Indholdsfortegnelse
6 relationer: Aldolkondensation, Claisen-kondensation, Dieckmann-kondensation, Funktionel gruppe, Kemisk reaktion, Molekyle.
Aldolkondensation
En aldolkondensation er en organisk reaktion hvor en enol eller en enolat ion reagerer med en carbonyl og danner em β-hydroxyaldehyd eller β-hydroxyketon, efterfulgt af en dehydrering og giver en konjugeret enon.
Se Kondensationsreaktion og Aldolkondensation
Claisen-kondensation
Claisen-kondensation (ikke at forveksle med en Claisen-omlejring) er en reaktion mellem to estre eller en ester og en anden carbonyl, der danner et carbon–carbon bånd under tilstedeværelse af en stærk base.
Se Kondensationsreaktion og Claisen-kondensation
Dieckmann-kondensation
En Dieckmann-kondensation er en intramolekylær kemisk reaktion mellem diestre med en base til at give β-ketoestere.
Se Kondensationsreaktion og Dieckmann-kondensation
Funktionel gruppe
I kemi er en funktionel gruppe den del af et molekyle som bestemmer molekylets kemiske egenskaber og dermed hvilke reaktioner molekylet kan deltage i. Et molekyle kan indeholde mere end en funktionel gruppe, eller slet ingen.
Se Kondensationsreaktion og Funktionel gruppe
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Kondensationsreaktion og Kemisk reaktion
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.