Indholdsfortegnelse
76 relationer: Alexander af Alexandria, Alexandria, Anatolien, Antakya, Antitrinitarisme, Arianisme, Arius, Athanasius af Alexandria, Bandlysning, Basileios den Store, Constans, Constantius 2., Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Den romerske kurie, Dogme, Eksegese, Ekskommunikation, Eusebios fra Nikomedia, Eusebius af Cæsarea, Første koncil i Konstantinopel, Første koncil i Nikæa, Frelse, Gallien, Gotere, Gregor fra Nazianz, Gregor fra Nyssa, Hedenskab, Hieronymus, Homoousios, Illyrien, Inkarnation, Italien, Jovian, Julian (kejser), Kappadokien, Kætteri, Klodevig 1., Konstantin 2. (kejser), Konstantin den Store, Kristendom, Kristologi, Logos, Metropolit, Pave Damasus 1., Pave Julius 1., Pave Urban 2., Prædiken, Romersk Britannien, Romersk religion, Sabellianisme, ... Expand indeks (26 mere) »
Alexander af Alexandria
Alexander af Alexandria (ca. 250 – 17. april 326) var biskop og patriark i Alexandria 313-326.
Se Den arianske strid og Alexander af Alexandria
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Se Den arianske strid og Alexandria
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Se Den arianske strid og Anatolien
Antakya
jordskælvet 2023 En ødelagt bygning i Antakya efter jordskælvet 2023 Antakya er hovedstad i Hatay-provinsen, den sydligste provins i Tyrkiet.
Se Den arianske strid og Antakya
Antitrinitarisme
Antitrinitarisme er en fællesbetegnelse for en række kristne retninger, der af den ene eller anden grund afviser dogmet om Treenigheden.
Se Den arianske strid og Antitrinitarisme
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Se Den arianske strid og Arianisme
Arius
Arius (ca. 250 – 336) var en oldkirkelig presbyter og teolog i Alexandria, af libysk herkomst.
Se Den arianske strid og Arius
Athanasius af Alexandria
Athanasius af Alexandria eller Athanasius den Store (født ca. 298, død 2. maj 373 i Alexandria var biskop i Alexandria fra 328 til 373. Athanasius bliver anset som kirkefader af både den ortodokse og katolske kirke. Athanasius fik stor indflydelse på kristendommen efter Konstantin den Store, der gjorde Romerriget kristent.
Se Den arianske strid og Athanasius af Alexandria
Bandlysning
Bandlysning var en kirkelig straf, som betød, at den dømte blev udelukket fra kirkefællesskabet.
Se Den arianske strid og Bandlysning
Basileios den Store
Basileios den Store eller Basilius af Cæsarea (født 330, død 1. januar 379) (Ἅγιος Βασίλειος ὁ Μέγας) var biskop i Cæsarea Mazaca i Kappadokien (nu Kayseri i Tyrkiet).
Se Den arianske strid og Basileios den Store
Constans
Buste af Konstans. Flavius Julius Constans, på dansk tillige Konstans (320 – 350), var en romersk kejser, der regerede fra 337 til 350 over Romerrigets vestlige halvdel.
Se Den arianske strid og Constans
Constantius 2.
Constantius II på en mønt Constantius II (egl. Flavius Julius Constantius) (født 7. august 317, død 3. november 361) var romersk kejser 337-361 og enekejser fra 350.
Se Den arianske strid og Constantius 2.
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Den arianske strid og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den romerske kurie
Vatikanets regeringspalads Den romerske kurie er Den katolske kirkes centrale forvaltning, med sæde dels i Vatikanstaten og dels i Rom.
Se Den arianske strid og Den romerske kurie
Dogme
Et dogme (af græsk δόγμα dógma: "mening", "læresætning") er en religiøs eller ideologisk trossætning, doktrin eller grundantagelse (aksiom), som ikke er til diskussion af trosgrunde eller af mytologiske årsager.
Se Den arianske strid og Dogme
Eksegese
Eksegese er en teologisk disciplin, hvor religiøse tekster fortolkes.
Se Den arianske strid og Eksegese
Ekskommunikation
Ekskommunikation (lat. excommunicatio.
Se Den arianske strid og Ekskommunikation
Eusebios fra Nikomedia
Eusebios fra Nikomedia var biskop af Berytus (nu Beirut) i Fønikien, senere af Nikomedia og til sidst patriark af Konstantinopel fra 338 og til sin død 342.
Se Den arianske strid og Eusebios fra Nikomedia
Eusebius af Cæsarea
Eusebius (eller Euseb) af Cæsarea (født ca. 260, død ca. 340) var biskop i Cæsarea Palæstina og kaldes kirkehistoriens far.
Se Den arianske strid og Eusebius af Cæsarea
Første koncil i Konstantinopel
Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.
