Hurtigere adgang end browser!
8 relationer: Atom, Elektron, Elektronskal, Fritz London, Intermolekylær kraft, Kemisk binding, Kemisk polaritet, Molekyle.
Atom
fm Atom er et grundlæggende begreb i fysikken og kemien.
Ny!!: Londonbinding og Atom · Se mere »
Elektron
En elektron er en subatomar elementarpartikel.
Ny!!: Londonbinding og Elektron · Se mere »
Elektronskal
Eksempler på elektronskallers rumlige sandsynlighedsfordelinger. Lodret er elektronskalnummeret n, Vandret er de forskellige mulige orbitaler. Hver tegning viser 2 elektroners stående bølge. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter, men så er det sværere at se orbitalens form. Eksempler på ''f''-orbitalers sandsynlighedsfordelinger. Trådterningen er der blot til at give fornemmelsen af en rumlig virkning. Faktisk burde skallerne have diffuse grænser og derfor ingen rande eller kanter. Billede af hydrogens 4p0-orbital med diffuse grænser, fremstilles på baggrund af sandsynligheden for elektroen det pågældende sted. Det diffuse gør, at man ikke kan få fornemmelsen af, at det faktisk er 6 diffuse ''halvkuglelignende'' områder med højere sandsynlighed for "støde" på eller rettere vekselvirke med elektronen. I den klassiske model for atomer er en elektronskal et diffust område, hvor der er størst sandsynlighed for at vekselvirke med en elektron.
Ny!!: Londonbinding og Elektronskal · Se mere »
Fritz London
Fritz Wolfgang London (født 7. marts 1900 i Breslau, Tyskland, død 30. marts 1954 i Durham, North Carolina) var en tysk-amerikansk teoretisk fysiker.
Ny!!: Londonbinding og Fritz London · Se mere »
Intermolekylær kraft
Intermolekylær betyder "mellem molekyler", og betegner tiltrækning, kræfter og reaktioner mellem to eller flere molekyler.
Ny!!: Londonbinding og Intermolekylær kraft · Se mere »
Kemisk binding
En kemisk binding er det fænomen, der binder atomer sammen til molekyler eller salte.
Ny!!: Londonbinding og Kemisk binding · Se mere »
Kemisk polaritet
O). Elektronerne fra vands hydrogenatom er stærkt tiltrukket af oxygenatomet og er tættere på oxygens atomkerne end til hydrogenkernen. Derfor har vand en relativt stærk ladningsforskydelse – den er stærkt polariseret – med en negativ midte (rødlig) og er dermed positivt ladet ved enderne (blålig). I kemi refererer polaritet til en ladningsforskydelse inden for et molekyle, hvormed én eller flere dele af molekylet bliver en anelse negativt og resten positivt.
Ny!!: Londonbinding og Kemisk polaritet · Se mere »
Molekyle
En 3D-gengivelse af et molekylfosfoniumion Samme opbygning har f.eks. metan. 540 Rumlig illustration af et protein: RuBisCO Animation af en roterende DNA-struktur Et molekyle er en stabil partikel bestående af et eller flere atomer holdt sammen af kemiske bindinger.
Ny!!: Londonbinding og Molekyle · Se mere »
