Indholdsfortegnelse
46 relationer: Aelia Eudoxia, Alexandria, Anatolien, Arcadius, Cypern, Den arianske strid, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Det Byzantinske Rige, Flavius Honorius, Gainas, Hagia Sophia, Helge Haystrup, Helgen, Helgendag, Herodes Antipas, Johannes Døberen, John Julius Cooper, Kætteri, Kirkefader, Konstantin den Store, Markusevangeliet, Martyr, Matthæusevangeliet, Mosaik, Nordmakedonien, Ohrid, Origenes, Patriarken af Konstantinopel, Pave Innocens 1., Pontos (kongerige), Prædiken, Relikvie, Retorik, Sokrates Scholastikos, Sortehavet, Stilicho, Synode, Syrien, Thessaloniki, Thrakien, Vestromerske rige, 13. september, 14. september, 347, 398, 407.
- Døde i 407
- Kirkefædre
- Kirkelærere
Aelia Eudoxia
Aelia Eudoxia (ca. 380-404) var østromersk kejserinde i perioden 400-404 i kraft af sit ægteskab med kejser Arcadius.
Se Johannes Chrysostomos og Aelia Eudoxia
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Se Johannes Chrysostomos og Alexandria
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Johannes Chrysostomos og Anatolien
Arcadius
Kejser Arcadius (ca. 377-408) var østromersk kejser i perioden 395-408.
Se Johannes Chrysostomos og Arcadius
Cypern
Cypern (Κύπρος, Kıbrıs) er en ø i Middelhavet ca.
Se Johannes Chrysostomos og Cypern
Den arianske strid
Med den arianske strid betegner man inden for dogmeforskningen de stridigheder der blev ført lidenskabeligt i 4. århundrede om Arius' lære (arianismen) og spørgsmålet om Jesus var inkarneret Logos, gudlignende eller noget forskelligt fra Gud, altså skabt.
Se Johannes Chrysostomos og Den arianske strid
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Johannes Chrysostomos og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Det Byzantinske Rige
Det Byzantinske Rige (Det Østromerske Kejserdømme, Østromerske Rige eller det Græske Kejserdømme) blev skabt i en opbrudstid markeret af interne magtkampe og grænsekrige i det romerske verdensrige.
Se Johannes Chrysostomos og Det Byzantinske Rige
Flavius Honorius
Kejser Honorius (Flavius Honorius Augustus, 9. september 384- 15. august 423) var vestromersk kejser 395-423.
Se Johannes Chrysostomos og Flavius Honorius
Gainas
Arcadius søjle, påbegyndt i 401 og færdig i 421. Den stod der stadig i begyndelsen af det 18. århundrede, men skader fra gentagne jordskælv betød, at den måtte rives ned Gainas var en ambitiøs gotisk soldat, som gjorde tjeneste i først den romerske og - efter rigets deling - i den østromerske hær.
Se Johannes Chrysostomos og Gainas
Hagia Sophia
Hagia Sophia Kristus-mosaik i Hagia-Sofia Kirkerummet. Det røde stillads til højre i billedet skyldes at kuppelhvælvet er under konservering. Hagia Sophia eller Agia Sophia (græsk: Άγια Σοφία betyder Den Hellige Visdom, tyrkisk: Ayasofya) er det største byzantinske monument i det Byzantinske Riges hovedstad Konstantinopel (nu Istanbul i Tyrkiet).
Se Johannes Chrysostomos og Hagia Sophia
Helge Haystrup
Helge Haystrup (født Helge Petersen 8. marts 1924 i Broager, død 23. august 2009) var en dansk teolog, sognepræst, kirkehistoriker, forfatter og oversætter.
Se Johannes Chrysostomos og Helge Haystrup
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Se Johannes Chrysostomos og Helgen
Helgendag
En helgendag er den faste dato i kalenderen, hvor en katolsk helgen fejres og mindes.
Se Johannes Chrysostomos og Helgendag
Herodes Antipas
Herodes Antipas, der var søn af Herodes den Store, regerede som landshøvding (tetrark) i Galilæa (4 f.Kr. til 39 e.Kr.). Ifølge Det Ny Testamente lod han Johannes Døberen henrette og forhørte Jesus, før Pilatus' domfældelse af ham.
