Indholdsfortegnelse
19 relationer: Adel, Baron, Bøhmens regenter, Det tysk-romerske Rige, Feudalisme, Fyrstbiskop, Fyrste, Gejstlighed, Hertug, Kejser, Kurfyrste, Landgreve, Markgreve, Mediatisering, Pfalzgreve, Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige), Rigsgreve, Rigsumiddelbarhed, Sekularisme.
Adel
Adel er en betegnelse på den højeste samfundsklasse i et land, der historisk nød en del privilegier og oprindelig havde visse forpligtelser.
Baron
Baron eller friherre er en adelstitel.
Bøhmens regenter
WDette er en liste over Bøhmens regenter.
Se Rigsfyrste og Bøhmens regenter
Det tysk-romerske Rige
Det Hellige Romerske Rige af Tysk Nation (Heiliges Römisches Reich deutscher Nation), på dansk som regel kaldt for Det Tysk-Romerske Rige, var et politisk konglomerat af lande i Vest- og Centraleuropa med Tyskland som centrum.
Se Rigsfyrste og Det tysk-romerske Rige
Feudalisme
Bønder afleverer skatter til herremanden, træsnit fra 1400-tallet Feudalisme (af senlatin feudum, afledt af feuda, det vil sige len), betegner en samfundsordning med et stykke land, som feodati.
Fyrstbiskop
rigsklostre er fremhævet med lilla farve. En fyrstbiskop (tysk: Fürstbischof) var en biskop, som samtidig var rigsfyrste med personlig stemme (virilstemme) i rigsdagen.
Fyrste
Fyrste (princeps, furisto, Fürst) var oprindeligt ikke en titel, men betød blot den første.
Gejstlighed
Gejstligheden er en fællesbetegnelse for præstestanden.
Hertug
Christoph af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Glücksborg der siden 1980 har været den titulære hertug af Glücksburg. Hertug er en fyrstetitel.
Kejser
Kejser (imperator) er i Europa den højeste titel for en monark.
Kurfyrste
Kurfyrste (Kurfürst; Princeps elector imperii) var en betegnelse for de rigsfyrster, der i det Tysk-romerske rige valgte (kårede) kejseren.
Landgreve
Landgreve er en gammel tysk betegnelse for en greve, der ikke stod under nogen hertug.
Markgreve
Frederik 1. af Brandenburg, Markgreve af Brandenburg-Ansbach og af Brandenburg-Kulmbach Markgreve (Markgraf, margrave, marquis) er en gammel tysk titel.
Mediatisering
Mediatisering er betegnelsen på processen, hvorefte en række mindre rigsumiddelbare fyrstendømmer indenfor Det tysk-romerske rige blev afskaffet, og hvor de rigsfyrstelige slægter mistede deres fyrstelige rettigheder.
Se Rigsfyrste og Mediatisering
Pfalzgreve
Henrik 7. (1278-1313) til konge. Kurfyrsterne kan kendes på deres våben over deres hoveder. Fra venstre: ærkebisperne fra Köln, Mainz og Trier, pfalzgreven ved Rhinen, hertugen af Sachsen, markgreven af Brandenburg og kongen af Böhmen. En pfalzgreve (tysk Pfalzgraf, engelsk count palatine, latin comes palatinus: "greve fra paladset") var en høj embedsmand i de frankiske og tyske kongers tjeneste.
Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsdagen i Regensburg i 1640 Regensburgs rådhus fra en indgravering fra 1675: kejser og kurfyrster øverst, verdslige fyrster til venstre, gejstlige til højre, repræsentanter for rigsstæderne i forgrunden. Rigsdagen (tysk: Reichstag) i Det tysk-romerske Rige betegnede oprindeligt forsamlingen af de tyske rigsstænder, når de besluttede rigets anliggender.
Se Rigsfyrste og Rigsdagen (Det tysk-romerske Rige)
Rigsgreve
kejser Josef 2., 1785 En rigsgreve (Reichsgraf) var en standstitel gyldig i hele Det tysk-romerske rige, der enten betegnede en besidder af et rigsgrevskab (tysk: Reichsgrafschaft) eller var en æresbevisning fra den tysk-romerske kejser.
Rigsumiddelbarhed
I Regensburg fandtes der fem rigsumiddelbare territorier på samme tid. Selve byen var en rigsstad, men indeholdt fire rigsumiddelbare enklaver: Domkirken hørte til højstiftet Regensburg. Hertil kom de tre rigsabbedier Niedermünster, Obermünster og St. Emmeram i byen. Rigsumiddelbarhed (Reichsunmittelbarkeit) var i Det tysk-romerske rige den status et territorium eller en person havde hvis det/han/hun ikke var underlagt andre lensherrer end kejseren.
Se Rigsfyrste og Rigsumiddelbarhed
Sekularisme
Sekularisme er primært den opfattelse at politiske forhold bør diskuteres uafhængigt af religion.