Indholdsfortegnelse
79 relationer: Adiafora, Andreas Osiander, Antitrinitarisme, Arvesynd, August 1. af Sachsen, Bekendelsesskrift, Biblicisme, Biskop, Bureaukrati, Christian 3., Christian 5., Danmark, Danske Lov, Dåb, De sachsiske visitationsartikler fra 1592, Den apostolske trosbekendelse, Den athanasianske trosbekendelse, Den augsburgske bekendelse, Den augsburgske religionsfred, Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse, Evangelium, Folkekirken, Frederik 2., Frelse, Fri vilje, Gendøber, Gud Fader, Helligånden, Jean Calvin, Jesus, Kætteri, Kirken, Konkordiebogen, Kristologi, Kurfyrste, Luthers lille Katekismus, Luthers store Katekismus, Luthersk ortodoksi, Martin Luther, Matthias Flacius, Nadver, Norske Lov, Philipp Melanchthon, Pietisme, Prædestination, Reformationen, Romerskkatolske kirke, Sekt, Summa Theologica, Symbol, ... Expand indeks (29 mere) »
Adiafora
Adiafora (af gr. "som ikke gør forskel") er en antik filosofisk term, der i græsk stoisk filosofi blev brugt som betegnelse for ting, som er uden betydning for den menneskelige lykke, men som bliver opfattet som vigtige, fx rigdom og magt.
Se Konkordieformlen og Adiafora
Andreas Osiander
Andreas Osiander (19. december 1498 i Gunzenhausen – 17. oktober 1552 i Königsberg) var en tysk luthersk teolog.
Se Konkordieformlen og Andreas Osiander
Antitrinitarisme
Antitrinitarisme er en fællesbetegnelse for en række kristne retninger, der af den ene eller anden grund afviser dogmet om Treenigheden.
Se Konkordieformlen og Antitrinitarisme
Arvesynd
Michelangelo Buonarroti: Fresko af skabelsesberetningen i Det Sixtinske Kapel i Rom. Hovedscene: Ursynden og fordrivelsen fra Paradis – o. 1510 Ifølge den kristne tradition er arvesynd den almene tilstand af syndighed i mennesket (mangel på hellighed) som mennesker fødes i (Salme 51:5).
Se Konkordieformlen og Arvesynd
August 1. af Sachsen
August 1.
Se Konkordieformlen og August 1. af Sachsen
Bekendelsesskrift
Bekendelsesskrift eller trosbekendelse er et kort udsagn – også kaldet et symbol – der udlægger troens grundlæggende antagelser eller dogmer.
Se Konkordieformlen og Bekendelsesskrift
Biblicisme
Biblicisme er en betegnelse for den teologiske retning der lægger vægten på Bibelens ord og ikke på senere lære i kirke og teologi.
Se Konkordieformlen og Biblicisme
Biskop
Biskop (eller bisp) er overhovedet i et stift, det kirkelige geografiske område.
Bureaukrati
Bureaukrati har to beslægtede, men distinkte betydninger.
Se Konkordieformlen og Bureaukrati
Christian 3.
Christian 3. (12. august 1503 – 1. januar 1559) var konge af Danmark fra 1534 til 1559 og Norge fra 1537 til 1559.
Se Konkordieformlen og Christian 3.
Christian 5.
Christian 5. (15. april 1646 – 25. august 1699) var konge af tvillingrigerne Danmark og Norge fra 1670 til 1699.
Se Konkordieformlen og Christian 5.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Se Konkordieformlen og Danmark
Danske Lov
Danske Lov (forkortes DL) er en lovbog, som er dateret d. 15.
Se Konkordieformlen og Danske Lov
Dåb
Michael Anchers maleri ''En Barnedaab'' med hustruen Anna Ancher og datteren Helga Ancher. Malet 1883-1888. Maleriet indgår i Ribe Kunstmuseums samling. Moderne barnedåb. Dåb (af norrønt deypa, gotisk daupjan med oprindelig betydning "at dyppe", svarende til græsk baptizein, hvor man ved dåben dryppede vand over barnet – ausa vatn/verpa vatnia á.
De sachsiske visitationsartikler fra 1592
De sachsiske visitationsartikler fra 1592 er et tillæg til Konkordiebogen fra 1577/1580.
Se Konkordieformlen og De sachsiske visitationsartikler fra 1592
Den apostolske trosbekendelse
Den apostolske trosbekendelse (lat. Apostolicum) er en oldkristen formular, der kort udtrykker nogle af de mest centrale læresætninger i den kristne kirke.
Se Konkordieformlen og Den apostolske trosbekendelse
Den athanasianske trosbekendelse
Den athanasianske trosbekendelse (lat. Athanasium) eller 'Quicunque vult' (lat. "Hvem, der vil...", skriftets indledningsord) er en tidlig kristen trosbekendelse, der traditionelt tillagdes kirkefaderen Athanasius, ærkebiskop af Alexandria i det 4. århundrede, omend der efterhånden er konsensus om, Athanasius ikke kan være forfatteren, og at skriftet må være endda noget senere.
