Indholdsfortegnelse
44 relationer: Aks (plante), Anemone (Hepatica), Art, Bjerg, Blad (plantedel), Bladformer, Bladrand, Blomst, Blomstring (botanik), Calciumcarbonat, Canada, Canadisk blodurt, Danmark, Dækfrøede planter, Enkimbladede, Forår, Frøstjerne, Frugt, Græs-ordenen, Halvgræs-familien, Have, Hjerteblomst, Hvid druemunke, Jord, Løg-slægten, Løvfældende, Løvskov, Massachusetts, Mineralrige, Muld, Næringsstof (plantenæring), Nød, Planter, Rod (plantedel), Skov, Skovbundsbed, Spiring (plante), Springklap, Star-slægten, Staude, Stængel, USA, Vegetation, Vintergrøn (botanik).
- Star-slægten
Aks (plante)
''Corylopsis spicata'' har blomsterne siddende i et hængende aks. Aks er lange blomsterstande med ustilkede blomster, som sidder på samme hovedakse, hvor de nederste blomster springer ud først.
Se Vejbredstar og Aks (plante)
Anemone (Hepatica)
Anemone (Hepatica) er en slægt af planter, der er udbredt i Europa, Asien og Nordamerika.
Se Vejbredstar og Anemone (Hepatica)
Art
Arten (species, forkortet sp., flertal: spp.) er den grundlæggende systematiske enhed inden for biologien.
Bjerg
Bjerg i Alaska, 'Becharof National Wildlife Refuge'. Bjergged og alpeallike i Alperne. Bjerge kan være dannede ved vulkansk aktivitet, ved forskydninger i jordskorpen eller ved borterodering af omkringliggende, bløde bjergarter.
Blad (plantedel)
Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.
Se Vejbredstar og Blad (plantedel)
Bladformer
De mulige bladformer. Bladformer er blandt de vigtigste kendetegn, når man skal beskrive planter.
Bladrand
Bladenes kant, bladrand, er et vigtigt kendetegn, når man skal beskrive en plante.
Blomst
Blomsten hos en plante er − i den bredeste definition − et uforgrenet skud med begrænset vækst, hvis blade indirekte eller direkte har betydning for den kønnede formering: indirekte som beskyttelses- eller lokkeorganer (blomsterhylster), direkte ved dannelse af forplantningsorganer (støvdragere og frugtanlæg).
Blomstring (botanik)
Blomstring betegner den periode, hvor en- og tokimbladede planter forplanter sig.
Se Vejbredstar og Blomstring (botanik)
Calciumcarbonat
Calciumkarbonat (på dansk også kaldet kulsur kalk), der har sumformlen: CaCO3, er den kemiske betegnelse for en gruppe af velkendte, mineralske stoffer.
Se Vejbredstar og Calciumcarbonat
Canada
Canada er et land i den nordlige del af Nordamerika.
Canadisk blodurt
Canadisk blodurt (Sanguinaria canadensis) er en staude med oprette og ret store blade.
Se Vejbredstar og Canadisk blodurt
Danmark
Danmark er et land i Skandinavien.
Dækfrøede planter
De dækfrøede planter (også kaldet blomsterplanter eller angiospermer) (fra græsk Angiospermae) er en række inden for planteriget.
Se Vejbredstar og Dækfrøede planter
Enkimbladede
De enkimbladede (Monocots eller Monocotyledonae) er en stor plantegruppe, der omfatter omkring 70.000 arter, omkring en fjerdedel af de beskrevne arter i de dækfrøede planter (Angiospermer; også kaldet blomsterplanter), og som rummer græsser, liljer, orkideer, palmer og mange flere.
Se Vejbredstar og Enkimbladede
Forår
Tidligt forårstegn: vintergækker. Forår er en af de fire årstider.
Frøstjerne
Frøstjerne (Thalictrum) er en slægt med flere end 120 arter, der er udbredt i alle egne af verden, undtagen Australien og Antarktis.
Frugt
Frugter, udstillet på et marked i Barcelona. Hos mange plantearter spiller frugten en vigtig rolle i spredningen af frøene.
Græs-ordenen
Græs-ordenen (Poales) er en orden med mange familier.
Se Vejbredstar og Græs-ordenen
Halvgræs-familien
Halvgræs-familien (Cyperaceae) er en familie med forholdsvis få slægter.
