Indholdsfortegnelse
106 relationer: Algirdas af Litauen, Antanas Smetona, Šiauliai, Žemaitija, Østpreussen, Den Liviske Orden, Den russisk-ortodokse kirke, Den Russiske Revolution 1905, Den Tyske Orden, Estland, Februarrevolutionen (Rusland), Finland, Folkeforbundet, Gediminas af Litauen, Hétman, Hedenskab, Ivan 4. af Rusland, Januaropstanden (1863), Jødedom, Kasimir 4. Jagiellon af Polen, Kaunas, Kęstutis af Litauen, Kijevriget, Klaipėda-regionens historie, Konge, Kosakker, Kraków, Kristendom, Letland, Lille Litauen, Litauen, Litauens uafhængighedserklæring, Livegenskab, Livland, Lublin, Lublinunionen, Mindaugas 2. af Litauen, Mindaugas af Litauen, Moskva, Paris, Pave, Pave Innocens 4., Podolien, Polen, Polens tre delinger, Polotsk, Preussen, Røderusland, Sankt Petersborg, Seimas, ... Expand indeks (56 mere) »
Algirdas af Litauen
Algirdas (Альгерд, Olgierd) (* ca. 1296 – † maj 1377) var storfyrste i det middelalderlige Litauen fra 1345 til 1377, der da bestod af det nuværende Litauen og store dele af det nuværende Hviderusland og Ukraine.
Se Litauens historie og Algirdas af Litauen
Antanas Smetona
Antanas Smetona (født 10. august 1874 i Užulėnis, Litauen, død 9. januar 1944 i Cleveland, Ohio, USA) var en ledende litauisk politiker i det selvstændige Litauen i mellemkrigstiden mellem 1918 og 1940.
Se Litauens historie og Antanas Smetona
Šiauliai
Peter og Paul kirken i Šiauliai Šiauliai er den fjerdefolkerigeste by i Litauen med et indbyggertal på 120.934(2011) beliggende i det nordlige af landet.
Se Litauens historie og Šiauliai
Žemaitija
Žemaitijas våbenskjold Historiske landsdele i LitauenŽemaitija er gul/grønt (Samogitia). Landskab i Žemaitija i nærheden Tverai Žemaitija (Žemaitija, ~ lavlandet) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Se Litauens historie og Žemaitija
Østpreussen
Østpreussen 1881 Provinsen Østpreussens flag. Østpreussen (tysk: Ostpreußen, polsk: Prusy Wschodnie, russisk: Востoчная Пруссия) var indtil 1945 en tysk provins mellem floderne Weichsel og Memel.
Se Litauens historie og Østpreussen
Den Liviske Orden
Rustning som anvendtes af Den Liviske Orden. Den Liviske orden eller Livlands Orden, fulde navn Jerusalems Tyske Hus Jomfru Marias hospital i Livland (Domus Sanctae Mariae Theotonicorum in Livonia,, Deutsche Orden in Livland, Jeruusalemma Saksa Maja Püha Maarja hospidal Liivimaal eller Liivimaa ordu) var den katolske ridderorden, Den tyske Ordens livlandske gren, der eksisterede i årene 1237–1562.
Se Litauens historie og Den Liviske Orden
Den russisk-ortodokse kirke
''Frelseren Kristus-Katedralen i Moskva'' Den russisk-ortodokse kirke er i dag den største af de ortodokse kirker, og har mere end 150 millioner medlemmer(2011).
Se Litauens historie og Den russisk-ortodokse kirke
Den Russiske Revolution 1905
Den Russiske Revolution 1905, også undertiden kendt som den første russiske revolution, var en bølge af blodige politiske protester og sociale opstande i Det Russiske Kejserrige i 1905.
Se Litauens historie og Den Russiske Revolution 1905
Den Tyske Orden
Den Tyske Ordens våben. Marienburg (nuværende Malbork) i Polen. Den Tyske Orden eller Sankt Marias Hospitalsbrødre (forkortet Ordo Teutonicus, Deutscher Orden, Deutschritterorden, Deutschherrenorden eller Kreuzritterorden, Teutonic Knights, Saksa Ordu) var en hospitalsorden, stiftet i 1190.
