Indholdsfortegnelse
33 relationer: Additionsreaktion, Aldehyd, Alifatisk forbindelse, Alkohol (stofklasse), Amin, Aromatisk forbindelse, Base (kemi), Biokemi, Carbonylgruppe, Claisen-kondensation, Dieckmann-kondensation, Eliminationsreaktion, Ester (kemi), In situ, Kaliumhydroxid, Katalysator (kemi), Kemisk reaktion, Keton, Kondensationsreaktion, Molekyle, Natriumhydrid, Nitroforbindelse, Nukleofil, Organisk kemi, Palladium, Reaktionsmekanisme, Shell plc, Superkritisk kuldioxid, Syntesegas, Syre, Syreanhydrid, Universitet, Vand.
Additionsreaktion
En additionsreaktion er en kemisk reaktion, hvor to eller flere molekyler går sammen til et større molekyle.
Se Aldolkondensation og Additionsreaktion
Aldehyd
Et aldehyd er både betegnelsen for den organiske funktionelle gruppe bestående af en carbonylgruppe, som er bundet til et H-atom (RCHO) og til en gruppe, der enten kan være endnu et H-atom eller et organisk radikal, og kemiske forbindelser, der indeholder en sådan gruppe.
Se Aldolkondensation og Aldehyd
Alifatisk forbindelse
Alifatisk (af græsk ἄλειφατ- áleifat- "olie, fedt") er betegnelsen for de organisk kemiske forbindelser (kulbrinter), der indeholder kæder af kulstof-atomer.
Se Aldolkondensation og Alifatisk forbindelse
Alkohol (stofklasse)
Alkoholer (eller evt. alkanoler) er i organisk kemi en fællesbetegnelse for kemiske forbindelser, der har en hydroxylgruppe (dvs. en OH-gruppe), der er bundet kovalent til et kulstofatom.
Se Aldolkondensation og Alkohol (stofklasse)
Amin
Primær amin/Sekundær amin/Tertiær amin Aminer er organiske derivater af ammoniak.
Aromatisk forbindelse
Aromatiske forbindelser er organiske forbindelser som indeholder en benzenring eller en heterocyklisk ring, hvor kulstofatomerne er sp²-hybridiserede.
Se Aldolkondensation og Aromatisk forbindelse
Base (kemi)
Piller af natriumhydroxid (NaOH), et eksempel på en stærk base. En base er et molekyle eller en ion, der ifølge den danske kemiker Johannes Brønsteds definition kan optage en eller flere hydroner (en proton eller hydrogenion, H+), eller som ifølge den amerikanske kemiker Gilbert Lewis' definition er i stand til at danne en kovalent binding ved at afgive et elektronpar.
Se Aldolkondensation og Base (kemi)
Biokemi
Biokemi (fra græsk βίος, bios, "liv", samt egyptisk kēme, "jord") er læren om kemiske processer i levende organismer.
Se Aldolkondensation og Biokemi
Carbonylgruppe
Carbonyl I organisk kemi er en carbonylgruppe en funktionel gruppe, der består af et carbonatom dobbeltbundet til et iltatom (se figuren til højre).
Se Aldolkondensation og Carbonylgruppe
Claisen-kondensation
Claisen-kondensation (ikke at forveksle med en Claisen-omlejring) er en reaktion mellem to estre eller en ester og en anden carbonyl, der danner et carbon–carbon bånd under tilstedeværelse af en stærk base.
Se Aldolkondensation og Claisen-kondensation
Dieckmann-kondensation
En Dieckmann-kondensation er en intramolekylær kemisk reaktion mellem diestre med en base til at give β-ketoestere.
Se Aldolkondensation og Dieckmann-kondensation
Eliminationsreaktion
date.
Se Aldolkondensation og Eliminationsreaktion
Ester (kemi)
Generel strukturformel for estere. De to R og R' kan være ens eller forskellige. En ester er en kemisk funktionel gruppe, som bl.a. kan dannes ved reaktionen mellem en alkohol og en carboxylsyre.