Se Konkordieformlen og Den athanasianske trosbekendelse
Den augsburgske bekendelse
Titelbladet fra den første latinske udgave af ''Confessio Augustana'', Wittenberg 1531 Den augsburgske bekendelse eller Confessio Augustana er et centralt luthersk bekendelsesskrift.
Se Konkordieformlen og Den augsburgske bekendelse
Den augsburgske religionsfred
Forsiden på den Den augsburgske religionsfred Den augsburgske religionsfred var en fredsaftale, der blev indgået mellem på den ene side tilhængerne af katoliscismen og på den anden side tilhængerne af protestantismen.
Se Konkordieformlen og Den augsburgske religionsfred
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse (lat. Nicaeno-Constantinopolitanum) eller den nikænske trosbekendelse (lat. Nicaenum) har sit navn efter kirkemøderne i Nikæa i 325, hvor en første udgave af bekendelsen blev vedtaget, og i Konstantinopel i 381, hvor den tidligere bekendelse blev udbygget til den version, man bruger i dag i den katolske kirke.
Se Konkordieformlen og Den nikæno-konstantinopolitanske trosbekendelse
Evangelium
Evangelium betyder "godt budskab" (af græsk "euangelion" (εὐαγγέλιον)) – som regel det kristne.
Se Konkordieformlen og Evangelium
Folkekirken
Folkekirken eller den danske folkekirke er en evangelisk-luthersk kirke.
Se Konkordieformlen og Folkekirken
Frederik 2.
(Se også artikler, som begynder med Frederik 2.) Frederik 2. (født 1. juli 1534, død 4. april 1588) var konge af Danmark og Norge fra 1559 til 1588.
Se Konkordieformlen og Frederik 2.
Frelse
Betegnelsen Frelse kendes fra de mange frelsesreligioner, hvor frelsen består i, at den troende udfries fra den fortabelse, der følger med synd.
Fri vilje
Fri vilje er et centralt begreb inden for filosofi og religion.
Se Konkordieformlen og Fri vilje
Gendøber
Anabaptister (græsk for gendøbere) eller døberbevægelserne er protestantiske kristne, som har deres rod i 1500-årenes reformationsbevægelser.
Se Konkordieformlen og Gendøber
Gud Fader
Paolo Veronese: Den evige far. Maleri af den italienske renæssancemalermaler Paolo Veronese (1528-1588). Faderen, eller Gud Fader, er i de dominerende retninger indenfor kristen teologi en af de tre personer i treenigheden og for alle kristne et navn på Gud.
Se Konkordieformlen og Gud Fader
Helligånden
Helligånden fremstilles ofte som en due. Helligånden er Guds ånd, der formidler fra Gud til mennesker.
Se Konkordieformlen og Helligånden
Jean Calvin
Jean Calvin (født Jean Cauvin 10. juli 1509, død 27. maj 1564) Jean Calvin var født i Noyon i Picardiet i det nordøstlige Frankrig.
Se Konkordieformlen og Jean Calvin
Jesus
Jesus (יֵשׁוּעַ; født ca. 4 f.Kr., død ca. 30 e.Kr.), Jesus af Nazaret, Jesus Kristus eller Kristus er den centrale person i kristendommen.
Kætteri
Henrettelsen af ærkebiskop Thomas Cranmer, der bl.a. var fundet skyldig i kætteri i 1554. Galileo Galilei for den romerske inkvisition. Kætteri (xenodoksi eller hæresi) er en afvigelse fra en officiel religions læresætninger.
Se Konkordieformlen og Kætteri
Kirken
Kirken i bestemt form – og ofte med stort begyndelsesbogstav – er det, kristne i den apostolske og nikænske trosbekendelse bekender troen på således: "Vi tror...
Konkordiebogen
Titelblad fra ''Konkordiebogens'' første udgivelse i 1580 Konkordiebogen er den mest udbredte samling af lutherske bekendelsesskrifter.
Se Konkordieformlen og Konkordiebogen
Kristologi
Kristologi (læren om Kristus) er et afgørende studium inden for kristen teologi, som befatter sig med spørgsmålet om, hvem Jesus Kristus var og er.
Se Konkordieformlen og Kristologi
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Se Konkordieformlen og Kurfyrste
Luthers lille Katekismus
Titelblad til tysk udgave fra 1536 Luthers lille Katekismus blev skrevet af Martin Luther og publiceret i 1529, beregnet på undervisning af børn.
Se Konkordieformlen og Luthers lille Katekismus
Luthers store Katekismus
Martin Luther, malt 1533 af Lucas Cranach den ældre.«''Derfor beder jeg endnu en gang alle kristne, og især sognepræsterne og prædikanterne, at de ikke alt for tidligt vil være doktorer og indbilder sig at vide alt. Det er nemlig med indbildninger som med nyt tøj: det kryber.
Se Konkordieformlen og Luthers store Katekismus
Luthersk ortodoksi
Johann Gerhard, 1582-1637Tysk luthersk teologHovedværk: ''Loci theologici'' (1610-1622) Gerhard var en hovedkraft i udformningen af det dogmatiske system til 1600-tallets lutherske ortodoksi. ''Universæ theologiæ systema'', 1633I Danmark var det Brochmand, der leverede det dogmatiske system.