Se Johannes Chrysostomos og Herodes Antipas
Johannes Døberen
Johannes Døberen. Malet af Leonardo da Vinci 1513-1516. Johannes døber Jesus. Detalje fra dåbshuset i Tjølling kirke, Vestfold. Johannes Døberen (også: Sankt Hans el. Sct. Hans) var søn af præsten Zakarias og hans kone Elisabeth, som var kusine af jomfru Maria, Jesu mor.
Se Johannes Chrysostomos og Johannes Døberen
John Julius Cooper
John Julius Cooper, anden Viscount af Norwich CVO (født 15. september 1929, død 1. juni 2018) var en engelsk historiker, rejsebeskriver og populær offentlig person kendt som John Julius Norwich.
Se Johannes Chrysostomos og John Julius Cooper
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Johannes Chrysostomos og Kætteri
Kirkefader
Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.
Se Johannes Chrysostomos og Kirkefader
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Johannes Chrysostomos og Konstantin den Store
Markusevangeliet
Arnstein Rønning, 2008 Korsfæstelsen, Isenheim-alteret. Korsfæstelsen, Leonberg bykirke. Markusevangeliet er det andet skrift i Det Nye Testamente, og det er det korteste og sandsynligvis det ældste evangelium.
Se Johannes Chrysostomos og Markusevangeliet
Martyr
En martyr (af græsk μάρτυρ mártyr "vidne") er en person, som giver sit liv for sin religiøse tro eller overbevisning.
Se Johannes Chrysostomos og Martyr
Matthæusevangeliet
''Evangelisten Matthæus inspireret af en engel.'' Maleri af Rembrandt (1661). Louvre-Lens. Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.
Se Johannes Chrysostomos og Matthæusevangeliet
Mosaik
Detalje fra mosaik på Domkirken i Aachens kuppel efter restaurering i sommeren 2011. Glasmosaik i Malling Kirke. måge, lavet af fotografier af fugle og andre naturmotiver. En mosaik er en form for udsmykning af små fliser, der sammen danner et billede.
Se Johannes Chrysostomos og Mosaik
Nordmakedonien
Nordmakedonien (Северна Македонија,, Maqedonia e Veriut), officielt Republikken Nordmakedonien (Република Северна Македонија,, Republika e Maqedonisë së Veriut), er et land i den sydøstlige del af Europa på Balkan-halvøen og grænser op til Grækenland mod syd, Albanien mod vest, Bulgarien mod øst og Kosovo og Serbien mod nord.
Se Johannes Chrysostomos og Nordmakedonien
Ohrid
Udsigt over Ohrids gamle by med Sankt Sophia-kirken og Ohridsøen Sankt Clement og Pantheleimon-kirken i den øverste del af den gamle by Ohrids gamle by Fiskerikajen Havnen i Ohrid i juli 1979 Ohrid i juli 1985 Ohrid (Охрид; albansk og Ohri) er en by i den sydvestlige del af Nordmakedonien.
Se Johannes Chrysostomos og Ohrid
Origenes
Origenes (Ὠριγένης) (185-254 e.Kr.) var en kirkefader, teolog, bibelfortolker og filosof fra det græsktalende Alexandria.
Se Johannes Chrysostomos og Origenes
Patriarken af Konstantinopel
Patriarken af Konstantinopel (lang titel: Ærkebiskoppen af Konstantinopel, det nye Rom, Den økumeniske patriark) er den åndelige leder af Den ortodokse kirke, der har mere end 250 millioner medlemmer.
Se Johannes Chrysostomos og Patriarken af Konstantinopel
Pave Innocens 1.
Innocens 1. var pave fra 401 til 12. marts 417.
Se Johannes Chrysostomos og Pave Innocens 1.
Pontos (kongerige)
Pontos (Πόντος) er navnet på en region i det nordlige Anatolien, der i antikken var et selvstændigt kongerige, der blev en provins i Romerriget ved kong Mithradates 6.s død.
Se Johannes Chrysostomos og Pontos (kongerige)
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Se Johannes Chrysostomos og Prædiken
Relikvie
St. Hyacinthus i Fürstenfeld klosterkirke. Øverste del af kraniet efter Hermann von Reichenau. St. Michael slotskirke i Altshausen. St. Maria af Blachernæ i Konstantinopel, hvor jomfru Marias hovedslør angiveligt blev opbevaret. Jesu sandaler, Prüm-klostret i Eifel. Relikvier (latin: levninger) dvs.
