini ("i det Herrens år", A.D. eller AD) er latin for år efter Kristi fødsel (e.Kr.). Om årene inden bruges anno ante Christum: f.Kr.
Antikkens Rom
Forum Romanum, det antikke Roms centrum, som det ser ud i dag. Rom (latin: Roma) var en af de største og vigtigste byer i Antikken.
Arier
Arier (आर्य, آریا, ārya: „ædel“; afledte former aryāna, ari eller arya, fra proto-indogermansk *ar-yo: „godt skabt“) er blevet brugt som betegnelse for de indoiranske stammer, som på et tidspunkt mellem 2000 f.Kr.
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Den Iberiske Halvø
Den Iberiske Halvø Den Iberiske Halvø (også kaldt Den Pyrenæiske Halvø) ligger i det sydvestligste Europa.
Se Alanere og Den Iberiske Halvø
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Alanere og Det Byzantinske Rige
Eksonym og endonym
Et eksonym (fra ἔξω, ud eller ξένος-, fremmed og ὄνομα, navn) er et stednavn eller demonym på et andet sprog end det, der tales af indbyggerne på stedet.
Se Alanere og Eksonym og endonym
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Forhistorisk tid
link.
Se Alanere og Forhistorisk tid
Geiserik
Geiserik var konge over vandalerne og alanerne fra 428 til sin død i 477.
Germanske folkeslag
Germanernes omtrentlige udbredelse år 50 f.Kr., 100 e.Kr. og 300 e.Kr. Udbredelsen af Romerriget ses også: 68 f.Kr. og 117 e.Kr. (kilde: Putzger: ''Historischer Atlas'', 1954) Germanske folkeslag er en historisk betegnelse for de folk der omkring vor tidsregnings begyndelse talte et germansk sprog, herunder de stammer der beboede Skandinavien og Nordtyskland 500-400 f.Kr, hvorfra de spredte sig et par århundreder efter.
Se Alanere og Germanske folkeslag
Gibraltarstrædet
Gibraltarstrædet set fra rummet. Set fra sydvest Gibraltarstrædet (arabisk: مضيق جبل طارق, spansk: Estrecho de Gibraltar) er et smalt farvand, der forbinder Middelhavet med det nordlige Atlanterhav og deler Spanien/Gibraltar fra Marokko.
Se Alanere og Gibraltarstrædet
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Gunderik
Gunderik var konge over de hasdingske vandaler fra 406 til sin død i 428.
Hispania
Hispania under Augustus i 27 f.Kr. Hispania er en gammel latinsk betegnelse for den Iberiske Halvø (nuværende Spanien, Portugal, Gibraltar og Andorra).
Hunnere
Hunnernes og andre stammers placering omkring år 350. Hunniske kogekar fundet i Ungarn. På grund af deres lighed med kogekar fra Mongoliet bliver de brugt i argumentationen for hunnernes oprindelse ved Kinas grænse. Begrebet hunner er en betegnelse for et centralasiatisk folk med nomadisk og senere halvnomadisk levevis.
Indoiranske sprog
Indoiranske sprog er den mest østlige gruppe af de levende indoeuropæiske sprog.
Se Alanere og Indoiranske sprog
Iranske folkeslag
De iranske folkeslag er en gruppe af beslægtede folkeslag, der taler de iranske sprog.
Se Alanere og Iranske folkeslag
Justinian 1.
Justinian 1. afbilledet på en mosaik i San Vitale basilika i Ravenna Justinian I (Flavius Petrus Sabbatius Iustinianus Augustus, født 11. maj 483, død 14. november 565) var en øst-romersk kejser, som regerede 527-565.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kina
Kina (Folkerepublikken Kina) (中华人民共和国) er en suveræn stat i Østasien.
Lusitanien
Provinsen Lusitanias udstrækning omkring omkring år 200 Lusitanias udstrækning i det 3. århundrede Lusitania eller Hispania Lusitania var en romersk provins som i store træk omfattede det moderne Portugal, undtagelsen var nogle områder i Nordportugal som tilhørte Hispania Tarraconensis, samt nogle områder, som i dage tilhører Spanien.
Massageterne
Asien i 323 fvt., visende Massageternes område i Centralasien, ca. nordøst for nutidens Iran. (benævnt ''Massagetae'' på kortet) Dronning Tomyris af Massageterne, som modtager Kyros den Stores hoved. Maleri fra 1670–1672. Dronning Tomyris af Massageterne, der modtager Kyros den Stores hoved omkring 530 fvt.
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Nomade
Kasakhisk nomade på de russiske stepper. Foto fra omkring 1910. Nomader er en betegnelse for folkegrupper, som flytter fra sted til sted, uden at have et fast bosted.
