Indholdsfortegnelse
25 relationer: Aktualitetsprincippet, Antagelse, Aristoteles, Bevis (matematik), David Hilbert, Deduktion, Euklid, Euklidisk geometri, Euklids postulater, Filosofi, Gödels ufuldstændighedssætning, Geometri, Hypotese, Logik, Mængdelære, Naturligt tal, Ockhams ragekniv, Peanos aksiomer, Retvinklet trekant, Sandhed, Sætning (matematik), System, Teori, Zermelo-Fraenkels aksiomer, 1900.
- Matematiske aksiomer
Aktualitetsprincippet
Aktualitetsprincippet (på engelsk: uniformitarianism) er antagelsen om, at de naturlove og processer I naturen som er virksomme i dag, har været gældende og virksomme på samme måde til alle tider og steder.
Se Aksiom og Aktualitetsprincippet
Antagelse
Mars var vand i form af søer eller oceaner eller vegetation.https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0689.html Opslag i Salmonsens Konversationsleksikon Denne antagelse har siden vist sig at være urigtig. Antagelse (el. postulat (latin: postulatum)) er betegnelse for en opfattelse/mening, man kan have (men ikke nødvendigvis har) om et faktisk forhold i nutiden, fortiden eller fremtiden.
Aristoteles
Aristoteles (Ἀριστοτέλης Aristotélēs; født 384 f.Kr., død 322 f.Kr.) var en græsk filosof.
Bevis (matematik)
Et matematisk bevis er en udledning af en formel, sætning eller et udtryk.
Se Aksiom og Bevis (matematik)
David Hilbert
David Hilbert (født 23. januar 1862, død 14. februar 1943) var en tysk matematiker.
Deduktion
Deduktion er i sproglig argumentation og filosofi en logisk gyldig slutningsform, hvor konklusionen nødvendigvis følger af præmisserne.
Euklid
Euklid el.
Euklidisk geometri
Euklidisk geometri er den klassiske geometri, hvor Euklids postulater, som er opstillet af den græske matematiker Euklid, er gældende.
Se Aksiom og Euklidisk geometri
Euklids postulater
Euklids fem postulater (også kaldet Euklids aksiomer) er fem postulater, der er opstillet af den græske matematiker Euklid.
Se Aksiom og Euklids postulater
Filosofi
Rembrandts maleri "Filosoffen" fra 1633 Filosofi er i det moderne Vesten videnskaben vedrørende de grundlæggende vilkår for erkendelse og moral.
Gödels ufuldstændighedssætning
Gödels ufuldstændighedssætning er en sætning indenfor matematisk logik, som blev bevist af Kurt Gödel, som svar på Hilberts andet problem.
Se Aksiom og Gödels ufuldstændighedssætning
Geometri
Geometrien er en del af matematikken, der omhandler former, størrelser og figurer.
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Mængdelære
Mængdelære er den matematiske teori om mængder, der repræsenterer mængder af abstrakte objekter.
Naturligt tal
I matematikken er et naturligt tal enten et positivt heltal (1, 2, 3,...) eller et ikke-negativt heltal (0, 1, 2,...). Den første definition benyttes ofte af talteoretikere, mens den anden ofte benyttes af mængdeteoretikere, logikere og dataloger.
Ockhams ragekniv
Ockhams (Occams) ragekniv er i vore dage et universelt accepteret epistemologisk (erkendelsesfilosofisk) grundprincip som skærer unødige elementer væk fra en forklaring, også kaldet parsimoni-princippet.
Peanos aksiomer
Peanos aksiomer, der blev opstillet af matematikeren Giuseppe Peano, består af fire udsagn, som definerer de naturlige tal.
Retvinklet trekant
Sider og vinkler i en retvinklet trekant En retvinklet trekant er en trekant hvori ét af de tre hjørner danner en ret vinkel, dvs.
Se Aksiom og Retvinklet trekant
Sandhed
Walter Seymour Allward, ''Veritas'', 1920 ''Tiden redder Sandheden fra Falskheden og Misundelsen,'' maleri af François Lemoyne (1737) Sandhed er overensstemmelse mellem et udsagn og den virkelighed, udsagnet udtaler sig om.
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Se Aksiom og Sætning (matematik)
System
System (fra Latin systēma, som igen kommer fra Græsk systēma, "helhed sammensat af flere dele eller medlemmer, system", bogstaveligt "sammensætning") er en mængde af interagerende eller gensidigt afhængige systemkomponenter der udgør et samlet hele.
Teori
En teori er en forklaring på et fænomen eller et område af virkeligheden.
Zermelo-Fraenkels aksiomer
Ernst Zermelo opstillede i 1908 et sæt aksiomer for mængdelæren som Abraham Fraenkel omformulerede i 1922 og udbyggede med udskiftningsaksiomet.
Se Aksiom og Zermelo-Fraenkels aksiomer
1900
---- Konge i Danmark: Christian 9. 1863-1906 ---- Se også 1900 (tal) og 1900 (film).
Se også
Matematiske aksiomer
- Aksiom
- Peanos aksiomer
Også kendt som Axiom, Grundantagelse, Grundregel, Primitive sætninger.