Indholdsfortegnelse
34 relationer: Art, Arvemasse, Befrugtning, Celledeling, Centromer, DNA, Downs syndrom, Edwards syndrom, Embryon, Eukaryoter, Fænotype, Frugtbarhed, Gen, Genetik, Genetisk rekombination, Graviditet, Haploidi, Intelligenskvotient, Karyotype, Kønscelle, Kræft, Kromatid, Kromosom, Kropscelle, Liv, Meiose, Menneske, Mitose, Pataus syndrom, Polyploidi, Prokaryoter, RRNA, Spontan abort, Telomer.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Arvemasse
Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer. Arvemassen, den genetiske arv, arvematerialet eller genomet udgør det molekylære grundlag for, at biologiske egenskaber overføres fra forældre til afkom.
Se Kromosommutation og Arvemasse
Befrugtning
En befrugtning (undfangelse) er den proces hvor en sædcelle og en ægcelle smelter sammen og danner en zygote (befrugtet ægcelle).
Se Kromosommutation og Befrugtning
Celledeling
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Celledeling er, når en celle deler sig til to nye celler.
Se Kromosommutation og Celledeling
Centromer
Kromosom1. Kromatid2. '''Centromer'''3. Kort arm4. Lang arm En centromer er et område på et kromosom, som indeholder en speciel struktur og sekvens.
Se Kromosommutation og Centromer
DNA
Strukturen af DNA-dobbelthelix. Atomerne i strukturen er farvekodet efter grundstof, og to basepars detaljerede struktur er vist i nederste højre hjørne. Strukturen i en del af en DNA-dobbelthelix Deoxyribonukleinsyre (DNA, fra det engelske ord Deoxyribonucleic acid) er et molekyle, som bærer på de fleste af de genetiske instruktioner, der bruges ved vækst, udvikling, funktion og reproduktion af alle kendte levende organismer og mange vira.
Downs syndrom
Downs syndrom er opkaldt efter John Langdon Down, der var den engelske læge, der første gang beskrev dette syndrom.
Se Kromosommutation og Downs syndrom
Edwards syndrom
Edwards syndrom (eller trisomi 18) opkaldt efter John H. Edwards, der opdagede syndromet i 1960.
Se Kromosommutation og Edwards syndrom
Embryon
Embryon eller embryo er et kim fra en plante eller et foster fra et dyr i den tidlige udviklingsperiode.
Se Kromosommutation og Embryon
Eukaryoter
Fotografi af kæmpecellen ''Xenophyophore'' med en diameter på ca. 20 cm, som var verdens største i 2005 (NOAA).https://oceanexplorer.noaa.gov/explorations/05lostcity/logs/july27/media/xeno2.html oceanexplorer.noaa.gov: Xenophyophore Citat: "...The image may be one of a large 20-cm wide Xenophyophore.
Se Kromosommutation og Eukaryoter
Fænotype
Fænotypen (fremtoningspræget) er summen af de egenskaber hos et individ, der kan iagttages ved fotografering, måling og vejning m.m. Det er modsat genotypen (anlægspræget eller arvelighedspræget), som er den information, som ligger i generne.
Se Kromosommutation og Fænotype
Frugtbarhed
Frugtbarhed eller fertilitet er graden af et dyrs eller menneskes mulighed for at reproducere, det modsatte af frugtbarhed er gold.
Se Kromosommutation og Frugtbarhed
Gen
Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.
Genetik
Generne sidder på DNA-strengene i kromosomerne. Her er en mands kromosomer isoleret og fotograferet gennem mikroskop. Illustration af de humane kromosomer indeholdende den diploide arvemasse. Illustrationen vise både den kvindelige (XX) og mandlige (XY) version af det 23. kromosompar. Kromosomerne er rettet ind efter deres centromer.
Se Kromosommutation og Genetik
Genetisk rekombination
Genetisk rekombination er produktion af afkom med en kombination af træk, som adskiller sig fra dem, der findes i begge forældre.
Se Kromosommutation og Genetisk rekombination
Graviditet
Gravid kvinde i 26. svangerskabsuge. William Hunter, ''Anatomia uteri humani gravidi tabulis illustrata'', 1774 Graviditet (også kaldet svangerskab og frugtsommelighed) er den tilstand, hvor en kvinde har et eller flere afkom, kaldet fostre eller embryoner, inde i kroppen.