Se Konkordieformlen og Luthersk ortodoksi
Martin Luther
Martin Luther (født 10. november 1483 i Eisleben, Tyskland, død 18. februar 1546 i Eisleben) var en tysk munk, reformator og teolog.
Se Konkordieformlen og Martin Luther
Matthias Flacius
Matthias Vlacich, bedre kendt under sit latinske navn Flacius (3. marts 1520 i Albona i Istrien, hvorfor han kaldte sig Illyricus – 11. marts 1575) var en luthersk teolog.
Se Konkordieformlen og Matthias Flacius
Nadver
Nadver (et gammelt ord for aftensmåltid) er en kristen liturgisk handling baseret på Jesu Kristi sidste måltid med disciplene før korsfæstelsen.
Norske Lov
''Kong Christian Den Femtis Norske Lov''. Christian 5. af Danmark. Kong Christian Den Femtes Norske Lov blev vedtaget den 15.
Se Konkordieformlen og Norske Lov
Philipp Melanchthon
Philipp Melanchthon, egentlig Philipp Schwarzerd (græsk μέλας.
Se Konkordieformlen og Philipp Melanchthon
Pietisme
Pietisme (fra det latinske ord pietas (Gudsfrygt, fromhed)) er en kristen bevægelse med vægt på fromhed og en levende, personlig tro.
Se Konkordieformlen og Pietisme
Prædestination
Prædestination er latin og betyder forudbestemmelse.
Se Konkordieformlen og Prædestination
Reformationen
Martin Luther slår de 95 teser op på døren til slotskirken i Wittenberg. Maleri af den belgiske maler Ferdinand Pauwels. 1872. Reformationen var en gennemgribende forandring af kristendommen i Nordeuropa i 1500-tallet.
Se Konkordieformlen og Reformationen
Romerskkatolske kirke
Den romersk-katolske kirke (også kaldt Den katolske kirke) er den største af de kristne trossamfund - og verdens største trossamfund - med 1,4 milliarder døbte katolikker (pr. 2019).
Se Konkordieformlen og Romerskkatolske kirke
Sekt
En sekt er en gruppe, der skiller sig ud markant – og ofte skismatisk – fra en større gruppe og kultur, ikke mindst i forhold til religiøs opfattelse og praksis.
Summa Theologica
Summa Theologica (lat. Summa Theologiæ) eller kort Summa, et filosofisk skrift, skrevet i perioden, 1265 – 1274, anses for det mest kendte værk af den italienske dominikaner-præst Thomas Aquinas.
Se Konkordieformlen og Summa Theologica
Symbol
Vrije Orgelclub Antwerpen FV. Flagsymboler. Religiøse symboler i form af grafiske tegn Et symbol er noget konkret (en ting, et væsen, et dyr, en menneskelig figur eller lignende), som har en bogstavelig betydning i teksten (billedet), men som derudover også har en billedlig (overført) betydning.
Synergi
Synergi, synergisme eller synergieffekt er samvirket mellem to eller flere tiltag/kræfter, som giver en større effekt end blot summen af de enkelte tiltag/kræfter giver hver for sig.
Se Konkordieformlen og Synergi
Treenigheden
Traditionel fremstilling af treenigheden. Her understreges det, at både Faderen (''Pater''), Sønnen (''Filius'') og Helligånden (''Spiritus'') er (''est'') Gud (''Deus''), men at fx Faderen ikke er (''non est'') Sønnen.
Se Konkordieformlen og Treenigheden
Urkristendommen
Urkristendommen er den tidligste periode i kristendommens historie.
Se Konkordieformlen og Urkristendommen
Verbalinspiration
Verbalinspiration er tanken om at Bibelen (eller et andet helligt skrift) er udformet ordret efter diktat eller inspiration fra Gud.
Se Konkordieformlen og Verbalinspiration
1483
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1483 (tal).
1498
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1498 (tal).
1499
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1499 (tal).
1512
---- Konge i Danmark: Hans 1481-1513 ---- Se også 1512 (tal).
1520
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1520 (tal).
1522
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1522 (tal).
1528
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1528 (tal).
1529
---- Konge i Danmark: Frederik 1. 1523-1533 ---- Se også 1529 (tal).
1536
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1536 (tal).
1546
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1546 (tal).
1552
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1552 (tal).
1553
´ ---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534 – 1559 ----.
1555
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1555 (tal).
1565
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570.
1566
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1566 (tal).
1574
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1574 (tal).
1575
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1575 (tal).
1577
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1577 (tal).
1580
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1580 (tal).
1586
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588 ---- Se også 1586 (tal).
1590
---- Konge i Danmark: Christian 4. 1588 – 1648 ---- Se også 1590 (tal).
16. århundrede
15. århundrede – 16.
Se Konkordieformlen og 16. århundrede
1683
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1683 (tal).
1687
---- Konge i Danmark: Christian 5. 1670-1699 ---- Se også 1687 (tal).
17. århundrede
16. århundrede – 17.
Se Konkordieformlen og 17. århundrede
Også kendt som Concordia (formel), Formula concordiae, Konkordieformel, Konkordieformelen.