Indholdsfortegnelse
46 relationer: Aks (plante), Angelik (art), Art, Bæver, Biotop, Blad (plantedel), Blomst, Blomstring (botanik), Bukkeblad (art), Centralasien, Danmark, Dækfrøede planter, Det indiske subkontinent, Duskfredløs, Eng, Enkimbladede, Europa, Frugt, Græs-ordenen, Halvgræs-familien, Have, Jakob Friedrich Ehrhart, Juncus subnodulosus–Cirsium palustre, Juni, Kaukasus, Kåltidsel, Knæbøjet rævehale, Kragefod, Lavmose, Maj, Mannasødgræs, Mellemøsten, Næringsstof (plantenæring), Nød, Nordafrika, Planter, Plantesamfund, Rørgræs, Rod (plantedel), Sø, Sø-kogleaks, Star-slægten, Stængel, Tagrør, Urteagtig, Vækstform.
- Star-slægten
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Angelik (art)
Angelik (Angelica sylvestris) eller skovangelik er en 80-200 cm høj plante, der vokser i fugtige skove, på enge og i moser.
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bæver
Bæveren (Castor fiber), også kaldet europæisk bæver, er en stor gnaver i familien bævere.
Biotop
Ellesump i april. Her er biotopen bl.a. bestemt af, at jorden er oversvømmet hvert forår. Senere vil Gul Iris (''Iris pseudacorus'') og Kæmpe-Star (''Carex pendula'') vokse frem og dække bunden mellem Ellene. En biotop (af græsk bios.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Kærstar og Blad (plantedel)
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Kærstar og Blomstring (botanik)
Bukkeblad (art)
Bukkeblad (Menyanthes trifoliata) er en 15-30 cm høj, flerårig urt med hvide blomster, der vokser fladedækkende i lavvandede vandområder eller på meget fugtige enge.
Centralasien
Centralasien er et område i Asien.
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Kærstar og Dækfrøede planter
Det indiske subkontinent
Satellitbillede af subkontinentet. Det indiske subkontinent er en halvø på det eurasiske kontinent som ligger på den indiske plade og videre ud over Det Indiske Ocean.
Se Kærstar og Det indiske subkontinent
Duskfredløs
Duskfredløs (Lysimachia thyrsiflora), ofte skrevet dusk-fredløs, er en 25-60 cm høj urt, der vokser på våd bund på f.eks søbredder.
Eng
Typisk våd eng kort før der bliver slået hø på den. På billedet ses typiske engplanter som Kær-Tidsel (slank plante med violet blomst bag Iris’en), Gul Iris (grågrønne, brede blade i forgrunden), Trævlekrone (lyserøde blomster) og Bidende Ranunkel (gule blomster) – samt mængder af græsser.Klassifikation: Våd eng (''Molinio-Arrhenatheretea'')Sammenlign med: Overdrev og Ellesump Eng er en naturtype (se også biotop), der opstår på et fugtigt areal ved såning af græsfrø.
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Europa
Europa strækker sig fra Nordsøen og Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen. Satellitfoto af Europa Europa. Europa er en verdensdel som strækker sig fra Atlanterhavet i vest til Uralbjergene i øst; og fra Middelhavet i syd til Nordpolen.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Halvgræs-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter.
Se Kærstar og Halvgræs-familien
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Jakob Friedrich Ehrhart
Jakob Friedrich Ehrhart (født 4. november 1742 i Holderbank, Schweiz, død 26. juni 1795 i Hannover) var en tysk apoteker og botaniker.
Se Kærstar og Jakob Friedrich Ehrhart
Juncus subnodulosus–Cirsium palustre
Plantesamfundet ser ofte sådan ud (Kasted Mose nordvest for Aarhus). Juncus subnodulosus-Cirsium palustre er et plantesamfund, der findes på fugtig bund i dele af Vesteuropa.
Se Kærstar og Juncus subnodulosus–Cirsium palustre
Juni
Juni er årets sjette måned.