Se Litauens historie og Den Tyske Orden
Estland
Estland; (Eesti, udtalt), officielt Republikken Estland (Eesti Vabariik), er et land i den baltiske region i Nordeuropa.
Se Litauens historie og Estland
Februarrevolutionen (Rusland)
Februarrevolutionen er betegnelsen for de begivenheder, der fandt sted fra d. 23.
Se Litauens historie og Februarrevolutionen (Rusland)
Finland
Finland (svensk Finland, finsk: Suomi), officielt Republikken Finland (svensk: Republiken Finland, finsk: Suomen tasavalta), er et land i Nordeuropa.
Se Litauens historie og Finland
Folkeforbundet
Palais des Nations i Genève var Folkeforbundets hovedkontor. USAs præsident Woodrow Wilson bliver regnet som Folkeforbundets ophavsmand. Folkeforbundets forsamling i Geneve i marts 1926. Folkeforbundet, eller Folkenes Forbund (League of Nations), var en international organisation, som blev grundlagt 25.
Se Litauens historie og Folkeforbundet
Gediminas af Litauen
Gediminas (ca. 1275 – vinteren 1341) var regent af Storfyrstendømmet Litauen fra 1316 til 1341.
Se Litauens historie og Gediminas af Litauen
Hétman
Hétman var fra 1505 en embedstitel i den polsk-litauiske realunion og fra 1500-tallet blandt Donkosakkerne og Zaporozjekosakkerne.
Se Litauens historie og Hétman
Hedenskab
Hedenskab, hedendom eller paganisme er betegnelsen for en gruppe af ikke-monoteistiske, ofte polyteistiske religioner eller spirituelle praksisser, der ikke følger de store verdensreligioner som kristendom, islam, jødedom og hinduismeDavies, Owen (2011).
Se Litauens historie og Hedenskab
Ivan 4. af Rusland
Ivan den 4.
Se Litauens historie og Ivan 4. af Rusland
Januaropstanden (1863)
"Polen 1863", maleri af Jan Matejko, polske oprørere venter på transport til Sibirien Januaropstanden (powstanie styczniowe, 1863 m. sukilimas) var et oprør fra indbyggerne i det forhenværende den polsk-litauiske realunion (dagens Polen, Litauen, Hviderusland, Letland og dele af Ukraine og vestlige dele af Rusland).
Se Litauens historie og Januaropstanden (1863)
Jødedom
Jødedommen er jøders traditionelle religion og den ældste af de tre store monoteistiske verdensreligioner.
Se Litauens historie og Jødedom
Kasimir 4. Jagiellon af Polen
Kasimir IV af Polen (Kazimierz IV Jagiellończyk,; Kazimieras Jogailaitis), født 30. november 1427, død 7. juni 1492, var fra Gediminas-slægten, storfyrste af Litauen fra 1440 og konge af Polen fra 1447.
Se Litauens historie og Kasimir 4. Jagiellon af Polen
Kaunas
Kaunas (på udtales: koŭnas) er den næststørste by i Litauen med indbggere.
Se Litauens historie og Kaunas
Kęstutis af Litauen
Kęstutis Kęstutis (Кейстут født ca. 1297, død 3. august eller 15. august 1382 i Kreva) var en fyrste i Storfyrstendømmet Litauen.
Se Litauens historie og Kęstutis af Litauen
Kijevriget
Kijevriget eller Kijevrus var fra 880 e.Kr.
Se Litauens historie og Kijevriget
Klaipėda-regionens historie
Historisk tegning af byen Memel Memellands placering i forhold til Litauen og Østpreussen Memellands flag fra 1919 til 1924 og ''de facto'' frem til 1939 Memellands frimærker fra 1920 til 1925 Klaipėda-regionen (litauisk Klaipėdos kraštas, tysk Memelland eller Memelgebiet; fransk Territoire de Memel) var et område defineret af Versailles-traktaten i 1919 under navnet Territoire de Memel da det blev lagt ind under administration af Ambassadørrådet.
