Indholdsfortegnelse
41 relationer: Art, Bark (plantedel), Bævreasp, Benbræk (plante), Blad (plantedel), Bladstilling, Blomst, Blomsterstand, Bramming, Bukkeblad (art), Bunddække, Carl von Linné, Danmark, Dækfrøede planter, Dunbirk, Frø (plantedel), Frugt, Halvbusk, Hårdførhed, Hede, Honning, Klokke (instrument), Knop (plantedel), Kragefod, Kunstgødning, Lyng, Lyng-familien, Lyng-ordenen, Mosepors, Mykorrhiza, Planter, Revling (art), Rod (plantedel), Rosmarinlyng (art), Rundbladet soldug, Stedsegrøn, Surbundsbed, Symbiose, Tokimbladede, Vækstform, Vesteuropa.
- Lyng
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bark (plantedel)
Et træs bark. Bark er det yderste lag af et træs eller en busks grene eller stamme.
Se Klokkelyng og Bark (plantedel)
Bævreasp
Bævreasp (Populus tremula), ofte skrevet bævre-asp, er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark er almindelig i f.eks.
Benbræk (plante)
Benbræk (Narthecium ossifragum) er en 20-40 cm høj urt, der vokser i hedemoser på kalkfattig bund.
Se Klokkelyng og Benbræk (plante)
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Klokkelyng og Blad (plantedel)
Bladstilling
Bladene hos Almindelig Solsikke er spredtstillede Canadisk Hønsebær har korsvis modsatstillede blade Trenervet Snerre har kransstillede blade Dunet Vejbred har grundstillede blade Phyllotaxi er læren om bladstilling hos planter.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomsterstand
En blomsterstand eller inflorescens er en omdannet del af en plantes skudsystem.
Se Klokkelyng og Blomsterstand
Bramming
Bramming (tidligere Bramminge) er en stationsby i Sydvestjylland med, beliggende 24 km sydøst for Varde, 19 km nord for Ribe, 40 km sydvest for Grindsted og 19 km øst for Esbjerg.
Bukkeblad (art)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.
Se Klokkelyng og Bukkeblad (art)
Bunddække
Naturligt bunddække af bregner i Whirinaki Forest på New ZealandBunddække er et udtryk, der bruges i jordbruget om en dækning af jordoverfladen, hvor den væsentligste hensigt er at hæmme ukrudtsvækst eller beskytte jorden mod erosion.
Carl von Linné
Carl von Linné (født Carl Linnæus, latiniseret til Carolus Linnaeus og adlet som Carl von Linné, født 23. maj 1707Linnés fødselsdag var den 23. maj 1707 efter den gregorianske kalender, den 12. maj efter den julianske kalender, og den 13. maj efter den svenske kalender som var i brug mellem 1700 og 1712.
Se Klokkelyng og Carl von Linné
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Klokkelyng og Dækfrøede planter
Dunbirk
Dunbirk (Betula pubescens), ofte skrevet dun-birk, er et op til 25 m højt træ, der vokser i moser og på fugtig bund.
Frø (plantedel)
Moden frøstand fra enggedeskæg. Frøet er den unge plante i fostertilstand.
Se Klokkelyng og Frø (plantedel)
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Halvbusk
Blomstrende garrigue med bl.a. halbusken Sommerfugle-Lavendel. En halvbusk eller en kamæfyt er en flerårig plante, som forvedder på de nederste dele af grenene, men som kun har urteagtige étårsskud.
Hårdførhed
Begrebet hårdførhed er dannet ud fra ordet hårdfør, som betyder modstandsdygtig.
Hede
Hedelyng i blomst ved Vrads, syd for Silkeborg Sild. Et øjebliksbillede midt i successionen: Her har skovfyr etableret sig stik mod hårde odds mellem rensdyrlav og revling.Klassifikation: Hede (''Nardo-Callunetae'')Sammenlign med: Klit og overdrev. Hedepleje ved afbrænding af gammel lyng i Kompedal Plantage.
Honning
Flydende honning, sandsynligvis "Akaciehonning" Honning (fra germansk: honang.
Klokke (instrument)
En klokke er en simpel lydgiver, der oftest er lavet af metal.
Se Klokkelyng og Klokke (instrument)
Knop (plantedel)
Asketræet danner en kraftig endeknop med mørkfarvede, efterhånden næsten sorte knopskæl. En knop er i botanisk forstand et uudsprunget blomster- eller skudanlæg.
Se Klokkelyng og Knop (plantedel)
Kragefod
''Comarum palustre'' Kragefod (Comarum palustre) er en 30-80 cm høj urt, der vokser i Danmark vokser f.eks.
Kunstgødning
Kunstgødning eller handelsgødning er gødning, som er fremstillet ad kemisk vej.
Lyng
Lyng (Erica) er en stor slægt med henved 700 arter.
Lyng-familien
Lyng-familien (Ericaceae) er en familie, som er rig på slægter og arter.
Se Klokkelyng og Lyng-familien
Lyng-ordenen
Lyng-ordenen (Ericales) rummer mange familier og slægter.
Mosepors
Mosepors (Myrica gale), ofte skrevet mose-pors, er en 1-1,5 meter høj busk, der vokser på heder og på næringsfattig bund i moser.
Mykorrhiza
Arbuskulært mykorrhiza. Frugtlegeme hos en fluesvamp. Det, man ser, er svampens kønnede del, mens hovedparten af den lever under jorden. Rodspidser med ektomykorrhiza fra en fluesvamp. Mykorrhiza (græsk: μυκός, mykós.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Revling (art)
Revling (Empetrum nigrum), kragebær eller sortebær er en 10-30 cm høj dværgbusk, der i Danmark vokser på heder og i klitter og tørvemoser.
Se Klokkelyng og Revling (art)
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Klokkelyng og Rod (plantedel)
Rosmarinlyng (art)
Rosmarinlyng (Andromeda polifolia) er en 10-30 cm høj dværgbusk, der vokser i tørvemoser.
Se Klokkelyng og Rosmarinlyng (art)
Rundbladet soldug
Rundbladet Soldug (Drosera rotundifolia) er en 10-15 cm høj kødædende plante, der vokser i hedemoser og højmoserSigne Frederiksen et al., Dansk flora, 2.
Se Klokkelyng og Rundbladet soldug
Stedsegrøn
Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.
Surbundsbed
Surbundsbed anlagt med klyner Et surbundsbed er et bed der er anlagt med det formål at have planter der bedst eller kun trives i sur jord, dvs.
Symbiose
Rødlige knolde, hvor ''Frankia''-aktinobakterier lever i gensidig symbiose med værtsplanten rødel. Klovnfisk lever i symbiose med søanemoner. Symbiose er betegnelsen for samliv mellem forskellige arter (af græsk: sym.
Tokimbladede
De tokimbladede (eller ægte tokimbladede; Eudicotyledoneae) er en meget stor plantegruppe omfattende omkring 75% af de beskrevne arter i de dækfrøede planter.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Vesteuropa
En skitse af det som generelt betragtes som nutidens Vesteuropa. Sydeuropa Vesteuropa er hovedsageligt et kulturelt/politisk begreb skabt og brugt under den kolde krig.
Se også
Lyng
Også kendt som Erica tetralix, Klokke-Lyng, Klokke-Lyng (Erica tetralix), Klokkelyng (Erica tetralix).