Indholdsfortegnelse
63 relationer: Aks (plante), Almindelig fredløs, Almindelig rapgræs, Almindelig star, Anatolien, Anholt, Art, August, Bølling Sø, Biotop, Blad (plantedel), Bladrand, Bladstilling, Blåtop (art), Blomst, Blomstring (botanik), Bredbladet dunhammer, Bukkeblad (art), Danmark, Dækfrøede planter, Duskfredløs, Dyndpadderok, Engforglemmigej, Enkimbladede, Europa, Februar, Frø (plantedel), Gifttyde, Græs-familien, Græs-ordenen, Grenet pindsvineknop, Jord, Jordstængel, Juli, Kaukasus, Kærmysse, Kærsvovlrod, Knæbøjet rævehale, Kragefod, Krybhvene, Liden siv, Lysesiv, Mannasødgræs, Næringsstof (plantenæring), Overhængende, Planter, Plantesamfund, Rørgræs, Rørsump, Rod (plantedel), ... Expand indeks (13 mere) »
- Sødgræs
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Høj sødgræs og Aks (plante)
Almindelig fredløs
Almindelig fredløs (Lysimachia vulgaris) er en 50-140 cm høj urt, der vokser på næringsrig bund i skove og grøftekanter.
Se Høj sødgræs og Almindelig fredløs
Almindelig rapgræs
Almindelig rapgræs (Poa trivialis) er et 30-70 cm højt græs, der vokser på enge og i fugtig skov.
Se Høj sødgræs og Almindelig rapgræs
Almindelig star
Almindelig star (Carex nigra) er et 10-50 cm højt halvgræs, der vokser på fugtig bund.
Se Høj sødgræs og Almindelig star
Anatolien
Anatolien Anatolien (græsk: ανατολια, der hvor solen står op, på nyere græsk blot "øst" og Lilleasien (Μικρά Ἀσία Mikrá Asía) er en region i Sydvestasien og en del af Tyrkiet (tyrkisk: Anadolu).
Anholt
Anholt ligger i Kattegat og har et areal på 22,37 km².
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
August
August måned er opkaldt efter Augustus, romersk kejser.
Bølling Sø
Bølling Sø er en genskabt sø mellem Engesvang, Funder og Kragelund sogne i Midtjylland.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Høj sødgræs og Blad (plantedel)
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Se Høj sødgræs og Bladstilling
Blåtop (art)
Blåtop (Molinia caerulea) er et tuedannende græs med en stift opret vækst.
Se Høj sødgræs og Blåtop (art)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Høj sødgræs og Blomstring (botanik)
Bredbladet dunhammer
Bredbladet dunhammer (Typha latifolia) er en mellem 1 og 2,5 meter høj sumpplante, der vokser ved søer og vandløb.
Se Høj sødgræs og Bredbladet dunhammer
Bukkeblad (art)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.
Se Høj sødgræs og Bukkeblad (art)
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Høj sødgræs og Dækfrøede planter
Duskfredløs
Duskfredløs (Lysimachia thyrsiflora), ofte skrevet dusk-fredløs, er en 25-60 cm høj urt, der vokser på våd bund på f.eks søbredder.
Dyndpadderok
Dyndpadderok (Equisetum fluviatile), ofte skrevet dynd-padderok, er en sporeplante, der vokser i rørsumpe, damme, åer og våde enge.
Se Høj sødgræs og Dyndpadderok
Engforglemmigej
Engforglemmigej (Myosotis scorpioides), ofte skrevet eng-forglemmigej, er en 15-40 cm høj urt, der vokser ved søer og vandløb.
Se Høj sødgræs og Engforglemmigej
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Høj sødgræs og Enkimbladede
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Februar
Februar måned var årets sidste i den romerske kalender.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Høj sødgræs og Frø (plantedel)
Gifttyde
Gifttyde (Cicuta virosa) er en flerårig plante i skærmplantefamilien.
Græs-familien
Tue hos arten Mose-Bunke (''Deschampsia cespitosa'') Frilagt rodsystem af Sand-Hjælme (''Ammophila arenaria'') i en klit Bambus-„skov“ med ''Phyllostachys edulis'' (en art af furebambus) Græs-familien (Poaceae) er en plantefamilie i græs-ordenen.
Se Høj sødgræs og Græs-familien
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Høj sødgræs og Græs-ordenen
Grenet pindsvineknop
Grenet pindsvineknop (Sparganium erectum) er en 30-90 cm høj vandplante, der vokser på lavt vand ved sø- og åbredder.
