Indholdsfortegnelse
71 relationer: Alexandria, Arezzo, Arianisme, Şanlıurfa, Bøn, Betlehem, Caesarea Maritima, Dåb, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Den stille uge, Det hellige land, Fader vor, Faste, Første koncil i Konstantinopel, Getsemane, Golgata, Gravkirken, Gudstjeneste, Helgen, Jerusalem, Jul, Julian (kejser), Jurisdiktion, Kætteri, Kirkeåret, Kirkefader, Kirkelærer, Konstantin den Store, Konstantinopel, Kors, Kristi himmelfartsdag, Langfredag, Lazarus, Menighed, Messias, Metropolit, Muldyr, Nadver, Nonne, Oliebjerget, Olivengren, Ortodokse kirke, Palæstina, Palme-familien, Palmesøndag, Patriark (titel), Patriarkat, Påskedag, Præst, Rom, ... Expand indeks (21 mere) »
- Døde i 386
- Kirkefædre
- Kirkelærere
Alexandria
En folkedanser fra Alexandria. Optaget under ''Wikimania'' 2008. Alexandria (الإسكندرية al-ʾIskandariyya) er en havneby i Egypten ved Middelhavet.
Se Kyrillos af Jerusalem og Alexandria
Arezzo
Arezzo (latin: Arretium) er en by i Toscana i Italien med indbyggere.
Se Kyrillos af Jerusalem og Arezzo
Arianisme
Arianismen er opkaldt efter præsten Arius (256 i Alexandria i Egypten, død 336).
Se Kyrillos af Jerusalem og Arianisme
Şanlıurfa
Udsigt over Urfa Moskeen der er bygget, hvor profeten Abraham ifølge traditionen blev født. Mevlid-i Halil-moskeen Şanlıurfa (også Urfa, i antikken Edessa) er hovedbyen i den tyrkiske provins Şanlıurfa og har omkring indbyggere, som hovedsagligt er af kurdisk og arabisk oprindelse.
Se Kyrillos af Jerusalem og Şanlıurfa
Bøn
Bøn er et forsøg på at skabe direkte kontakt mellem en troende og en guddom og forekommer i de allerfleste religioner.
Se Kyrillos af Jerusalem og Bøn
Betlehem
Betlehem (بيت لحم, Bayt Lahm.
Se Kyrillos af Jerusalem og Betlehem
Caesarea Maritima
Havnen ved Caesarea Caesarea Maritima (Παράλιος Καισάρεια, Parálios Kaisáreia - Caesarea Palæstina fra år 133 e.Kr.) var en antik havneby, som oprindeligt hed Pyrgo Strato (Stratons fyrtårn) og var grundlagt af fønikerne.
Se Kyrillos af Jerusalem og Caesarea Maritima
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
Se Kyrillos af Jerusalem og Dåb
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Kyrillos af Jerusalem og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den stille uge
Den stille uge eller dimmelugen er den sidste uge i fasten: ugen før påskedag, som fra kirkens ældste tid er blevet fejret i stille erindring om Kristi lidelse og død på korset.
Se Kyrillos af Jerusalem og Den stille uge
Det hellige land
Omtrentlig udstrækning af Levanten Det hellige land er et ikke ganske veldefineret område ved Middelhavets østlige ende, i Mellemøsten.
Se Kyrillos af Jerusalem og Det hellige land
Fader vor
Fader vor eller Fadervor er en kristen bøn, som findes i Matthæusevangeliet, kapitel 6, vers 9-13, og udgør en del af Bjergprædikenen.
Se Kyrillos af Jerusalem og Fader vor
Faste
Faste er frivillig afholdelse fra føde og i nogle tilfælde drikke og sex.
Se Kyrillos af Jerusalem og Faste
Første koncil i Konstantinopel
Det Første koncil i Konstantinopel, var det andet økumeniske kirkemøde og blev afholdt i 381.
Se Kyrillos af Jerusalem og Første koncil i Konstantinopel
Getsemane
Jesus beder i Getsemane Pedro Berruguete ca. 1450-1504 en). I baggrunden den russisk-ortodokse Maria-Magdalena-Kirke. Getsemane (af hebraisk: Gat-Schemen oliepresse) er en lokalitet ved foden af Oliebjerget i Jerusalem hvor Jesus ifølge Det Nye Testamente opholdt sig og bad aftenen før sin korsfæstelse (-56, -52, -49).
