Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Rigsgreve

Indeks Rigsgreve

kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.

Indholdsfortegnelse

  1. 26 relationer: Baron, Det tysk-romerske Rige, Feudalisme, Franken, Fyrste, Greve (rang), Hertug, Josef 2. (Tysk-romerske rige), Kurfyrste, Mediatisering, Privilegium, Rhinforbundet, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsfyrste, Rigsstand, Rigsumiddelbarhed, Schwaben, Stat, Tysk-romersk kejser, Valgret, Westfalen, Wetterau, 1521, 17. århundrede, 1792, 1806.

  2. Betitlet adel fra Tyskland

Baron

Baron eller friherre er en adelstitel.

Se Rigsgreve og Baron

Det tysk-romerske Rige

Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.

Se Rigsgreve og Det tysk-romerske Rige

Feudalisme

Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.

Se Rigsgreve og Feudalisme

Franken

Byer i Franken Frankens våben Franken var et af de store stammehertugdømmer som Tyskland var opdelt i. I Østfranken var der fem: Franken, Sachsen, Bayern, Schwaben og Lothringen.

Se Rigsgreve og Franken

Fyrste

Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.

Se Rigsgreve og Fyrste

Greve (rang)

Greve er en europæisk højadelrang.

Se Rigsgreve og Greve (rang)

Hertug

Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.

Se Rigsgreve og Hertug

Josef 2. (Tysk-romerske rige)

Josef 2. (13. marts 1741 – 20. februar 1790) var kejser af det tysk-romerske rige fra 1765 til 1790, og regent i de Habsburgske Arvelande fra 1780 til 1790 som den ældste søn af Maria Theresia af Østrig og den Tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan.

Se Rigsgreve og Josef 2. (Tysk-romerske rige)

Kurfyrste

Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.

Se Rigsgreve og Kurfyrste

Mediatisering

Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.

Se Rigsgreve og Mediatisering

Privilegium

Privilegium betyder forret eller særret, der ved lov eller administrativ bestemmelse er indrømmet en enkelt person eller klasse af personer, og var i kraft i Danmark under enevælden.

Se Rigsgreve og Privilegium

Rhinforbundet

Rhinforbundet eksisterede fra 1806 til 1813. Rhinforbundet (Rheinbund, Confédération du Rhin) var et forbund af tyske fyrstedømmer, som var trådt ud af det tysk-romerske rige.

Se Rigsgreve og Rhinforbundet

Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.

Se Rigsgreve og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)

Rigsfyrste

Gravmæle for rigsfyrsten Johann Siebenhirter (1420–1508) En rigsfyrste (tysk Reichsfürst, latin princeps regni) var i Det tysk-romerske rige et adeligt statsoverhovede med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.

Se Rigsgreve og Rigsfyrste

Rigsstand

Symbolsk framstilling af rigsstænderne. Kobberstik 1606. Rigsstænder (fra tysk Reichsstände) var repræsentanterne i det tysk-romerske riges Rigsdag før 1806.

Se Rigsgreve og Rigsstand

Rigsumiddelbarhed

I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.

Se Rigsgreve og Rigsumiddelbarhed

Schwaben

Schwaben er en historisk region i Tyskland og et sprogligt område.

Se Rigsgreve og Schwaben

Stat

En stat er et geografisk omgrænset område, der udgør en selvstændig politisk enhed og har et et fælles overhoved for områdets befolkning.

Se Rigsgreve og Stat

Tysk-romersk kejser

Den sidste tysk-romerske kejser Frans 2. (kejser 1792-1806) iført kroningsdragt og med rigets regalier. Den Tysk-romerske kejser, officielt Romernes kejser var herskeren over Det tysk-romerske Rige.

Se Rigsgreve og Tysk-romersk kejser

Valgret

Valgret eller stemmeret er retten til at stemme ved valg og folkeafstemninger.

Se Rigsgreve og Valgret

Westfalen

Westfalen er en region i Tyskland omkring byerne Arnsberg, Bielefeld, Bochum, Detmold, Dortmund, Gelsenkirchen, Hagen, Minden og Münster.

Se Rigsgreve og Westfalen

Wetterau

Wetterau, Udsigt mod vest Wetterau er et frugtbart landskab i Hessen i Tyskland.

Se Rigsgreve og Wetterau

1521

---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1521 (tal).

Se Rigsgreve og 1521

17. århundrede

16. århundrede – 17.

Se Rigsgreve og 17. århundrede

1792

---- Konge i Danmark: Christian 7. 1766-1808 ---- Se også 1792 (tal).

Se Rigsgreve og 1792

1806

Året 1806 startede på en onsdag.

Se Rigsgreve og 1806

Se også

Betitlet adel fra Tyskland

Også kendt som Fyrstelig Greve, Reichsgraf, Rigsgrevinde, Rigsgrevskab.