Se Litauens historie og Klaipėda-regionens historie
Konge
En konge (norrønt: konungr) er et som oftest livsvarigt statsoverhoved i en monarkisk stat (kongerige eller kongedømme).
Kosakker
Kosakker er en folkegruppe, der stammer fra Ruslands sydlige egne og Ukraine.
Se Litauens historie og Kosakker
Kraków
Udsigt over Kraków fra Wawel. Kraków er en storby i den sydlige del af Polen.
Se Litauens historie og Kraków
Kristendom
Glasmosaik i kirke i New South Wales med afbildning af kristendommens hovedfigur, Jesus Kristus Kristendom er en monoteistisk religion centreret om Jesus af Nazareth som han fremstilles i Det Nye Testamente.
Se Litauens historie og Kristendom
Letland
Republikken Letland (Latvijas Republika, Latvejis Republika, Leţmō Vabāmō) er et land i Baltiske region i Nordeuropa.
Se Litauens historie og Letland
Lille Litauen
Lille Litauens flag Lille Litauen Baltiske stammer omkring 1200-tallet Lille Litauen (Mažoji Lietuva, Kleinlitauen, Litwa Mniejsza, Máлая Литвá eller preussisk Litauen Prūsų Lietuva, Preußisch-Lithuania, Litwa Pruska) er en af de fem historiske landsdele i Litauen, det tidligere Østpreussen og Preussen, hvor de preussiske litauere (Lietuvininkai) boede.
Se Litauens historie og Lille Litauen
Litauen
Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.
Se Litauens historie og Litauen
Litauens uafhængighedserklæring
Litauens uafhængighedserklæring (Lietuvos Nepriklausomybės Aktas) var et dokument udstedt af Taryba den 16. februar 1918.
Se Litauens historie og Litauens uafhængighedserklæring
Livegenskab
Livegenskab i Rusland, hvor godsejerne anvender bønder som indsats i kortspil. Karikatur af Gustave Doré En livegen er en person, der var en godsejers personlige ejendom.
Se Litauens historie og Livegenskab
Livland
Livland (Liivimaa) er et historisk landskab i Baltikum.
Se Litauens historie og Livland
Lublin
Lublin (Liublinas, לובלין,, Люблін) er med indbyggere den niendestørste by i Polen og hovedstaden i voivodskabet lubelskie med en befolkning på 350.392(2009).
Se Litauens historie og Lublin
Lublinunionen
Lublinunionen underskrives. Maleri af Jan Matejko. Lublinunionen (Unia Lubelska, Liublino unija, Люблінська унія Люблінская унія) erstattede personalunionen mellem Kongeriget Polens krone og Storfyrstendømmet Litauen med en realunion og et valgkongedømme, da Sigismund II Augustus, den sidste af Jogailas-dynastiet, forblev barnløs efter tre ægteskaber.
Se Litauens historie og Lublinunionen
Mindaugas 2. af Litauen
Mindaugas II Mindaugas II (30. maj 1864 i Monaco – 24. marts 1928 i Rapallo) var en tysk hertug, der i 1918 blev valgt til konge af Litauen, men sad blot som nominel konge i fire måneder, indtil Litauens landsråd Taryba den 2.
Se Litauens historie og Mindaugas 2. af Litauen
Mindaugas af Litauen
Mindaugas (Mendog, Міндоўг) (ca. 1200 – 12. september 1263) grundlagde Storfyrstendømmet Litauen og var den første historisk kendte Storfyrste af Litauen (1248 – 1253) og den eneste konge af Litauen (1253 – 1263).
Se Litauens historie og Mindaugas af Litauen
Moskva
Moskva () er hovedstaden og den største by i Rusland med indbyggere.
Se Litauens historie og Moskva
Paris
|navn.