Se Aldolkondensation og Ester (kemi)
In situ
In situ er latin for på stedet (in.
Se Aldolkondensation og In situ
Kaliumhydroxid
Kaliumhydroxid er en stærk base med den kemiske formel KOH.
Se Aldolkondensation og Kaliumhydroxid
Katalysator (kemi)
Et eksempel på effekten af en katalysator. Til venstre en sukkerknald, der ikke kan brænde, men i stedet karamelliseres ved varmepåvirkning. Til højre er tilsat aske, hvorved sukkeret antændes og brænder. En katalysator er en substans, der øger hastigheden af en kemisk reaktion uden selv at blive omdannet eller forbrugt ved reaktionen.
Se Aldolkondensation og Katalysator (kemi)
Kemisk reaktion
En kemisk reaktion er en proces hvor en eller flere kemiske forbindelser omdannes til en eller flere andre kemiske forbindelser.
Se Aldolkondensation og Kemisk reaktion
Keton
Keton En keton er et molekyle, der indeholder en carbonylgruppe, C.
Kondensationsreaktion
En kondensationsreaktion er en kemisk reaktion hvor to molekyler eller funktionelle grupper kombinerer til et molekyle, under fraspaltning af et mindre molekyle (ofte vand).
Se Aldolkondensation og Kondensationsreaktion
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Se Aldolkondensation og Molekyle
Natriumhydrid
Natriumhydrid er en kemisk forbindelse med sumformlen NaH.
Se Aldolkondensation og Natriumhydrid
Nitroforbindelse
En nitroforbindelse er en organisk forbindelse, der indeholder en eller flere funktionelle nitrogruppe (–NO2).
Se Aldolkondensation og Nitroforbindelse
Nukleofil
Betegnelsen nukleofil bruges om et molekyle som er i stand til at donere en elektron i en kemisk reaktion, hvor modtageren af elektronen kaldes en elektrofil.
Se Aldolkondensation og Nukleofil
Organisk kemi
Organisk kemi er den gren af kemi der beskæftiger sig med molekyler der indeholder kulstof (carbon), såkaldte organiske forbindelser.
Se Aldolkondensation og Organisk kemi
Palladium
Palladium (opkaldt efter asteroiden Pallas) er det 46.
Se Aldolkondensation og Palladium
Reaktionsmekanisme
I kemi er en reaktionsmekanisme en trinvis sekvens i en elementarreaktion, hvor der foregår en overordnet kemisk ændring.
Se Aldolkondensation og Reaktionsmekanisme
Shell plc
En tysk Shell tankstation. Shell plc (tidligere Royal Dutch Shell) er et britisk multinationalt olie- og gasselskab.
Se Aldolkondensation og Shell plc
Superkritisk kuldioxid
Superkritisk kuldioxid eller superkritisk CO2 er et flydende stadie af kuldioxid, hvor der er ved eller over sin kritiske temperatur og kritiske tryk.
Se Aldolkondensation og Superkritisk kuldioxid
Syntesegas
Eksempler på syntesegas produkter. System til fremstilling af syntetisk benzin (eng. ''gasoline'') fra syntesegas. Syntesegas eller syngas er en blanding af karbonmonoxid og hydrogen (CO og H2).
Se Aldolkondensation og Syntesegas
Syre
Syrer kan opdeles i tre kategorier.
Syreanhydrid
Carboxylsyreanhydriders generelle struktur. R angiver resten af de to syremolekyler Et syreanhydrid er en organisk forbindelse hvor to acylgrupper er bundet til det samme oxygenatom.
Se Aldolkondensation og Syreanhydrid
Universitet
Den nuværende hovedbygning på Tartu Universitet (som blev grundlagt i det 17. århundrede) blev bygget i det 19. århundrede. Et universitet (af latin universitas: "helhed") er en institution, der driver uddannelse og forskning på højeste videnskabelige plan.
Se Aldolkondensation og Universitet
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Også kendt som Aldol kondensation.