Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Sydslesvig

Indeks Sydslesvig

Lyksborg Slot (på tysk: ''Schloss Glücksburg'') Sydslesvig (tysk Südschleswig eller Landesteil Schleswig) er et område i det nordlige Tyskland mellem den dansk-tyske grænse, Ejderen og Levenså, med de nordfrisiske øer.

Åbn i Google Maps

Indholdsfortegnelse

  1. 72 relationer: Amrum, Angeldansk, Arnæs, Ærø, Bredsted, Dannebrog, Dansk (sprog), Dansk-tyske grænse, Den Europæiske Union, Den kolde krig, Det danske mindretal i Sydslesvig, Egernførde, Ejderen, Ejderstedfrisisk, Før, Femern, Flensborg, Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig, Frederiksstad, Genforeningen i 1920, Helgoland, Hertugdømmet Holsten, Hertugdømmet Slesvig, Husum (Slesvig), Jyske Lov, Kappel, København-Bonn-erklæringerne, Kiel, Kreis Rendsborg-Egernførde, Kreis Slesvig-Flensborg, Landbrug, Læk, Len, Levenså, Lyksborg, Mellemslesvig, Nationale frisere, Nibøl, Nordfrisisk (sprog), Nordfrisiske Øer, Nordfrisland, Nordslesvig, Nordstrand, Pelvorm, Pendling, Personalunion, Petuh, Plattysk, Preussen, Region Sønderjylland-Schleswig, ... Expand indeks (22 mere) »

  2. Forholdet mellem Danmark og Tyskland

Amrum

Amrum (på ældre dansk også Amrom, nordfrisisk Oomram) er den mindste af de nordfrisiske øer i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Amrum

Angeldansk

Landskaberne Angel og Svans i det østlige Sydslesvig (med tyske og danske stednavne) Sprogskifte i 1800-tallet i Sydslesvig Angeldansk eller Angelbomål var en variant af sønderjysk, der blev talt i Angel og Svans i det østlige Sydslesvig.

Se Sydslesvig og Angeldansk

Arnæs

Arnæs er en by og kommune beliggende få kilometer syd for Kappel på en halvø i fjorden Slien i landskabet Angel i Sydslesvig.

Se Sydslesvig og Arnæs

Ærø

Vitsø Nor. Ærø er en 88 km² stor moræneø, som ligger ved den sydlige indgang til Lillebælt og er omgivet af Fyn mod nord, Langeland mod øst, Slesvig-Holsten mod syd og Als mod vest.

Se Sydslesvig og Ærø

Bredsted

Bredsted (dansk), Bredstedt (tysk) eller Bräist (nordfrisisk) er en by og kommune beliggende midtvejs mellem Husum og Nibøl i det vestlige Sydslesvig.

Se Sydslesvig og Bredsted

Dannebrog

Dannebrog, verdens ældste nationalflag, der stadig er i brug. Dannebrog er det i Danmark almindeligt anvendte navn for Danmarks nationalflag.

Se Sydslesvig og Dannebrog

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Sydslesvig og Dansk (sprog)

Dansk-tyske grænse

Grænsesten mellem Danmark og Tyskland. Rosenkrans / Rudbøl. Den dansk-tyske grænse (på dansk ofte blot kaldet grænsen eller landegrænsen) er 68 km lang og adskiller Danmark og Tyskland.

Se Sydslesvig og Dansk-tyske grænse

Den Europæiske Union

Den Europæiske Union (EU) er en økonomisk og politisk union mellem 27 europæiske stater med et areal på 4.233.255,3 millioner kvadratkilometer med 447 millioner indbyggere (102 indbyggere per km2), i 2010 genererede de daværende EU-medlemslande, hvad der anslås at være 26% (USD 16.282 milliarder) af den globale økonomi, eller 20% (USD 15.170 milliarder) når man justerer for købekraftsparitet.