Pave
Pavedømmets emblem. Pave er den traditionelle titel på den romersk-katolske kirkes øverste biskop, der efter katolsk tradition er apostlen Peters efterfølger som Kirkens øverste autoritet.
Pave Innocens 4.
Pave Innocens 4. og Ludvig den Hellige mødes i Lyon, 1248. Malet af Louis-Jean-François Lagrenée (1724-1805). Innocens 4. født Sinibaldo de Fieschi (ca. 1195 – 7. december 1254) var pave fra 25 juni 1243 til sin død i 1254.
Se Litauens historie og Pave Innocens 4.
Podolien
Podoliens placering i det nuværende Ukraine. Podolien, Podilia eller Podillya (Поділля, Подолье, Podole, Podolė, Podolia, Podolya) er en historisk region i det vest-centrale og sydvestlige dele af nutidens Ukraine, som svarer til nutidens Khmelnytskyj oblast og Vínnitsja oblast.
Se Litauens historie og Podolien
Polen
Polen (Polska), officielt Republikken Polen (Rzeczpospolita Polska) er et land i Centraleuropa og grænser til Tyskland mod vest, Tjekkiet og Slovakiet mod syd, Ukraine og Hviderusland mod øst, og Østersøen mod nord, Litauen og Rusland (i form af Kaliningrad-enklaven) mod øst.
Polens tre delinger
Polens tre delinger Polen blev i 1700-tallet delt mellem Preussen, Rusland og Østrig, og delingerne gjorde ende på den polsk-litauiske realunion.
Se Litauens historie og Polens tre delinger
Polotsk
Polotsk vigtigste plads med Hotel Dzvina Polotsk (По́лацк,; Полоцк,; Polockas; Połock) er en historisk by i Hviderusland, beliggende ved floden Daugava floden.
Se Litauens historie og Polotsk
Preussen
Preussen eller Prøjsen (tysk: Preußen, polsk: Prusy, russisk: Пруссия) var en statsdannelse i det nordlige Centraleuropa, der med meget varierende territoriale udstrækninger og politiske styreformer eksisterede fra 1525 til 1947.
Se Litauens historie og Preussen
Røderusland
Den vestlige del af Røderusland (uden Podolien) på et kort med moderne landegrænser Røderusland eller Røderutenien (Ruthenia Rubra; Russia Rubra; Chervona Rus'; Ruś Czerwona, Ruś Halicka; Chervonnaya Rus'; Rutenia Roșie) er et begreb der har været anvendt siden Middelalderen til at betegne de sydvestlige fyrstendømmer i Kijevriget, særligt fyrstendømmet Peremyshl og fyrstendømmet Belz.
Se Litauens historie og Røderusland
Sankt Petersborg
Kanal i Sankt Petersborg Sankt Petersborg (Санкт-Петербу́рг, i daglig tale "Питер" (~ Peter) er en storby ved floden Neva i det nordvestlige Rusland. Byen har officielt indbyggere, men tallet er sandsynligvis højere pga. indvandring fra Ruslands landdistrikter og de tidligere sovjetrepublikker.
Se Litauens historie og Sankt Petersborg
Seimas
Seimas er Litauens nationale parlament og lovgivende forsamling, som har til huse i hovedstaden Vilnius.
Se Litauens historie og Seimas
Sigismund
Sigismund er et mandligt fornavn, der ligesom Sigmund er en afart af navnet Siegmund.
Se Litauens historie og Sigismund
Slaget ved Saule
Slaget ved Saule (Saulės mūšis ellerŠiaulių mūšis, Schlacht von Schaulen, Saules kauja, Saule lahing) blev udkæmpet den 22. september 1236 mellem Sværdbroderordenen og de hedenske semgallere, litauere og ẑemaitijanere.
Se Litauens historie og Slaget ved Saule
Slaget ved Tannenberg (1410)
Slaget ved Tannenberg (1410) (polsk: Bitwa pod Grunwaldem (slaget ved Grunwald), litauisk: Žalgirio mūšis (slaget ved Žalgiris)) blev udkæmpet mellem styrker fra Polen-Litauen og Den Tyske Orden den 15. juli 1410.
