Indholdsfortegnelse
94 relationer: Afgrøde, Afrodite, Ammoniumion, Antroposofi, Ærteblomst-familien, Base (kemi), Bibelen, Biodiversitet, Boghvede, Bonitet, Brak, Brændstof, Calciumcarbonat, Ceres (gudinde), Cisara, Cupido, Demeter (gudinde), Dræning, Dyr, Eksistensminimum, Ereshkigal, Eros (gud), Faunus, Fold (afkast), Fosfat, Frej, Freja, Frigg, Frugtbarhed, Frugtbarhedsgudinde, Græsk mytologi, Grubning, Gud (højere væsen), Halvagerbrug, Hartkorn, Havgus, Hør, Hera, Hermes, Hungersnød, Hvede, Ion, Ishtar, Jordbrug, Juno, Justus von Liebig, Kalium, Kløver, Klima, Kolloid, ... Expand indeks (44 mere) »
- Gødning
- Havedyrkning
Afgrøde
Hvedeafgrøden bliver høstet (arbejdskraft pr. udbytteenhed), Oliemaleri af Pieter Brueghel den Ældre fra 1565: ''Kornhøst – august måned''. Afgrøden (af middeldansk å (.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Afgrøde
Afrodite
Afrodite var elskovens gudinde i græsk mytologi, men er også kendt for at være gudinden for kærlighed, skønhed og frugtbarhed.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Afrodite
Ammoniumion
En tredimensionel struktur af ammoniumionen Ammonium-ionen (NH4+) er en fleratomig kation, der har molekylvægten 18,04 g/mol.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Ammoniumion
Antroposofi
Goetheanum i Dornach, Schweiz (bygget 1928) er antroposofiens centrum. Antroposofi er en filosofi og en bevægelse, der blev skabt af den østrigske filosof Rudolf Steiner (1861-1925).
Se Frugtbarhed (jordbund) og Antroposofi
Ærteblomst-familien
Albiziablomster Ærteblomstfamilien (Fabaceae) er urter, buske eller træer.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Ærteblomst-familien
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Base (kemi)
Bibelen
En amerikansk Bibel fra 1859. Bibelen (gr. βιβλία biblia "bøger") er betegnelsen for de grundlæggende kanoniske skrifter i jødedommen og kristendommen.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Bibelen
Biodiversitet
Vandkanten ved Salten Langsø. Her i randzonen mellem land og vand findes en høj grad af naturlig biodiversitet. På billedet ses Dun-Birk (''Betula pubescens'') og Almindelig Tagrør (''Phragmites australis''). I vandet aner man flere forskellige vandplanter.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Biodiversitet
Boghvede
Slægten Boghvede (Fagopyrum) er udbredt med nogle få arter i Central- og Østasien.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Boghvede
Bonitet
Bonitet er et mål for en agerjords ydeevne.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Bonitet
Brak
En brakmark Brak betegner agerjord, som ikke bliver dyrket i omdrift, eller som ikke dyrkes som led i denne omdrift.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Brak
Brændstof
Et brændstof er en substans, som kan frigive energi, når dets kemiske eller fysiske opbygning ændres.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Brændstof
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Calciumcarbonat
Ceres (gudinde)
Statue af Ceres med frugt 384x384px Ceres er en romersk gudinde svarende til den græske gudinde Demeter.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Ceres (gudinde)
Cisara
Gudinden Cisa på spidsen af Perlachturm i Augsburg. Cisara, Cisa, Zisa, Cysa eller Ciris er den vendiske gudinde for frugtbarhed.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Cisara
Cupido
Amor med sin pil Cupido er i romersk mytologi en erotisk kærlighedsgud.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Cupido
Demeter (gudinde)
440–430 f.Kr.), nu opbevaret på Athens national-ærkæologiske museum. Statue af den siddende Demeter, 300-tallet f.Kr. ''Persefones tilbagekomst'', malet af Frederic Leighton, (1891). Demeter (attisk: Δημήτηρ / Dēmētēr, dorisk Δαμάτηρ / Dāmātēr) var datter af Rhea og Kronos, og således søster til Hades, Poseidon, Zeus, Hera og Hestia.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Demeter (gudinde)