Se Sydslesvig og Den Europæiske Union

Den kolde krig

Under den kolde krig stod NATO-landene (eller Vestblokken, vist med blå) over for Warszawapagt-landene (eller Østblokken, vist med rød). Berlinmuren var et af den kolde krigs mest ikoniske symboler. Den kolde krig er betegnelsen for de konflikter i international politik, der opstod mellem landene i de to militæralliancer NATO og Warszawapagten (anført af hhv.

Se Sydslesvig og Den kolde krig

Det danske mindretal i Sydslesvig

slesvigske løver Traditionelle bosætningsområder i vikingetiden Sydslesvig med tyske, danske og nordfrisiske stednavne Det danske Børne- og Ungdomshus i Egernførde Det danske mindretal i Sydslesvig eller danske sydslesvigere er betegnelsen for de danske/dansksindede i Sydslesvig syd for den dansk-tyske grænse.

Se Sydslesvig og Det danske mindretal i Sydslesvig

Egernførde

Egernførde eller Egernfjord (Eckernförde; Eckernföör; angelbomål Egelføhr eller Nysted) er en by i Sydslesvig med lidt over 23.000 indbyggere.

Se Sydslesvig og Egernførde

Ejderen

Ejderens forløb Tønning Ejderens øvre løb, nord for Bordesholm Ejderen i grænselandet mellem daner og saksere i den tidlige middelalder. Ejderen (Eider, Egða, Eidora eller Egdor) er en flod i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Ejderen

Ejderstedfrisisk

Nordfrisisk sprogområde med de to uddøde dialekter Strandfrisisk og Ejderstedfrisisk Ejdersted bestod i 1200-tallet af Holm, Hever (Hæfræ), Everschop (Giæthning/Garding) og selve Ejdersted (Thynning/Tønning) Ejderstedfrisisk var en nordfrisisk dialekt, der blev talt på halvøen Ejdersted i Nordfrisland i det sydvestlige Slesvig / Sønderjylland.

Se Sydslesvig og Ejderstedfrisisk

Før

Kort over Før (med nordfrisiske, tyske og danske stednavne). Satellitbillede. Vindmølle i Oldsum. Før (Föhr; Feer) er en af de nordfrisiske øer i Sydslesvig.

Se Sydslesvig og Før

Femern

Femern (Fehmarn) er en ø og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende i Østersøen med Burg auf Fehmarn som den største by.

Se Sydslesvig og Femern

Flensborg

Flensborg (tysk: Flensburg, sønderjysk: Flensborre, nordfrisisk: Flansborj) er en by i det nordlige Tyskland med indbyggere i bunden af Flensborg Fjord i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Flensborg

Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig

Tyskere i Sudeterlandet blev fordrevet efter afslutningen af 2. verdenskrig. Ved 2. verdenskrigs slutning flygtede eller udvistes hovedparten af de tyske befolkningsgrupper i områder uden for det nuværende Tysklands og Østrigs grænser.

Se Sydslesvig og Fordrivelsen af tyskere efter 2. verdenskrig

Frederiksstad

Frederiksstad (tysk Friedrichstadt) er en by i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten med cirka 2.500 indbyggere.

Se Sydslesvig og Frederiksstad

Genforeningen i 1920

af Heinrich Dohm. Resultatet af afstemningen i 1920 AfstemningszonernePå et amerikansk kort fra 1921 er landsdelen blevet dansk, men bynavnene er stadig på tysk. Området på begge sider af grænsen hedder ''Schleswig''. De fire nye sønderjyske amter er ikke kommet med på kortet.

Se Sydslesvig og Genforeningen i 1920

Helgoland

Helgoland (nordfrisisk: Lun, deät Lun (helgolandsk) eller Hålilönj (mooringerfrisisk), engelsk: Heligoland) er en nordfrisisk ø og tilhørende by i det nordlige Tyskland, beliggende 70 km nordvest for Elbens munding i Nordsøen.

Se Sydslesvig og Helgoland

Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Holsten (tysk: Herzogtum Holstein) lå på et område mellem Ejderen og Elben, oprindeligt et grevskab, men fra 1474 hertugdømme som rigsumiddelbart len i Det Tysk-Romerske Rige.