Se Litauens historie og Slaget ved Tannenberg (1410)
Slaget ved Varna
Slaget ved Varna fandt sted den 10.
Se Litauens historie og Slaget ved Varna
Smolensk
Smolensk (Смоленск smʌˈlʲensk) er en by i det vestlige Rusland, administrativt center i Smolensk oblast med indbyggere.
Se Litauens historie og Smolensk
Socialdemokraterne (Litauen)
Socialdemokraterne (Lietuvos socialdemokratų partij, LSDP) er et litauisk politisk parti.
Se Litauens historie og Socialdemokraterne (Litauen)
Sovetsk (Kaliningrad oblast)
Sovetsk, indtil 1946 kendt som Tilsit (Tilsit; Tylża; Tilžė), er en by i Rusland.
Se Litauens historie og Sovetsk (Kaliningrad oblast)
Sprogvidenskab
Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.
Se Litauens historie og Sprogvidenskab
Storfyrste
Titlen storfyrste rangerer under kejser men over en prins, fyrste eller kongelig prins.
Se Litauens historie og Storfyrste
Storfyrste af Moskva
Dette er en liste over fyrster og storfyrster af det russiske fyrstendømme Moskva.
Se Litauens historie og Storfyrste af Moskva
Suvalkija
Suvalkija Suvalkija (Suvalkija eller Sūduva, Suwalszczyzna Jaćwież, Sudauen) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.
Se Litauens historie og Suvalkija
Sværdbroderordenen
Sværdbrødreordenens segl. Sværdbrødreordenen (officielt navn Kristi Livlandske Krigstjenestebrødre, (Fratres Militiae Christi Livoniae) var en kirkelig krigerorden, der eksisterede 1202–1237.
Se Litauens historie og Sværdbroderordenen
Tatarer (tyrkisk folk)
Tatarer (татарлар) er en etnisk gruppe der hovedsageligt bor i Rusland, Usbekistan, Kasakhstan, Ukraine, Kirgisistan, Tadsjikistan og Turkmenistan.
Se Litauens historie og Tatarer (tyrkisk folk)
Tatarerne (mongolsk klan)
Tatarerne er den oprindeligt kinesiske betegnelse for de mongolske nomadefolk, som under Djengis Khan invaderede Europa omkring år 1200.
Se Litauens historie og Tatarerne (mongolsk klan)
Trakai
thumb Trakai er en by i Litauen, beliggende i Vilnius apskritis, 28 km vest for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.
Se Litauens historie og Trakai
Ukmergė
Ukmergė er en by i det centrale Litauen i Vilnius apskritis, 74 km nord for landets og apskritis hovedstad, Vilnius.
Se Litauens historie og Ukmergė
University of Michigan
''Central Campus Dag'' på University of Michigan University of Michigan (UM, U-M, U of M eller UMich) er et offentligt (delstatsejet) universitet i Michigan i USA.
Se Litauens historie og University of Michigan
USA
USA, officielt Amerikas Forenede Stater (United States of America), er en demokratisk forbundsrepublik, der består af 50 delstater, et føderalt distrikt (hovedstaden Washington D.C.) og 14 territorier. De 48 af delstaterne og Washington DC ligger som et samlet landområde i det centrale Nordamerika, afgrænset på hver side af henholdsvis Atlanterhavet og Stillehavet og grænsende til Canada mod nord og Mexico mod syd.
Versailles-freden
''The Signing of the Peace Treaty of Versailles'' Fra venstre mod højre: Premierminister David Lloyd George fra Storbritannien, Vittorio Orlando fra Italien, Premierminister Georges Clemenceau fra Frankrig, og Præsident Woodrow Wilson fra Amerikas Forenede Stater Versailles-freden blev underskrevet den 28.
Se Litauens historie og Versailles-freden
Vilnius
Vilnius (Vilna forekommer; Wilno, Вільня, Вильнюс) er Litauens hovedstad.