Se Kyrillos af Jerusalem og Getsemane
Golgata
Gravkirken, stedet hvor Golgata menes at have ligget. kirken og den historiske placering ifølge en tysk dokumentar Pilgrimme bøjer sig ned og kysser stjernen, som markerer det traditionelle sted, hvor Jesu kors var sat Golgata (af aramæisk Gûlgaltâ, af hebraisk gulgoläth hovedskal) er ifølge Det Nye Testamente, det sted Jesus blev korsfæstet og betyder hovedskalssted (ligeledes også på Calvariae Locus og ΚρανίουΤόπος, Kraníou Tópos).
Se Kyrillos af Jerusalem og Golgata
Gravkirken
Ædiculum i Gravkirken som er opført ovenover Jesu grav Gravkirken (eller Den Hellige Gravs Kirke) er en kristen kirke i Jerusalem, som er bygget på Golgata, det sted hvor Jesus ifølge kristne traditioner blev korsfæstet.
Se Kyrillos af Jerusalem og Gravkirken
Gudstjeneste
Gudstjenesten eller højmesse er i Kristendommen en kirkelig handling, hvor Gud tilbedes.
Se Kyrillos af Jerusalem og Gudstjeneste
Helgen
Georgisk ikon: Skt. Jørgen og dragen. En helgen er en person, som er nær ved Gud og derfor hellig.
Se Kyrillos af Jerusalem og Helgen
Jerusalem
| adminenhedtype2.
Se Kyrillos af Jerusalem og Jerusalem
Jul
Jesusbarnet, jomfru Maria og de tre vise mænd, maleri af Albrecht Altdorfer. Juletræet stammer fra Tyskland i 1500-tallet, men blev først almindeligt i Danmark i 1800-tallet. Stjernen i toppen symboliserer Betlehemsstjernen. I Danmark og Norge kan juletræet pyntes med landets flag.
Se Kyrillos af Jerusalem og Jul
Julian (kejser)
St. Mercurius slår Julian i hjel. Julian den Frafaldne (græsk Apostata, egl. Flavius Claudius Julianus) (født i Konstantinopel i 331 eller mere sandsynligt 332 - død 26. juni 363) var romersk kejser 361-363, og den sidste åbne ikke-kristne kejser på den romerske trone.
Se Kyrillos af Jerusalem og Julian (kejser)
Jurisdiktion
Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.
Se Kyrillos af Jerusalem og Jurisdiktion
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Kyrillos af Jerusalem og Kætteri
Kirkeåret
Kirkeåret i den danske folkekirke begynder den første søndag i advent og slutter den sidste søndag efter Trinitatis.
Se Kyrillos af Jerusalem og Kirkeåret
Kirkefader
Sankt Antonius. En kirkefader (pater ecclesiasticus) er en teologisk forfatter fra oldkirken og den tidlige middelalder, som æres på grund af hans rene lære, trosvidnesbyrd og hellige liv.
Se Kyrillos af Jerusalem og Kirkefader
Kirkelærer
Kirkelærer (Doctor Communis Ecclesiae) er en ærestitel inden for den katolske kirke.
Se Kyrillos af Jerusalem og Kirkelærer
Konstantin den Store
Statue af '''Konstantin den Store''' i York. Hoved på den monumentale statue'' 'Konstantin den Store''', de Capitolinske Museer i Rom. Konstantin I den Store (født 27. februar ca. 272, død 22. maj 337) var romersk kejser fra 306 til sin død, han var søn af Constantius I Chlorus og Helena Augusta, den senere Sankt Helena.
Se Kyrillos af Jerusalem og Konstantin den Store
Konstantinopel
Kort over Konstantinopel (1420'erne-1430'erne) af Cristoforo Buondelmonti er det ældste overlevende kort over byen, og den eneste som er før tyrkiske erobring af byen i 1453. Kort over Konstantinopel Konstantinopel (græsk: Κωνσταντινούπολις, tyrkisk Konstantinyé) var fra 330 til 1930 navnet på byen som i dag kaldes Istanbul i Tyrkiet.
Se Kyrillos af Jerusalem og Konstantinopel
Kors
Kors. Et kors (latin crux, græsk σταυρóς) er en figur dannet ved at to lige linjer skærer hinanden under rette vinkler; dernæst genstande af denne form eller billeder af sådanne.
Se Kyrillos af Jerusalem og Kors
Kristi himmelfartsdag
Kristi himmelfartMaleri af Andrea Mantegna, o. 1460 Kristi himmelfartsdag er en kristen helligdag, der fejres til minde om Kristi himmelfart, 40 dage efter hans opstandelse på påskedag.
Se Kyrillos af Jerusalem og Kristi himmelfartsdag
Langfredag
Jesu korsfæstelse Langfredag er fredagen før påske og dagen efter skærtorsdag.