Dræning
Drænslange med omviklet jordtekstil. L.A. Ring, ''Drænrørsgravere'', 1885, Statens Museum for Kunst. Dræning er den planlagte og regulerede bortledning af vand fra et jordstykke.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Dræning
Dyr
Dyr er en stor gruppe af flercellede organismer, der samles i riget Animalia, også kaldet Metazoa.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Dyr
Eksistensminimum
Eksistensminimum betegner det absolutte mindstemål af midler, som dækker en persons livsfornødenheder.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Eksistensminimum
Ereshkigal
"Nattens dronning" forestiller en oldtidsgudinde i Babylonien, antagelig enten Inanna eller hendes søster Ereshkigal. Gudinden var oprindelig malet helt rød. Gammelbabylonsk relief ("Burneyrelieffet"), ca 1792 - 1750 f.Kr. Ereshkigal eller Ereškigal (fra ereš.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Ereshkigal
Eros (gud)
William-Adolphe Bouguereau: ''Ung pige forsvarer sig mod Eros.'' 1880. Eros er en antik græsk guddom.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Eros (gud)
Faunus
Faunus var den romerske hyrde- og skovgud, og han havde spådomsevner.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Faunus
Fold (afkast)
Fold er en betegnelse for visse afgrøders størrelse.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Fold (afkast)
Fosfat
Brudstykker af råfosfat (med et US-éncentsstykke). Fosfater eller phosphater (Kemisk Ordbog) er salte af forskellige, fosforholdige syrer.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Fosfat
Frej
Vævning, der ofte tolkes som guderne Odin, Thor og Frej fra Skog i Hälsingland i Sverige fra omkring år 1100 Frej, (Norrønt: Freyr, ældre da.: Frø (fx Saxo), evt. Frøj (alternativt: Yngve eller (historicerende i ældre forskningslitteratur) Yngve-Frej).
Se Frugtbarhed (jordbund) og Frej
Freja
''Freja og halssmykket'', malet ca. 1913 af J. Doyle Penrose. Freja (norrønt: Freyja) var den vigtigste frugtbarhedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Freja
Frigg
Frigg ved sin spinderok, spinder skyerne Frigg (norrønt Frigg) er Odins hustru i den nordiske mytologi.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Frigg
Frugtbarhed
Frugtbarhed eller fertilitet er graden af et dyrs eller menneskes mulighed for at reproducere, det modsatte af frugtbarhed er gold.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Frugtbarhed
Frugtbarhedsgudinde
En frugtbarhedsgudinde er en kvindelig gudinde, der beskytter og fremmer frugtbarhed, graviditet og fødsel i mange polyteistiske kulturer.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Frugtbarhedsgudinde
Græsk mytologi
Den græske treenighed og fordelingen af de tre riger på jorden: Zeus (himlen), Poseidon (have og hav) og Hades (underverdenen). Theos (mindre guder) er børn af denne treenighed. gudernes konge i antik græsk mytologi. Skulpturen blev fundet i Otricoli i Italien og er i dag udstillet i Vatikanmuseet i Roma.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Græsk mytologi
Grubning
Grubning er dybdeforarbejdning af jord, der skal anvendes til kultur; landbrug, skovbrug, havebrug eller andet.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Grubning
Gud (højere væsen)
En gud er et højere væsen, en skaber, en højere væren eller en åndelig magt, som i nogle tilfælde er en del af en teistisk religionSwinburne, R.G. "God" in Honderich, Ted.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Gud (højere væsen)
Halvagerbrug
Ved halvagerbrug forstås en livsform, der forener jagt med agerbrug.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Halvagerbrug
Hartkorn
En rugmark. Hartkorn betyder egentlig "hårdt korn", altså brødkorn, men tidligere var tønde hartkorn en enhed for værdien af landbrugsjord (en kombination af jordens areal og ydeevne).