Kaukasus
Kaukasus (Кавказ) er et 1100 km langt og 180 km bredt system af bjergkæder i Kaukasien mellem Sortehavet og det Kaspiske Hav.
Kåltidsel
Kåltidsel (Cirsium oleraceum), ofte skrevet kål-tidsel, er en 50-150 centimeter høj plante i kurvblomst-familien.
Knæbøjet rævehale
Knæbøjet rævehale (Alopecurus geniculatus) er et 15-45 cm højt græs, der vokser på fugtig bund ved vandhuller og grøfter.
Se Kærstar og Knæbøjet rævehale
Kragefod
''Comarum palustre'' Kragefod (Comarum palustre) er en 30-80 cm høj urt, der vokser i Danmark vokser f.eks.
Lavmose
"Overgangs-rigkær", som det rettelig bør kaldes, er en lavmosetype. Lavmose er i modsætning til en højmose en naturtype, der får tilført vand via vandløb og dræn og eventuelt også gennem grundvandet.
Maj
Maj måned er opkaldt efter bjergnymfen Maia, Hermes' moder og forbundet med fertilitet og plantevækst.
Mannasødgræs
Mannasødgræs (Glyceria fluitans), ofte skrevet manna-sødgræs, er en op til 1 meter høj, kraftigt voksende græsart med en krybende vækst, i roligt vand med svømmende blade.
Mellemøsten
Kort over lande, der almindeligvis defineres som en del af Mellemøsten Mellemøsten er et geopolitisk og kulturelt område, som sædvanligvis dækker det sydvestlige Asien og Egypten.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Kærstar og Næringsstof (plantenæring)
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Nordafrika
Geografisk, ofte inkluderet Nordafrika eller Nordlige Afrika er den nordligste subregion på det afrikanske kontinent, og separeres fra Subsaharisk Afrika ved Sahara-ørkenen.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Plantesamfund
Plantesamfundet ved en vejkant på Korsika i slutningen af april. Dette samfund, en garrigue med blomstrende soløjetræ, sommerfuglelavendel og hvid affodil, er resultatet af omlægning fra oprindelig skov til korndyrkning. Plantesamfund er betegnelsen for naturligt forekommende, økologiske samfund af planter med en forudsigelig artsammensætning og en sammenlignelig fysionomi (strukturelt udseende), som opstår på en bestemt habitattype - eller som det også kan udtrykkes: "en kombination af arter, der forekommer sammen på et økologisk ensartet område".
Rørgræs
Rørgræs (Phalaris arundinacea) er et 60-200 cm højt græs, der vokser fx i grøfter og på enge.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Sø
Furesøen. thumb En sø består af et stort rumfang ferskvand.
Sø-kogleaks
Søkogleaks (Schoenoplectus lacustris), også skrevet Sø-Kogleaks, er en op til 3,5 meter høj sumpplante, der vokser i næringsrige søer, grøfter og vandløb.
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
Tagrør
Emmy Thornam, "Siv ved en søbred" Tagrør (Phragmites australis) er et 100-300 centimeter højt græs, der vokser ved lavvandede strandbredder, søer, grøfter og strandenge.
Urteagtig
Urteagtige planter er planter, der ikke har en forveddet stængel.
Vækstform
Planters vækstform er den silhuet, de danner.
Se også
Star-slægten
- Akselblomstret star
- Almindelig star
- Bakkestar
- Blærestar
- Blågrøn star
- Bleg star
- Brunbladet star
- Carex rosea
- Carex saxatilis
- Dyndstar
- Fingerstar
- Grå star
- Grenet star
- Håret star
- Hirsestar
- Jordstar
- Kæmpestar
- Kærstar
- Køllestar
- Krum star
- Pillestar
- Sandstar
- Skovstar
- Star-slægten
- Stiv star
- Stjernestar
- Topstar
- Udspilet star
- Vårstar
- Vejbredstar
Også kendt som Carex acutiformis, Kær-Star.