Se Kyrillos af Jerusalem og Langfredag
Lazarus
Lazarus er et navn, der findes i to forskellige sammenhænge i Det Nye Testamente.
Se Kyrillos af Jerusalem og Lazarus
Menighed
Menighed er en betegnelse for et fællesskab – for det meste bruges betegnelsen i forbindelse med en kirke indenfor kristendommen eller en moské indenfor islam.
Se Kyrillos af Jerusalem og Menighed
Messias
Frelseren i kristen fortolkning Messias (heb. מָשִׁיחַ Mashiach, og arab. المسيح Al-Masiḥ, "den salvede") betegner i de abrahamitiske religioner – jødedom, kristendom og islam – en religiøs frelser.
Se Kyrillos af Jerusalem og Messias
Metropolit
Macarius 2., Metropolit af Moskva. I den russisk-ortodokse kirke bærer Metropolitten en hvid klobuk. En metropolit, af græsk metropolis, moderby/hovedstad, er en betegnelse for en gejstlig person i den ortodokse kirke, som står under patriarken, men over biskoppen.
Se Kyrillos af Jerusalem og Metropolit
Muldyr
Muldyr Muldyr og mulæsel er hybrider (krydsninger) mellem hest og æsel.
Se Kyrillos af Jerusalem og Muldyr
Nadver
Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.
Se Kyrillos af Jerusalem og Nadver
Nonne
Nonner har ofte figureret i kunsten. Her Paul Hoeckers ''Nonne im Laubgang'' fra 1897. En nonne er en kvinde, der har aflagt klosterløfte og lever sammen med ligesindede i et kloster.
Se Kyrillos af Jerusalem og Nonne
Oliebjerget
Oliebjerget (hebraisk: הר הזיתים, arabisk جبل الزيتون, الطور) er et højdedrag øst for Jerusalem i Israel (Al-Quds på arabisk) i det omstridte område Østjerusalem.
Se Kyrillos af Jerusalem og Oliebjerget
Olivengren
Olivengren er et udtryk som i daglig tale henviser til en indrømmelse eller et fredssymbol.
Se Kyrillos af Jerusalem og Olivengren
Ortodokse kirke
Den ortodokse kirke eller den græsk-katolske kirke eller ortodoksien (græsk hē orthē doxa betyder "den rette lovprisning" eller "den rette tro") er en fællesbetegnelse for den østlige kristendom.
Se Kyrillos af Jerusalem og Ortodokse kirke
Palæstina
Denne artikel handler om det historiske område Palæstina.
Se Kyrillos af Jerusalem og Palæstina
Palme-familien
To palmer set gennem hullet i en træstub i Laos. ''Caryota urens'' er en sukkerpalme, der bl.a. findes i Sri Lanka og Indien. Palme-familien (Arecaceae) er udbredt overalt i troperne og delvist også i subtroperne.
Se Kyrillos af Jerusalem og Palme-familien
Palmesøndag
Jesu indtog i Jerusalem. Malet af Pietro Lorenzetti. Ikon fra Ukraina som viser Jesu indtog i Jerusalem. Palmesøndag er søndagen før påske, og dermed begyndelsen på den sidste uge i fasten, som også bliver kaldt den stille uge.
Se Kyrillos af Jerusalem og Palmesøndag
Patriark (titel)
En patriark er overhovedet i en romersk-katolsk eller ortodoks kirkeprovins, et patriarkat.
Se Kyrillos af Jerusalem og Patriark (titel)
Patriarkat
Et patriarkat er et begreb som bruges for at beskrive den kulturelle forventning om at mænd er at foretrække som overhoved og magthavere.
Se Kyrillos af Jerusalem og Patriarkat
Påskedag
Kristi opstandelse, malet af Piero della Francesca Påskedag er den dag i den kristne påske, hvor Jesus Kristus, ifølge Det Nye Testamente, stod op af graven efter at have været død siden langfredag.
Se Kyrillos af Jerusalem og Påskedag
Præst
Engelsk præst. Dansk præst (Tage Schack). Kinesisk taoistpræst. En katolsk præst under en dåb. Præst af græsk: presbytos, der betyder 'ældre', var betegnelsen for en menighedsforstander i oldkirken.
Se Kyrillos af Jerusalem og Præst
Rom
Rom (Roma) er hovedstad i Italien og landets største og mest befolkningsrige by med indbyggere.