Se Litauens historie og Vilnius
Vladislav 2. Jagello af Polen
Jogaila, senere Vladislav 2.
Se Litauens historie og Vladislav 2. Jagello af Polen
Vladislav 3. af Polen
Vladislav 3., også kaldet Vladislav af Varna, (31. oktober 1424–10. november 1444) var konge af Polen fra 1434 til 1444 og af Ungarn og Kroatien fra 1440 til 1444.
Se Litauens historie og Vladislav 3. af Polen
Voivodskaber i Polen
Et voivodskab (województwo) er en provins i Polen.
Se Litauens historie og Voivodskaber i Polen
Volhynien
Volhynien. Ljubart slot i Lutsk var sæde for Volhyniens fyrster i middelalderen. Polske ofre for en massakre begået af OUN's militære gren UPA i Volynien i det daværende Polen (nu Ukraine), 1943 Volhynien, Volhynia, Volynia, eller Volyn (Волинь,, Волынь,, Voluinė, Wołyń, װאָהלין, er en historisk region i det vestlige Ukraine mellem floderne Pripjat og Sydlige Bug, nord for Galicien og Podolien.
Se Litauens historie og Volhynien
Vytautas den Store af Litauen
Vytautas (Vytautas Didysis, Вітаўт, Witold Kiejstutowicz, kaldet "den Store" fra 1400-tallet) (ca 1350 – 27. oktober, 1430) var en af de mest berømte fyrster i middelalderens Litauen.
Se Litauens historie og Vytautas den Store af Litauen
Wilhelm 2. af Tyskland
Wilhelm 2.
Se Litauens historie og Wilhelm 2. af Tyskland
Woodrow Wilson
Woodrow Wilson, fulde fødselsnavn Thomas Woodrow Wilson (født 28. december 1856, død 3. februar 1924), var en amerikansk akademiker og politiker, som var USA's 28.
Se Litauens historie og Woodrow Wilson
1. verdenskrig
1.
Se Litauens historie og 1. verdenskrig
10. januar
10.
Se Litauens historie og 10. januar
12. juli
12.
Se Litauens historie og 12. juli
1253
---- Konge i Danmark: Christoffer 1. 1252-1259 ---- Se også 1253 (tal).
13. november
13.
Se Litauens historie og 13. november
1333
---- Den kongeløse tid i Danmark 1332-1340 ----.
1343
---- Konge i Danmark: Valdemar 4. Atterdag konge af Danmark 1340-1375 ---- Se også 1343 (tal).
1377
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1377 (tal).
1386
---- Konge i Danmark: Oluf 2. 1376-1387 ---- Se også 1386 (tal).
1410
---- Regent i Danmark: Margrete 1. 1387-1412 og formelt Erik 7. af Pommern 1396-1439 ---- Se også 1410 (tal).
1413
---- Konge i Danmark: Erik 7. 1396-1439 ---- Se også 1413 (tal).
1454
---- Konge i Danmark: Christian 1. 1448-1481 ---- Se også 1454 (tal).
15. maj
15.
Se Litauens historie og 15. maj
1522
---- Konge i Danmark: Christian 2. 1513-1523 ---- Se også 1522 (tal).
1544
---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1544 (tal).
1563
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1563 (tal).
1569
---- Konge i Danmark: Frederik 2. 1559-1588; Danmark i krig: Den Nordiske Syvårskrig 1563-1570 ---- Se også 1569 (tal).
16. februar
16.
Se Litauens historie og 16. februar
1907
---- Konge i Danmark: Frederik 8. 1906-1912 ---- Se også 1907 (tal).
1918
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).
1919
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1919 (tal).
1920
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1920 (tal).
1922
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1922 (tal).
1923
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1923 (tal).
1924
---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1924 (tal).
24. maj
24.
Se Litauens historie og 24. maj
4. april
4.
Se Litauens historie og 4. april
6. oktober
6.
Se Litauens historie og 6. oktober
9. oktober
9.
Se Litauens historie og 9. oktober