Indholdsfortegnelse
21 relationer: Afstandsformlen, Andengradsligning, Andrew Wiles, Computer, Den pythagoræiske læresætning, Eksponentiel vækst, Fermats sidste sætning, Firfarveproblemet, Forhold mellem ortogonale linjer, Hypotese, Induktion (matematik), Konklusion, Kontraposition, Logik, Logisk konnektiv, Matematik, Matematisk formel, Modstrid (matematik), Regneregler for differentiation, Sætning (matematik), 0,999...=1.
- Bevisteori
- Matematisk logik
Afstandsformlen
Afstandsformlen er en sætning (eller rettere, en familie af sætninger) til at finde afstanden mellem to punkter i et koordinatsystem.
Se Bevis (matematik) og Afstandsformlen
Andengradsligning
Rødderne (løsningerne) til en '''andengradsligning''' med koefficienterne a, b og c kan sammenfattes i den viste ligning. Ved en andengradsligningErik Kristensen, Ole Rindung: Matematik I, G.E.C.Gads Forlag, 1968, side 156 f. forstås en ligning på formen Størrelserne a, b og c kaldes andengradsligningen koefficienter og x \in \mathbb er den ubekendte, hvis værdi skal bestemmes med ligningen.
Se Bevis (matematik) og Andengradsligning
Andrew Wiles
Sir Andrew John Wiles (født 11. april 1953) er en engelsk-amerikansk matematiker, der forsker i talteori på Princeton University.
Se Bevis (matematik) og Andrew Wiles
Computer
Bærbar computer Acer Aspire 5600 En computer er en maskine, der kan programmeres til automatisk at udføre nogle talmæssige eller logiske beregninger.
Se Bevis (matematik) og Computer
Den pythagoræiske læresætning
Et visuelt bevis for den pythagoræiske læresætning. Den pythagoræiske læresætning beskriver forholdet mellem sidelængderne i en retvinklet trekant.
Se Bevis (matematik) og Den pythagoræiske læresætning
Eksponentiel vækst
Illustrering af hvordan en funktion vokser eksponentielt Den eksponentielle vækst er en måde, hvorpå en mængde kan forøges eller formindskes.
Se Bevis (matematik) og Eksponentiel vækst
Fermats sidste sætning
Pierre de Fermat Fermats sidste sætning (også kaldet Fermat-Wiles-sætningen) er et af de mest berømte teoremer i matematikkens historie.
Se Bevis (matematik) og Fermats sidste sætning
Firfarveproblemet
Et kort med fire farver Firfarveproblemet er fra 1852, hvor en englænder ved navn Francis Guthrie opdagede at man øjensynlig kunne nøjes med 4 farver når man skulle farvelægge landkort således at to tilstødende områder ikke får samme farve.
Se Bevis (matematik) og Firfarveproblemet
Forhold mellem ortogonale linjer
I analytisk plangeometri findes der en sætning der beskriver forholdet mellem ortogonale (vinkelrette) linjer.
Se Bevis (matematik) og Forhold mellem ortogonale linjer
Hypotese
Grafisk fremstilling af teorien om ormehuller. En hypotese er en antagelse om nogle kendsgerninger eller om nogle lovmæssigheder.
Se Bevis (matematik) og Hypotese
Induktion (matematik)
Induktion er en bestemt type matematisk bevis, som er meget velegnet til at bevise at en matematisk hypotese er sand for alle naturlige tal, eller andre talmængder, som er velordnet.
Se Bevis (matematik) og Induktion (matematik)
Konklusion
En konklusion er en sammenfatning af en tankerække, fortolkninger eller lignende, der leder til en endelig og afsluttet betydning.
Se Bevis (matematik) og Konklusion
Kontraposition
Bevis ved kontraposition (eng. Proof by contraposition) er en bevisteknik, der bruges ofte i matematik til at bevise en implikation.
Se Bevis (matematik) og Kontraposition
Logik
Den græske tænker og filosof Aristoteles anses som faderen til den klassiske logik. Logik (fra græsk λόγος, logos.
Logisk konnektiv
Et logisk konnektiv er en afbildning, som kombinerer nogle (ofte to) udsagn til ét, således at sandhedsværdien for det samlede udsagn udelukkende afhænger af sandhedsværdierne for de indgående udsagn.
Se Bevis (matematik) og Logisk konnektiv
Matematik
Matematiklærer ved tavlen. Rafael. Eksempel på sammenhæng mellem algebra og geometri. Mandelbrotmængden er et eksempel på en fraktal. Perspektiviske trekanter. Forlænger man trekanternes respektive sider, mødes disse forlængelser (grå ubrudte) på en ret linje kaldet perspektivaksen.
Se Bevis (matematik) og Matematik
Matematisk formel
En formel inden for matematik, såvel som fysik eller andre naturvidenskabelige fag, er en fremgangsmåde eller en algoritme til at finde frem til en given værdi eller ting.
Se Bevis (matematik) og Matematisk formel
Modstrid (matematik)
Bevis ved modstrid, der på latinsk kaldes reductio ad absurdum, som betyder "reduktion til meningsløshed", er en bevisteknik, der ofte anvendes i matematikken.
Se Bevis (matematik) og Modstrid (matematik)
Regneregler for differentiation
Her er nogle regneregler for differentiation.
Se Bevis (matematik) og Regneregler for differentiation
Sætning (matematik)
En matematisk sætning (synonym: teorem, bruges sjældent i ren matematik) er en sandhed inden for et formelt system.
Se Bevis (matematik) og Sætning (matematik)
0,999...=1
0.99999... 0,999… (kan også skrives som 0.\bar eller 0.\dot) er inden for matematik tallet 1.
Se Bevis (matematik) og 0,999...=1
Se også
Bevisteori
- Bevis (matematik)
- Fejlslutning (matematik)
- Gödels ufuldstændighedssætning
- Metasprog
Matematisk logik
- Algoritme
- Beregnelighed
- Bevis (matematik)
- Gödels ufuldstændighedssætning
- Indikatorfunktion
- Infinitesimal
- Kontraposition
- Mængdelære
- Matematisk logik
- Modallogik
- Peanos aksiomer
- Relation (matematik)
- Sandhed
- Surreelle tal
- Tautologi
- Udsagn
- Variabel (matematik)
Også kendt som Direkte bevis, Matematisk bevis, Matematiske beviser.