Se Den arianske strid og Første koncil i Konstantinopel
Første koncil i Nikæa
Det første koncil i Nikæa blev afholdt i 325 i Nikæa i Bithynien.
Se Den arianske strid og Første koncil i Nikæa
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Se Den arianske strid og Frelse
Gallien
Gallien (Latin: Gallia) var et kelterområde i Vesteuropa i jernalderen og i Romerrigets æra.
Se Den arianske strid og Gallien
Gotere
Kort der viser en af teorierne om goternes vandringer: Med rødt Wielbarkkulturen største udbredelse, inden goterne fortsatte til Chernjakhovkulturen (orange). Romerriget er markeret i violet. Relevansen af de to markeringer i Sverige diskuteres fortsat. Rekonstruktion af langhus fra Wielbarkkulturen Goterne (Gut-þiuda, gutar/gotar; Goten; gothi; Γότθοι, ) var et germansktalende folk, der boede ved Wislas udmunding i Østersøen i det 1.
Se Den arianske strid og Gotere
Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nazianz (ca. 329 i Nazianz i Kappadokien – 389 el.390) var en græsk kirkefader; sammen med Basileios den Store og dennes bror Gregor fra Nyssa en af de såkaldte "kappadokiske fædre".
Se Den arianske strid og Gregor fra Nazianz
Gregor fra Nyssa
Gregor fra Nyssa ''De virginitate'' Gregor fra Nyssa (ca. 331 – ca. 394) var en græsk kirkefader.
Se Den arianske strid og Gregor fra Nyssa
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Den arianske strid og Hedenskab
Hieronymus
Hieronymus malet af Peter Paul Rubens. Mester Theoderich ca. 1370. Hieronymus i ørkenen, pint af sine syner af dansende piger, malet af Francisco de Zurbarán, Rom. Hieronymus (født Eusebius Sophronius Hieronymus i 347 i Stridon ved bispesædet Aquileia i Dalmatien (det nuværende Kroatien), død 30.
Se Den arianske strid og Hieronymus
Homoousios
Homoousios (gr. homos samme og ousia væsen) er en betegnelse der inden for kristologien anvendes om forholdet mellem Faderen (Gud) og Sønnen (Jesus Kristus).
Se Den arianske strid og Homoousios
Illyrien
Illyrien Illyrien var i antikken et område, der nu omfatter hele Bosnien-Herzegovina og Montenegro, noget af Albanien, Serbien, Kosovo, Nordmakedonien, Kroatien og Slovenien.
Se Den arianske strid og Illyrien
Inkarnation
Et guddommeligt væsen der antager sig en menneskelig krop Inkarnation (latin: in: i + caro: kød) betegner religionshistorisk, at et guddommeligt væsen antager en menneskelig krop.
Se Den arianske strid og Inkarnation
Italien
Italien (Italia, officielt Den Italienske Republik (Repubblica Italiana) er en republik i det sydlige Europa ved Middelhavet. Det har grænse med Frankrig i vest, Schweiz og Østrig i nord og Slovenien i øst. Italien omslutter desuden to småstater og enklaver i Italien: Vatikanstaten, der ligger i Rom, og San Marino, der ligger i Apenninerne omtrent midtvejs mellem Rom og Venedig.
Se Den arianske strid og Italien
Jovian
Jovian (ca. 332 – 17. februar 364) var romersk kejser fra 26. juni 363 til sin død.
Se Den arianske strid og Jovian
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Den arianske strid og Julian (kejser)
Kappadokien
Kappadokien er et område i Tyrkiet vest for byen Nevşehir.
Se Den arianske strid og Kappadokien
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Den arianske strid og Kætteri
Klodevig 1.
Senere mønt med portræt af Klodevig 1. Klodevig 1. (frankisk: Chlodowech, fransk: Clovis, latin: Chlodovechus, ca. 466 – 27. november 511 i Paris) var frankisk konge og tilhørte merovingernes slægt.
Se Den arianske strid og Klodevig 1.
Konstantin 2. (kejser)
Konstantin 2. (316 – 340) var romersk kejser fra 337 til 340 og den ældste af Konstantin den Stores legitime sønner.
Se Den arianske strid og Konstantin 2. (kejser)
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Den arianske strid og Konstantin den Store
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Den arianske strid og Kristendom
Kristologi
Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi, som befatter sig med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er.
Se Den arianske strid og Kristologi
Logos
Græsk stavemåde af ''logos'' Logos er appellen til fornuften.
Se Den arianske strid og Logos
Metropolit
Macarius 2., Metropolit af Moskva. I den russisk-ortodokse kirke bærer Metropolitten en hvid klobuk. En metropolit, af græsk metropolis, moderby/hovedstad, er en betegnelse for en gejstlig person i den ortodokse kirke, som står under patriarken, men over biskoppen.