Se Kromosommutation og Graviditet
Haploidi
Haploidi (af græsk haploos.
Se Kromosommutation og Haploidi
Intelligenskvotient
En intelligenskvotient (forkortet IQ eller ik på dansk) er en score, som stammer fra anvendelse af standardiserede tests beregnet til at vurdere den menneskelige intelligens.
Se Kromosommutation og Intelligenskvotient
Karyotype
Karyogram hos en mand, Giemsafarvning. Karyogram En karyotype er en angivelse af den specifikke kromosombesætning hos eukaryote arter.
Se Kromosommutation og Karyotype
Kønscelle
En kønscelle, også kaldet en gamet, er en celle (sædcelle, ægcelle, spore eller pollenkorn), som dannes ved meiotisk celledeling.
Se Kromosommutation og Kønscelle
Kræft
Røngtenbillede af patient med en kræfttumor i lungen Kræft, cancer, (malign tumor eller malign neoplasi) er en gruppe af sygdomme, der involverer abnorm cellevækst, som potentielt kan gennemtrænge eller sprede sig til andre dele af kroppen.
Kromatid
Kromosomet kan i forbindelse med celledeling kopiere sig og vil derefter bestå af to kromatider.
Se Kromosommutation og Kromatid
Kromosom
Kromosom. (1) Kromatide. En af de to identiske halvdele af et kromosom efter S-fasen. (2) Centromer. Punktet, hvor de to kromatider berører hinanden. (3) Kort arm (4) Lang arm. Et kromosom er et langt DNA-molekyle der rummer en del af eller hele arvemassen i en organisme.
Se Kromosommutation og Kromosom
Kropscelle
En kropscelle eller somatisk celle (samlingen af kropsceller kaldes også soma) er et fællesnavn for de celler der udgør en kroppen, dvs.
Se Kromosommutation og Kropscelle
Liv
Diagram over en typisk ægte bakteriecelle: Cyanobakterie. Det formodes at fotosyntetiserende mikrober - muligvis cyanobakterier - er skyld i jordens "iltkatastrofe", hvilket muliggjorde flercellet liv (fx mennesker). Skanning elektron mikroskopi billede af celler af arkæen ''Methanohalophilus mahii''.
Meiose
Billedet forestiller mitose øverst og meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af meiosen har halvt så mange kromosomer som de celler der kommer ud af mitosen. Meiose (Reduktionsdeling) er den celledelingstype, hvorved gameterne (kønsceller) dannes.
Menneske
Mennesket (Homo sapiens) er den eneste nulevende art af slægten Homo.
Se Kromosommutation og Menneske
Mitose
Billedet forestiller Mitose øverst og Meiose under den tynde streg.Bemærk at den celle der kommer ud af Meiosen har halvt så mange kromosomer som dem der kommer ud af Mitosen. Mitose (Almindelig celledeling) er celledeling i f.eks.
Pataus syndrom
Pataus syndrom (eller trisomi 13), opkaldt efter Klaus Patau, der i 1960 beskrev det som en kromosomfejl.
Se Kromosommutation og Pataus syndrom
Polyploidi
Polyploidi er betegnelsen for en tilstand, hvor celler og organismer rummer mere end to ensartede sæt af kromosomer.
Se Kromosommutation og Polyploidi
Prokaryoter
En typisk prokaryotcelle Prokaryot betyder egentlig 'før kerne'.
Se Kromosommutation og Prokaryoter
RRNA
3D-model af rRNA rRNA er en forkortelse for ribosomalt RNA og udgør en væsentlig bestanddel af ribosomet, der er et universelt bevaret system til naturlig proteinsyntese.
Spontan abort
Spontan abort betyder, at en graviditet ufrivilligt afbrydes så tidligt, at fosteret ikke kan overleve.
Se Kromosommutation og Spontan abort
Telomer
En telomer er en gentagen basesekvens, der udgør kromosomers ender.
Se Kromosommutation og Telomer
Også kendt som Kromosomaberration, Kromosomanomali, Kromosomfejl, Kromosommutationer.