Indholdsfortegnelse
40 relationer: Art, Bark (plantedel), Bøge-ordenen, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Danmark, Dækfrøede planter, Frugt, Høstfarve, Hvid-pil, Iran, Jord, Kaukasus, Klase, Knop (plantedel), Krone (plantedel), Løvfældende, Løvskov, Ler, Lykkesholm (Ellested Sogn), Marts, Marv (plantedel), Mellemistid, Mineralrige, Naturaliseret, Odense, Overhængende, Park, Planter, Rødel, Rod (plantedel), Rodskud, Sø, Tokimbladede, Træ (organisme), Uligefinnet, Valnød-familien, Vingevalnød.
- Vingevalnød
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Se Kaukasisk vingevalnød og Art
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Kaukasisk vingevalnød og Bark (plantedel)
Bøge-ordenen
Bøge-ordenen (Fagales) er en orden af dækfrøede planter, som omfatter følgende familier.
Se Kaukasisk vingevalnød og Bøge-ordenen
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Kaukasisk vingevalnød og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Se Kaukasisk vingevalnød og Bladformer
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Se Kaukasisk vingevalnød og Bladrand
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Se Kaukasisk vingevalnød og Blomst
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Kaukasisk vingevalnød og Danmark
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Kaukasisk vingevalnød og Dækfrøede planter
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Se Kaukasisk vingevalnød og Frugt
Høstfarve
Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.
Se Kaukasisk vingevalnød og Høstfarve
Hvid-pil
Hvidpil (Salix alba), ofte skrevet hvid-pil, er et op til 25 meter højt træ, der i Danmark vokser f.eks.
Se Kaukasisk vingevalnød og Hvid-pil
Iran
Iran (persisk: ایران), også kendt som Persien og officielt som Den Islamiske Republik Iran, er et land beliggende i Vestasien.
Se Kaukasisk vingevalnød og Iran
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Se Kaukasisk vingevalnød og Jord
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Se Kaukasisk vingevalnød og Kaukasus
Klase
Almindelig Gederams med klasestillede blomster En klase er en blomsterstand med lang hovedakse og sidestillede stilkede blomster, der springer ud nedefra.
Se Kaukasisk vingevalnød og Klase
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Kaukasisk vingevalnød og Knop (plantedel)
Krone (plantedel)
Kronen hos denne ''Malus eleyi'' er helt dækket af blomster. Træers og buskes kroner består af et skelet af grene, der danner analoge løsninger på den samme udfordring.
Se Kaukasisk vingevalnød og Krone (plantedel)
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Se Kaukasisk vingevalnød og Løvfældende
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Se Kaukasisk vingevalnød og Løvskov
Ler
Grå ler i lergrav i Estland. Klint i Dorset i UK med mørk organisk ler. Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.
Se Kaukasisk vingevalnød og Ler
Lykkesholm (Ellested Sogn)
Lykkesholm omkring 1900 Lykkesholm er en gammel hovedgård, som nævnes første gang i 1329 og kaldt Magelund, men benævnt Lykkesholm fra 1380.
Se Kaukasisk vingevalnød og Lykkesholm (Ellested Sogn)
Marts
Marts måned er opkaldt efter Mars, romersk krigsgud.
Se Kaukasisk vingevalnød og Marts
Marv (plantedel)
Gennemskåret gren af Hyld, hvor man tydeligt ser marven. Marven er den midterste, skumplast-agtige kerne i grene.
Se Kaukasisk vingevalnød og Marv (plantedel)
Mellemistid
Mellemistid, varmetid eller interglacial, er den tid vi har nu, nemlig mellem 2 istider.
Se Kaukasisk vingevalnød og Mellemistid
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Se Kaukasisk vingevalnød og Mineralrige
Naturaliseret
Fasanen er naturaliseret i den danske natur efter indførelse i 1500-tallet En indført eller nyindvandret art er naturaliseret, når den har etableret levedygtige populationer i én eller flere nicher i det nye område.
Se Kaukasisk vingevalnød og Naturaliseret
Odense
Odenses byvåben på rådhuset Odense er Danmarks tredjestørste by (efter København og Aarhus) og Fyns største by med.
Se Kaukasisk vingevalnød og Odense
Overhængende
Berberis aggregata har overhængende vækst (og smuk bærsætning). Når vækstformen er overhængende, vil grenene danne opadbuede forløb med hængende spidser.
Se Kaukasisk vingevalnød og Overhængende
Park
Offentlig park i Tours, Frankrig. En park er almindeligvis et stort havelignende anlæg med systematisk beplantning og ofte med gangstier af grus eller fliser.
Se Kaukasisk vingevalnød og Park
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Se Kaukasisk vingevalnød og Planter
Rødel
Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.
Se Kaukasisk vingevalnød og Rødel
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Kaukasisk vingevalnød og Rod (plantedel)
Rodskud
Damast Rodskud kaldes de skud, som vokser frem fra højtliggende rødder.
Se Kaukasisk vingevalnød og Rodskud
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Se Kaukasisk vingevalnød og Sø
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Se Kaukasisk vingevalnød og Tokimbladede
Træ (organisme)
Rødtræet er arten med det højeste træindivid. Et træ er en flerårig plante, der har en tydelig, opret og forveddet stamme, som begynder ved roden, og som bærer grene og dermed blade et stykke over jorden.
Se Kaukasisk vingevalnød og Træ (organisme)
Uligefinnet
Ask har uligefinnede blade. Et blad er uligefinnet, når det er sammensat af et ulige antal småblade.
Se Kaukasisk vingevalnød og Uligefinnet
Valnød-familien
Valnød-familien (Juglandaceae) er en forholdsvis lille plantefamilie med ca.
Se Kaukasisk vingevalnød og Valnød-familien
Vingevalnød
Slægten Vingevalnød (Pterocarya) er udbredt fra Mellemøsten til Østasien.
Se Kaukasisk vingevalnød og Vingevalnød
Se også
Vingevalnød
- Kaukasisk vingevalnød
- Vingevalnød
Også kendt som Askebladet Vingevalnød, Askebladet Vingevalnød (Pterocarya fraxinifolia), Pterocarya fraxinifolia.