Indholdsfortegnelse
57 relationer: Almindelig hæg, Almindelig konvalbusk, Almindelig robinie, Almindelig tulipantræ, Amerikansk bøg, Amerikansk knapbusk, Amerikansk nældetræ, Amerikansk vin, Art, Bark (plantedel), Blad (plantedel), Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Blyant-ene, Botaniske fagudtryk, Busk, Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Gift, Høstfarve, Jakob Friedrich Ehrhart, Kegle (geometri), Kirsebær, Klatrevildvin, Knop (plantedel), Kronblad, Landskabsukrudt, Læhegn, Løvfældende, Løvskov, Maj, Marts, Naturstyrelsen, New Jersey, Pennsylvansk vokspors, Pionertræ, Planter, Rød løn, Rod (plantedel), Rosen-familien, Rosen-ordenen, Skov, Skovtupelotræ, Snaps, Spiring (plante), Sumpeg, Sumprose, Tokimbladede, ... Expand indeks (7 mere) »
- Kirsebærslægten
Almindelig hæg
Almindelig hæg (Prunus padus) eller majtræ er en stor busk eller et lille træ med en opret, oval krone.
Se Glansbladet hæg og Almindelig hæg
Almindelig konvalbusk
Almindelig konvalbusk (Clethra alnifolia) er en løvfældende busk med oprette hovedgrene og overhængende sideskud.
Se Glansbladet hæg og Almindelig konvalbusk
Almindelig robinie
Almindelig robinie eller uægte akacie (Robinia pseudoacacia) er et stort, løvfældende træ med en åben og uregelmæssig vækstform.
Se Glansbladet hæg og Almindelig robinie
Almindelig tulipantræ
Almindelig tulipantræ (Liriodendron tulipifera) er et stort, løvfældende træ.
Se Glansbladet hæg og Almindelig tulipantræ
Amerikansk bøg
Amerikansk bøg (Fagus grandifolia) er et løvfældende træ med en opret vækst og en kuppelformet og senere skærmagtig krone.
Se Glansbladet hæg og Amerikansk bøg
Amerikansk knapbusk
Amerikansk knapbusk (Cephalanthus occidentalis) er en løvfældende busk med en tæt, halvkugleformet vækst.
Se Glansbladet hæg og Amerikansk knapbusk
Amerikansk nældetræ
Amerikansk nældetræ (Celtis occidentalis) er et middelstort, løvfældende træ med en kort stamme og en hvælvet krone med overhængende grene.
Se Glansbladet hæg og Amerikansk nældetræ
Amerikansk vin
Amerikansk vin (Vitis labrusca) eller rævevin er en kraftigt voksende lian.
Se Glansbladet hæg og Amerikansk vin
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Glansbladet hæg og Bark (plantedel)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Glansbladet hæg og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Glansbladet hæg og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Glansbladet hæg og Blomstring (botanik)
Blyant-ene
Blyant-Ene (Juniperus virginiana) er et mellemstort, stedsegrønt nåletræ.
Se Glansbladet hæg og Blyant-ene
Botaniske fagudtryk
Botaniske fagudtryk er en samling betegnelser, som bruges ved beskrivelsen af planter.
Se Glansbladet hæg og Botaniske fagudtryk
Busk
En gyvelbusk i blomst En busk er – pr.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Glansbladet hæg og Dækfrøede planter
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Gift
En gift er et stof, der forårsager ødelæggelse eller forstyrrelse af en organismes funktioner.
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Glansbladet hæg og Høstfarve
Jakob Friedrich Ehrhart
Jakob Friedrich Ehrhart (født 4. november 1742 i Holderbank, Schweiz, død 26. juni 1795 i Hannover) var en tysk apoteker og botaniker.
Se Glansbladet hæg og Jakob Friedrich Ehrhart
Kegle (geometri)
En kegle eller konus er en geometrisk figur og er illustreret på tegningen til højre side.
Se Glansbladet hæg og Kegle (geometri)
Kirsebær
Kirsebærtræets (Prunus avium, 'Stella') frugt. Kirsebær (Prunus) er en slægt af træer eller buske med ca.
Se Glansbladet hæg og Kirsebær
Klatrevildvin
Klatrevildvin (Parthenocissus quinquefolia), også skrevet Klatre-Vildvin, er en klatrende lian med en hurtig, frodig vækstform.
Se Glansbladet hæg og Klatrevildvin
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Glansbladet hæg og Knop (plantedel)
Kronblad
Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.
