Vi arbejder på at gendanne Unionpedia-appen i Google Play Store
UdgåendeIndgående
🌟Vi har forenklet vores design for bedre navigation!
Instagram Facebook X LinkedIn

Løvfældende

Indeks Løvfældende

En plante kaldes løvfældende, når den taber bladene i en proces kaldet løvfald, i Danmark typisk om efteråret.

Indholdsfortegnelse

  1. 32 relationer: Afkastning, Almindelig hyld, Ask (træ), Birkefigen, Blad (plantedel), Danmark, Efterår, Energi, Fødekæde, Førne, Fosfor, Fotosyntese, Gen, Hassel (art), Høstfarve, Kalium, Kork, Krummestruktur, Kulhydrat, Kvælstof, Lys, Muld, Næringsstof (plantenæring), Nedbrydere, Niche (økologi), Rødel, Regnorme, Skygge, Småbladet lind, Stedsegrøn, Tørke, Vintergrøn (botanik).

  2. Botanik
  3. Efterår
  4. Vinter

Afkastning

Afkastning betegner i biologien, at en plante taber blade, frugter eller blomster.

Se Løvfældende og Afkastning

Almindelig hyld

Almindelig hyld (Sambucus nigra) er en busk eller et op til otte meter højt træ, der i Danmark vokser i hegn, skov og krat.

Se Løvfældende og Almindelig hyld

Ask (træ)

Ask (Fraxinus excelsior), også almindelig ask, er et op til 35 m højt træ, der vokser på fugtig bund i skov og krat.

Se Løvfældende og Ask (træ)

Birkefigen

Birkefigen med umodne frugter. Birkefigen med modne frugter. En birkefigen (Ficus benjamina), også kaldet stuebirk og kvælerfigen, er en figen, som vokser naturligt i Sydøstasien.

Se Løvfældende og Birkefigen

Blad (plantedel)

Del af blad set fra undersiden. Bladribber ses tydeligt. Bladet (oldnordisk: blað) er ud over stænglen og roden et af de tre grundorganer hos de højere planter, og i fagsproget betegnes det som organtypen phyllom.

Se Løvfældende og Blad (plantedel)

Danmark

Danmark er et land i Skandinavien.

Se Løvfældende og Danmark

Efterår

Efterår i Gråstenskovene. Efterår er en af de fire årstider.

Se Løvfældende og Efterår

Energi

Lynnedslag er en gnist, hvilket er ioniseret luft og derfor er en midlertidig plasmakanal. Den elektriske strøms afsatte energi i plasmaet omsættes til varme, mekanisk energi (luftmolekylernes bevægelse), akustisk energi, røntgenstråling, gammastråling og lys. Energi kommer fra græsk εν.

Se Løvfældende og Energi

Fødekæde

Vorte-Birk.2. niveau er de heterotrofe springhaler, der æder af saften.3. niveau, rovdyret, må man tænke sig til sig til, men det kunne være en musvit. I et økosystem er en fødekæde (d)en rækkefølge, som organismer æder hinanden i. Et eksempel kan f.eks være en myg, der bliver ædt af en musvit, som selv bliver ædt af en kat.

Se Løvfældende og Fødekæde

Førne

Førne Førne er alt det organiske stof, som ligger på jorden, men som endnu ikke er nedbrudt.

Se Løvfældende og Førne

Fosfor

Fosfor, også kendt som phosphor i fagsprog (på græsk betyder phôs lys og phoros betyder bærende, altså lys-bærende) er et grundstof med symbolet P og atomnummeret 15.

Se Løvfældende og Fosfor

Fotosyntese

Fotosyntese (af Græsk: φῶς phōs.

Se Løvfældende og Fotosyntese

Gen

Et '''gen''' er et stykke af et kromosoms DNA-molekyle. Et gen er en biologisk enhed for information kodet i DNA om dannelse af et biologisk molekyle.

Se Løvfældende og Gen

Hassel (art)

Hassel (Corylus avellana), også kaldet skovhassel, er en mangestammet oftest 3-5 meter høj busk af birkefamilien, naturligt udbredt i Europa og Asien.