Se Vejbredstar og Halvgræs-familien
Have
En dansk naturhave. En have er et afgrænset område, med bl.a. planter, beregnet til et bestemt formål.
Hjerteblomst
Hjerteblomst (Dicentra) er en slægt med 12 arter, der er udbredt i Nordamerika og Østasien.
Se Vejbredstar og Hjerteblomst
Hvid druemunke
Hvid druemunke (Actaea pachypoda) er en mellemstor staude med en tæt, grundstillet løvmasse og oprette til overhængende, blomsterbærende stængler.
Se Vejbredstar og Hvid druemunke
Jord
stof (førne og humus) er ophobet som et lag af førne øverst under plantedækket. Nedenunder ser man den udvaskede blegsand. Så følger et sort udfældningslag (al), og endelig har man nederst den oprindelige, gulbrune råjord (her sand). Begrebet jord eller jordbund dækker over mange forskellige materialetyper, som er forskellige kemisk og fysisk set.
Løg-slægten
Løgslægten (Allium) er udbredt med over 600 arter i Europa, Mellemøsten, Centralasien, Østasien og Nordamerika.
Løvfældende
En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.
Løvskov
Bøg i Gribskov Løvskov er en skov bestående af løvtræer.
Massachusetts
Massachusetts er en delstat i USA.
Se Vejbredstar og Massachusetts
Mineralrige
En bjergkrystal. Mineralriget (Regnum Minerale) består af det uorganiske, knyttet til sten og jord.
Muld
Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.
Næringsstof (plantenæring)
Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.
Se Vejbredstar og Næringsstof (plantenæring)
Nød
Valnødder Botanisk set er nødder tørre frugter med én kim i hver.
Planter
Planter (Plantae) eller planteriget er et rige, der hører under eukayoterne.
Rod (plantedel)
Birkens rodnet er vidtstrakt, men fladt strygende. Her er forankringen svigtet p.gr. af vindpresset under den seneste orkan. Roden er de højere planters underjordiske del.
Se Vejbredstar og Rod (plantedel)
Skov
Stedsegrøn nåleskov. En skov er et plantesamfund eller en biotop, hvori træer udgør hovedbestanddelen.
Skovbundsbed
Lysåbent skovbundsbed med Rhododendron og kun få bundplanter. Et skovbundsbed eller skovbed er et bed, der er anlagt med vækstbetingelser, der ligner skovbundens.
Se Vejbredstar og Skovbundsbed
Spiring (plante)
Solsikkeplanter tre døgn efter spiringen. Man ser kimroden med de fine, hvide rodhår, kimstænglen og kimbladene, endnu delvist skjult i frøskallerne. Spiringen er den første begyndelse på en plantes liv.
Se Vejbredstar og Spiring (plante)
Springklap
Springklap (Cardamine) er en planteslægt, der er udbredt i Europa, Nordasien og Nordamerika.
Star-slægten
Star-slægten (Carex) er en planteslægt, der rummer rigtigt mange arter.
Se Vejbredstar og Star-slægten
Staude
Stauder En staude er en flerårig urteagtig plante.
Stængel
Heuchera marmelade''. En stængel er et urteagtigt skud, som bærer blade og rødder.
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Vegetation
Ordet vegetation kommer af middelalderlatin: vegetatio.
Vintergrøn (botanik)
En plante er vintergrøn, når den beholder de grønne blade vinteren over, men fælder dem i forbindelse med løvspring næste forår.
Se Vejbredstar og Vintergrøn (botanik)
Se også
Star-slægten
- Akselblomstret star
- Almindelig star
- Bakkestar
- Blærestar
- Blågrøn star
- Bleg star
- Brunbladet star
- Carex rosea
- Carex saxatilis
- Dyndstar
- Fingerstar
- Grå star
- Grenet star
- Håret star
- Hirsestar
- Jordstar
- Kæmpestar
- Kærstar
- Køllestar
- Krum star
- Pillestar
- Sandstar
- Skovstar
- Star-slægten
- Stiv star
- Stjernestar
- Topstar
- Udspilet star
- Vårstar
- Vejbredstar
Også kendt som Carex plantaginea, Vejbred-Star, Vejbred-Star (Carex plantaginea).