Se Kyrillos af Jerusalem og Rom
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Kyrillos af Jerusalem og Romerskkatolske kirke
Salme
Første vers af Martin Luthers salme Vor Gud han er så fast en borg håndskrevet i ca. 1529 med hans signatur ''Vor Gud han er så fast en borg'' sunget på tysk En salme (af græsk ψαλμός, psalmos, en sang til strengespil) er en religiøs sang, der er beregnet til gudstjenester og andre kristne forsamlinger, og som typisk indeholder et kristent budskab eller en lovprisning af Gud.
Se Kyrillos af Jerusalem og Salme
Skærtorsdag
Jesus vasker disciplenes fødder om torsdagen Skærtorsdag er torsdagen i den stille uge, dagen før langfredag i påsken.
Se Kyrillos af Jerusalem og Skærtorsdag
Spanien
Spanien (spansk: España), officielt Kongeriget Spanien (spansk: Reino de España), er et land i Sydvesteuropa.
Se Kyrillos af Jerusalem og Spanien
Synode
Et koncil (af latin concĭlĭum møde, sammenkomst, råd, engelsk Council) er en kirkelig forsamling, hvor emner af teologisk og kirkeretslig art diskuteres og bindende aftaler på disse områder indgås.
Se Kyrillos af Jerusalem og Synode
Teologi
Kirkefaderen Augustin (354-430). Sandro Botticelli: St. Augustin i sit kammer. 1480. Maleri i Ognissantikirken i Firenze. Teologi (gr. θεολογία af θεός theós Gud, og λόγος lógos ord eller lære) er studiet af kristendommen og dens tolkning af det guddommelige, verden og menneskelivet.
Se Kyrillos af Jerusalem og Teologi
Uddannelse
Uddannelse er et udtryk, der både benyttes om den uformelle læring af færdigheder, viden og holdninger og de uddannelsesinstitutioner, som udbyder formelle uddannelsestilbud.
Se Kyrillos af Jerusalem og Uddannelse
Valens (kejser)
Solidus slået af Valens ca. 376. På bagsiden holder Valens og hans broder Valentinian I sammen rigsæblet, magtens symbol Flavius Julius Valens (Latin: IMP·CAESAR·FLAVIVS·IVLIVS·VALENS·AVGVSTVS) (328 – 9. august 378) var romersk kejser 364-378.
Se Kyrillos af Jerusalem og Valens (kejser)
18. marts
18.
Se Kyrillos af Jerusalem og 18. marts
1882
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1882 (tal).
Se Kyrillos af Jerusalem og 1882
1884
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1884 (tal).
Se Kyrillos af Jerusalem og 1884
315
----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 315
326
---- Se også 326 (tal) ----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 326
333
---- Se også 333 (tal) ----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 333
345
---- Se også 345 (tal) ----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 345
348
---- Se også 348 (tal) ----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 348
351
---- Se også 351 (tal) ----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 351
381
---- Se også 381 (tal) ----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 381
384
---- Se også 384 (tal) ----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 384
386
---- Se også 386 (tal) ----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 386
415
----.
Se Kyrillos af Jerusalem og 415
Se også
Døde i 386
- Kyrillos af Jerusalem
Kirkefædre
- Athanasius af Alexandria
- Augustin
- Basileios den Store
- Beda
- Cassiodor
- Clemens af Alexandria
- Cyprianus
- De apostolske Fædre
- Eusebius af Cæsarea
- Gregor fra Nazianz
- Gregor fra Nyssa
- Hegesippus
- Hieronymus
- Hippolytus
- Ignatius af Antiokia
- Irenæus
- Isidor af Sevilla
- Johannes Chrysostomos
- Justinus Martyr
- Kirkefader
- Kyrillos af Alexandria
- Kyrillos af Jerusalem
- Origenes
- Papias
- Patristik
- Pave Clemens 1.
- Pave Damasus 1.
- Pave Gregor 1.
- Pave Leo 1.
- Polykarp
- Sankt Ambrosius
- Sokrates Scholastikos
- Tertullian
Kirkelærere
- Albertus Magnus
- Anselm af Canterbury
- Athanasius af Alexandria
- Augustin
- Basileios den Store
- Beda
- Bellarmino
- Bernhard af Clairvaux
- Gregor fra Nazianz
- Gregor fra Nyssa
- Hieronymus
- Hildegard af Bingen
- Irenæus
- Isidor af Sevilla
- Johannes Chrysostomos
- Kirkelærer
- Kyrillos af Alexandria
- Kyrillos af Jerusalem
- Nestorius
- Pave Gregor 1.
- Pave Leo 1.
- Polykarp
- Sankt Ambrosius
- Teresa af Ávila
- Thérèse af Lisieux
- Thomas Aquinas