Se Sydslesvig og Hertugdømmet Holsten

Hertugdømmet Slesvig

Hertugdømmet Slesvig (Schleswig; Sleswig; Slaswik eller Sleesweg) opstod i middelalderen og var dengang i princippet det samme som Sønderjylland.

Se Sydslesvig og Hertugdømmet Slesvig

Husum (Slesvig)

Husum (Hüsem) er en by i det nordlige Tyskland og hovedsæde for Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Husum (Slesvig)

Jyske Lov

Jyske Lov er en dansk lovbog kodificeret af Valdemar Sejr, der blev brugt som landskabslov for Nørrejylland, Hertugdømmet Slesvig samt Fyn (dog undtaget de frisisk beboede Udlande, hvor frisisk ret gjaldt).

Se Sydslesvig og Jyske Lov

Kappel

Beliggenhed. Kappel (tysk Kappeln) er en by og kommune beliggende ved et af Sliens sunde ved overgangen fra Angel til Svansø i det østlige Sydslesvig.

Se Sydslesvig og Kappel

København-Bonn-erklæringerne

170px København-Bonn-erklæringerne blev afgivet i 1955 af såvel den danske som den vesttyske regering.

Se Sydslesvig og København-Bonn-erklæringerne

Kiel

Kiel er en by i Nordtyskland, der er hovedstaden og den største by i delstaten Slesvig-Holsten med indbyggere.

Se Sydslesvig og Kiel

Kreis Rendsborg-Egernførde

Rendsborg-Egernførde (tysk Rendsburg-Eckernförde) er en tysk kreds i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Kreis Rendsborg-Egernførde

Kreis Slesvig-Flensborg

Slesvig-Flensborg (tysk Schleswig-Flensburg) er en tysk administrativ enhed, Kreis, i delstaten Slesvig-Holsten, nærmere bestemt i det østlige Sydslesvig.

Se Sydslesvig og Kreis Slesvig-Flensborg

Landbrug

Høst i DanmarkLandbrug er en menneskelig aktivitet, hvor fødevarer og andre råvarer frembringes ved dyrkning af kulturplanter og avl på visse dyr.

Se Sydslesvig og Landbrug

Læk

Læk (tysk: Leck nordfrisisk: Leek) er en by og kommune i det nordvestlige Sydslesvig.

Se Sydslesvig og Læk

Len

Lensed (1512) Et len var fra middelalderen og renæssancen et landområde, som kongen overlod en lensmand at forvalte mod modydelser.

Se Sydslesvig og Len

Levenså

Levenså (tysk: Levensau), var en å i det nordlige Tyskland, beliggende i den østlige del af Slesvig-Holsten i landskabet Jernved (Dänischwohld) nord for Kiel.

Se Sydslesvig og Levenså

Lyksborg

Lyksborg (dansk) eller Glücksburg (tysk) er en by og kommune i det nordlige Tyskland, beliggende under Slesvig-Flensborg kreds i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Lyksborg

Mellemslesvig

Flensborg Mellemslesvig ligger i det nordlige Tyskland mellem Østersøen og Vesterhavet i Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Mellemslesvig

Nationale frisere

Frisiske områder Ved nationale frisere forstås de frisere, der definerer sig som en selvstændig nationale gruppe eller et folk på grundlag af et selvstændigt frisisk sprog, kultur og historie.

Se Sydslesvig og Nationale frisere

Nibøl

Nibøl (dansk), Niebüll (tysk) eller Naibel (nordfrisisk) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Nordfrisland i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Nibøl

Nordfrisisk (sprog)

Nordfrisisk er en samlet betegnelse for frisiske dialekter, der tales i Nordfrisland (Nordfriislon).

Se Sydslesvig og Nordfrisisk (sprog)

Nordfrisiske Øer

De Nordfrisiske Øer i geografisk forstand inkluderer også de danske vadehavsøer. De Nordfrisiske Øer foran Sydslesvigs vestkyst. De Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland, er en øgruppe i Vadehavet, der omfatter Sild, Før, Amrum og Pelvorm.