Se Johannes Chrysostomos og Relikvie
Retorik
Retorik under en tale Retorik (fra oldgræsk ῥητορική af ρήτωρ, rhētōr "offentlig taler") er: 1.
Se Johannes Chrysostomos og Retorik
Sokrates Scholastikos
Sokrates Scholastikos (Σωκράτης Σχολαστικό Socrates Scholasticus; ca. 380 – ca. 440) var en senantik teolog og kirkehistoriker, der skrev en kirkehistorie i syv bind, forfattet på gammelgræsk.
Se Johannes Chrysostomos og Sokrates Scholastikos
Sortehavet
Kort over Sortehavet Sortehavet. Nederst til venstre ses Marmarahavet. Øverst ses det Azovske Hav øst for halvøen Krim, til venstre derfor Dneprs brede (opdæmmede) nedre løb. Sortehavet er et ca.
Se Johannes Chrysostomos og Sortehavet
Stilicho
Flavius Stilicho (Stilico) (ca. 360–408) var general (magister militum) og var i 13 år den mest magtfulde mand i det nydannede Vestromerske rige.
Se Johannes Chrysostomos og Stilicho
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Se Johannes Chrysostomos og Synode
Syrien
Syrien, officielt Den Syriske Arabiske Republik, (arabisk: سوريا eller سورية, Sūriyā eller Sūrīyah), er et land i det vestlige Asien, der grænser op til Libanon og Middelhavet mod vest, Tyrkiet mod nord, Irak mod øst, Jordan mod syd og Israel mod sydvest.
Se Johannes Chrysostomos og Syrien
Thessaloniki
Thessaloniki (Θεσσαλονίκη) er Grækenlands næststørste by og den største by i regionen Centralmakedonien.
Se Johannes Chrysostomos og Thessaloniki
Thrakien
Gammelt historisk kort over Thrakien. ''Thraciae veteris typvs''. Thrakiens grænser i det moderne Grækenland, Tyrkiet og Bulgarien. Thrakien er et landområde i Sydøsteuropa med kyst mod Sortehavet, Marmarahavet og det Ægæiske Hav.
Se Johannes Chrysostomos og Thrakien
Vestromerske rige
Det Vestromerske rige er en betegnelse for Imperium Romanum vest for Diocletians delingslinie mellem Øst- og Vestrom.
Se Johannes Chrysostomos og Vestromerske rige
13. september
13.
Se Johannes Chrysostomos og 13. september
14. september
14.
Se Johannes Chrysostomos og 14. september
347
---- Se også 347 (tal) ----.
Se Johannes Chrysostomos og 347
398
---- Se også 398 (tal) ----.
Se Johannes Chrysostomos og 398
407
----.
Se Johannes Chrysostomos og 407
Se også
Døde i 407
- Gjuke
- Johannes Chrysostomos
Kirkefædre
- Athanasius af Alexandria
- Augustin
- Basileios den Store
- Beda
- Cassiodor
- Clemens af Alexandria
- Cyprianus
- De apostolske Fædre
- Eusebius af Cæsarea
- Gregor fra Nazianz
- Gregor fra Nyssa
- Hegesippus
- Hieronymus
- Hippolytus
- Ignatius af Antiokia
- Irenæus
- Isidor af Sevilla
- Johannes Chrysostomos
- Justinus Martyr
- Kirkefader
- Kyrillos af Alexandria
- Kyrillos af Jerusalem
- Origenes
- Papias
- Patristik
- Pave Clemens 1.
- Pave Damasus 1.
- Pave Gregor 1.
- Pave Leo 1.
- Polykarp
- Sankt Ambrosius
- Sokrates Scholastikos
- Tertullian
Kirkelærere
- Albertus Magnus
- Anselm af Canterbury
- Athanasius af Alexandria
- Augustin
- Basileios den Store
- Beda
- Bellarmino
- Bernhard af Clairvaux
- Gregor fra Nazianz
- Gregor fra Nyssa
- Hieronymus
- Hildegard af Bingen
- Irenæus
- Isidor af Sevilla
- Johannes Chrysostomos
- Kirkelærer
- Kyrillos af Alexandria
- Kyrillos af Jerusalem
- Nestorius
- Pave Gregor 1.
- Pave Leo 1.
- Polykarp
- Sankt Ambrosius
- Teresa af Ávila
- Thérèse af Lisieux
- Thomas Aquinas