Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Litauisk (sprog)

Indeks Litauisk (sprog)

aukštaitiske underdialekter er grønne, blå og lilla. Litauisk (litauisk: lietuvių kalba, (litauisk sprog)) er det officielle sprog i Litauen, og det tales af omkring 4 millioner mennesker som modersmål.

Indholdsfortegnelse

  1. 35 relationer: Antoine Meillet, Aukštaitija, Žemaitisk (dialekt), Baltikum, Baltiske sprog, Baltoslaviske sprog, Dansk (sprog), Det latinske alfabet, Estisk (sprog), Finsk (sprog), Finsk-ugriske sprog, Fonetik, Grammatisk køn, Indoeuropæiske sprog, Kasus, Letgallisk (sprog), Lettisk (sprog), Lille Litauen, Litauen, Morfologi (lingvistik), Navneord, Russisk (sprog), Slaviske sprog, Sovjetunionen, Sprog, Sprogvidenskab, Tillægsord, Udsagnsord, Województwo podlaskie, 10. århundrede f.Kr., 1545, 1547, 1864, 1904, 1918.

  2. Østbaltiske sprog
  3. Litauisk sprog
  4. Sprog i Litauen
  5. Sprog i Polen

Antoine Meillet

Paul Jules Antoine Meillet (født 11. november 1866 i Moulins, død 21. september 1936 i Châteaumeillant) var en fransk sprogforsker.

Se Litauisk (sprog) og Antoine Meillet

Aukštaitija

Aukštaitijas våbenskjold Aukštaitija Landskab i Aukštaitija Aukštaitija (Auksztota, Аукштайтия, ~Højland) er en af de fem historiske landsdele i Litauen.

Se Litauisk (sprog) og Aukštaitija

Žemaitisk (dialekt)

Žemaitisk (žemaitisk: žemaitiu ruoda, žemaičių tarmė) er en litauisk dialekt, som dog af nogen anses for at være et selvstændigt sprog.

Se Litauisk (sprog) og Žemaitisk (dialekt)

Baltikum

Litauen Baltiske sprog (Letland, Litauen) Baltikum (også kendt som De baltiske stater eller baltiske lande) er en geografisk region øst for Østersøen.

Se Litauisk (sprog) og Baltikum

Baltiske sprog

De baltiske sprog er en sproggruppe, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie, og betragtes af lingvister som de mest uforandrede, stadig anvendte indoeuropæiske sprog.

Se Litauisk (sprog) og Baltiske sprog

Baltoslaviske sprog

Den Balto-slaviske sproggruppe består af de baltiske og slaviske sprog, der tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Litauisk (sprog) og Baltoslaviske sprog

Dansk (sprog)

Dansk er et østnordisk sprog indenfor den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.

Se Litauisk (sprog) og Dansk (sprog)

Det latinske alfabet

Duenos Inskriptionen, dateret til det 6. århundrede f.v.t. viser en af de ældste former af det latinske alfabet. Det latinske alfabet er det mest brugte alfabetiske skrivesystem i dag.

Se Litauisk (sprog) og Det latinske alfabet

Estisk (sprog)

Estisk er et østersøfinsk sprog, der tales af ca.

Se Litauisk (sprog) og Estisk (sprog)

Finsk (sprog)

Finsk (finsk: suomi eller suomen kieli) er sammen med svensk officielt sprog i Finland, hvor ca.

Se Litauisk (sprog) og Finsk (sprog)

Finsk-ugriske sprog

De finsk-ugriske sprog er en gren af den uralske sprogfamilie.

Se Litauisk (sprog) og Finsk-ugriske sprog

Fonetik

Fonetik er læren om sproglyd, dvs.

Se Litauisk (sprog) og Fonetik

Grammatisk køn

Inden for grammatik (og generelt i lingvistik) bruger man begrebet grammatisk køn eller genus om et system af klasser, hvori navneord inddeles i efter deres bøjningsmønstre og kongruens i visse sprog.

Se Litauisk (sprog) og Grammatisk køn

Indoeuropæiske sprog

De indoeuropæiske sprog er en af verdens primære sprogætter, der omfatter de fleste europæiske sprog og mange sprog i Central-, Vest- og Sydasien.

Se Litauisk (sprog) og Indoeuropæiske sprog

Kasus

Kasus (latin cāsus 'fald') eller fald er en bøjningsform af substantiver, artikler, adjektiver og pronominer.

Se Litauisk (sprog) og Kasus

Letgallisk (sprog)

Letgallisk er et sprog, som tales i den østlige del af Letland af letgallerne.