Se Frugtbarhed (jordbund) og Hartkorn
Havgus
Havgus er et meteorologisk fænomen der opstår når varm luft med et relativt højt fugtindhold bevæger sig over koldt vand; da vil de nederste luftlag afkøles og der kan derved dannes tåge over havet.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Havgus
Hør
Hør (Linum) er en slægt med ca.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Hør
Hera
Sophie Amalie som '''''Hera''''' sammen med Zeus. Loftsmaeri på Rosenborg Slot af Abraham Wuchters. Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Hera
Hermes
græsk original fra ca. 430 f.Kr. Hermes er handelens, købmændenes og tyvenes gud i græsk mytologi.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Hermes
Hungersnød
Kvinde med sine børn under under hungersnøden i Irland 1845–1849 Hungersnød er et fænomen, hvor en stor del af en befolkning er underernæret, og sultedød forekommer i stigende grad.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Hungersnød
Hvede
Slægten Hvede (Triticum) er oprindeligt hjemmehørende i Middelhavslandene og Mellemøsten.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Hvede
Ion
En ion (græsk for gående) er et atom eller et molekyle, der har optaget eller afgivet en eller flere elektroner og derved fået en elektrisk ladning.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Ion
Ishtar
Babylonisk relief kaldet ''Nattens dronning''. Kunstværket forestiller en af oldtidens, babyloniske frugtbarhedsgudinder, sandsynligvis Ishtar eller Ereshkigal. Det kan også forestille den gudinde, ''Lilitu'', der kaldes Lilith i Bibelen. Materialet er brændt ler, og det kan ses, at gudinden har været rødmalet.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Ishtar
Jordbrug
Jordbrug er det at bruge jorden som middel til at fremstille fødevarer og andre produkter.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Jordbrug
Juno
Statue af Juno fra slotsparken i Nymphenburg Kopi af Juno Ludovisi, egentlig Marcus Antonius' datter Antonia Juno er i romersk mytologi den gudinde, som havde den højeste rang.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Juno
Justus von Liebig
Justus von Liebig (født 12. maj 1803, død 18. april 1873) var en tysk kemiker.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Justus von Liebig
Kalium
Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).
Se Frugtbarhed (jordbund) og Kalium
Kløver
Kløver (Trifolium) er en planteslægt med ca.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Kløver
Klima
Animation af gennemsnitlige femårige temperatur-anomalier i perioden fra 1880-2010 Ved klimaet eller vejrliget forstås en oversigtlig beskrivelse over de svingninger i vejret (det daglige vejr), som foregår inden for en klimaperiode på 30 år (1871-1900, 1901-1930, 1931-1960, 1961-1990, 1991-2020 og således videre), og som plantevækst og dyreliv må tilpasse sig.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Klima
Kolloid
Mel opblandet i vand er et kolloid Kolloider er blandinger af stoffer, hvor små partikler er opslemmet i en anden fase.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Kolloid
Kuldioxid
Forøgelsen af atmosfærens kuldioxid (CO2) også kaldet "Keeling-kurven". De månedlige målinger af CO2 viser små sæsonvariationer med en årligt stigende tendens. Hvert års maximum nås i den nordlige halvkugles sene forår og faldet sker under vækstsæsonen på den nordlige halvkugle, når planterne optager mest CO2 fra atmosfæren.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Kuldioxid
Kunstgødning
Kunstgødning eller handelsgødning er gødning, som er fremstillet ad kemisk vej.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Kunstgødning
Kunstvanding
Kunstvanding med mobilt vandingsanlæg på en mark mellem Give og Hampen. Kunstvanding af fodboldbane i Ystad 2020. Kunstvanding er betegnelse for kunstig tilførsel af vand til landbrugsjord, sædvanligvis for at fremme afgrødernes vækst.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Kunstvanding
Kvælstof
Nitrogen eller kvælstof er det 7.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Kvælstof
Kybele
Frygisk statue af Kybele/Agdistis fundet ved Hattusas. Kybele eller Cybele (latin Magna Mater, den store moder).