Se Glansbladet hæg og Kronblad
Landskabsukrudt
Landskabsukrudt er betegnelsen for nogle få indslæbte eller indførte plantearter, der har vist sig at være så invasive, at de – især på udyrkede arealer – kan udkonkurrere de oprindelige plantesamfund ved at danne monokulturer.
Se Glansbladet hæg og Landskabsukrudt
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Glansbladet hæg og Løvfældende
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Naturstyrelsen
Naturstyrelsen er en dansk styrelse, der forvalter Miljø- og Fødevareministeriets cirka 209.000 hektar skove og naturarealer, så der skabes gode rammer for friluftslivet, beskyttelse af naturen og står for driften af skove og andre naturarealer under styrelsen.
Se Glansbladet hæg og Naturstyrelsen
New Jersey
New Jersey er en delstat i USA.
Se Glansbladet hæg og New Jersey
Pennsylvansk vokspors
Pennsylvansk Vokspors (Morella pensylvanica) er en løvfældende busk med en bred, opstigende og tæt forgrenet vækst.
Se Glansbladet hæg og Pennsylvansk vokspors
Pionertræ
Birk som pionertræ ca. otte år efter en skovbrand Pionertræer er træarter, som er de første til at indtage et træløst område.
Se Glansbladet hæg og Pionertræ
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rød løn
Rød løn (Acer rubrum) er et stort træ med én eller flere stammer og en kegleformet og efterhånden bred vækst.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Glansbladet hæg og Rod (plantedel)
Rosen-familien
Rosenfamilien (Rosaceae) er en stor plantefamilie, som er udbredt i arktiske og tempererede egne over hele verden med ca.
Se Glansbladet hæg og Rosen-familien
Rosen-ordenen
Rosen-ordenen (Rosales) er en stor orden med mange familier.
Se Glansbladet hæg og Rosen-ordenen
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovtupelotræ
Skovtupelotræ (Nyssa sylvatica), også skrevet Skov-Tupelotræ, er et mellemstort træ med en smal og kegleformet vækst.
Se Glansbladet hæg og Skovtupelotræ
Snaps
Et udvalg af svenske snapse Snaps er en nordeuropæisk brændevinstype.
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Glansbladet hæg og Spiring (plante)
Sumpeg
Sumpeg (Quercus palustris), også skrevet Sump-Eg, er et stort, løvfældende træ.
Sumprose
Sumprose (Rosa palustris), også skrevet Sump-Rose, er en lav, tæppedannende busk med lyserøde blomster.
Se Glansbladet hæg og Sumprose
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Glansbladet hæg og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Glansbladet hæg og Træ (organisme)
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se Glansbladet hæg og Vækstform
Virginsk ambratræ
Virginsk ambratræ (Liquidambar styraciflua) er et mellemstort, løvfældende træ med en bred, kegleformet krone hos unge træer og en kuplet krone hos de gamle.
Se Glansbladet hæg og Virginsk ambratræ
Virginsk troldnød
Virginsk troldnød (Hamamelis virginiana) er en løvfældende busk med gul høstfarve og blomstring ved løvfald.
Se Glansbladet hæg og Virginsk troldnød
Virginsk vinterbær
Virginsk vinterbær (Ilex verticillata) er en mellemstor, løvfældende busk med en langsom, stivgrenet vækst.
Se Glansbladet hæg og Virginsk vinterbær
Weymouth-fyr
Weymouthfyr (Pinus strobus), også skrevet Weymouth-Fyr, er et stort, stedsegrønt nåletræ med en vækst, som i ungdommen er slank og kegleformet, men som med tiden bliver mere åben og uregelmæssig.
Se Glansbladet hæg og Weymouth-fyr
Se også
Kirsebærslægten
- Abrikos (frugt)
- Abrikos (træ)
- Almindelig hæg
- Bjergkirsebær
- Blomme (frugt)
- Blommetræ
- Dværgblodblomme
- Dværgkirsebær
- Dværgmandel
- Ferskentræ
- Fuglekirsebær
- Fujikirsebær
- Glansbladet hæg
- Japansk kirsebær
- Kirsebær
- Kirsebær (frugt)
- Kræge
- Laurbær-kirsebær
- Manchurisk kirsebær
- Mandel
- Portugisisk laurbærkirsebær
- Rosenmandel
- Sakhalinkirsebær
- Slåen
- Surkirsebær
- Tibetansk kirsebær
- Weichseltræ
Også kendt som Glansbladet Hæg (Prunus serotina), Prunus serotina.