Se Litauisk (sprog) og Letgallisk (sprog)

Lettisk (sprog)

Lettisk (lettisk: latviešu valoda (lettisk sprog)) er det officielle sprog i Letland.

Se Litauisk (sprog) og Lettisk (sprog)

Lille Litauen

Lille Litauens flag Lille Litauen Baltiske stammer omkring 1200-tallet Lille Litauen (Mažoji Lietuva, Kleinlitauen, Litwa Mniejsza, Máлая Литвá eller preussisk Litauen Prūsų Lietuva, Preußisch-Lithuania, Litwa Pruska) er en af de fem historiske landsdele i Litauen, det tidligere Østpreussen og Preussen, hvor de preussiske litauere (Lietuvininkai) boede.

Se Litauisk (sprog) og Lille Litauen

Litauen

Republikken Litauen (Lietuvos Respublika, kort: Lietuva, Žemaitisk: Lietovas Respoblėka) er et land i Nordeuropa, det sydligste af de tre baltiske lande.

Se Litauisk (sprog) og Litauen

Morfologi (lingvistik)

Morfologi eller formlære er en lingvistisk disciplin, der beskæftiger sig med ords struktur.

Se Litauisk (sprog) og Morfologi (lingvistik)

Navneord (latin: substantiv) er en ordklasse i sprog med de ord, der kan have refererende funktion og betegner entitetstyper som fx genstande, levende væsner, personer eller abstraktioner.

Se Litauisk (sprog) og Navneord

Russisk (sprog)

Russisk (russisk: русский язык,, udtales) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan.

Se Litauisk (sprog) og Russisk (sprog)

Slaviske sprog

De slaviske sprog er en sproggruppe inden for de indoeuropæiske sprog, der tales i det meste af Østeuropa, en stor del af Balkan, dele af Centraleuropa og den nordlige del af Asien.

Se Litauisk (sprog) og Slaviske sprog

Sovjetunionen

Sovjetunionen (Сою́з Сове́тскихСоциалисти́ческихРеспу́блик, CCCP,; Unionen af socialistiske sovjetrepublikker, USSR) var en erklæret socialistisk stat i det østlige Europa og Asien fra 1922 til 1991.

Se Litauisk (sprog) og Sovjetunionen

Sprog

Et sprog er et struktureret kommunikationssystem.

Se Litauisk (sprog) og Sprog

Sprogvidenskab

Ferdinand de Saussure, faderen til moderne lingvistik. Sprogvidenskab eller lingvistik er det videnskabelige studium af menneskelige sprog, herunder sprogets struktur, funktion, oprindelse, diversitet og udvikling.

Se Litauisk (sprog) og Sprogvidenskab

Tillægsord

Tillægsord eller adjektiv er en ordklasse i mange sprog, der bruges til at beskrive navneord (substantiver), stedord (pronomener) eller egennavn (proprier).

Se Litauisk (sprog) og Tillægsord

Udsagnsord

De tre norner Urd, Verdandi og Skuld har navne til ære for verbets tidsaspekter fortid, nutid og fremtid. Tegnet af Ludwig Burger. Et udsagnsord eller et verbum (verbet - flere verber) af latin verbum.

Se Litauisk (sprog) og Udsagnsord

Województwo podlaskie

Voivodskabet Podlasies våbenskjold Voivodskabet Podlasies beliggenhed i Polen Mońki 12. Sejny 13. Siemiatycze 14. Sokółka 15. Suwałki 16. Wysokie Mazowieckie 17. Zambrów Bison i Bialowieza nationalpark Województwo podlaskie (voivodskabet Podlasie) er en administrativ del af det nordøstlige Polen, et af de 16 voivodskaber, der blev skabt, efter den administrative reform i 1999.

Se Litauisk (sprog) og Województwo podlaskie

10. århundrede f.Kr.

Århundreder: 11. århundrede f.Kr. – 10.

Se Litauisk (sprog) og 10. århundrede f.Kr.

1545

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1545 (tal).

Se Litauisk (sprog) og 1545

1547

---- Konge i Danmark: Christian 3. 1534-1559 ---- Se også 1547 (tal).

Se Litauisk (sprog) og 1547

1864

1864 var et skudår.

Se Litauisk (sprog) og 1864

1904

---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1904 (tal).

Se Litauisk (sprog) og 1904

1918

---- Konge i Danmark: Christian 10. 1912-1947 ---- Se også 1918 (tal).

Se Litauisk (sprog) og 1918

Se også

Østbaltiske sprog

Litauisk sprog

Sprog i Litauen

Sprog i Polen

Også kendt som Lietuvių kalba, Litauisk, Litauisk sprog.