Se Sydslesvig og Nordfrisiske Øer

Nordfrisland

Nordfrisland indgik i 1970 for største del i den nye Nordfrislands kreds, som også omfatter dele af den sydslesvigske gest (midtland i orange). Nordfrisland (Nordfriesland, nordfrisisk: Nordfraschlönj eller Nordfriislon) er et kultur-geografisk område ved Sydslesvigs vestkyst i det nordlige Tyskland.

Se Sydslesvig og Nordfrisland

Nordslesvig

Dybbøl Mølle. Møgeltønder Kirke. Nordslesvig (tysk: Nordschleswig) bruges i dag som synonym for det nuværende Sønderjylland, det vil sige den del af det tidligere Hertugdømme Slesvig, der kom tilbage til Danmark ved genforeningen i 1920, og som hovedsagelig har dansk sprog og sindelag.

Se Sydslesvig og Nordslesvig

Nordstrand

De Nordfrisiske Øer Nordstrand Nordstrand (nordfrisisk Noordströön, Nuurdstrun) er en halvø i det nordlige Tyskland vest for Husum under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Nordstrand

Pelvorm

Pelvorm (tysk Pellworm og nordfrisisk Polweerm, også Pälweerm) er en marskø i det nordlige Tyskland under Kreis Nordfriesland i delstaten Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Pelvorm

Pendling

Pendlere på britisk jernbanestation De daglige rejser mellem bolig og sysselsætningssted mellem byerne og/eller over kommunegrænserne, som er den synlige fremtoning af indbyggernes nye dagligdag, kaldes pendling, en person, der foretager sådanne rejser, kaldes pendler, og de af pendlingen omfattede og ved denne sammenknyttede områder kaldes for pendlingsoplande.

Se Sydslesvig og Pendling

Personalunion

En personalunion er en union af to eller flere stater med fælles regent, hvor landene i øvrigt er uafhængige af hinanden og er selvstændige, blandt andet med separat lovgivning.

Se Sydslesvig og Personalunion

Petuh

Petuh eller petu er en blanding af tysk, nedertysk, rigsdansk og sønderjysk, som taltes i Flensborg og omegn.

Se Sydslesvig og Petuh

Plattysk

Plattysk / nedertysk sprogområde Plattysk, nedertysk eller nedersaksisk (ISO 639-3) er et germansk sprog.

Se Sydslesvig og Plattysk

Preussen

Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.

Se Sydslesvig og Preussen

Region Sønderjylland-Schleswig

Region Sønderjylland-Schleswig betegner det institutionelle grænseoverskridende samarbejde i det dansk-tyske grænseområde.

Se Sydslesvig og Region Sønderjylland-Schleswig

Region Syddanmark

Region Syddanmark omfatter de tidligere Fyns, Ribe og Sønderjyllands amter, samt de tidligere kommuner Børkop, Egtved, Fredericia, Give, Jelling, Kolding, Lunderskov, Vamdrup og Vejle, der lå i Vejle Amt.

Se Sydslesvig og Region Syddanmark

Rendsborg

Rendsborg (på dansk også Rensborg, tysk Rendsburg) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i Slesvig-Holsten ved Kielerkanalen og Ejderen, som den gamle hærvej krydsede her.

Se Sydslesvig og Rendsborg

Sønderjylland

Det nuværende Sønderjylland (lyserødt) og Sydslesvig (lyseblåt) Det historiske Sønderjylland Ved Sønderjylland forstås i dag de landsdele, der ved genforeningen i 1920 blev en del af det danske kongerige efter at have været under tysk styre siden 1864.

Se Sydslesvig og Sønderjylland

Sønderjysk

artiklen foran navneordet. musikalsk accent i danske dialekter (rosa.

Se Sydslesvig og Sønderjysk

Septembernoten

Septembernoten fra 9.

