13 relationer: Afstandsformlen, Aksiom, Algoritme, Bevis (matematik), Empiri, Fermats sidste sætning, Formelsamling, Fysik, Input, Koordinatsystem, Lov (naturvidenskab), Matematik, Naturvidenskab.
Afstandsformlen
Afstandsformlen er en sætning (eller rettere, en familie af sætninger) til at finde afstanden mellem to punkter i et koordinatsystem.
Ny!!: Matematisk formel og Afstandsformlen · Se mere »
Aksiom
Et aksiom er en grundantagelse (sætning), der antages at være sand uden bevis.
Ny!!: Matematisk formel og Aksiom · Se mere »
Algoritme
En algoritme (Kharazmi) er en utvetydig og abstrakt beskrivelse af, hvordan en specifik type problem løses terminerende.
Ny!!: Matematisk formel og Algoritme · Se mere »
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Ny!!: Matematisk formel og Bevis (matematik) · Se mere »
Empiri
Empiri af græsk empeirikós.
Ny!!: Matematisk formel og Empiri · Se mere »
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Ny!!: Matematisk formel og Fermats sidste sætning · Se mere »
Formelsamling
Formelsamlinger benyttes af mange faggrupper, hvor der er brug for en samling af de mest anerkendte og anvendte formler som kan anvendes til diverse udregninger.
Ny!!: Matematisk formel og Formelsamling · Se mere »
Fysik
Forskellige fysiske fænomener. Øverst til venstre mod højre: regnbue, laser, luftballoner, lyn, galakser, snurretop, atombombe, atomorbitaler og en uelastisk kollision. Fysik (over physica fra φυσική viden om natur) handler om stof, energi og bevægelse i den natur, der omgiver mennesket.
Ny!!: Matematisk formel og Fysik · Se mere »
Input
Input (eller inddata hvis det er inden for edb) er det, som tilføjes til en proces.
Ny!!: Matematisk formel og Input · Se mere »
Koordinatsystem
retvinklet kooordinatsystem Koordinatsystem er et system til angivelse af punkters placering ved hjælp af koordinater.
Ny!!: Matematisk formel og Koordinatsystem · Se mere »
Lov (naturvidenskab)
En regel eller et princip, som beskriver et mønster i naturen, er en naturvidenskabelig lov.
Ny!!: Matematisk formel og Lov (naturvidenskab) · Se mere »
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen. Linjer (blå prikkede) gennem trekanternes respektive hjørner vil mødes i perspektivcentret (forsvindingspunktet). - Allerede i 1600-tallet beviste den franske matematiker Girard Desargues, at hvis det første gælder, vil det andet også gælde, og omvendt. Matematik (fra oldgræsk μάθημα; máthēma: 'viden, læring, studie') er et vidensområde, der omfatter emner som tal (aritmetik og talteori), formler og relaterede strukturer (algebra), former og rummene, hvori de er indesluttet (geometri), og mængder og deres ændringer (kalkulus og analyse).
Ny!!: Matematisk formel og Matematik · Se mere »
Naturvidenskab
Naturvidenskaberne søger at forklare, hvorledes verden og universet omkring os fungerer. Der er fem hovedgrupper af naturvidenskab: Kemi (centrum), astronomi, geovidenskab, fysik og biologi (med uret fra øverst venstre). Naturvidenskab er en samlende betegnelse for de videnskaber der har naturen som sit genstandsfelt og forskningsområde.
Ny!!: Matematisk formel og Naturvidenskab · Se mere »