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Orléans
Orléans er en by og kommune i den nordlige del af det centrale Frankrig, omkring 111 kilometer sydvest for Paris.
Ossetere
250px Ossetisk pige (fotografi fra 1883) Ossetere (også Ossetiere; ossetisk: ирæттæ, "irættæ", russisk: осети́ны, "osetini") er et folkeslag, der taler ossetisk, et østiransk sprog.
Ossetisk (sprog)
Udbredelsesområdet for ossetisk Ossetisk er et sprog, der tales i Ossetien i det nordlige Kaukasus.
Se Alanere og Ossetisk (sprog)
Partherriget
Partherriget var det længst fungerende iranske imperium, og strakte sig i sin storhedstid fra Indien i øst til Syrien i Vest, og fra det Kaspiske Hav i nord til det Persiske Hav i syd.
Pastoralisme
Pastoralt landbrug med får Pastoralisme eller pastoralt landbrug er den gren af landbrug, som vedrører at opdrætte bl.a. kvægbesætninger.
Persisk (sprog)
Persisk, farsi og dari er en fællesbetegnelse for iransk, afghansk og tadsjikisk. Det officielle sprog i Iran er persisk, som er bedre kendt som farsi og tales af alle i Iran. I Afghanistan og Tadsjikistan taler man henholdsvis dari og tadsjikisk, som er dialekter af persisk. Kommunikation mellem personer med de forskellige dialekter er mulig, da det nærmest kun er ved accenten og låneord, der er forskel.
Pontisk-kaspiske slette
tempererede løvskov og taigaen i nord. Den pontisk-kaspiske steppe er navnet på et vidtstrakt steppelandskab, der dækker hovedparten af området nord for Sortehavet så langt mod øst som til det Kaspiske hav, det indbefatter de centrale regioner af Ukraine, det sydvestlige Rusland, det vestlige Kasakhstan, samt dele af Moldova.
Se Alanere og Pontisk-kaspiske slette
Pyrenæerne
Argelès-gazost i Pyrenærene Pyrenæerne er en bjergkæde i Sydvesteuropa, der skaber en naturlig grænse mellem Frankrig og Spanien.
Rhinen
Rhinen (tysk: Rhein, fransk: le Rhin, hollandsk: Rijn) er en europæisk flod, der udspringer ved Tomasee ved Oberalppasset i den schweiziske kanton Graubünden i den sydøstlige del af de Schweiziske Alper.
Rhinovergangen 406
Rhinovergangen 406 betegner i historieforskningen den krydsning af Rhinen som flere germanske grupper foretog ved årsskiftet 406/407 ind i den vestlige del af Romerriget.
Se Alanere og Rhinovergangen 406
Romerriget
Romerriget (Imperium Rōmānum) var et af de største imperier i historien med magt over både Middelhavsomådet, Sortehavsområdet, Sydeuropa, foruden store dele af Vesteuropa, Nordafrika og Mellemøsten.
Sarmatere
Scythian languages Sarmaterne var et iransk nomadisk rytterfolk, der levede på den centralasiatiske steppe fra Østeuropa i vest og næsten helt til Kina i øst fra 500 f.Kr. til 400 e.Kr. Ifølge græske kilder var samaterne høje med blond hår, blå øjne og langt skæg.
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Svebere
Romerriget år 125 Sveberne på den Iberiske halvø omkring 411 Sveberne var germanere, der boede mellem Elben og Oder.
Valence
Valence er hovedby i det franske departement Drôme.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Visigoter
Visigoternes vandring efter år 375. Visigoter eller vestgoter (latin visigothi eller visigothæ) er et af de to gotiske folk, der var kendt i antikken.
Wallia
Wallia (alternative stavemåder omfatter Vallia, Valia, Walia og Walja) blev visigoternes konge, da Sigerik blev myrdet i 415.
Se også
Folkeslag i Kaukasus
- Abkhasere
- Alanere
- Armeniere
- Aserbajdsjanere
- Avarere (kaukasisk folk)
- Balkarere
- Darginere
- Georgiere
- Ingusjetere
- Karatjajere
- Kumyker
- Lezginere
- Ossetere
- Rutulere
- Sarmatere
- Tjerkessere
- Tjetjenere
- Turkmenere
- Tyrkere
- Udinere
Goter
- Alanere
- Getica
- Gotere
- Oksywiekulturen
- Wielbarkkulturen
Ossetien
Portugal i middelalderen
Republikken Ingusjien
- Alanere
- Ingusjetere
- Republikken Ingusjetien
Republikken Tjetjenien
Vandaler
- Alanere
- Burgundere
- Vandaler
- Varinere
Også kendt som Alaner, Alanerne.