Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Højovn

Indeks Højovn

Principbillede af højovnproces. En højovn bruges ved udvinding af råjern.

Indholdsfortegnelse

  1. 22 relationer: Carbon, Celsius, Gødning, Giktgas, Ilt, Jern, Jernmalm, Kalksten, Koks, Kuldioxid, Kulilte, Luft, Massefylde, Råjern, Reduktion (kemi), Silicium, Slagge, Smedejern, Stål, Støbejern, Temperatur, Tryk (fysik).

  2. Industribygninger
  3. Industrielle revolution
  4. Metallurgi

Carbon

Carbon (fra carbo "kul"), kulstof eller karbon er et grundstof med atomnummer 6 i det periodiske system med symbolet C. I det periodiske system er carbon det første (i række 2) af seks grundstoffer i gruppe 14, som har sammensætningen af deres ydre elektronskal til fælles.

Se Højovn og Carbon

Celsius

Lande der bruger Celsius. Celsius-skalaen er en temperaturskala, der populært sagt har 0 grader ved rent vands frysepunkt og 100 grader ved rent vands kogepunkt, begge ved 1 atmosfæres tryk.

Se Højovn og Celsius

Gødning

Ugødet beplantning med bunddækkeroser. Bunddækkeroser gødet á tre gange i sæsonen 2006. Billederne taler for sig selv. Det er åbenlyst, at de gødede roser har udviklet meget mere løv og en kraftigere vækst. Ved nærmere eftersyn ses det også, at de gødede roser er næsten fri for det strålepletangreb, som næsten har afløvet de ugødede.

Se Højovn og Gødning

Giktgas

Giktgas er et biprodukt fra reduktionen af jernmalm med koks til jern i højovne.

Se Højovn og Giktgas

Ilt

Ilt, eller oxygen, er et grundstof med symbolet O og atomnummeret 8.

Se Højovn og Ilt

Jern

Jern (oldnordisk: iarn, germansk: isarn) er navnet på et tungmetal, et grundstof i det periodiske system med kemisk symbol Fe (latin Ferrum, Jern) og atomnummer 26.

Se Højovn og Jern

Jernmalm

Hematit fra Minas Gerais i Brasilien – ca. 7 cm langt Jernmalm er en malm (metalholdig bjergart), som udnyttes til fremstilling af jern.

Se Højovn og Jernmalm

Kalksten

Stevns Klint i Danmark viser to almindelige danske kalksten, nemlig nederst hvid skrivekridt og herover lysgrå bryozokalk i bølgede banker, hvis form markeres af mørke flintlag. Travertin-kalksten i Pamukkale i Tyrkiet. Stykke af lamineret travertin fra romersk akvædukt i Sydfrankrig.

Se Højovn og Kalksten

Koks

Koks. Koks er et gråt, hårdt og porøst brændsel baseret på kul med et højt indhold af kulstof og få urenheder, fremstillet ved opvarmning af kul eller olie i fravær af luft - en destruktiv destillationsproces.

Se Højovn og Koks

Kuldioxid

Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.

Se Højovn og Kuldioxid

Kulilte

Kuglekalot-model af kulilte Kulilte, carbonmonoxid, kulmonoxid eller kulos (kemisk formel CO), som det tidligere blev kaldt, er en klar, lugtløs gasart, der kan dræbe ved indånding.

Se Højovn og Kulilte

Luft

200px Luft er en samling af gasser, partikler og dampe som udgør Jordens atmosfære.

Se Højovn og Luft

Massefylde

Candyfloss har en lav massefylde: lav masse og stort rumfang.Osmium har en høj massefylde på cirka 22,57 g/cm3 og er dermed det tætteste kendte grundstof. http://hubblesite.org/newscenter/archive/2000/35/ Neutronstjernen RX J185635-3754, passage ved tre forskellige datoer (kilde: NASA/STScI).

Se Højovn og Massefylde

Råjern

Råjern i en beholder Råjern er et mellemprodukt, der indgår i fremstillingen af stål og støbejern.

Se Højovn og Råjern

Reduktion (kemi)

En reduktion er kendetegnet ved, at der for et eller flere atomer i en kemisk forbindelse ses et fald i atomets oxidationstal.

Se Højovn og Reduktion (kemi)

Silicium

Silicium, på dansk også kaldet kisel, er grundstoffet med atomnummeret 14 og symbolet Si.

Se Højovn og Silicium

Slagge

En slaggeblok på ca. 200 kg efter jernudvinding Slagge er et restprodukt ved forbrænding eller smeltning af ting.

Se Højovn og Slagge

Smedejern

Smedejern er en jerntype, der har et lavt kulstofindhold (under 0,3%), men et højt slaggeindhold.

Se Højovn og Smedejern

Stål

Stålbro. Stålwire. Stål er en legering af jern med andre grundstoffer, primært kulstof (karbon), som bruges i byggeri og mange andre anvendelser på grund af dens høje trækstyrke og lave pris.

Se Højovn og Stål

Støbejern

Støbejern er en legering af jern, kulstof og silicium.

Se Højovn og Støbejern

Temperatur

Temperaturen for en ideel monoatomisk gas er udregnet i forhold til den gennemsnitlige kinetisk energi fra dens atomer når de bevæger sig. Temperatur er det fysiske udtryk for hvor kolde eller varme ting er, eller mere præcist; hvor meget termisk energi de indeholder.

Se Højovn og Temperatur

Tryk (fysik)

Gas partikelkollisioner i en lukket beholder øver et tryk på beholderens vægge (Newtons tredje lov). Lufttrykket ved havets overflade i Europa 1963 i millibar. Tryk er kraft pr.

Se Højovn og Tryk (fysik)

Se også

Industribygninger

Industrielle revolution

Metallurgi