Se Løvfældende og Hassel (art)

Høstfarve

Blade i høstfarver, se nedenfor 1: Hvid Kornel, 2: Ild-Løn, 3: Tulipatræ, 4: Hybrid-Asp, 5: Amerikansk Røn og 6: Kvalkved. Planternes høstfarver opstår, når det grønne klorofylfarvestof nedbrydes samtidigt med, at røde anthocyaniner og gule karotenoider bliver synlige.

Se Løvfældende og Høstfarve

Kalium

Kalium (kemisk symbol K, nummer 19 i det periodiske system, atommasse 39,102, naturlig forekomst ca 2,59%) er et såkaldt alkalimetal (alkalisk betyder basisk, dvs syreneutraliserende eller elektronafgivende).

Se Løvfældende og Kalium

Kork

Stammen af en kork-eg Kork er et materiale som kommer fra kork-egens bark.

Se Løvfældende og Kork

Krummestruktur

Krummestruktur er den jordstruktur, der opstår, når følgende tre betingelser er opfyldt.

Se Løvfældende og Krummestruktur

Kulhydrat

Kulhydrater eller sakkarider (latin: saccharider) er en stor gruppe af organiske stoffer populært kaldet sukker eller sukkerstoffer.

Se Løvfældende og Kulhydrat

Kvælstof

Nitrogen eller kvælstof er det 7.

Se Løvfældende og Kvælstof

Lys

Lys fra lamper Lys betegner sædvanligvis den del af det elektromagnetiske spektrum som er synligt for det menneskelige øje ved hjælp af synssansen, kaldet synligt lys.

Se Løvfældende og Lys

Muld

Diagram over muld, dannet over brunjord Muld er den jordbundstype, der opstår, når de store regnormearter blander råjord med omsatte, organiske rester.

Se Løvfældende og Muld

Næringsstof (plantenæring)

Med Justus von Liebigs opdagelser i midten af det 19. århundrede blev man klar over betydningen af at tilføre næringsstoffer. Et af de første midler, der blev forhandlet globalt, var den chilenske guano, der blev solgt som ''chilesalpeter''. Et næringsstof for planter er normalt de næringsstoffer, der optages fra jorden.

Se Løvfældende og Næringsstof (plantenæring)

Nedbrydere

træ. Svampe nedbryder en træstamme. blad i et vandmiljø (akvarium). Rejer spiser noget af det rådende blad. Maddiker som spiser et kadaver. Organismer kaldes nedbrydere (detritivorer), når de skaffer sig næringsstoffer og energi ved at omsætte detritus (dødt organisk materiale incl.

Se Løvfældende og Nedbrydere

Niche (økologi)

lav, som udnytter de gunstige nicheforhold langs furen, hvor nedløbende dug og nedbør giver øget fugtighed, og fugleklatter på stenens top giver adgang til opløst, mineralsk gødning. I økologien er niche beskrevet sådan af Eugene P. Odum: Mens habitaten er en arts sted, så er nichen dens levevej.

Se Løvfældende og Niche (økologi)

Rødel

Rødel (Alnus glutinosa), ofte skrevet rød-el, er et op til 25 m højt træ, der findes på fugtig og næringsrig bund i skove og moser.

Se Løvfældende og Rødel

Regnorme

Regnorme (Lumbricidae) er en familie i rækken ledorme.

Se Løvfældende og Regnorme

Skygge

Skygge af tekst Skygge af et træ En skygge er et område som er mindre belyst end omgivelserne på grund af at et lysbrydende objekt er placeret i mellem området og en lyskilde.

Se Løvfældende og Skygge

Småbladet lind

Småbladet lind (Tilia cordata) - også kaldt skovlind - er et op til 30 meter højt træ, der i Danmark vokser i skove og som plantes i parker og alléer.

Se Løvfældende og Småbladet lind

Stedsegrøn

Stedsegrøn kaldes en plante, når den har grønne blade hele året.

Se Løvfældende og Stedsegrøn

Tørke

Tør jord i Sonoraørkenen, Mexico. Tørke er en længere periode, hvor tilførslen af vand falder til under det, der er behov for i en specifik region.

Se Løvfældende og Tørke

Vintergrøn (botanik)

En plante er vintergrøn, når den beholder de grønne blade vinteren over, men fælder dem i forbindelse med løvspring næste forår.

Se Løvfældende og Vintergrøn (botanik)

Se også

Botanik

Efterår

Vinter

Også kendt som Løvfald.