Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Grenet pindsvineknop

Indeks Grenet pindsvineknop

Grenet pindsvineknop (Sparganium erectum) er en 30-90 cm høj vandplante, der vokser på lavt vand ved sø- og åbredder.

Indholdsfortegnelse

  1. 45 relationer: Aks (plante), Art, August, Biotop, Bittersød natskygge, Blad (plantedel), Blærestar, Blomst, Blomstring (botanik), Bredbladet dunhammer, Carl von Linné, Dam, Danmark, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Europa, Frugt, Græs-ordenen, Jord, Jordstængel, Juli, Karakterart, Kaukasus, Kronblad, Marts, Mellemøsten, Mineralrige, Nød, Nordafrika, Pindsvineknop, Pindsvineknop-familien, Planter, Plantesamfund, Rod (plantedel), , Sibirien, Staude, Stængel, Sværtevæld, Torn, Vandhul, Vandløb, Vandmynte, Vandpileurt, Vandplante.

Aks (plante)

''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.

Se Grenet pindsvineknop og Aks (plante)

Art

Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.

Se Grenet pindsvineknop og Art

August

August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.

Se Grenet pindsvineknop og August

Biotop

Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.

Se Grenet pindsvineknop og Biotop

Bittersød natskygge

Bittersød natskygge (Solanum dulcamara) er en klatrende halvbusk, der kan blive op til 2 meter høj.

Se Grenet pindsvineknop og Bittersød natskygge

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Grenet pindsvineknop og Blad (plantedel)

Blærestar

Blærestar (Carex vesicaria), ofte skrevet blære-star, er et 20-70 cm højt halvgræs, der vokser ved søer og åer.

Se Grenet pindsvineknop og Blærestar

Blomst

Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).

Se Grenet pindsvineknop og Blomst

Blomstring (botanik)

Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.

Se Grenet pindsvineknop og Blomstring (botanik)

Bredbladet dunhammer

Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) er en mellem 1 og 2,5 meter høj sumpplante, der vokser ved søer og vandløb.

Se Grenet pindsvineknop og Bredbladet dunhammer

Carl von Linné

Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.

Se Grenet pindsvineknop og Carl von Linné

Dam

Havedam Dam i skovlysning. Bydammen i Beder. En dam er et lille vandhul, der er så lavvandet at lyset normalt kan trænge ned til bunden.

Se Grenet pindsvineknop og Dam

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Grenet pindsvineknop og Danmark

Dækfrøede planter

De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.

Se Grenet pindsvineknop og Dækfrøede planter

Enkimbladede

De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.

Se Grenet pindsvineknop og Enkimbladede

Europa

Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.

Se Grenet pindsvineknop og Europa

Frugt

Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.

Se Grenet pindsvineknop og Frugt

Græs-ordenen

Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.

Se Grenet pindsvineknop og Græs-ordenen

Jord

stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.

Se Grenet pindsvineknop og Jord

Jordstængel

Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.

Se Grenet pindsvineknop og Jordstængel

Juli

Juli er årets syvende måned.

Se Grenet pindsvineknop og Juli

Karakterart

Skovmærke – en karakterart for plantesamfundet ''Galio odorati-Fagetum''. Karakterart er en betegnelse, der bruges inden for plantesociologien og geobotanikken om en planteart eller et taxon, der overvejende har sin naturlige udbredelse i et enkelt plantesamfund.

Se Grenet pindsvineknop og Karakterart

Kaukasus

Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.

Se Grenet pindsvineknop og Kaukasus

Kronblad

Kronblad - fem frie - sammen med blomstens øvrige dele. Skovsyre (''Oxalis acetosella'') som eksempel. Kronblad (botanisk latin, petal) betegner mere eller mindre omdannede blade der omgiver støvdragerne i Angiospermernes blomster.

Se Grenet pindsvineknop og Kronblad

Marts

Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.

Se Grenet pindsvineknop og Marts

Mellemøsten

Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.

Se Grenet pindsvineknop og Mellemøsten

Mineralrige

En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.

Se Grenet pindsvineknop og Mineralrige

Nød

Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.

Se Grenet pindsvineknop og Nød

Nordafrika

Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.

Se Grenet pindsvineknop og Nordafrika

Pindsvineknop

Pindsvineknop (Sparganium) er en slægt med ca.

Se Grenet pindsvineknop og Pindsvineknop

Pindsvineknop-familien

Pindsvineknop-familien (Sparganiaceae) er ifølge APG III nedlagt, og slægterne er underlagt Dunhammer-familien.

Se Grenet pindsvineknop og Pindsvineknop-familien

Planter

Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.

Se Grenet pindsvineknop og Planter

Plantesamfund

Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".

Se Grenet pindsvineknop og Plantesamfund

Rod (plantedel)

Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.

Se Grenet pindsvineknop og Rod (plantedel)

Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.

Se Grenet pindsvineknop og Sø

Sibirien

Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.

Se Grenet pindsvineknop og Sibirien

Staude

Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.

Se Grenet pindsvineknop og Staude

Stængel

Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.

Se Grenet pindsvineknop og Stængel

Sværtevæld

Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.

Se Grenet pindsvineknop og Sværtevæld

Torn

Grentorn på Hanespore-Hvidtjørn (''Crataegus crus-galli''). En torn er en hård spids, som sidder på stammen, grenene eller bladene af nogle stængelplanter.

Se Grenet pindsvineknop og Torn

Vandhul

Typisk vandhul, opstået ved tørvegravning. Her er det fra Ungarn. Et vandhul er en lavning i jordoverfladen, der er vedvarende dækket af vand.

Se Grenet pindsvineknop og Vandhul

Vandløb

Århus Ås nedre løb, set fra Vestre Ringgade. Et vandløb kan være en kilde, en bæk, en å eller en elv (flod).

Se Grenet pindsvineknop og Vandløb

Vandmynte

Vandmynte (Mentha aquatica), ofte skrevet vand-mynte, er en 10-80 cm høj urt, der vokser i kær og ved vandløb.

Se Grenet pindsvineknop og Vandmynte

Vandpileurt

Vand-Pileurt (Persicaria amphibia) er en flerårig plante af pileurt-slægten, som kan vokse både i vand og på tørt land.

Se Grenet pindsvineknop og Vandpileurt

Vandplante

Sådan er syn kan de fleste glæde sig over. Her ses Hvid Nøkkerose og Kæmpe-Star. Branddammen i Beder. Vandplanter eller hydrofytter er plantearter, som er tilpasset livet i vand.

Se Grenet pindsvineknop og Vandplante

Også kendt som Sparganium erectum.