Se Høj sødgræs og Grenet pindsvineknop
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Jordstængel
Vandret jordstængel hos Pindsvineknop Ved jordstængel forstås en stængel eller del af en stængel der vokser under jorden og/eller i jordoverfladen.
Juli
Juli er årets syvende måned.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kærmysse
Kærmysse (Calla palustris) forekommer i Danmark og en række andre europæiske lande, og kan forekomme i store bestande.
Kærsvovlrod
Kærsvovlrod (Peucedanum palustre), ofte skrevet kær-svovlrod, er en to- eller flerårig plante i skærmplante-familien.
Knæbøjet rævehale
Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus) er et 15-45 cm højt græs, der vokser på fugtig bund ved vandhuller og grøfter.
Se Høj sødgræs og Knæbøjet rævehale
Kragefod
''Comarum palustre'' Kragefod (Comarum palustre) er en 30-80 cm høj urt, der vokser i Danmark vokser f.eks.
Krybhvene
Krybhvene (Agrostis stolonifera), ofte skrevet kryb-hvene, er en flerårig, urteagtig, 20-50 cm høj græsart med en tueformet og snart efter tæppedannende vækst.
Liden siv
Liden siv (Juncus bulbosus) er et 5-20 cm højt halvgræs, der vokser i klitter, moser og ved søer.
Lysesiv
Lysesiv (Juncus effusus), ofte skrevet lyse-siv, er et 50-100 cm højt halvgræs, der vokser på næringsrig bund i enge og moser.
Mannasødgræs
Mannasødgræs (Glyceria fluitans), ofte skrevet manna-sødgræs, er en op til 1 meter høj, kraftigt voksende græsart med en krybende vækst, i roligt vand med svømmende blade.
Se Høj sødgræs og Mannasødgræs
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Høj sødgræs og Næringsstof (plantenæring)
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Høj sødgræs og Overhængende
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Se Høj sødgræs og Plantesamfund
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Rørsump
Aarhus Ådal med sivskov Rørsump er en lavmose, der er overgroet med rør, det vil sige siv og græsarter, ofte dyrket og brugt af mennesker for høst af afgrøder såsom sukkerrør, papyrus eller tagrør.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Høj sødgræs og Rod (plantedel)
Sø-kogleaks
Søkogleaks (Schoenoplectus lacustris), også skrevet Sø-Kogleaks, er en op til 3,5 meter høj sumpplante, der vokser i næringsrige søer, grøfter og vandløb.
Sødgræs
Slægten Sødgræs (Glyceria) er udbredt med ca.
Sibirien
Sibirien (Сиби́рь) består af hele det nordlige Asien, øst for Uralbjergene indtil Stillehavet og fra Ishavet i nord til bakkerne i det nordligt-centrale Kasakhstan og grænserne til Mongoliet og Kina i syd.
Smalbladet dunhammer
Smalbladet dunhammer (Typha angustifolia) er en sumpplante, der vokser ved søbredder og vandløb.
Se Høj sødgræs og Smalbladet dunhammer
Smalbladet kæruld
Smalbladet kæruld (Eriophorum angustifolium) er en 15-60 cm høj halvgræs, der vokser i højmoser, heder, væld, hængesække og våde enge.
Se Høj sødgræs og Smalbladet kæruld
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Stiv star
Stiv Star (Carex elata) er et 10-50 cm højt halvgræs, der vokser i næringsrig, våd bund ved ferskvand.
Sværtevæld
Sværtevæld (Lycopus europaeus) er en 20-100 centimeter høj plante i læbeblomst-familien.
Tagrør
Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.
Tiggerranunkel
Tiggerranunkel (Ranunculus sceleratus), ofte skrevet tigger-ranunkel, er en enårig plante i ranunkel-familien.
Se Høj sødgræs og Tiggerranunkel
Trævlerod
Ordet trævlerod bruges om en plantes rodsystem, når det er dannet, efter at kimroden er gået tabt.
Tuekæruld
Tuekæruld (Eriophorum vaginatum), også skrevet Tue-Kæruld, er et 10-30 cm højt halvgræs med en tuedannende vækst.
Vandnavle
Vandnavle (Hydrocotyle vulgaris), også kaldt Almindelig Vandnavle, er en flerårig plante i skærmplante-familien.
Se også
Sødgræs
- Høj sødgræs
- Mannasødgræs
- Sødgræs
Også kendt som Glyceria maxima.