Se Frugtbarhed (jordbund) og Kybele
Landvinding
Landvinding er en måde at øge mængden af frugtbar jord.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Landvinding
Læhegn
Blandet læhegn. Frem til 1970'erne var Jylland præget af læhegn af hvidgran, men de er stort set nu udskiftet med flerrækkers hegn med blandede løvtræer Et læhegn eller (blandt landmænd) læbælte er en bevoksning af træer og buske langs kanten af en mark med det formål at skabe læ for vinden og dermed forhindre fygning samt at formindske fordampning og skærme mod kulde.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Læhegn
Lilith
''Lilith'' (1892), af John Collier Lilith (לִילִית Lîlîṯ, sandsynligvis fra akkadisk Līlīṯu, en hundæmon) er en omstridt mytologisk skikkelse, som i middelalderlig jødisk legendelitteratur opfattes som Adams allerførste halvdel, kone eller elskerinde.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Lilith
Lofn
Lofn er kærlighedsgudinde i den nordiske mytologi.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Lofn
Mars (gud)
Mars er krigsgud i romersk mytologi, samt den romerske nations og de romerske hæres forkæmper.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Mars (gud)
Merkur (gud)
Merkur. Statue på Louvre af Augustin Pajou Merkur (latin: Mercurius) er i den romerske mytologi gud for kommunikation, hurtighed og handel.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Merkur (gud)
Middelalderen
støbning, filigran, emalje, polering og fastsættelse af juvel og genbrug af klassiske kaméer og gemme. egning i et håndskrift fra middelalderen. Byggeplads i højmiddelalderen. Middelalderen er den ene af fire store tidsperioder i Europas historie: antikken, middelalderen, renæssancen og nyere tid.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Middelalderen
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Muld
Naturresurse
Kongensbro grusgrav, hvorfra der er udvundet naturresourcen grus Naturresurser eller naturressourcer er fysiske forekomster af materie og energi, der findes i naturen, eventuelt modificeret af menneskelig aktivitet (f.eks. agerdyrkning og husdyrbrug).
Se Frugtbarhed (jordbund) og Naturresurse
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Næringsstof (plantenæring)
Nerthus
''Nerthus'' af Emil Doepler (1905) Nerthus (sandsynligvis oldgermansk *Nerþuz, beslægtet med Njord) var en urnordisk eller oldgermansk jord- og frugtbarhedsgudinde, samt gudinde for fred og velstand.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Nerthus
Nitrat
Chilesalpeter - i en renset og pilleret form. Nitrat er en kort betegnelse for kvælstofholdige gødninger, som er salte af salpetersyren.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Nitrat
Njord
"Njords længsel efter havet" (1908) af W. G. Collingwood. Njord (norrønt: Njörðr) er i nordisk mytologi en af vanerne.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Njord
Nordisk mytologi
Kort, der viser nordisk ekspansion i vikingetiden. Overalt, hvor nordboerne rejste eller slog sig ned, blev de påvirket af og påvirkede selv de lokale mytologier. Nordisk mytologi er den overordnede betegnelse for de myter, legender og forestillinger om overnaturlige væsener, der var relateret til den før-kristne nordiske religion.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Nordisk mytologi
Ofring
Abrahams ofring af Isak. Ofring betegner i religiøse sammenhænge overdragelse af gaver, der kan bestå af madvarer, drikkevarer, dyr, mennesker, penge eller fysiske genstande, som led i dyrkelsen af guddommelige væsner.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Ofring
Overdrev
Dette billede er taget to somre efter at man havde ladet nogle heste græsse en forsømt plæne. Allerede på dette tidspunkt ses begyndelsen til overdrevet: De tornede buske (Hvidtjørn, Slåen og Rose), de høje vildstauder (Grå-Bynke og Stor Nælde) og mosaik af græsser.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Overdrev
Pesticid
Et pesticid er betegnelsen for en gift, der er beregnet til at kontrollere for eksempel planter, insekter, svampe, gnavere og andre organismer, der opfattes som skadelige.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Pesticid
Priapos
lem i forhold til en pose guld. Fresko i Casa dei Vettii i Pompeii. Priadon var gud for frugtbarhed og seksuel lyst i den græske mytologi.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Priapos
Produktionsmidler
Produktionsmidler er betegnelsen for produkter, som en virksomhed anskaffer og forbruger, for at den kan fremstille og levere produkter til sine kunder.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Produktionsmidler