Se Den arianske strid og Metropolit
Pave Damasus 1.
Pave Damasus 1. (ca. 305 – 384) var pave i perioden 366-384.
Se Den arianske strid og Pave Damasus 1.
Pave Julius 1.
Pave Julius 1. (død 12. april 352) blev valgt til pave 6. februar 337.
Se Den arianske strid og Pave Julius 1.
Pave Urban 2.
Pave Urban 2. (omkr. 1035 – 29. juli 1099) var pave fra 12. marts 1088 til sin død, hed Odo de Lagery (eller Otto, Otho eller Eudes), før han blev pave.
Se Den arianske strid og Pave Urban 2.
Prædiken
Prædiken i Apeldoorn. En prædiken (af lat. praedicare "udråbe, formane") er en tale eller belæring, som en religiøs lærer holder for at udlægge indholdet i sin tro og vinde tilslutning til denne, samt opmuntre til et liv i forening med den.
Se Den arianske strid og Prædiken
Romersk Britannien
Romersk Britannien er de områder af de Britiske øer, der var kontrolleret af romerne fra 44 e.Kr.
Se Den arianske strid og Romersk Britannien
Romersk religion
Det romerske tempel Maison Carrée i Nîmes, Frankrig, ca 1. årh. f.Kr. Romersk religion tog sin begyndelse i den traditionelle religion, der blev praktiseret af befolkningen i byen Rom og Tiberdalen i det centrale Italien.
Se Den arianske strid og Romersk religion
Sabellianisme
Sabellianisme eller modalistisk monarkianisme er et kætteri i den gamle kirke, hvis ophavsmand Sabellius (Sabellio) udgives for at være, men som i sin første form vistnok er ældre.
Se Den arianske strid og Sabellianisme
Sankt Ambrosius
Skt.
Se Den arianske strid og Sankt Ambrosius
Sofia
Sofia (også Sofija; Со́фия) er hovedstad og største by i Bulgarien med indbyggere.
Se Den arianske strid og Sofia
Subordinationisme
Subordinationisme (subordination, lat. underordning) er et oldkirkeligt lærebegreb, en doktrin i kristen teologi som forklarer at Sønnen og Helligånden er underordnet Faderen, hvilket indebærer et hierarkisk syn på Treenigheden.
Se Den arianske strid og Subordinationisme
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Se Den arianske strid og Synode
Theodosius den Store
Theodosius den Store på mønt. Theodosius den Store (Theodosius 1., egl. Flavius Theodosius 11. januar 347 – 17. januar 395) var romersk kejser 379-395, og den sidste som regerede hele Romerriget.
Se Den arianske strid og Theodosius den Store
Tomus ad Antiochenos
ikon Tomus ad Antiochenos (Synodalskrivelse til Antiochenerne) er en synodalskrivelse forfattet af Athanasius af Alexandria som blev sendt til de kristne menigheder i Antiochia.
Se Den arianske strid og Tomus ad Antiochenos
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.
Se Den arianske strid og Treenigheden
Trier
Trier er Tysklands ældste by, beliggende ved floden Mosel i delstaten Rheinland-Pfalz og i nærheden af grænsen til Luxembourg.
Se Den arianske strid og Trier
Valens
I kemi er valens en betegnelse for det antal kemiske bindinger et atom kan danne til andre atomer i et molekyle.
Se Den arianske strid og Valens
Valentinian 1.
Valentinian I Valentinian I (egl. Flavius Valentinianus), (321 – 17. november 375) var romersk kejser 364-375.
Se Den arianske strid og Valentinian 1.
Vandaler
svebisk knude" og kvinden er iført en typisk klædedragt med et spænde på hver skulder. Vandalerne var en østgermansk stamme eller sammenslutning af stammer.
Se Den arianske strid og Vandaler
Wulfila
Wulfila eller (forgræsket) Ulfilas (ca. 310-383) var biskop over vestgoterne og den første, der oversatte det Ny Testamente til et germansk sprog.
Se Den arianske strid og Wulfila
318
---- Se også 318 (tal) ----.
319
---- Se også 319 (tal) ----.
325
----.
336
---- Se også 336 (tal) ----.
337
---- Se også 337 (tal) ----.
338
---- Se også 338 (tal) ----.
345
---- Se også 345 (tal) ----.
350
---- Se også 350 (tal) ----.
361
---- Se også 361 (tal) ----.
374
---- Se også 374 (tal) ----.
379
---- Se også 379 (tal) ----.
380
---- Se også 380 (tal) ----.
381
---- Se også 381 (tal) ----.
511
---- Se også 511 (tal) ----.
Også kendt som Arianske, Arianske strid.