Se Sydslesvig og Septembernoten

Sild (ø)

Albuen Sild (på nordfrisisk Söl’ og på tysk Sylt) er den største af de Nordfrisiske Øer i det nordlige Tyskland.

Se Sydslesvig og Sild (ø)

Slesvig (by)

Kort over Slesvig og Slesvigs bydele Slesvig by i 2006 med kongeengen og domkirken Patricierhus Langegade 6 Slesvig by (Schleswig, sønderjysk Sljasvig) er en by i det nordlige Tyskland, beliggende i den nordøstlige del af delstaten Slesvig-Holsten.

Se Sydslesvig og Slesvig (by)

Slesvig-Holsten

| navn.

Se Sydslesvig og Slesvig-Holsten

Slesvigske stednavne

Sprogområder i vikingetiden. Nedenstående liste viser danske, tyske og nordfrisiske stednavne i både Syd- og Nordslesvig (altså i hele Sønderjylland).

Se Sydslesvig og Slesvigske stednavne

Sprogskifte

Sprogskifte i 1800-tallet i det sydlige Slesvig Dansk og tysk kort viser sprogskiftet i det sydlige Slesvig i 1800-tallet Sprogskifte (language shift) er processen, hvor sprogsamfundet skifter fra et til et andet sprog.

Se Sydslesvig og Sprogskifte

Substrat (sprog)

Substrat (af latinsk sub- og stratum ≈ underlag) betegner den sproglige påvirkning, et fortrængt sprog udøver på et nyere sprog i samme område.

Se Sydslesvig og Substrat (sprog)

Sydslesvig (dokumentarfilm)

Sydslesvig er en dansk dokumentarfilm fra 1945 instrueret af Gunnar Wangel og efter manuskript af Poul Meyer.

Se Sydslesvig og Sydslesvig (dokumentarfilm)

Sydslesvigdansk

Sydslesvigdansk eller sydslesvigsk er en dansk dialekt, der tales af danske sydslesvigere.

Se Sydslesvig og Sydslesvigdansk

Tønning (Slesvig)

Tønning (tysk Tönning, plattysk Tünn, Tönn eller Tönnen, frisisk Taning) er en havneby i det nordlige Tyskland ved mundingen af Ejderen i Sydslesvig.

Se Sydslesvig og Tønning (Slesvig)

Turisme

Turister på stranden ved Doctors Cave Beach, Montego Bay, Jamaica Turisme kan både omfatte rene rekreationsrejser og oplevelsesrejser.

Se Sydslesvig og Turisme

Tyske østområder

Polen orange – tabt til Sovjetunionen grøn – Tyskland efter 1945De tyske østområder var den del af Tyskland, som lå øst for Oder-Neisse-linjen og efter 1945 blev underlagt Polen og Sovjetunionen.

Se Sydslesvig og Tyske østområder

Tyskland

Tyskland (Deutschland), officielt Forbundsrepublikken Tyskland (Bundesrepublik Deutschland), er et land i Central- og Vesteuropa.

Se Sydslesvig og Tyskland

Vestslesvig

Vestslesvig, lokalt også Vesteregnen, er den vestlige del af Sønderjylland, fra den dansk-tyske grænse og op til det gamle Ribe Amt.

Se Sydslesvig og Vestslesvig

1864

1864 var et skudår.

Se Sydslesvig og 1864

1920

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).

Se Sydslesvig og 1920

2. Slesvigske Krig

2.

Se Sydslesvig og 2. Slesvigske Krig

2. verdenskrig

2.

Se Sydslesvig og 2. verdenskrig

Se også

Forholdet mellem Danmark og Tyskland

, Region Syddanmark, Rendsborg, Sønderjylland, Sønderjysk, Septembernoten, Sild (ø), Slesvig (by), Slesvig-Holsten, Slesvigske stednavne, Sprogskifte, Substrat (sprog), Sydslesvig (dokumentarfilm), Sydslesvigdansk, Tønning (Slesvig), Turisme, Tyske østområder, Tyskland, Vestslesvig, 1864, 1920, 2. Slesvigske Krig, 2. verdenskrig.