Rødbede
Rødbede er en grøntsag i bede-slægten, der er karakteristisk med sin knold med fast og kraftigt mørkerødt kød.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Rødbede
Redskab
Forhistoriske stenredskaber, ældre end 10,000 år, fundet it Les Combarelleshulen, Frankrig bor, håndtaget til en syl, muligvis skaftet til en hammer og en lineal. Knive af sten og metal. Et redskab er et hjælpemiddel, der anvendes ved udførelse af forskellige arbejder og ikke indgår i processen.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Redskab
Romersk mytologi
''The Three Parcae'' (1540-1550) af Marco Bigio, i Villa Barberini, Rom. I oldtidens romerske religion og myter var parcae de tre kvindelige personifikationer af skæbnen, som styrede menneskers og guders liv (og død). Romersk mytologi betegner fortællinger om guder i den romerske religion.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Romersk mytologi
Rudolf Steiner
Rudolf Steiner (født 27. februar 1861, Kraljevic, Østrig-Ungarn (nutidigt Kroatien), død 30. marts 1925, Dornach nær Basel i Schweiz) var østrigsk filosof, okkultist, Goetheforsker, pædagog, arkitekt, dramatiker, social tænker og esoteriker.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Rudolf Steiner
Sædskifte
Lesław Zimny Ved sædskifte dyrker man ikke de samme afgrøder på samme areal år efter år, men veksler mellem forskellige afgrøder.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Sædskifte
Sieba
Sieba eller Siva var i vendisk mytologi gudinde for ægteskab.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Sieba
Siebog
Siebog er i vendisk mytologi den mandlige gud for ægteskab.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Siebog
Solvognen
Solvognen. Solvognen er et dansk nationalklenodie – et enestående bronzealderfund i bronze og guld.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Solvognen
Sundhed
doktoren for døren". Sundhed er et bredt begreb, som dækker over tilstande og aktiviteter vedrørende menneskets velvære – såvel fysisk som mental velvære.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Sundhed
Svantevit
Biskop Absalon omstyrter guddommen Svantevit i Arkona, malet af Laurits Tuxen Svantevit (Svetovid, Suvid, Świętowit, Sutvid, Vidvar, Vid, Bela m.fl.) var en gud for krig, frugtbarhed og rigdom i slavisk mytologi.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Svantevit
Svedjebrug
Svedjebrug i Eno, Finland, 1893. Svedjebrug (svensk: svedjebruk) er en landbrugsdrift, hvor man kun opdyrker jorden enkelte år.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Svedjebrug
Terrasse
En terrasse (fra latin terra – jord) er et udendørs, hævet, åbent, fladt område i enten et landskab, park eller have, i haver ofte i nærheden af en bygning, eller en tagterrasse på et fladt tag.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Terrasse
Vækstfaktor
Molekylstrukturen på Tumor necrosis factor alpha, som er en cytokin Vækstfaktorer betegner i fysiologien nogle af kroppen vigtigste signalstoffer.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Vækstfaktor
Vendisk mytologi
Guderne i den vendiske mytologi blev tilbedt i middelalderen af venderne, der levede i det nordlige Tyskland lige syd for Danmark.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Vendisk mytologi
Venus (gudinde)
''Venus med spejl'' 1647-51 af Diego Velázquez Ukendt kunstner, ''Venus'', ca. 1460, Statens Museum for Kunst. Venus er den romerske gudinde for kærlighed og skønhed.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Venus (gudinde)
Vulkan
Et litografi fra 1888 af Krakataus udbrud i 1883 En vulkan er en åbning eller sprække i jordoverfladen der tillader varm, smeltet bjergart (magma), aske og gasser at undvige til overfladen fra dybe niveauer under overfladen.
Se Frugtbarhed (jordbund) og Vulkan
WFP
FN's Verdensfødevareprogram (FN's World Food Programme) blev oprettet af FN og FAO i 1961.
Se Frugtbarhed (jordbund) og WFP
18. århundrede
17. århundrede – 18.
Se Frugtbarhed (jordbund) og 18. århundrede
19. århundrede
18. århundrede – 19.
Se Frugtbarhed (jordbund) og 19. århundrede
20. århundrede
19. århundrede – 20.
Se Frugtbarhed (jordbund) og 20. århundrede
Se også
Gødning
Havedyrkning
- Økologisk havedyrkning
- Beskæring af planter
- Bestøvning
- Bokashi
- Bunddække
- Drivhus
- Frugtbarhed (jordbund)
- Gødning
- Gartneri
- Graddag
- Greenkeeper
- Hårdførhed
- Hårdførhedszone
- Jord
- Jordtype
- Kapillarbrydende lag
- Naturgødning
- Permakultur
- Planteskole
- Rodskud
- Stratificering (botanik)
- Tæppebed
- Udvaskning
- Urban gardening
- Vinavl