Indholdsfortegnelse
23 relationer: Antarktis, Drivhusgas, Enceladus (måne), Europa (måne), Fase (stof), Gletsjer, Global opvarmning, Grønland, Hydrosfære, Indlandsis, Is, Isbjerg, Ishavet, Jorden, Komet, Kvadratkilometer, Metan, Oberon (måne), Permafrost, Ruwenzori, Sne, Vand, Vandets kredsløb.
Antarktis
Antarktis beliggenhed. Antarktis med sydpolen. Antarktis er et kontinent hvis midte ligger tæt på den geografiske sydpol.
Drivhusgas
Energiomsætningen mellem Solstrålingen, Jordens overflade og atmosfæren, udtrykt som W/m2. Tendensen i drivhusgasserne kuldioxid, metan, lattergas, freongasser 2 udledning pr indbygger En drivhusgas har evnen til at opfange og udsende (en del af) den langbølgede varmestråling, mens den tillader størstedelen af den kortbølgede varmestråling at passere.
Enceladus (måne)
Enceladus er planeten Saturns sjettestørste måne: Den blev opdaget 28. august 1789, af William Herschel, og på Herschels søn John Herschels forslag er den blevet opkaldt efter giganten Enkelados fra den græske mytologi.
Se Kryosfære og Enceladus (måne)
Europa (måne)
Europa er en af planeten Jupiters måner, og den mindste af de fire galileiske måner — de andre tre er Io, Ganymedes og Callisto.
Fase (stof)
I fysikvidenskaberne er en fase eller stoffase tilstanden af det makroskopiske fysiske system, som har nogenlunde ens kemisk sammensætning og fysiske egenskaber (f.eks. massefylde, krystalstruktur, brydningsindeks...). De mest kendte faseeksempler (tidligere tilstandsformer) er.
Gletsjer
Gletsjeren ''Schlatenkees'' i de østrigske Alper. I billedets venstre del viser grænsen i vegetationsdække, med grønt foroven og brunt forneden, at gletsjeren i dag er skrumpet en del, for tidligere nåede gletsjeren helt op til det grønne. På dette luftfoto fra 2001 af Jakobshavn Isbræ er indtegnet gletsjerfrontens tilbagetrækning siden 1851.
Global opvarmning
Globale middeltemperaturer siden 1880, vist som afvigelse fra gennemsnittet for årene 1951 til 1980 Paris-klimaaftalen, vil den gennemsnitlige opvarmning i 2100 overstige aftalens mål om at holde opvarmningen "et stykke under 2 °C". Den globale opvarmning er betegnelsen for ændringen i Jordens klima, der er sket i de sidste omkring 100 år på grund af stigningen i den gennemsnitlige temperatur samt de heraf følgende konsekvenser.
Se Kryosfære og Global opvarmning
Grønland
Grønland (Kalaallit Nunaat) er et selvstyrende område inden for Kongeriget Danmark, bestående af øen af samme navn, beliggende mellem Ishavet og Atlanterhavet, øst for Davis Strædet og Canadas arktiske øer.
Hydrosfære
Hydrosfæren består af alt det vand der er på Jorden, uanset fase.
Indlandsis
Indlandsis er et vedvarende isdække, som dækker et landområde, der er større end 50.000 km².
Is
En isblok. Alta i Norge. Is af vand, også kaldet vandis, er vands faste tilstandsform.
Isbjerg
Isbjerg vest for Ilulissat fjord. date.
Ishavet
url-status.
Jorden
Jorden er den tredje planet i solsystemet regnet fra Solen og har den største diameter, masse og tæthed af jordplaneterne.
Komet
Kometen Hale-Bopp En komet er et mindre himmellegeme, som stammer fra de ydre dele af solsystemet.
Kvadratkilometer
Kvadratkilometer (symbol km²) er et arealmål på 1.000.000 kvadratmeter.
Se Kryosfære og Kvadratkilometer
Metan
Metan (methan) er den simpleste af millioner af mulige kulbrinteforbindelser – kemiske forbindelser mellem kulstof og brint.
Oberon (måne)
Oberon er en af planeten Uranus' måner: Den blev opdaget den 11. januar 1787 af William Herschel.
Permafrost
Jord der er permanent frossen Fordeling af permafrost, frossen jord og sne på den nordlige halvkugle. ''Lilla:'' Område med permafrost. ''Blåt:'' Område med frossen jord mere end 15 dage pr år. ''Rosa:'' Område med frossen jord i mindre end 15 dage pr år.
Ruwenzori
Ruwenzori bjergene Ruwenzori-bjergene, Rwenzori eller Månebjergene, som de også kaldes er en bjergkæde, der ligger i grænseområdet mellem Uganda og Congo i Centralafrika.
Sne
Snedækket landskab Ingen sne. Animation af snedækkets udbredelse med årstiden Faldende sne ved universitetsbiblioteket i Graz i Østrig Sne farvet af grønalger. På Mount Ritter er farven rød pga. et pigment i algen, der beskytter mod sollyset Sne er porøst, frosset vand, der i form af snefnug falder som nedbør.
Vand
damp, som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften Vandhane i en schweizisk landsby Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse. Vand er en kemisk forbindelse, der er flydende ved stuetemperatur og under standardtryk.
Vandets kredsløb
Vandets kredsløb Vandets kredsløb, også kendt som det hydrologiske cyklus, er indenfor hydrologien en betegnelse for vands konstante bevægelse på, over og under Jordens overflade.
Se Kryosfære og Vandets kredsløb
Også kendt som Cryosfære, Kryosfæren.